| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Geografisk, teknologisk og tidsmæssig afgrænsning i LCA

2 Markedsbaseret systemafgrænsning

• 2.1 Opbygning af produktsystemer
• 2.2 Procedure
  • 2.2.1 Trin 1: Identifikation af skala og tidshorisont for den undersøgte ændring
  • 2.2.2 Trin 2: Afgrænsning af markedet
  • 2.2.3 Trin 3: Identifikation af markedets trend
  • 2.2.4 Trin 4: Identifikation af produktionsbegrænsninger
  • 2.2.5 Trin 5: Identifikation af den proces, der påvirkes mest af ændringer i efterspørgsel
• 2.3 Standardantagelser
• 2.4 Usikkerhed i identifikationen af de processer, der skal medtages

2.1 Opbygning af produktsystemer

Når man skal opbygge et produktsystem vil det være naturligt at starte med den proces, hvori referencestrømmen forekommer (se vejledningen ”Produkt, funktionel enhed og referencestrømme i LCA” for mere information om hvorledes referencestrømmen fastlægges). Hver del af referencestrømmen forbindes herefter til de næste processer både fremad og bagud i livscyklus. Bagud vil strømmene typisk bestå af mellemprodukter, komponenter, hjælpestoffer og råmaterialer. De fremadrettede strømme kan endvidere bestå af slutprodukter og produkter til genanvendelse, genbrug eller affaldsbehandling. For nemheds skyld kalder vi alle disse strømme for ”produktstrømme” og de forskellige produkter og materialer for ”mellemprodukter”. Strømme til miljøet (udvekslinger) vil typisk ikke indgå i den første beskrivelse af produktsystemet.

Formålet med proceduren, som er præsenteret i afsnit 2.2, er at fastlægge hvilken eller hvilke processer, som en specifik produktstrøm er forbundet til, og som derfor skal inkluderes i det undersøgte produktsystem. Det er for de således fastlagte processer, der senere skal indsamles data vedrørende deres udvekslinger med miljøet. Den samlede usikkerhed på en livscyklusvurdering vil ofte være bestemt netop af hvilke processer, der medtages eller udelukkes fra det analyserede produktsystem.

Proceduren kan anvendes på hver eneste produktstrøm mellem processer i livscyklus, men det behøver ikke at være nødvendigt at anvende hele proceduren i detaljer for alle produktstrømme. Proceduren er først og fremmest tænkt som en hjælp i de tilfælde hvor det ikke er umiddelbart indlysende hvilke processer der er forbundne. Det kan være tilfældet hvis der er mange mulige udbydere med meget forskellige produktionsforhold, eller hvis en eller flere af de mulige processer ikke umiddelbart kan ændre produktionsvolumen som følge af en ændring i efterspørgsel. I en første gennemregning skal proceduren kun anvendes for i sådanne tilfælde af processer med produktionsbegrænsninger (se afsnit 2.2.4), eller hvor der er en størrelsesordens forskel i forventede udvekslinger med miljøet mellem forskellige mulige processer (se også afsnit 2.4 for en diskussion af procedurens usikkerhed).

Det skal bemærkes at de leverandører der udpeges ved proceduren, og som der senere skal indsamles data for vedrørende deres udvekslinger med miljøet, ikke nødvendigvis er led i den aktuelle forsyningskæde.

De markedsinformationer som proceduren kræver, er normalt tilgængelige hos de markedsføringsfolk der beskæftiger sig med det pågældende marked. Indsamlingen af disse informationer er erfaringsmæssigt ikke særligt krævende i forhold til den tid det tager at fremskaffe data for de enkelte processers udvekslinger. I tilfælde hvor det ikke er muligt at finde den nødvendige markedsinformation, kan der anvendes de standardantagelser og –data som fremgår af tabellerne i afsnit 2.3.

2.2 Procedure

Eftersom en livscyklusvurderings formål er at vurdere de potentielle miljøpåvirkninger af en mulig produktsubstitution, er det de processer der påvirkes af denne produktsubstitution, som skal inkluderes i det undersøgte produktsystem. En produktsubstitution (f.eks. valget mellem to produktdesigns for en kontorstol) vil resultere i en ændring i efterspørgsel efter de mellemprodukter som indgår i den proces hvori substitutionen sker (f.eks. de stål- og plastkomponenter, der anvendes af stoleproducenten) og ligeledes i efterspørgslen efter de videre produktstrømme bagud i livscyklus (f.eks. plastråmaterialerne). Proceduren hér identificerer de processer som kan forventes at blive berørt af en sådan ændring i efterspørgsel efter et specifikt mellemprodukt.

En produktsubstitution vil også medføre en ændring i udbud af de mellemprodukter som forlader den proces hvori substitutionen sker, og i udbuddet af de videre produktstrømme fremad i livscyklus (f.eks. stolens distribution, detailsalg, brug og bortskaffelse). For at gøre beskrivelsen hér mindre abstrakt, vil den forklarende tekst i dette afsnit kun omhandle den situation, hvor et mellemprodukt følges bagud i livscyklus (altså hvor effekterne af en ændret efterspørgsel identificeres). Dette er den mest almindelige situation, da den funktionelle enhed oftest fastlægges i tilknytning til brugsfasen, og det meste af livscyklus typisk ligger før denne fase. Imidlertid kan procedurens fem trin, beslutningstræet i figur 2.1, såvel som de generelle begreber i den forklarende tekst, også anvendes når et mellemprodukt følges fremad i livscyklus (hvor effekterne af ændringer i udbud identificeres).

Ved den hér præsenterede procedure vil én eller flere leverandører blive identificeret som berørte af en ændring i efterspørgsel. Ofte vil de udpegede leverandører anvende en bestemt teknologi og/eller ligge i et bestemt geografisk område, da forskelle i markedsbetingelser og konkurrenceevne typisk afhænger af geografiske og teknologiske forskelle. Antallet af leverandører og detaljeringsniveauet til at beskrive teknologierne afhænger af:

• Forskelle i miljøbelastning mellem de forskellige leverandører. Det er ikke altid nødvendigt at skelne mellem forskellige leverandører hvis de anvender ens produktionsudstyr og rutiner.
• Ændringens størrelse og tidshorisont. Store ændringer og ændringer over en lang tidshorisont kan påvirke mange leverandører eller teknologier, mens mindre og mere kortsigtede ændringer måske kun påvirker en enkelt leverandør eller teknologi.

Der ligger den antagelse i den hér præsenterede procedure, at alle andre leverandører end den, der identificeres som den mest påvirkelige, ikke påvirkes af ændringerne i efterspørgsel. Hvis denne antagelse vurderes at være for simpel, bør produktsystemet omfatte alle leverandører der forventes at blive påvirket. Dette kan gøres i form af separate scenarier eller i form af gennemsnit, der vægtes i forhold til den grad leverandørerne forventes at blive påvirket.

Figur 2.1 Beslutningstræ, der viser 5-trins proceduren til identifikation af de processer, der berøres af en ændring i efterspørgsel efter et specifikt mellemprodukt. For detaljeret forklaring, se teksten

*) For ændringer med lang tidshorisont refererer volumen til produktionskapaciteten, mens der for ændringer med kort tidshorisont refereres til produktionen indenfor den eksisterende kapacitet. Se også teksten i afsnit 2.2.1 og 2.2.3

2.2.1 Trin 1: Identifikation af skala og tidshorisont for den undersøgte ændring

Før man kan fastlægge hvilke leverandører eller teknologier, der kan blive berørt af en ændring i efterspørgsel, er det nødvendigt at kende skala og tidshorisont for den ændring der undersøges.

Ændringens skala
En stor ændring (se definitionen i Bilag 1) kan betyde at nye leverandører, nye markeder eller endda nye produkter og teknologier kommer i spil. Derimod vil små ændringer normalt kun berøre de eksisterende leverandører. En lille ændring ændrer ikke den overordnede markedstrend (om markedets volumen er voksende eller aftagende). Derfor vil det være de samme leverandører der berøres hvad enten der er tale om en forøgelse eller en formindskelse i efterspørgslen (se også afsnit 2.2.3). For store ændringer, der påvirker den overordnede markedstrend, er det derimod nødvendigt også at inddrage ændringens retning (dvs. om der er tale om en forøgelse eller en formindskelse af volumen), da det typisk er forskellige leverandører, der berøres af henholdsvis en forøgelse og en formindskelse af markedet.

Store ændringer ses typisk ved indførelse af ny teknologi eller ny regulering på et betydende marked, f.eks. hvis alle biler skulle laves af plast og kulfiber i stedet for stål, hvilket bl.a. ville medføre at markedet for stål ville vende fra at være voksende til at være aftagende. Mange små ændringer kan imidlertid også akkumulere til en stor ændring. Derfor kan det selv i studier af små ændringer nogle gange være relevant at anvende et særskilt scenario med de mulige større ændringer der kunne være konsekvensen af de akkumulerede små ændringer. For eksempel, selv i en livscyklusvurdering af et skift til plast og kulfiber for en enkelt bilproducent, vil det kunne være relevant at undersøge de mulige konsekvenser af at andre bilproducenter kunne følge trop.

Tidshorisont
De fleste livscyklusvurderinger undersøger ændringer med en lang tidshorisont, men livscyklusmetoden kan også anvendes til studiet af mere midlertidige ændringer. Tidshorisonten har betydning for hvilke leverandører der berøres, fordi:

• en ændring på kort sigt er begrænset til den eksisterende produktionskapacitet og påvirker derfor ikke investeringsbeslutninger vedr. kapitalapparatet (f.eks. installation af nye maskiner eller udfasning af gamle maskiner), hvorimod en langsigtet ændring forventes at have indflydelse på investeringsbeslutninger.
• En kortsigtet ændring vil typisk berøre den mindst konkurrencedygtige leverandør, mens de berørte leverandører for langsigtede ændringer vil afhænge af den overordnede markedstrend (se afsnit 2.2.3).

Almindeligvis er det ikke muligt at begrænse en ændring til det korte sigt, fordi investeringer i kapitalapparatet (dvs. langsigtede ændringer) typisk er en løbende proces, der påvirkes af markedets nuværende og forventede trend, som er et resultat af en lang række individuelle kortsigtede købsbeslutninger. Dette er indlysende på et marked med en kort kapital-cyklus (hurtig afskrivning af udstyr, som f.eks. i elektronik- og polymerindustrien) og i et frit marked (hvor markedssignaler spiller en afgørende rolle for planlægningen af kapacitetsjusteringer), men gælder også for markeder med en lang kapital-cyklus (som i f.eks. bygge- og papirindustrien).

Isolerede effekter af kortsigtede ændringer (dvs. ændringer inden for den eksisterende produktionskapacitet) er derfor kun af betydning på markeder hvor der ikke planlægges investeringer i kapitalapparatet (f.eks. industrigrene med en faldende markedsandel) eller hvor markedsforhold har begrænset indflydelse på justeringer i kapacitet (f.eks. kraftigt regulerede eller monopoliserede markeder, der i øvrigt ofte er karakteriserede ved at have overskudskapacitet).

Kontorstols-eksempel: Dette og de følgende trin i proceduren vil blive illustreret med eksempler fra en livscyklusvurdering af en kontorstol. Livscyklusvurderingen vedrører design for forbedret genbrug af et specifikt mærke af kontorstole. Det er altså et tilfælde af en lille ændring (eftersom det kun vedrører en specifik producent, og ikke hele markedet) med en lang tidshorisont (idet det nye design må forventes at berøre fremtidige kapitalinvesteringer i de forskellige processer i livscyklus).

Et eksempel på en ændring med en kort tidshorisont kunne være en isoleret beslutning om at fjerne tungmetaller i stolens plastdele og overfladebehandling, hvilket alt andet lige ikke vil medføre kapitalinvesteringer i metalindustrien, da tungmetaller i forvejen er under udfasning.

2.2.2 Trin 2: Afgrænsning af markedet

Når størrelse og tidshorisont for den undersøgte ændring er fastlagt, er næste trin i proceduren at fastlægge de mulige leverandører af mellemproduktet.

Markedsmæssige bindinger
Hvis der kun er én mulig leverandør eller én specifik gruppe af leverandører, der kan identificeres som berørt, kan hele proceduren afsluttes hér. Det gælder, hvis:

• studiets beslutningstager forventer at kontrollere eller have indflydelse på produktionsvolumen for en specifik leverandør eller gruppe af leverandører, eller
• to eller flere virksomheder er så tæt forbundet i en forsyningskæde, at produktionsvolumen af de specifikke leverandører vil følge efterspørgslen fra de specifikke kunder.

Der er mange eksempler på den sidste situation:

• Når produkter har en lav pris i forhold til vægten, så transportomkostningerne udelukker alle andre end de lokale producenter. Dette gælder f.eks. for halm til kraftvarmeproduktion, hvor det kun er de landmænd, der bor tættest på kraftvarmeværket der vil levere halm. Andre eksempler kan findes inden for skovbrug, bygge- samt glasindustrien.
• Når to eller flere virksomheder har tradition for at handle med hinanden, eller når en leverandør har udviklet sit produkt til at opfylde specifikke behov hos kunden.
• Når valget af leverandør ikke er underkastet de almindelige markedsbetingelser.

Hvis en specifik leverandør (eller gruppe af leverandører) identificeres som den berørte, kan det være nyttigt at dokumentere at produktionsvolumen af denne proces faktisk er i stand til at ændre sig. Dette kan gøres ved at anvende trin 4 i proceduren (se afsnit 2.2.4).

Proceduren kan kun afsluttes her hvis produktionsvolumen hos den specifikke leverandør faktisk forventes at ændre sig som en konsekvens af den undersøgte produkt substitution, dvs. som et resultat af en ændring i efterspørgsel efter mellemproduktet. Hvis ændringen i efterspørgsel overføres til andre leverandører af mellemproduktet, vil produktionsvolumen af den specifikke leverandør ikke ændres. Dette kan godt være tilfældet på trods af stærke bånd mellem leverandør og kunde, endda på trods af ejerskabsforhold eller enkeltleverandørstatus. Det er ikke tætheden af relationen, der er afgørende, men hvor vidt leverandørens samlede produktionsvolumen faktisk forventes at blive påvirket.

Et eksempel på dette er en virksomheds egen el-produktion. Hvis egenproduktionen af el fluktuerer efter virksomhedens egen efterspørgsel og dermed ikke påvirker produktionsvolumenet på det generelle el-marked, så kan egenproduktionen betragtes som den berørte kilde til virksomhedens elforsyning. Hvis egenproduktionen imidlertid delvist sælges på almindelige markedsvilkår, og produktionsvolumenet ikke afhænger af virksomhedens egen efterspørgsel (selv når virksomheden er lukket), må virksomhedens elforsyning betragtes som stammende fra det generelle el-marked, og ikke fra den specifikke egenproduktion.

Dette betyder også at en livscyklusvurdering kun skal godskrive - og dermed opmuntre til - et skift til specifikke produkter eller leverandører med mere miljøvenlig teknologi, som f.eks. ”grøn el”, hvis dette skift faktisk kan forventes at medføre en forøgelse af kapaciteten af den miljøvenlige teknologi. Der skal altså ikke ske nogen godskrivning, hvis skiftet kun giver sig ud for at være forbedring og ikke medfører en faktisk ændring i den teknologiske sammensætning af den samlede kapacitet.

Imidlertid kan effekterne af et sådant skift være forsinkede, således at den forventede forøgelse i kapaciteten af den “grønne” teknologi kun sker efter nogen tid. For eksempel kan produktionen af økologiske fødevarer ikke umiddelbart følge med en forøgelse af efterspørgslen på grund af den tid det tager at omlægge produktionen. I de tidlige stadier af en ny ”grøn” teknologi kan der også være store transaktionsomkostninger, der hæmmer introduktionen. I sådanne tilfælde bør efterspørgslen efter de “grønne” produkter stadig godskrives for deres langsigtede indflydelse på kapaciteten af den miljøvenlige teknologi.

Endvidere kan effekterne af et sådant skift i efterspørgsel også være indirekte, via det politiske signal det sender. Derfor kan det være velbegrundet at undersøge et scenario hvor en produktionsbegrænsning for et specifik “grønt” produkt overvindes, for eksempel gennem miljøpolitiske tiltag eller ved at en virksomhed tager udfordringen op, som følge af en vedvarende udækket efterspørgsel efter dette produkt. Ligeledes kan en forbruger-boykot af et bestemt produkt blive fulgt op af miljøpolitiske tiltag eller ”frivillige” ændringer i virksomheders adfærd, der begrænser produktionen udover hvad forbruger-boykotten selv medfører.

Da sådanne indirekte effekter kan være kontroversielle og svære at forudsige, kan det være hensigtsmæssigt at inkludere dem i separate scenarier.

Identifikation af markedet
Oftest vil mellemproduktet være efterspurgt på et marked med flere mulige leverandører. Derfor skal de mulige leverandører findes blandt dem, der leverer:

• et produkt med de ønskede pligtegenskaber, beskrevet i form af de ydelser produktet leverer (meget forskellige produkter kan levere den samme ydelse, og disse produkter konkurrerer derfor på det samme marked),
• indenfor det geografisk og tidsmæssigt afgrænsede marked, som påvirkes af den specifikke efterspørgsel.

Identifikation af produktets pligtegenskaber og markedets geografiske og tidsmæssige afgrænsninger er parallelt til de første to trin beskrevet i vejledningen ”Produkt, funktionel enhed og referencestrømme i LCA”. Beskrivelsen i nævnte vejledning kan også bruges for mellemprodukter, men det bør bemærkes at proceduren ikke behøver at blive fulgt i alle detaljer for hvert eneste mellemprodukt.

Kontorstols-eksempel: For de fleste af materialerne i kontorstolen (især stål og plastmaterialer) er der flere mulige leverandører. Stål og plast handles på et konkurrencepræget marked uden specifikke bindinger mellem leverandør og kunde. Derfor kan en ændring i efterspørgsel fra stolefabrikanten ikke forventes kun at påvirke de aktuelle leverandørers produktionsvolumen, men derimod hele markedet for de pågældende materialer. Dette marked kan identificeres som værende Europæisk, idet Europa udgør et relativt lukket marked for stål og plastmaterialer, hvilket fremgår f.eks. af Eurostats produktions- og handelsstatistikker (”EUROPROMS”; ”Panorama of European business”; ”Intra- and extra-EU trade”, og ”Iron and steel yearly statistics”)

2.2.3 Trin 3: Identifikation af markedets trend

Inden for det identificerede marked vil de forskellige leverandørers produktionsvolumen påvirkes forskelligt af ændringer i efterspørgsel. For kortsigtede ændringer (se også afsnit 2.2.1) vil de berørte leverandører typisk være de mindst konkurrencedygtige (der ofte anvender ældre teknologi), idet det er disse leverandører der fortrinsvis råder over ledig kapacitet. For langsigtede ændringer afhænger de berørte leverandører af den generelle trend på markedet. På et marked der er hastigt aftagende (hastigere end hvad der kan dækkes af den almindelige, planlagte udfasning af kapitaludstyr) vil de berørte leverandører typisk være de mindst konkurrencedygtige. I et voksende marked (eller et marked der aftager mindre hastigt end den gennemsnitlige udskiftningsrate af kapitaludstyret) må der installeres ny kapacitet, hvilket oftest sker i form af moderne, konkurrencedygtig teknologi.

Det er derfor vigtigt at identificere markedets trend (”Er markedet voksende eller aftagende?”), især for langsigtede ændringer, der involverer justeringer i kapaciteten.

Det følger af ovenstående skelnen, at hvis markedsvolumen falder med omtrent samme hastighed som den gennemsnitlige udskiftningsrate for produktionsudstyr, så kan konsekvensen af en ændring skiftevis berøre leverandører med meget forskellige teknologier. Dette gør det nødvendigt at opstille to adskilte scenarier. Dette kan være relevant for et forholdsvis bredt interval af trends i markedsvolumen, fordi udskiftningsraten for produktionsudstyr er en relativt fleksibel parameter (en planlagt udskiftning kan udskydes i nogen tid, f.eks. ved at forøge vedligeholdelsen).

Bemærk at det er den overordnede markedstrend, som er interessant, og ikke retningen af efterspørgslen i den konkrete undersøgelse. Det skyldes at så længe den overordnede trend i markedet ikke ændres, er det de samme leverandører der påvirkes af såvel forøget som formindsket efterspørgsel.

Trends i markedsvolumen bør fortrinsvis fastlægges ved hjælp af den samme information som er til rådighed for de beslutningstagere, der er ansvarlige for justering af kapaciteten i den berørte industri. Denne information er typisk en kombination af statistiske data, der viser den hidtidige og nuværende udvikling i markedet, samt forskellige fremskrivninger og scenarier. Hvis der ikke foreligger nogen information er det sikrest at antage at markedet er voksende, idet dette er den mest almindelige situation.

Kontorstols-eksempel: For de fleste af materialerne i kontorstolen er der en voksende trend i markedet. Handelsstatistikker og fremskrivninger er tilgængelige fra industriorganisationer og –konsulenter, for stål f.eks. International Iron and Steel Institute (http://www.worldsteel.org/) og World Steel Dynamics (http://www.worldsteeldynamics.com/). På trods af en voksende global trend er den Europæiske produktion af stål stagnerende, men dog ikke så stærkt faldende at det overstiger udskiftningsraten for produktionsudstyr. Dette indebærer at de berørte leverandører skal findes blandt de mest konkurrencedygtige stålproducenter i Europa, idet det er her at der installeres ny kapacitet.

Resultatet af dette trin er, at vi kan afgrænse vores søgning efter de berørte leverandører til den ene ende af markedet, enten blandt de mest konkurrencedygtige (for langsigtede ændringer i et voksende marked) eller blandt de mindst konkurrencedygtige (for langsigtede ændringer på et hastigt faldende marked og for kortsigtede ændringer).

2.2.4 Trin 4: Identifikation af produktionsbegrænsninger

De mulige leverandører (blandt de mest eller mindst konkurrencedygtige, afhængig af konklusionen af det foregående trin) kan være underlagt begrænsninger, der gør at de ikke kan reagere på ændringer i efterspørgsel med en ændring i produktionsvolumen. De således begrænsede leverandører skal ikke inddrages i produktsystemet, idet deres produktionsvolumen (og dermed deres miljøbelastning) altså heller ikke kan påvirkes af den undersøgte ændring i efterspørgsel.

En leverandør eller en hel teknologi kan være begrænset i sin evne til at ændre produktionsvolumen som reaktion på en ændret efterspørgsel, af en eller flere af følgende grunde:

• Politiske begrænsninger, typisk i form af minimum- eller maksimumkvoter for processen (f.eks. de danske minimumskvoter for anvendelse af biomasse til produktion af el og varme) eller for nogle af processens udvekslinger, f.eks. produktkvoter (f.eks. EU's mælkekvoter) eller emissionskvoter (f.eks. de danske SO₂ og NO_x-kvoter for el-produktion, der begrænser anvendelsen af kulbaseret teknologi).
• Begrænsninger i tilgængeligheden af råmaterialer, affaldsbehandlingskapacitet eller andre produktionsfaktorer.
• Når ændringen i efterspørgsel gælder et samprodukt, og produktionsvolumen af den samproducerende proces bestemmes af et eller flere af de andre samprodukter. Dette vil som regel gælde hvis det undersøgte produkt har en ringe værdi i forhold til de andre samprodukter, således at det undersøgte produkt ikke alene kan give en fortjeneste der berettiger til en ændring i produktionsvolumen (f.eks. husdyrgødning vs. mælk og kød, eller rapskager vs. rapsolie) eller hvis markedstrenden for det undersøgte samprodukt er lille sammenlignet med markedstrenden for de andre samprodukter. Se afsnit 3.2.2 for en detaljeret procedure til at identificere hvilke samprodukter der bestemmer produktionsvolumen af en samproducerende proces.

I nogle tilfælde kan et helt marked være begrænset, således at ingen leverandører kan ændre produktionsvolumen som reaktion på en ændring i efterspørgsel. I stedet vil ændringen i efterspørgsel betyde en ændring i leverancen af dette mellemprodukt til det anvendelsesområde eller den kunde, der påvirkes mest af ændringer i udbud. Her vil ændringen i leverancen føre til en tilsvarende ændring i forbrug.

Produktionsbegrænsninger kan ændres:

• over tid,
• afhængig af geografi, og
• afhængigt af ændringens skala.

Det er derfor vigtigt at beskrive forudsætningerne under hvilke begrænsningerne er gyldige. Især når der undersøges langsigtede ændringer (den typiske situation i livscyklusvurderinger, se afsnit 2.2.1), er det vigtigt at undgå at en proces udelukkes fra at komme i betragtning under henvisning til begrænsninger som kun gælder på kort sigt (i daglig drift forekommer mange begrænsninger, f.eks. i råvaretilgængelighed og produktionskapacitet, som ikke er relevante for beslutninger med en længere tidshorisont).

I tilfælde af manglende information må det foreløbig antages at der ikke forekommer produktionsbegrænsninger. Derved undgås det at udelukke processer på et fejlagtigt grundlag. Hvis en proces med produktionsbegrænsninger derved medtages, vil dette normalt blive opdaget i det næste trin i proceduren.

Kontorstols-eksempel: En ændring i efterspørgsel efter stål til kontorstolen kan ikke berøre de anlæg, der anvender EAF (electric arc furnace) teknologi, da denne teknologi er begrænset af tilgængeligheden af det væsentligste råmateriale (stålskrot). Dette efterlader kun BOF (basic oxygen furnace) teknologien, som derfor kan identificeres som den der berøres af en ændring i efterspørgsel fra stoleproducenten. Bemærk at der her antages at der er tale om en lille ændring med en lang tidshorisont (se trin 1), således at der dels forventes samme reaktion ved en stigning som ved et fald i efterspørgslen, og dels ses på ændringer i produktionskapacitet.

2.2.5 Trin 5: Identifikation af den proces, der påvirkes mest af ændringer i efterspørgsel

Blandt de leverandører/teknologier som ikke er underlagt begrænsninger, vil nogle påvirkes mere af ændringer i efterspørgslen end andre. For langsigtede ændringer på et voksende marked vil det være den mest konkurrencedygtige leverandør/teknologi der påvirkes mest, mens det på et hastigt aftagende marked er den mindst konkurrencedygtige leverandør/teknologi der påvirkes mest. For ændringer på kort sigt er det også den mindst konkurrencedygtige leverandør/teknologi, der påvirkes mest (se afsnit 2.2.3).

Konkurrencedygtighed bestemmes typisk af produktionsomkostningerne per enhed. Ved kapacitetsjusteringer er det den forventede langsigtede produktionsomkostning det kommer an på. Der er ikke noget helt skarpt skel mellem begrænsninger (afsnit 2.2.4) og omkostninger, da en begrænsning som regel kan oversættes til ekstra omkostninger, og en omkostning kan blive betragtet som så uoverkommelig at den i praksis fungerer som en begrænsning. Imidlertid er denne skelnen nyttig i praktisk beslutningstagning, hvis den ikke bliver taget for bogstaveligt. Også definitionen af omkostninger er uskarp, da hensyn til fleksibilitet (som udtryk for hensyn til fremtidige omkostninger), miljøomkostninger og andre eksternaliteter kan indgå i beslutningsprocessen - hvad enten de er monetariserede (udtrykt i penge) eller ej. Når man vil forudsige de faktiske beslutninger med hensyn til ændringer i kapacitet eller kapacitetsudnyttelse, er det derfor nødvendigt at overveje alle de begrænsninger og ikke-monetariserede omkostninger, som kan have indflydelse på beslutningerne. Hvilke omkostninger som medtages, kan også afhænge af beslutningstagerens interesser. F.eks. kan private investorer lægge mindre vægt på miljømæssige eksternaliteter end en offentlig investor.

Hvilken leverandør/teknologi der påvirkes mest bestemmes derfor af produktionsomkostningerne, under hensyntagen til begrænsninger og de omkostninger, som ikke kan udtrykkes i penge, således som de opfattes af de beslutningstagere, der er ansvarlige for ændringer i kapacitet (langt sigt) eller kapacitetsudnyttelse (kort sigt). Det vigtige er, så tæt som muligt at modellere den faktiske beslutningsproces.

Data om produktionsomkostninger for enkelte anlæg, lande eller teknologier kan skaffes fra den aktuelle industri, fra industrikonsulenter eller fra brancheforskningsinstitutioner, for stål f.eks. World Steel Dynamics. I tilfælde af manglende data kan det antages at moderne teknologi er den mest konkurrencedygtige og den ældste anvendte teknologi den mindst konkurrencedygtige. Med hensyn til geografisk placering kan det antages at konkurrencedygtighed er bestemt af omkostningsstrukturen for den vigtigste produktionsfaktor (lønomkostninger for arbejdsintensive produkter; ellers energi- og råvareomkostninger). Ved sammenligning af lønomkostninger bør der tages hensyn til lokale forskelle i produktivitet og kvalifikationer.

Kontorstols-eksempel: Den råolie, der indgår i fremstillingen af kontorstolens plastdele vil komme fra de mest konkurrencedygtige kilder (eftersom råolie-markedet er voksende). Ifølge det Internationale Energiagentur (http://www.iea.org/),World Energy Outlook 1994, er de mest konkurrencedygtige kilder (med de laveste ekstraktionsomkostninger) kilderne i Mellemøsten og Venezuela, der forventes at øge deres markedsandel af den globale forsyning fra 30% i 1991 til 45-57% i år 2010.

2.3 Standardantagelser

Proceduren som er beskrevet i afsnit 2.2 kan være for detaljeret og for krævende til de indledende faser af en livscyklusvurdering og for dele af et produktsystem, som ikke bidrager væsentligt til miljøbelastningen. Der kan også være situationer hvor det ikke er muligt at finde den nødvendige markedsinformation. I disse tilfælde kan standardantagelserne i tabel 2.1 anvendes. Den detaljerede argumentation for valget af disse standardantagelser kan findes i ”LCA rapport nr. 1: Markedsinformation i LCA”.

Tabel 2.2 angiver nogle typiske processer, som kan antages at være dem, der berøres af en ændring i efterspørgsel for de nævnte produkter og under de nævnte betingelser. Når processerne anvendes i et specifikt studium bør man kontrollere at de nævnte betingelser er gyldige. De betingelser der er anvendt i tabel 2.2, er de forventede betingelser på det europæiske marked i årene 2000-2010, forudsat at de undersøgte ændringer er små. Hvis ikke andet er nævnt, gælder standardantagelserne fra tabel 2.1. De væsentlige forskelle i antagelser mellem produkterne vedrører forskelle i markedstrends (voksende eller stabil kontra hastigt aftagende) og den geografiske afgrænsning af markedet (lokal, kontinental eller global). Dokumentation og kilder til disse antagelser kan findes i baggrundsrapporten ”Market information in LCA”.

Tabel 2.1. Standardantagelser om markedsforhold

* Idet der her er tillagt stor betydning til transportomkostningerne. Imidlertid kan også evt. toldmure, handelsmønstre og geografiske forskelle i produktionsvolumen have væsentlig betydning.

Det ses af tabel 2.2, at den specifikt berørte leverandør eller teknologi ofte er meget forskellig fra den gennemsnitlige leverandør/teknologi på markedet.

Derfor kan gennemsnitsdata kun undtagelsesvis anvendes som erstatning, når markedsbaserede data ikke er til rådighed. Det kan f.eks. være tilfældet når det relevante marked udelukkende forsynes af én teknologi, der kun udvikler sig langsomt. I de fleste andre tilfælde er det bedre at anvende et eller flere estimater for den berørte proces, baseret på tilgængelige data.

Hvis man har data for markedsgennemsnittet, kan et interval for markedet estimeres ved variationskoefficienter på:

• 10-30% for energiforbrug,
• 10-20% for råvareforbrug og regulerede emissioner, der som opstår som et resultat af stoffers tilstedeværelse i brændsel eller råmaterialer,
• 60-150% for ikke-regulerede emissioner, der som opstår som et resultat af stoffers tilstedeværelse i brændsel eller råmaterialer. For stoffer hvis naturlige tilstedeværelse varierer betydeligt, f.eks. cadmium, bly, kviksølv og andre metaller i kul eller råolie, kan emissionerne i ekstreme tilfælde variere med en faktor 1000 eller mere.
• Større variation (faktor 5-10) bør anvendes for emissioner, der opstår i en produktionsproces, og som varierer afhængig af de fysiske forhold under produktionen, samt for emissioner, som stammer fra anvendelsen af specifikke kemikalier under produktionen.

Når markedets interval kendes eller er blevet estimeret, kan den påvirkede proces da antages at ligge i den ene eller anden ende af det resulterende interval, afhængig af realistiske antagelser om de emner, der er beskrevet i tabel 2.1. Det antages herved at alle ovennævnte exchanges samvarierer, således at et højt energiforbrug hører sammen med et højt råvareforbrug og store udvekslinger til miljøet.

Tabel 2.2. Standardliste over processer, der berøres af en ændring i efterspørgsel efter udvalgte produkter, under de forventede betingelser på det Europæiske marked i årene 2000-2010 og under forudsætning af at de undersøgte ændringer er små

Når det er relevant, bør der anvendes flere alternative scenarier for at afspejle grænserne for den tilgængelige viden.

2.4 Usikkerhed i identifikationen af de processer, der skal medtages

De procedurer, som bruges til at identificere de processer, der skal medtages i produktsystemerne, er beskrevet i afsnit 2.2. Procedurerne er baserede på markedsinformationer, hvor de følgende usikkerheder er af betydning:

• Usikkerhed vedr. størrelsen af den ændring der kan påvirke grænsebetingelserne for markedet.
• Usikkerhed vedr. hvilke mellemprodukter der vil erstatte hinanden i forskellige markedssegmenter og geografiske markeder.
• Usikkerhed vedr. den tidsmæssige eller geografiske afgrænsning af det aktuelle marked for et mellemprodukt.
• Usikkerhed vedr. hvilke teknologier og processer, der er begrænsede i deres mulighed for at ændre volumen som reaktion på en ændret efterspørgsel.
• Usikkerhed vedr. markedstrends.
• Usikkerhed vedr. de parametre, som påvirker beslutninger om justeringer af kapacitet, f.eks. priser på forskellige teknologier og effekten af information for indkøbsadfærd og beslutninger om investeringer.

Disse usikkerheder vil ofte dominere den samlede usikkerhed på en livscyklusvurdering, idet de kan påvirke hvilke processer, der medtages eller udelukkes fra de analyserede produktsystemer. Betydningen stiger i takt med den mulige variation i de teknologier og processer, der kan substitueres, dvs.:

• Variation i de relevante teknologier og processer mellem forskellige mulige markeder.
• Variation i de relevante teknologier og processer på det samme marked, specielt variationen mellem den mindst og mest konkurrencedygtige teknologi eller proces.

Dette betyder, at jo større variationen er i det mulige resultat, desto højere er kravet til kvaliteten af markedsinformationen.

En reduktion af usikkerheden kan kun opnås gennem et større kendskab til de forskellige mellemprodukter i livscyklus og de markeder de handles på, hvorved de enkelte processer der skal medtages i produktsystemet, kan fastlægges mere præcist. Brug af kvalitetssikring og kritisk gennemgang som led i en livscyklusvurdering kan bidrage til reduktion af usikkerheder.

Ovenstående betragtninger vil også gælde for standardantagelserne i en traditionel systemafgrænsning (se afsnit 1.3), men da denne netop ikke inddrager markedsinformationer, vil det være vanskeligt at estimere de reelle usikkerheder som følge af systemafgrænsningen. Usikkerheden på et traditionelt afgrænset system vil derfor typisk blive beregnet ud fra usikkerheden på gennemsnitsdata for de indgående processer. Da denne usikkerhed er et udtryk for en reel variation, vil den ikke kunne reduceres ved yderligere dataindsamling.

Når det er relevant, bør flere forskellige scenarier medtages for at afspejle grænserne for den tilgængelige viden.

De nævnte væsentlige kilder til usikkerhed gælder også for håndteringen af systemer med flere funktioner, der er beskrevet i kapitel 3.

Usikkerhed behandles mere uddybende i den tekniske rapport “Reducing uncertainty in LCI.”

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 December 2005, © Miljøstyrelsen.