Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 8/2004 – Reduceret ammoniakemission fra hønsestalde med dybstrøelse

Reduceret ammoniakemission fra hønsestalde med dybstrøelse

1 Indledning

I bestræbelserne på at nedsætte kvælstoftabet fra landbruget har fokus været på kvælstofudvaskning. Men ifølge "Handlingsplan til reduktion af ammoniakfordampningen fra landbruget" (Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 2001) sker en tredjedel af landbrugets samlede kvælstoftab som ammoniakfordampning. Den største enkeltkilde til ammoniakfordampning fra landbruget er fordampningen fra stalde.

Ca. 40% af konsumægshønerne i Danmark holdes i stalde med dybstrøelse (blanding af strøelse og gødning). De resterende 60% holdes i bure. Andelen af konsumægshøner, der går i dybstrøelsesstalde, er steget markant siden starten af 90'erne, hvor andelen af konsumægshøner på dybstrøelse var ca. 10 pct. af alle konsumægshøner.

Kvælstoftabet i hønsestalde med dybstrøelse er betydeligt større end kvælstoftabet fra hønsestalde med bure. Ved beregning af de danske normtal for husdyrgødning fastsættes staldtabet af kvælstof fra dybstrøelsesarealer i hønsestalde til 25-28 pct. af kvælstofmængden ab dyr. Staldtabet af kvælstof fra burstalde er fastsat til 10-12 pct. af ab dyr mængden. Langt det største kvælstoftab sker som ammoniak-fordampning.

Dybstrøelsesstalde til høner anses i almindelighed for at have et større potentiale for dyrevelfærd end de mere restriktive buranlæg. Den store ammoniakfordampning fra dybstrøelsesstalde gør, at der er en konflikt mellem hensynet til dyrevelfærd og hensynet til det omgivende miljø.

Det større ammoniaktab fra dybstrøelse skyldes, at der i gødningen foregår en komposteringsproces. Forholdet mellem kulstof og kvælstof (C/N) har betydning for tabet af kvælstof ved kompostering. I eksisterende dybstrøelsesstalde vil C/N forholdet være for lavt til at minimere kvælstoftabet. En forøgelse af C/N forholdet fordrer anvendelse af større halmmængder, end praksis er i dag. Det er ikke umiddelbart muligt at håndtere de store strøelsesmængder i de eksisterende stalde.

Inden for svinesektoren har straw-flow systemet været kendt i flere år. Princippet i straw-flow systemet er, at gulvet i dyrenes opholdsområder er svagt skrånende. I den øvre ende tilføres halm. Ved dyrenes aktivitet flyttes halm og gødning til den lave ende, hvor gødning og halm kan opsamles og fjernes.

Ideen i dette projekt er at afprøve og kortlægge kvælstoftabet i et tilrettet straw-flow staldsystem i en økologisk hønsebesætning, hvor der kan håndteres meget store halmmængder.