Evaluering af Miljøstøtte til Arktis for årene 1993 - 2003 – Bilag B

Evaluering af Miljøstøtte til Arktis for årene 1993 - 2003

Bilag B – Internationale aftaler versus Dancea

International aftale	Hovedformål	Hoved-forpligtigelser	Relation til Dancea indsatsområder
Aarhus konventionen – konvention om borgernes miljørettigheder. Juni 1998.	Formålet er på miljøområdet at sikre borgernes adgang til oplysninger, til at deltage i beslutninger og til at klage og få afgørelser prøvet ved domstolene.	Sikre regler, procedurer og informationsspredni ng i forbindelse med aftalens formål.	Borgernes miljørettigheder
Agenda 21 blev vedtaget ved FNs Konference om Miljø Udvikling, (UNCED), juni 1992 i Rio de Janeiro.	Agenda 21 er et handlingsprogra m, der skal gøre Rio-deklarationen operationel og omsætte dens ord i praksis. Handlingsprogra mmet er rammen for det videre arbejde om miljø og udvikling i FN-regi.	Sikre beskyttelse af jord, luft, vand og levende ressourcer set i smh. med de økonomiske og sociale problemer. Mere specifikt sikre beskyttelse af atmosfæren, skovrydning og landbrug, bevarelse af den biologiske mangfoldighed, beskyttelse af oceaner og havenes levende ressourcer, ferskvand og radioaktivt og andet farligt affald.	Atmosfæriske ændringer, sikre biodiversitet, herunder marine og ferskvands systemer og natur ressourcer, radioaktivitet og farligt affald
Basel konventionen – konvention om kontrol med grænseoverskridende overførsel af Farligt Affald og om bortskaffelse heraf, Basel den 22. marts 1989. Revideret i 1995 (BAN- ændringen). Konventionen blev i dec. 1999 udbygget med en protokol om erstatning og ansvar for skader, der opstår i forbindelse med grænseoverskridende transport af farligt affald (Basel-protokollen).	Kontrollere og regulere den grænseoverskridende transport af miljøfarligt affald mellem landene.	Forpligtigelse til evaluering af den effektive gennemførelse af konventionens målsætninger Der er i bilag 6 affaldskategorier, der skal kontrolleres eller hvor hensyntagen skal gennemføres: - kontrol krævende, affaldskategorier, som kræver særlige hensyn, oversigt over farlige egenskaber., affaldsbortskaffelse Oplysninger, som skal gives ved anmeldelse, oplysninger som skal gives i transportdokument	Miljøfarligt affald
Biodiversitets konventionen – Konvention af 5. juni	Formålet er bevaring og bæredygtig	Gennemførelse af internationalt samarbejde omkring	Biodiversitet. Sikring af genetiske ressourcer.
1992 om biologisk mangfoldighed , Rio de Janeiro. Cartagena protokollen – vedtaget den 29. januar 2000	udnyttelse afbiodiversitet på gen-, arts- og økosystemniveau .Konventionen fastlægger regler om en rimelig og retfærdig fordeling af de fordele,udnyttelsen af de genetiske ressourcer resulterer i. Formålet med protokollen er at medvirke til et hensigtsmæssigt beskyttelsesniveau i forbindelse med sikker overførsel, behandling og brug af levende modificerede organismer, der er resultater af den moderne bioteknologi (stort set til evende genmodificerede organismer).	sikring af biodiversitet. Krav om identifikation og overvågning af økosystemer og levesteder, arter og samfund, som er truede og beskrevne genomer og gener af social, videnskabelig og økonomisk betydning. Gennemføre regulering af udnyttelse af ressourcer, dele udbytte af dette m.m.Sikre relateret til protokollen administration, regler og regulering, information m.m. i forbindelse med LMO'er.	Beskyttelse af arter og habitater.
Bruxelles konventionen –International konventionom kyststaters ret til indgriben på det åbnehav i tilfælde af forureningsulykker, vedtaget i Bruxelles, 29. november 1969. Konventionen relateret til den Internationale Konvention om det Privatretlige Ansvar for Skader ved Olieforurening og Konvention om Oprettelse af International Fond for erstatning af skader ved olieforurening.	Overordnet at sikre indgriben overfor marin forurening. Herunder protokol af 2. november 1973, London, vedrørende indgriben på det åbne hav ved forurening af havet med andre stoffer end olie.	Sikre at der kan ske indgriben, herunder arbejde internationalt for det. Sikre overvågning og beredskab i den forbindelse.	Marin forurening.
Canada-Denmark Joint Marine Pollution Contingency Plan – Canada-Danmark Havforureningsberedska bsaftalen (MECA) af 7. oktober 1991.	At udvikle forholdsregler og effektive systemer til opdagelse og rapportering af opståede forureningstilfæld e indenfor det område, beredskabsplanen dækker.	Opbygge teknisk samarbejde om beredskab. Fastsætte regler til begrænsning af risikoen for spredning af farlige substanser mest muligt, først og fremmest olieforurening fra skibe, samt sikre ressourcer til rådighed til at imødegå forureningen.	Marin forurening
CITES - Konvention om regulering af international handel for at beskytte truede dyr og planter (Washingtonkonventionen), underskrevet i Washington den 3. marts 1973.	Regulering af handel, transport og besiddelse af truede arter af dyr og planter og dele af disse.	Sikre administrative regler og procedurer og deltage i internationalt samarbejde for at gennemføre konventionens formål.	Biodiversitet. Handel, besiddelse og transport med natur ressourcer.
Espoo – Convention on Environmental Impact Assessment in a Transboundary Context. Rammekonvention om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænser af 28. februar 1991.	Formålet er at forpligte parterne til at gennemføre miljøvurderinger af anlæg, der formodes at have grænseoverskride nde miljøpåvirkninger , således at disse mildnes, mindskes og bekæmpes gennem en forebyggende miljøindsats.	Overholde regler for listede anlæg der kræver miljøkonsekvensvurd ering, som bla. omfatter råolieraffinaderier, store kraftværker, kernekraftværker, stålværker, kemiske anlæg, olie- og gasledninger i store diametre, store anlægsbyggerier, minedrift og offshore-produktionm.v Planlagte aktiviteter af en potentiel skadelig art, skal kommunikeres til parterne, og denne aktivitets miljøvirkninger debatteres i fuld offentlighed.	Miljøkonsekvensvu rdering
Klimakonventionen FNs rammekonvention af 9. maj 1992 om klimaændringer.	Rammekonventio n til et øget samarbejde for at beskytte de globale klimasystemer. Den sigter mod at stabilisere den atmosfæriske koncentrationen af de såkaldte drivhusgasser, især af kuldioxid.	Sikre tilgængelig af oplysninger og ekspertudtalelser om videnskabelige og teknologiske spørgsmål i tilknytning til konventionen. Sikre overvågning og forskning med relevans for konventionens formål. Deltage i udarbejdelse af relevante supplerende aftaler	Klimaændringer
Københavns aftalen –Aftale mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige om samarbejde vedrørende foranstaltninger mod olieforurening af havet –16. september 1971. Aftalen udvidet til at dække bekæmpelsen af andre skadelige stoffer end olie, august 1988. Ved samme lejlighed tiltrådte Island Københavnsaftalen.	Formålet er at øge det regionale samarbejde om at beskytte havmiljøet gennem rapportering, pligt til oprettelse af et beredskab og aftale om bistand parterne imellem.	Sikre samarbejde omkring afrapportering og kontrol og bistand med bekæmpelse af forurening af havet med olie og skadelige stoffer. Deltage i nedsatte tekniske arbejdsgrupper.	Marin forurening
London konventionen – konvention om	Formål er at forpligte landene til at tage ethvert	Sikre regler, procedurer og samarbejde til støtte	Marin forurening
forhindring af marin forurening ved dumpning af affald og andre materialer. Konventionen, vedtaget i London 29. december 1972,	muligt skridt til at forhindre forurening af havet ved dumpning af affald og andre stoffer fra skibe og fly.Konventionen er gældende for alle oceaner indtil søterritoriet.	for konventionens formål.
MARPOL – Konvention om forebyggelse af forurening fra skibe af 2. november 1973.	Formål er at forebygge forurening fra skibe med olie men tillige at forebygge forurening fra skibe, som skyldes skadelige flydende stoffer, der transporteres i bulk og i emballeret form, kloakspildevand samt affald.	Sikre regler, procedurer, administration og samarbejde til støtte for konventionens formål.	Marin forurening
OILPOL-Konventionen Den internationale konvention af 1954 til undgåelse af forurening af havet med olie. Ændringer og revision af konventionen i 1962, 1969 og 1971. Konventionen gældende med hovedsageligt dækket af MARPOL.	Forhindre forurening af havet med olie fra skibe	Dels tekniske omkring udstyr i skibe, dels forebyggelse af miljøpåvirkningen mere generelt (beredskab m.m.)	Marin forurening
OPRC – Konventionen om Beredskab, Samarbejde og Bekæmpelse Vedrørende Olieforurening af 1990.	Skabe ramme for det internationale samarbejde om bekæmpelse af større olieforureninger.	Sikre beredskab, indberetning og internationalt samarbejde på forsknings- og udviklingsområdet og teknisk.	Marin forurening
Oslo konventionen Aftale af 15. november 1973 om fredning af isbjørne og deres levesteder.	Samarbejde mellem staterne i de arktiske egne om beskyttelse af isbjørne	Der er en forpligtelsen til forskningskoordineri ng der gennemføres ved, at forskere fra Grønlands Naturinstitut deltager i IUCN's bjørnespecialistgruppe.	Biodiversitet. Beskyttelse af arter og habitater.
Ramsar konventionen – Konvention af 2. februar 1971 om vådområder af international betydning navnlig som levesteder for vandfugle.	Konventionensformål er at beskytte vådområder og deres flora og fauna, som er af betydning for vandfugle under deres årlige vandringer.	Sikring af vådområder generelt. Udpegning af mindst et Ramsar-område. Forvaltning , overvågning og rapportering i forbindelse med områderne.	Biodiversitet. Beskyttelse af arter og levesteder.
Rio-deklarationen er en hensigtserklæring	Rio-deklarationen angiver	Sikre at miljøbeskyttelse er en	Oprindelige folk, bæredygtig
vedtaget på FNs Konference om Miljø og Udvikling (UNCED), juni 1992 i Rio de Janeiro. Deklarationen udmøntes typisk i mere specifikke aftaler som Agenda 21 m.m.	principperne foren bæredygtig udvikling og for fattigdommens afskaffelse. Principperne omfatter kvinders, børns, oprindelige folks rettigheder. Opfordring til at støtte oprindelige befolkningers identitet, kultur og interesser.	integreret del afudviklingspolitikken,- forureneren betaler,- alle lande har et ansvar for at løse de globale miljø- og udviklingsproblemer,- landene har en suveræn ret til at udnytte deres ressourcer, men en forpligtelse til at sikre, at de ikke ødelægger miljøet for andre,- det skal være obligatorisk at beregne konsekvenserne for miljøet, - folkelig deltagelse i miljø- og udviklingsrelaterede beslutninger .	udnyttelse af natur ressourcer, imødegåelse forureningsproble mer generelt, miljøkonsekvensvur deringer.
Stockholm konventionen – konventionen om persistente organiske miljøgifte.	Sikre beskyttelse af det menneskelige helbred og miljøet fra persistente organiske miljøgifte.	For at efterleve formål sikre regler og administrative procedurer der bl.a. omfatter sikring mod produktion, anvendelse, import og eksport af listede stoffer, begrænse anvendelse af supplerende listede stoffer.	Forurening, generelt.
Wien-konventionen om beskyttelse af ozonlaget, Wien, 22 Marts 1985. Montreal protokol. Udbygget med Protocol on Substances that deplete the Ozone Layer - Protokol om ozonlagsnedbrydende stoffer, Montreal, 16. September 1987 (Montreal- protokollen). Revision af protokollen er sket i London, juni 1990, i København, november 1992, i Wien, december 1995, i Montreal, 1997 og senest i Beijing, december 1999.	Konventionen forpligter de deltagende parter til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at beskytte menneskeheden og miljøet mod de skadelige virkninger, der stammer fra eller skønnes at stamme fra menneskelige aktiviteter, der ændrer ozonlaget. Montreal- protokollen er en tilhørende nedskæringsaftale om stoffer, der nedbryder ozonlaget.	Der er krav om gennemførelse af videnskabelige undersøgelser og systematiske observationer til støtte for konventionens og protokollens formål. Der er endvidere en forpligtelse til at indsamle og udveksle informationer, således at konventionens målsætninger kan opfyldes. Protokollen forpligter bl.a. de deltagende parter til reduktion og afvikling af ozonnedbrydende stoffer.	Forurening. Atmosfæriske ændringer.