Miljøstyrelsens Miljøredegørelse 2003

7. Miljømålsætninger og mål 2003

Det nåede vi i 2003:

Miljømål 2003 Opfyldt
- Miljøstyrelsen skal EMAS-registreres. - Miljøstyrelsen blev i marts registreret efter EMAS
- Der skal udarbejdes miljøredegørelse og grønt regnskab for Miljøstyrelsen.
- Miljøhandlingsplanen skal revideres ud fra evaluering af miljøredegørelsen
- I marts 2003 blev udarbejdet en miljøredegørelse, og med baggrund i redegørelsen blev der udarbejdet ny handlingsplan for 2004.
- Der skal udarbejdes en miljøpositivliste for indkøb af kontorartikler til Miljøstyrelsen. - Miljøpositivlisten blev udarbejdet i samarbejde med ministeriet, og et egentligt grønt indkøbskatalog for kontorartikler blev udarbejdet til indkøb på Internettet.
- Der skal gennemføres energiovervågning af el, vand og varme i alle lejemål Miljøstyrelsen benytter.
- Der skal udarbejdes ensartede retningslinier for elbesparelser ved brug af IT-udstyr.
- I Strandgade 29 er installeret et overvågningssystem – Keep Focus. Det måler forbruget hver time. Miljøstyrelsens mål om at etablere energiovervågning i yderligere lejemål blev udsat grundet personalenednormering der betød, at hovedparten af lejemålene blev opsagt.
- Retningslinier for hvordan der kan opnås energibesparelser indenfor brug af IT-udstyr er udarbejdet, og implementering er planlagt i handlingsplanen for CFI (Center for Informatik) for 2004.
- Det samlede papirforbrug skal reduceres med minimum 2% pr årsværk i forhold til 2001. - Det samlede papirforbrug blev reduceret med 28% i forhold til 2001. Opgjort pr. årsværk er papirforbruget dog ikke faldet så markant, men alligevel 4%, svarende til det dobbelte af forventet.
- Miljøstyrelsens håndværkere skal have kendskab til Miljøstyrelsens krav til ombygninger og brug af miljørigtige produkter. - Der blev udarbejdet en folder til Miljøstyrelsens håndværkere. Folderen nåede dog ikke at blive sat op i en populærudgave. Folderen indeholder miljøkrav til håndværkere ved etablering eller ombygning
- Der skal gennemføres interne kampagner indenfor el-, varme-, affalds- og papirforbrug - Der er gennemført en række interne kampagner i perioderne februar til marts og oktober 2003 inden for energiforbrug, vandforbrug, affaldssortering og viden generelt om miljøarbejdet. Der er anvendt intranet til kampagnerne.
- Der skal måles på MST’s evne til at opfylde visionerne for sit kommunikationsarbejde. - Der er gennemført og rapporteret på 3 prioriterede indsatsområder i forhold til Miljøstyrelsens kommunikation.

 



Version 1.0 Maj 2004, © Miljøstyrelsen.