Miljøprojekt, 928 – Reduceret fosforudskillelse ved anvendelse af fytasetilsætning svinefoder

Reduceret fosforudskillelse ved anvendelse af fytasetilsætning svinefoder

Sammenfatning og konklusioner

Fosfor er et livsnødvendigt næringsstof for husdyr, men fosfor udgør også et aktuelt miljøproblem i landbruget. Svin bidrager med omkring halvdelen af den totale mængde fosfor i dansk husdyrgødning. I områder med intensiv svineproduktion (maksimalt antal svin/ha) tilføres jorden mere fosfor, end afgrøderne optager. Store mængder fosfor er derfor ophobet i dansk landbrugsjord, og det kan resultere i tab af fosfor til vandmiljøet, hvor det kan bidrage til eutrofieringen. Der forskes derfor i, hvordan husdyrs udnyttelse af fosfor kan øges, så dyrenes behov tilgodeses samtidig med, at udskillelsen reduceres.

En af årsagerne til den store udskillelse af fosfor i husdyrgødningen er, at fosfor i kerner og frø er oplagret i form af fytat. Enmavede dyr som grise og fjerkræ er kun i begrænset omfang i stand til at fordøje og omsætte fytat, hvilket er en forudsætning for, at dyrene kan udnytte fosfor, som er bundet i komplekset. Derfor har man gennem årene tilsat ekstra uorganisk foderfosfat til foderet, så dyrenes fysiologisk betingede fosforbehov er blevet dækket. Nedbrydningen af det fytatbundne fosfor kan stimuleres af enzymet fytase, som dels findes i kerner og frø, men som også nu kan købes og tilsættes foderet. Enzymet kan dog inaktiveres gennem varmebehandling, således at nedbrydningen af fytat reduceres.

Forskning har vist, at anvendelse af fytase kan bidrage til at reducere fosforudskillelsen hos svin, og tilsætning af mikrobielt fremstillet fytase muliggør, at fytatbundet fosfor i højere grad kan udnyttes af svin og fjerkræ, hvorved behovet for tilsætning af ekstra fosfor i form af foderfosfat kan reduceres. Herved stiger dyrenes fosforudnyttelse, og samtidigt falder indholdet af fosfor i gødningen. Det aktuelle forsøg havde til formål at bestemme effekten af tilsætning af mikrobiel fytase på fordøjeligheden af fosfor i bygbaseret foder. Samtidig blev effekten af varmebehandling på fosfors fordøjelighed undersøgt. Forsøget viste, at varmebehandling af foderet reducerede den naturligt forekommende fytaseaktivitet, hvorved fosfors fordøjelighed faldt med 8 procentenheder fra 57 til 49%. Tilsætning af mikrobiel fytase til foderet viste sig at stimulere nedbrydningen af fytat, så fosfors fordøjelighed steg til gennemsnitligt 62% i både det varmebehandlede og det ikke-varmebehandlede foder. Denne stigning betyder, at der vil kunne fjernes 33-52 g fosfor (i form af monocalciumfosfat) pr. 100 kg foder. Den største reduktion kan ske i varmebehandlet foder og den mindste reduktion i ikke-varmebehandlet foder. Antages det, at fordøjeligheden under praktiske forhold er ca. 60%, som fundet i forsøget, vil det kunne betyde en reduktion i fosforudskillelsen fra slagtesvin på op mod 30%.

Forsøgets overordnede konklusion er, at tilsætning af mikrobiel fytase øger fordøjeligheden og dermed udnyttelsen af fosfor hos slagtesvin. Forsøget viser samtidigt, at effektens størrelse er mindst ved ikke-varmebehandlet foder svarende til, at foderet fremstilles på bedriften, og størst ved varmebehandlet foder, som svarer til, at foderet fremstilles på foderfabrik. Årsagen hertil er, at fabriksfremstillet foder normalt varmebehandles. Varmebehandlingens hårdhed (temperatur, fugt mv.) forventes dog at påvirke resultaterne.