| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Barrierer for genanvendelse af slam

Sammenfatning og konklusioner

I 2003 vil genanvendelsen af slam kræve, at omkring 3% af det danske landbrugsareal gødes med slam. Denne rapport opsamler faktorer, som er barrierer for genanvendelsen. Barriererne er oplyst ved interview.

Formålet med projektet er at give kommuner og andre slamproducenter grundlag for at prioritere og fokusere deres indsats for at genanvende slam. Planteavlere uden husdyr har et produkt, som de ikke selv har forsøgt at sælge til slamproducenterne. Projektet er derfor samtidigt anvendeligt for landmænd og deres bagland.

De tre væsentligste barrierer for hver af interessenterne er samlet i det følgende.

De tre væsentligste barrierer for interessenterne i ikke prioriteret rækkefølge.

Alle interessenter nævner konkurrencen fra andre produkter som en vigtig barriere. Konkurrence kommer fra gødning fra dyreproduktion hovedsagelig svineproduktion og fra industriens affaldsprodukter hovedsagelig Novogro30. Konkurrencen mindsker afsætningssikkerheden for slamproducenterne, da landbruget har flere gratis gødningsprodukter at vælge imellem.

Alle interessenter ser afsætningssikkerhed som en barriere. Slammet skal bortskaffes for, at renseanlægget kan fungere. Borgerne og industrien er afhængige af at kunne aflede og få renset spildevandet. Landbrugsinteressenterne fokuserer på afsætningssikkerheden af landbrugsprodukterne og salg af landbrugsjord.

Afsætningssikkerheden er for alle parter vigtigere end kortsigtet forbedret økonomisk resultat. Dette argument er én af årsagerne til, at der er en betydelig forskel i prisen for spildevandsrensning, da det ofte er dobbelt så dyrt at forbrænde slam som at genanvende slam på landbrugsjord.

Kvaliteten af slammet er direkte eller indirekte en barriere for alle interessenter.

Slamproducenterne skal overholde kvaliteten i form af grænseværdier. Slammets kvalitet forbedres fortsat på grund af de udfasninger, som er sat i gang inden for kemikalieområdet. Eksempelvis er slammets indhold af metallet cadmium omtrent som for handelsgødning. I runde tal vil ca. 65% af den samlede slammængde kunne genanvendes.

Indtjeningen er i særdeleshed en barriere for landmænd. Den økonomiske fordel i form af besparelser ved mindre køb af gødning, kalk indkluderet, spredning og betaling for at modtage slam skal sammenholdes med indtægten ved salget af planteudbyttet. Det samlede økonomiske resultat skal være fordelagtigt.

Slambrugerne ønsker sikkerhed for, at slammets indholdsstoffer lader dem opretholde deres produktion og afsætning i fremtiden. Ikke-brugere og landbrugskonsulenter mener, at der er usikkerhed om kvaliteten i form af indholdet af eventuelle miljøfremmede stoffer, der ikke måles for.

Ikke-brugerne har ofte selv en animalsk produktion og har ikke arealer til rådighed for slam. De er samtidig en stor konkurrent til slamproducenterne, idet de ofte har mere gylle, end de selv har areal til, og de ønsker naturligvis at afsætte gyllen til planteavleren. Mange ikke-brugere mener, at slam er et samfundsproblem, som landbruget ikke skal løse. Slammet skal efter de flestes mening ikke genanvendes på landbrugsjord.

Planteavlskonsulenter mener, at planteavlere skal have en minimal risiko ved at anvende slam, og ønsker sikkerhed/garanti for, at der ikke senere kommer problemer.

I rapporten er der forslag til forskellige aktiviteter, som kan stabilisere afsætningen på landbrugsjord. Det er bl.a. vigtigt at indse, at udbud og efterspørgsel af jord og gødning er afgørende faktorer. Der er større efterspørgsel efter landbrugsjord end gødning. Jorden giver landmanden en produktionsrettighed til animalsk produktion med større indtjening, som han afstår ved at modtage slam. Slamproducenten må således betale planteavleren for at anvende jorden som afsætningskanal.

Gødningen er i overskud, og derfor bliver prisen nul kr. Kommunerne opnår på trods af manglende betaling, at det er en billigere ordning end at forbrænde slammet, hvorved de får en besparelse. Samfundet opnår fordele ved, at slammet genanvendes, bl.a. at det er billigere, og der bliver penge til andre indsatser. Desuden er slamgenanvendelsen en væsentlig faktor i den fortsatte kemikalieindsats, hvor uønskede kemiske stoffer ikke tillades, da de vil forurene slammet, således at det ikke kan genanvendes.

Folketinget har i 1995 vedtaget en indstilling om brug af spildevandsslam på landbrugsjord. Heri står bl.a.:

”.......

Landmænd skal holdes skadesløse

Miljø- og energiministeren giver tilsagn om, at ingen landmand, der anvender spildevandsslam som gødning forskriftsmæssigt korrekt, i fremtiden vil blive mødt med krav til landbrugsjordens kvalitet som dyrkningsmedium, og som er af et sådant indhold, at de vil udelukke landmanden fra at anvende jorden til dyrkning af alle landbrugsafgrøder på grund af anvendelse af spildevandsslam.”

Dette er en form for garanti uden, at ordet garanti eksplicit nævnes. I forlængelse heraf har Folketinget afsat ressourcer til at undersøge bæredygtigheden af bl.a. slam. En større undersøgelse under ledelse af Dansk Jordbrugsforskning har konkluderet, at risikoen ved at anvende slam er minimal, når slammet anvendes efter dansk lovgivning.

Der er behov for en dialog mellem planteavlere og kommuner med henblik på, at begge parter kan få fordele af at genanvende gødningsværdien af slam.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Juni 2004, © Miljøstyrelsen.