| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Afhjælpning af barrierer for belåning og salg af forurenede og muligt forurenede grunde

4 Problemstillinger og løsningsforslag

4.1 Hvad er problemerne?

På baggrund af interviewene med aktørerne på det det private boligmarked opstilles der i det følgende en række problemstillinger samt AVJ's løsningsforslag. En del af løsningsforslagene henviser kort til gældende love og regler. Mere dækkende beskrivelser af lovgrundlaget og administrativ praksis findes på de hjemmesider, der er nævnt i kapitel 5.

1. Kan en forureningsmærket grund belånes?

  • Erfaringerne viser, at nogle forureningsmærkede grunde kan belånes, medens andre ikke kan. Det foreslås derfor, at Realkreditinstitutterne i deres oplysningsmateriale/lånevejledninger gør opmærksom på:
  • - at alle ansøgninger, inklusiv de forureningsmærkede grunde, bliver behandlet individuelt. Der er således ikke tale om automatisk afvisning af belåning af forureningsmærkede grunde.
  • - at forurening i lighed med andre særlige forhold har betydning for Realkreditinstituttets vurdering af ejendommens omsætningshastighed og værdi. Det kan betyde afvisning af låneansøgningen, eller tilbud om et reduceret lån.
  • - at låntageren kan fremme ansøgningen ved selv at fremskaffe oplysninger om forureningen, uden at dette nødvendigvis resulterer i et konkret lånetilbud.

2. Hvem afgør om en konkret grund kan belånes?

  • Det afgør Realkreditinstituttet suverænt. Alle Realkreditinstitutter har centrale retningslinjer for tilsagn/afslag, men deres forskellige strukturer gør, at kompetencen i nogle tilfælde ligger centralt, i andre tilfælde decentralt. Det foreslås derfor:
  • - at låntageren retter henvendelse til Realkreditinstituttet, inden en handel/ombygning påbegyndes.
  • - at låntageren spørger Realkreditinstituttet om, hvilke forhold vedrørende forureningen der skal være oplyst, inden en ansøgning kan realitetsbehandles.

3. Kan en V1-kortlægning ændres uden undersøgelser?

  • Afgørelsen om kortlægning på V1 kan ændres uden undersøgelser hvis der kommer nye oplysninger frem. Der kan evt. udarbejdes informationsmateriale til ejerne om, hvad de selv kan gøre for at tilvejebringe oplysninger fra diverse arkiver mv.

4. V1 giver ingen reelle oplysninger om forureningen.

  • V1 kortlægninger er baseret på historiske oplysninger fra arkiver, derfor kan de ikke give konkrete oplysninger om forurening på grunden. Grundejeren kan gøre brug af 2-årsreglen eller foretage egne undersøgelser efter aftale med amtet. Der kan evt. udarbejdes informationsmateriale til ejerne om, hvad de selv kan gøre for at tilvejebringe oplysninger fra diverse arkiver mv.

5. Hvad kræves der af yderligere undersøgelser for at komme videre med en V1-kortlagt grund?

  • Ønskes udtagning af kortlægningen, kræves en undersøgelse godkendt af amtet.
    Ønskes en hurtig V2-kortlægning, er det tilstrækkeligt med en forurenet prøve fra grunden, derefter kan Værditabsordningen normalt anvendes til videre afklaring.
    Der kan evt. udarbejdes informationsmateriale til ejerne om, hvilke krav der stilles til undersøgelserne.

6. Hvornår sker der noget i min sag?

  • Amterne offentliggør oplysninger om de prioriteringer og handlingsplaner, der ligger til grund for amtets indsats.
    Oplysningerne vil normalt kunne omfatte:
  • 1. De generelle principper og prioriteringer, der ligger til grund for amtets indsats.
  • 2. Den områdemæssige rækkefølge for gennemførelse af undersøgelser i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (er fastlagt i regionplanen i forbindelse med, at der skal laves indsatsplaner for grundvand).
  • 3. Handlingsplaner for det kommende års kortlægning, undersøgelse og oprensning, som offentliggøres (med offentlig høring) én gang pr. år.
  • 4. Aktuel omtrentlig ventetid på gennemførelse af undersøgelser efter 2-årsreglen for boligejere.
  • 5. Aktuel ventetid på gennemførelse af undersøgelser og oprensning efter værditabsordningen .

7. Myndighederne giver ikke bindende tilsagn og oplysninger om tidsplaner.

  • Indsatsen mod forurening foretages i en løbende prioritering. Bindende tilsagn er derfor ikke mulige med de aktuelle midler og den prioritering, som amterne må lave for blandt andet at tilgodese den grundvandsprioriterede indsats. Oplysninger om tidsplanerne kan foretages som beskrevet under punkt 6.

8. Blanding af små og store sager giver for få nuancer i kortlægningen.

  • Der kan arbejdes med at gøre kortlægningsbrevene mere præcise og sigende for ejerne og andre interesserede, herunder kreditinstitutterne.

9. Dybtliggende restforureninger uden sundhedsmæssig eller praktisk betydning kortlægges på V2.

  • Der kan arbejdes med at gøre kortlægningsbrevene og boligerklæringerne mere præcise og sigende for ejerne og andre interesserede, herunder kreditinstitutterne. Det kunne evt. tydeliggøres, at restforureningen kun har betydning ved en fremtidig jordflytning.

10. Uklare og vanskeligt forståelige rapporter.

  • Rapporter og deres konklusioner kan evt. formidles sammen med amternes afgørelser som det er beskrevet undrer punkterne 8 og 9.

11. Er der risiko for, at der indføres et objektivt grundejeransvar for ejere af private boliggrunde?

  • Ingen kan udtale sig om, hvad der vil ske i fremtidens lovgivning. Men det synes ganske sikkert, at der ikke er planen at indføre det objektive ansvar for grundejere i lovgivningen. Miljøstyrelsen har om objektiv ansvar skrevet følgende: Se næste side.

"Ansvaret for jordforureninger på boliggrunde påhviler efter den nye jordforureningslov ikke den til enhver tid værende grundejer, men derimod den der har forårsaget forureningen. En køber af en forurenet ejendom kan altså ikke påbydes at betale for oprydningen, medmindre køberen på købstidspunktet vidste eller burde have vidst, at der allerede var meddelt eller forvarslet et påbud til sælgeren eller en tidligere ejer.

Det samme gælder for ældre jordforureninger, der er sket under de daværende regler i miljøbeskyttelsesloven."

Formuleringen er inspireret af følgende:

I betænkningen til forslaget til Lov om forurenet jord, afgivet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 20. maj 1999, er anført følgende, side 1:

"... Miljø- og Energiministeren har over for udvalget tilkendegivet følgende:

Modificering af det fulde forureneransvar

1. Det fulde (ubetingede) forureneransvar sigter ikke mod den uskyldige grundejer.

Ministeren har oplyst, at lovforslagets fulde (ubetingede) forureneransvar ikke er et grundejeransvar, men et forureneransvar. Det betyder, at en grundejer, der ikke selv har forårsaget jordforureningen, ikke efter forslagets nye ansvarsregler kan pålægges at foretage en oprydning af en forurenet grund, som han måtte have erhvervet i god tro (det vil sige, at grundejeren ikke vidste eller burde have vidst, at der var varslet eller meddelt påbud til forureneren).

Køberen af en forurenet ejendom kan kun forpligtes til at rydde op efter sælger, hvis der bl.a. er forvarslet eller meddelt påbud til sælgeren eller en tidligere ejer.

2. Det fulde (ubetingede) forureneransvar sigter ikke mod privates (ikke-erhvervsmæssige) forureninger.

I øvrigt har ministeren præciseret, at det fulde (ubetingede) forureneransvar ikke omfatter private boligejeres forureninger, bortset fra forureninger fra villatanke, der er omfattet af den obligatoriske forsikringsordning. ..."

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 Maj 2004, © Miljøstyrelsen.