Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 8/2004 – Reduceret ammoniakemission fra hønsestalde med dybstrøelse – 2 Kvælstoftab fra komposterende fjerkrædybstrøelse

Reduceret ammoniakemission fra hønsestalde med dybstrøelse

2 Kvælstoftab fra komposterende fjerkrædybstrøelse

2.1 Kvælstof i fjerkrægødning
2.2 C:N forholdet

2.1 Kvælstof i fjerkrægødning

Hønerne afsætter kvælstof i form af urinsyre. I en tør dybstrøelsesmåtte vil den tungt omsættelige urinsyre ikke blive omsat. Urinsyre er ikke flygtigt. Fastholdes gødningskvælstof som urinsyre, vil tabet af kvælstof ved udsendelse af gasserne ammoniak, frit kvælstof og lattergas være lavt. Er strøelsesmåtten der imod fugtig, og hvis der er tilgang af ilt til strøelsesmåtten, vil komposteringsprocesserne omdanne urinsyren via mellemproduktet urea til ammonium. Ammonium kan tabes gennem ammoniakfordampning.

Langt den største del af kvælstoftabet i en dybstrøelsesstald sker gennem fordampning af ammoniak. Foruden tab af kvælstof ved ammoniakfordampning kan der også forekomme nitrifikation og denitrifikation i dybstrøelsen, hvilket vil bidrage til et kvælstoftab i form af rent kvælstof (N₂) og lattergas (N₂O).

2.2 C:N forholdet

Hvis forholdene for kompostering er til stede (dvs. tilgang af ilt og passende fugtighed), dannes der ammonium i dybstrøelsesmåtten. Ved at fremme den mikrobielle omsætning af ammonium til organisk kvælstof, kan tabet af ammonium gennem ammoniakfordampning mindskes. I lagret gødning, hvor der ikke findes kvælstoffraktioner i form af urea eller urinsyre, vil et stigende indhold af kulstof i forhold til kvælstof medføre, at kvælstoffet især findes i form af ikke flygtigt organisk kvælstof (immobilisering af kvælstof).

Det er kulstof i halmstrøelsen (eller andet organisk strøelsesmateriale), der bidrager med energi til dannelsen af bundet kvælstof. Derfor benyttes C:N forholdet i gødningen ofte som en indikator for binding af ammonium. C:N forholdet er en lidt usikker indikator, da kulstofs tilgængelighed afhænger af kilden, f.eks. er cellulose mindre tilgængeligt end sucrose. Kirchmann (1985) har angivet, at et C:N forhold over 20 er nødvendigt for hønsedybstrøelse, hvis man ønsker at reducere ammoniakfordampningen. Lignende resultater er fundet for komposteret kvægdybstrøelse hvorfra ammoniaktabet var 39 % ved et C:N forhold på 18 men kun 16 % ved et C:N forhold på 24( Kirchmann and Witter (1989)).

Et lavere C:N forhold end 20 kan imidlertid også vise sig at bidrage til at reducere kvælstoftabet, idet strøningen kan fremme en tør dybstrøelsesmåtte. I en tør dybstrøelsesmåtte vil den tungt omsættelige urinsyre ikke blive omsat.

I bilag A er det teoretiske C:N forhold i hønsegødning og –strøelse beregnet.