Hurtigmetoder til screening for coliforme bakterier og E .coli i drikkevand

5 Konklusion

Den væsentligste årsag til at nærværende undersøgelse blev iværksat, var et behov for metoder til hurtigere og/eller forbedret påvisning af coliforme bakterier og E. coli i dansk drikkevand – såvel ved kildeopsporing som ved overvågning.

Den gældende foreskrevne metode DS 2255 blev i 2001 revideret for at øge ensartetheden i udførelse af metoden, men metoden må stadig betegnes som relativt omstændig (MPN) og med fortsatte diskussioner af korrekt aflæsning.

I nærværende undersøgelse blev der afprøvet en modifikation af den gældende danske referencemetode (DS 2255) samt tre forskellige kommercielle analysemetoder.

De testede hurtigmetoder gav positivt resultat i alle de naturlige prøver (100 ml, 500 ml, 1000 ml), hvor DS-metoden påviste coliforme og E. coli.

I enkelte tilfælde gav hurtigmetoderne positive resultater for coliforme bakterier, hvor DS-metoden gav negativt resultat. Dette betyder, at hurtigmetoderne ikke overser en forurening.

Der var fuld overensstemmelse mellem resultaterne fra de forskellige metoder ved analyse af vandprøver podet med E. coli, A. hydrophila (non-coliform) og K. pneumoniae (coliform).

Derimod ses inkonsekvente resultater for prøver podet med Citrobacter freundii, hvilket kan have flere årsager, som Citrobacter's sene laktoseforgæring, samspil med følgeflora samt det lave podeniveau. Atypiske reaktioner for Citrobacter er kendt i MacConkey-bouillon.

De testede metoder bygger på forskellige detektionsprincipper og definitioner:

  • DS 2255 og modifikationer heraf påviser coliforme bakterier som bakterier, der forgærer lactose under produktion af luft. E. coli påvises tilsvarende som de coliforme bakterier, der også ved 44 °C er i stand til at forgære lactose under produktion af luft og samtidig danne indol fra tryptofan.
  • De kommercielle hurtigmetoder er baseret på detektion af enzymsystemer, der for coliforme bakteriers vedkommende er β-galactosidase og for E. coli er β-glucuronidase evt. kombineret med påvisning af indol.

For mikrobiologiske metoder vil resultatet i en vis udstrækning afhænge af metoden, idet der udover selve forskellene i detektionsprincipper vil være forhold som følgeflora og bakteriernes fysiologiske status, der i varierende grad vil påvirkes af metodernes selektive og indikative principper.

Resultaterne viste, at der ved analyse af normalt dansk drikkevand ikke blev observeret positive reaktioner i nogen af metoderne og det må derfor konkluderes, at enhver positiv reaktion vil være udtryk for atypiske fund i dansk drikkevand og således give anledning til én eller anden form for opfølgning.

På baggrund af resultaterne vil Miljøstyrelsen tillade brug af de afprøvede metoder til kildeopsporing i forbindelse med forureningssager i dansk drikkevand. Dog skal afsluttende negative fund med disse kvalitative metoder i en forureningssag verificeres, hvilket vil blive nærmere præciseret af Miljøstyrelsen. Verifikation kan foretages ved fornyet analyse af vandprøven indenfor 24 timer fra prøvetagningen eller ved udtagning af en ny prøve.

De metoder, der hermed er validerede og godkendte og vil kunne anvendes til kvalitativ screening er angivet nedenfor. Metoderne må ikke anvendes til den rutinemæssige, lovbundne offentlige kontrol af drikkevand, men må dog indgå i kildeopsporingsarbejdet i en forureningssag. Driftskontrol af drikkevand ud over det lovbundne er ikke myndighedsreguleret og metodevalget er frit.

  • Modificeret DS 2255 med analyse af større volumener (500 eller 1000 ml) vha. membranfiltrering, hvorved følsomheden forbedres (detektionsgrænsen sænkes) og forureninger eventuelt ville kunne observeres på et tidligere tidspunkt
  • DS 2255 suppleret med direkte inkubering af et hold MacConkey-rør ved 44 °C.
  • Colilert® systemerne (18 eller 24 timers)
  • ReadyCULT®.

Hertil kommer, at overvågning af den hygiejniske standard af dansk drikkevand altid kan forbedres ved hyppigere prøvetagning som led i vandforsyningernes almindelige driftskontrol.

 



Version 1.0 Juli 2004, © Miljøstyrelsen.