Hurtigmetoder til screening for coliforme bakterier og E .coli i drikkevand

Sammenfatning og konklusioner

Med baggrund i en række langvarige sager med forurenet drikkevand har Miljøstyrelsen ønsket at kunne anvise mere simple og hurtigere metoder til kvalitativ (påvist / ikke påvist) screening for coliforme bakterier, herunder E. coli i drikkevand.

De afprøvede kvalitative metoder skal ikke erstatte de(n) til enhver tid af Miljøstyrelsen angivne kvantitative metode(r), men er tænkt som metoder der kan bruges ved kildeopsporing i forbindelse med en forureningssag.

Der findes kommercielle hurtigmetoder uden dansk myndighedsgodkendelse på markedet. Det var derfor ønsket med nærværende afprøvning at vurdere metodernes egnethed til dansk drikkevand og samtidig vurdere den af Miljøstyrelsen angivne metode (DS 2255) modificeret med en lavere detektionsgrænse.

Afprøvningen omfattede 10 prøver af dansk drikkevand af varierende kvalitet. Alle prøverne blev analyseret som dobbeltbestemmelse for både coliforme bakterier og E.coli. Fem af prøverne blev desuden analyseret for begge parametre efter podning med E. coli, mens de fem andre prøver tilsvarende blev analyseret efter podning med Aeromonas hydrophila, Klebsiella pneumoniae og Citrobacter freundii som renkulturer.

De testede hurtigmetoder gav positivt resultat i alle de naturlige prøver (100 ml, 500 ml, 1000 ml), hvor DS-metoden påviste coliforme bakterier og E. coli.

I enkelte tilfælde gav hurtigmetoderne positive resultater, hvor DS-metoden gav negativt resultat. Dette betyder, at hurtigmetoderne til sammenligning ikke overser en forurening.

Der var fuld overensstemmelse mellem resultaterne fra de forskellige metoder ved analyse af vandprøver podet med E. coli, A. hydrophila (non-coliform) og K. pneumoniae (coliform).

Derimod sås inkonsekvente resultater for prøver podet med Citrobacter freundii, hvilket kan have flere årsager, som f.eks. Citrobacter's sene laktoseforgæring, samspil med følgeflora samt det lave podeniveau. Atypiske reaktioner for Citrobacter er kendt i MacConkey-bouillon.

På baggrund af resultaterne vil Miljøstyrelsen tillade brug af de afprøvede alternative metoder til screening af dansk drikkevand for coliforme bakterier, herunder E. coli. Dog skal afsluttende negative fund med disse kvalitative metoder i en forureningssag verificeres, hvilket vil blive nærmere præciseret af Miljøstyrelsen. Verifikation kan foretages ved fornyet analyse af vandprøven indenfor 24 timer fra prøvetagningen eller ved udtagning af en ny prøve.

De metoder, der hermed er validerede og godkendte og som vil kunne anvendes til kvalitativ screening, er angivet nedenfor. Metoderne må ikke anvendes til den rutinemæssige, lovbundne offentlige kontrol af drikkevand, men må dog indgå i kildeopsporingsarbejdet i en forureningssag. Driftskontrol af drikkevand ud over det lovbundne er ikke myndighedsreguleret og metodevalget er frit.

  • Modificeret DS 2255 med analyse af større volumener (500 eller 1000 ml) vha. membranfiltrering, hvorved følsomheden forbedres (detektionsgrænsen sænkes) og forureninger eventuelt ville kunne observeres på et tidligere tidspunkt
  • DS 2255 suppleret med direkte inkubering af et hold MacConkey-rør ved 44 °C.
  • Colilert® systemerne (18 eller 24 timers)
  • ReadyCULT®

 



Version 1.0 Juli 2004, © Miljøstyrelsen.