| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Geografisk, teknologisk og tidsmæssig afgrænsning i LCA

1 Introduktion

• 1.1 Perspektiv og formål
• 1.2 Anvendelser
• 1.3 De markedsbaserede procedurers bidrag til forbedret systemafgrænsning

1.1 Perspektiv og formål

De processer der inkluderes i en livscyklusvurdering bør så vidt muligt være de samme som faktisk vil blive berørt som en konsekvens af de beslutninger som livscyklusvurderingen har til formål at understøtte. Dette er den grundlæggende regel for alle metodevalg i en livscyklusvurdering. Der er dermed en tæt forbindelse mellem en livscyklusvurderings formål eller anvendelsesområde og metodevalgene.

This implies changes in demand, which may lead to changes in processes and their environmental impacts throughout the life cycle of the substituted products. To give meaningful results, the affected processes must be identified as precisely as possible. Therefore, life cycle assessments must rely heavily on market information, i.e. information on how the market affects the potential choices and how the market reacts to these choices.

Formålet med livscyklusvurderinger er at vurdere miljøpåvirkningerne af at vælge ét produkt i stedet for et andet (eller vælge et bestemt produkt i forhold til et fravalg af dette produkt). Et sådant valg mellem produkter vil altså føre til en substitution af produkter, og det er denne potentielle produktsubstitution, som en livscyklusvurdering søger at vurdere de miljømæssige konsekvenser af. Dette indebærer ændringer i efterspørgslen efter de enkelte produkter, som kan medføre ændringer i processer og deres miljøpåvirkninger overalt i produkternes livscyklus. For at få meningsfulde resultater, må de berørte processer identificeres så præcist som muligt. Derfor er livscyklusvurderinger stærkt afhængige af markedsinformation, dvs. information om hvorledes markedet påvirker de potentielle valg og hvorledes markedet vil reagere på disse valg.

Formålet med denne vejledning er at give klare og entydige markedsbaserede procedurer til at identificere de berørte processer og beskrive dem i forhold til geografi, tid og teknologi. Vejledningen indeholder tre procedurer, som supplerer hinanden:

• En procedure til at identificere de processer, som berøres af en ændring i efterspørgsel forårsaget af en potentiel produktsubstitution (kapitel 2)
• En procedure til at identificere de processer der berøres, når de systemer der sammenlignes leverer mere end ét produkt, og disse produkter ikke leveres i samme forhold af de forskellige systemer (kapitel 3)
• En procedure til at identificere fremtidige processer (kapitel 4)

Formålet med de tre procedurer er at minimere graden af tilfældighed under gennemførelsen af disse afgørende trin i en livscyklusvurdering.

1.2 Anvendelser

De tre procedurer kan anvendes parallelt eller iterativt. F.eks. kan de processer som identificeres i procedurerne i kapitel 2 og 3 (som allerede er tæt sammenknyttede), påvirkes af identifikationen af fremtidige processer (proceduren i kapitel 4).

De tre procedurer bør anvendes som led i kortlægningen (se figur 1.1), i samspil med dataindsamlingen, og dermed bidrage til en begrænsning af den videre dataindsamling til de processer der er af betydning for undersøgelsens resultat.

Figur 1.1. Denne vejlednings emner placeret i forhold til en samlet livscyklusvurdering

Dermed følger de tre procedurer naturligt efter de emner der behandles i vejledningen ”Produkt, funktionel enhed og referencestrømme i LCA”, nemlig fastlæggelsen af relevante produktfunktioner og produktalternativer, fastlæggelse af funktionel enhed og fastlæggelse af referencestrømme.

I en første iteration bør man med udgangspunkt i produktets referencestrøm (der for sammensatte produkter ofte svarer til produktets stykliste) maksimalt anvende 2 timer til at foretage grov udpegning af de processer, der skal inkluderes i produktsystemerne. Dette gøres ved at anvende procedurerne i kapitel 2 og 3 sammen med let tilgængelige data og egne overslag over størrelsesordenen af manglende data. Derefter kan procedurerne i kapitel 4 anvendes med tilsvarende grove overslag. En tidlig anvendelse af procedurerne giver indsigt i hvilke dele af produktsystemet der bør fastlægges med større præcision i næste iteration, samt hvilke af procedurerne der er mest relevante for at opnå denne præcision.

Anvendelser af LCA adskiller sig generelt i to henseender:

• med hensyn til undersøgelsens tidshorisont (kort/mellemlangt eller langt sigt, bestemt dels af det tidsrum hvori konklusionerne af livscyklusvurderingen skal være gyldige, dels af varigheden af en evt. beslutnings konsekvenser for de enkelte processer), og
• med hensyn til hvor konkret genstanden for undersøgelsen er defineret (et specifikt produkt til et specifikt marked, eller en gruppe produkter beregnet for flere markeder).

Dette giver fire mulige anvendelsesområder der er forskellige med hensyn til hvilke produktfunktioner og produktalternativer, der omfattes, se tabel 1.1.

Tabel 1.1 Hovedkategorier af anvendelsesområder, vist med fire eksempler

Selvom de generelle principper dækker alle anvendelsesområder, vil nogle af de markedsbaserede procedurer kunne udelades i anvendelser hvor de er mindre relevante:

• Studier med en kort eller mellemlang tidshorisont behøver ikke nødvendigvis at få foretaget fremskrivning (kapitel 4) og kan oftere begrænses til ændringer indenfor den eksisterende produktionskapacitet hvorved ændringer i kapitalapparatet kan udelades (afsnit 2.2.1).
• Studier med en meget specifik definition af produktet kan betyde en afhængighed af specifikke leverandører, hvorved de tre sidste trin af femtrins proceduren i kapitel 2 kan springes over.

Jo længere tidshorisont, des større usikkerhed vil der naturligvis være på bestemmelsen af hvilke processer der vil blive berørt af en konkret produktsubstitution.

De markedsbaserede procedurer er lige relevante for detaljerede, kvantitative livscyklusvurderinger som for kvalitative studier, screeninger og matrix-LCA'er.

1.3 De markedsbaserede procedurers bidrag til forbedret systemafgrænsning

I de hidtidige metodebeskrivelser til livscyklusvurdering har der manglet klare og entydige procedurer for de antagelser der skal gøres i forbindelse med systemafgrænsningen, og dermed hvilke processer der skal medtages i produktsystemerne. I de hidtil offentliggjorte livscyklusvurderinger (se også baggrundsrapporten ”Market information in LCA”) har dette medført store forskelle i systemafgrænsningerne og at miljøpåvirkningen fra produktsystemerne dermed ofte er blevet enten overestimeret (når der er medtaget processer der ikke berøres i praksis) eller underestimeret (når der er udeladt processer der faktisk berøres).

I sammenligning hermed er den markedsbaserede tilgang til systemafgrænsning (præsenteret i kapitel 2 til 4) mere stringent, idet den kræver at der følges bestemte procedurer i forhold til identifikation og retfærdiggørelse af de antagelser der gøres om markedsforholdene, således at det endeligt afgrænsede system bedst muligt beskriver konsekvenserne af den potentielle produktsubstitution der undersøges. Dette kan omfatte forhold som markedsafgrænsninger, produktionsbegrænsninger, trends i markedets volumen, relative priser og beslutningsprocesser.

Ved således at inddrage viden om markedsforholdene, fører procedurerne i kapitel 2 til 4 til en reduktion af de fejl der kan begås ved systemafgrænsningen. Endvidere reduceres omfanget af de undersøgte produktsystemer, idet der kun medtages de processer der faktisk vil blive berørt af den undersøgte produktsubstitution. Vores erfaring viser at for mere detaljerede livscyklusvurderinger, der stiller store krav til specifikke data af høj kvalitet, vil det ekstra tidsforbrug til indsamling af markedsdata hurtigt opvejes af tidsbesparelsen ved at have færre processer der skal indsamles data for.

I mangel af faste procedurer til bestemmelsen af de specifikke markedsforhold, er der traditionelt blevet anvendt en række (implicitte eller eksplicitte) standardantagelser om, hvilke processer der berøres og som derfor skal medtages i produktsystemet. Nogle typiske antagelser har været:

• De berørte processer er dem, der findes i de aktuelle forsyningskæder. Produktsystemet opbygges ved at sammenkæde de nuværende leverandører og kunder.
• De berørte processer er specifikke potentielle leverandører/kunder, f.eks. kan det antages at kun processer med moderne teknologi berøres, og produktsystemet opbygges da ved at sammenkæde disse processer.
• En gruppe af enten aktuelle eller potentielle leverandører og kunder kan blive berørt. I dette tilfælde opbygges produktsystemet ved at sammenkæde forskellige mulige processer i et antal scenarier, typisk et værste, bedste og/eller gennemsnitsscenario. Det sidste svarer til at:
• Alle aktører på markederne forventes at blive berørt proportionalt med deres nuværende eller forventede andel af markederne, således at produktsystemet kan opbygges som et gennemsnit af de nuværende eller potentielle leverandører på markederne. Den geografiske og tidsmæssige afgrænsning af disse markeder har ofte været ganske tilfældig, som følge af den manglende inddragelse af viden om markedsforholdene.

Sådanne standardantagelser (og de tilsvarende antagelser i tilfælde af systemer med flere produkter, se afsnit 3.6) kan ses som specialtilfælde af de resultater man også kan nå frem til med de markedsbaserede procedurer. Det er imidlertid usandsynligt at én af de ovenstående antagelser i praksis vil være generelt gyldig for et helt produktsystem.

Det er naturligvis også muligt med de markedsbaserede procedurer at opstille forskellige scenarier, hvori man lader forskellige markedsforhold være gældende, f.eks. hvis man er i tvivl om de faktiske markedsforhold, eller hvis beslutningstageren er i stand til at øve indflydelse på hvilke markeder der berøres gennem produktets livscyklus, og hvilke aktører der berøres på hvert af disse markeder. Dette kan f.eks. være tilfældet i studier for et firma der er førende på sit marked, eller i studier der skal understøtte samfundsmæssige handlingsplaner eller lovgivning. Selv i sådanne tilfælde, hvor de normale markedskræfter antages at kunne sættes ud af spil, vil de markedsbaserede procedurer stadig give en god ramme for eksplicit at dokumentere denne dominerende indflydelse fra beslutningstageren.

De markedsbaserede procedurer i kapitel 2 til 4 kan anvendes på to måder:

• som et alternativ til de traditionelle standardantagelser,
• som en ekstra procedure for at validere, justere eller supplere et produktsystem, som oprindeligt er opbygget ved hjælp af standardantagelser.

Der kan være flere argumenter for at anvende standardantagelser først og anvende de markedsbaserede procedurer som et supplement:

• Standardantagelserne kan anvendes som en pædagogisk introduktion til en livscyklusvurdering fordi det i første omgang kan virke som en mere simpel tilgang: Alt hvad der behøves er viden om nuværende eller potentielle leverandører og kunder - andre markedsforhold kan ignoreres, og der skal kun samles data fra virksomheder i ens egen forsyningskæde. Efterhånden som produktets livscyklus blotlægges og forståelsen for værdikæden vokser, kan et mere nuanceret syn på markedsforholdene langsomt introduceres. Man skal være opmærksom på, at udeladelsen af de faktiske markedsforhold kan føre til indsamling af data som senere viser sig at være irrelevante. Derfor kan det ikke anbefales at føre denne tilgang igennem til dataindsamling, med mindre data allerede er til stede.
• Standardantagelserne kan være nyttige i de tidlige stadier af et studie, hvor det kun er et spørgsmål om at udforske livscyklus for at forbedre forståelsen af værdikæden. Dette kan være specielt relevant i et studie udført for en beslutningstager med en lang tidshorisont og en stærk indflydelse på aktører og markeder i produktkæden. Et studie baseret på standardantagelser kan udpege de processer og sammenhænge i produktsystemet som det er af størst betydning at øve indflydelse på (kendt som ”hot-spot-identifikation”). Hvis dette fører til konkrete alternative tiltag eller politikker, bør konsekvenserne heraf imidlertid stadig underkastes en vurdering efter de markedsbaserede procedurer for at undgå risiko for suboptimering.

Den markedsbaserede systemafgrænsning kan også anvendes når den potentielle produktsubstitution er ukendt. Dette gælder f.eks. til hot-spot-identifikation, til prioritering af indsatsområder som ikke umiddelbart involverer ændringer, og til miljømærkning og miljøvaredeklarationer). Det er ikke nødvendigt at kende de specifikke sammenligninger hvori produktsystemet senere kan blive brugt. De markedsbaserede procedurer kan anvendes til at afgrænse et isoleret produktsystem, der er resultat af at producere, bruge og bortskaffe en enhed mere eller mindre af det relevante produkt, svarende til valg af dette produkt i forhold til et fravalg af dette produkt. Dette kan gøres uafhængigt for ethvert produktsystem, hvis miljøpåvirkninger herefter kan opgøres. Senere, når specifikke sammenligninger kræves, kan forskellen mellem de individuelle produktsystemer findes ved at trække de to opgørelser fra hinanden.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 December 2005, © Miljøstyrelsen.