Statistik for plastemballage 2002

3 Indsamling af plastemballageaffald

3.1 Strømme for plastemballageaffald

I dette kapitel opgøres indsamlingsmængden af plastemballageaffald i Danmark i 2002.

I Figur 2 er vist de kortlagte strømme for plastemballageaffald i Danmark i 2002. Opgørelsen baserer sig på indberetninger fra kommuner/affaldsselskaber med indsamlingsordninger for plast fra husholdninger og erhverv, handelsvirksomheder og oparbejdningsvirksomheder.

Figur 2. Strømme for plastemballageaffald Danmark i 2002

Figur 2. Strømme for plastemballageaffald Danmark i 2002

På baggrund af indberetningerne fra indsamlings-/handelsvirksomhederne og oparbejdningsvirksomhederne kan indsamlingen af plastemballage fra erhverv og husstande opgøres til 24.409 tons (1.552 tons + 13.644 tons + 9.213 tons).

Opgørelsen af balancen for handelsvirksomheder ser således ud:

Indkøb i alt 15.323 tons (1.552 tons fra husstande og13.644 tons fra erhverv og import 127 tons).

Salg i alt 15.451 tons (0 tons som affald, 3.669 tons til oparbejdningsvirksomheder og 11.782 tons til eksport).

Der er altså en forskel på indkøb og salg på 128 tons. Denne forskel tilskrives lagerforskydninger og/eller usikkerhed på de oplyste mængder. I de videre beregninger er der kalkuleret med en lagerreduktion på 128 tons.

Opgørelse af balancen for oparbejdningsvirksomheder ser således ud:

Indkøb i alt 24.084 tons (import 11.202 tons, 3.669 tons fra handelsvirksomheder og 9.213 tons fra erhverv).

Salg i alt 23.907 tons (eksport 2.600 tons, 3.228 tons som affald og 18.079 tons som granulat/ produkter).

Der er altså en forskel på indkøb og salg på 177 tons. Denne forskel tilskrives lagerforskydninger og/eller usikkerhed på de oplyste mængder. I de videre beregninger er der kalkuleret med en lagerforøgelse på 177 tons.

Plastemballage fra husstande: Der er udsendt oplysningsskemaer til 22 affaldsselskaber samt til 14 kommuner. 21 affaldsselskaber (dækkende 150 kommuner) samt 8 kommuner har besvaret oplysningsskemaet. I alt er der indsamlet 841 tons plastemballage fra de i alt 158 kommuner, hvilket omregnet til landsplan svarer til ca. 1.552 tons.

Af de 21 affaldsselskaber har 13 (dækkende 81 kommuner) svaret at de ikke indsamler plastemballage fra husholdninger. Af de 8 kommuner har 1 kommune svaret at de ikke indsamler plastemballage fra husholdninger.

3.2 Indsamlingen i Danmark

Hovedparten af plastemballagen i Danmark består af polyethylen (HDPE og LDPE). Det er derfor ikke overraskende disse plasttyper, der bliver indsamlet størst mængder af. I Tabel 3 er der med baggrund i indberetningsskemaerne beregnet indsamlingen af de forskellige plastmaterialer. Det er videre beregnet, hvor stor en andel det enkelte materiale udgør af såvel den indsamlede mængde som af potentialet. LDPE og HDPE udgør tilsammen 82,9 % af den indsamlede plast i Danmark. Set i forhold til potentialet ligger de to materialer med en indsamlingsprocent på henholdsvis 16,2 og 23,2.

Tabel 3. Indsamling af plastemballage i Danmark.

Materiale Indsamling
2001
(tons)
Indsamling
2002
(tons)
Indsamlings-
fordeling
i pct.
Indsamling i
pct. af potentiale
Potentiale
2002
(tons)
LDPE 11.750 14.887 61,0 16,2 92.167
HDPE 4.841 5.314 21,8 23,2 22.857
EPS 572 592 2,4 11,3 5.237
PP 1.645 1.335 5,5 7,5 17.892
PET 1.088 1.010 4,1 13,4 7.521
PS 502 722 3,0 18,7 3.856
Andet 423 549 2,2 7,1 7.728
Indsamlet 20.821 24.409 100 15,5 157.258
Til oparbejdning 21.231 24.664      

Kilde: Indberetninger til Statistik for plastemballage 2002 samt Emballageforsyningen i Danmark 2002

Som det fremgår af Tabel 3 var indsamlingen af plastemballageaffald i Danmark i 2002 på 24.409 tons. I forhold til 2001 er der tale om en ganske pæn stigning i indsamlingsmængden på 3.588 tons. Den procentvise største fremgang er sket for LDPE hvor den indsamlede mængde er steget fra 11.750 tons i 2001 til 14.887 tons i 2002.

I kapitel 3.1 er det opgjort at der hos indsamlings-/handelsvirksomhederne er sket en lagerreduktion på 128 tons i 2002, ligesom i alt 0 tons af indsamlings-/handelsvirksomhederne er kasseret som affald. Derudover har indsamlings-/handelsvirksomhederne importeret 127 tons. Det betyder, at der til oparbejdning fra indsamlings-/handelsvirksomheder sammenlagt er eksporteret og tilgået danske oparbejdningsvirksomheder 24.664 tons plastemballageaffald (24.409 + 127 + 128 – 0).

Transportemballageaftalen samt de kommunale anvisningsordninger for transportemballage har i 2002 altså medvirket til en øget indsamling af LDPE folie. Stigningen i den indsamlede mængde fra 2001 til 2002 er ganske pæn (17,2 %) på trods af at priserne på affaldsplast var forholdsvis lave i første halvdel af 2002.

3.3 Udenrigshandel

I Tabel 4 vises Danmarks udenrigshandel med plastemballageaffald fordelt på plastmaterialer. LDPE er den type emballageaffald der både importeres og eksporteres mest af. På eksportsiden ligger PET og PP også relativt højt, hvilket skyldes at der er få oparbejdningsmuligheder for disse materialer i Danmark.

Udenrigshandlen har fra 2000 til 2002 udviklet sig væsentligt, idet eksporten er steget. Det betyder at nettoimporten i perioden er faldet med 4.865 tons. Der er således i 2002 tale om en negativ nettoimport.

Tabel 4. Import og eksport af plastemballageaffald. Tons

Materiale Import Eksport Nettoimport
  2000 2001 2002 2000 2001 2002 2000 2001 2002
LDPE 10.801 11.576 10.99o 5.059 7.177 9.847 5.742 4.399 1.133
HDPE 70 0 311 323 421 578 -253 -421 -267
EPS/PS 216 50 6 149 717 754 -67 -667 -748
PP 340 437 0 1.062 485 787 - 722 -48 -787
PET 0 0 22 1.216 1.069 805 -1.216 -1.069 -783
Andet plast   0 0 517 387 1.611 -517 -387 -1.611
I alt 11.427 12.063 11.329 8.326 10.256 14.382 2.967 1.807 -3.063

Kilde: Indberetninger til Statistik for plastemballage 2002 samt Statistik for plastemballage 2000 og 2001

Den samlede mængde plastaffald, der eksporteres fra Danmark, opgøres i Tabel 5.

Tabel 5 Eksport af plastemballageaffald. Tons

  2000 2001 2002
Oparbejdernes eksport 2.290 2.814 2.600
+ Handlernes eksport 6.036 7.442 11.782
= Eksporteret plastemballageaffald 8.326 10.256 14.382

Kilde: Indberetninger til Statistik for plastemballage 2002 samt Statistik for plastemballage 2000 og 2001

Når eksporten er steget væsentligt i 2001og 2002, skyldes det først og fremmest at priserne på eksportmarkedet er bedre end ved afsætning i Danmark.

Den samlede mængde plastemballageaffald der importeres til Danmark, opgøres i Tabel 6.

Tabel 6 Import af plastemballageaffald. Tons

  2000 2001 2002
Oparbejdernes import 11.046 11.523 11.202
+ Handlernes import 381 540 127
= Importeret plastemballageaffald 11.427 12.063 11.329

Kilde: Indberetninger til Statistik for plastemballage 2002 samt Statistik for plastemballage 2000 og 2001

3.4 Genanvendelse af transportemballage

Hovedparten af den plast, der genanvendes i Danmark, er transport.emballageplast. Salgsemballage indsamles i mere begrænset omfang, men med den ny EU definition på salgsemballage (se afsnit 1.5.2) omfatter salgsemballage i relation til indsamlet plastemballage til genanvendelse følgende:

  • Mængden indsamlet fra husholdninger
  • Plastflasker (PET) og kapsler (PP) til læskedrikke, der indsamles fra bryggerier/tapperier
  • Fiskekasser mm. (EPS)
  • Store plastdunke, tromler, palletanke (HDPE)
  • Sække (LDPE)
  • Sække og big bags (PP)

Mængden af plast indsamlet fra husholdninger er opgjort til 1.552 tons (se afsnit 3.1)

Plastflasker (PET). Den samlede mængde af PET er opgjort som plastflasker fra bryggerier/tapperier.

Kapsler (PP) er vanskeligt at vurdere men er skønnet til at udgøre ca. 1.000 tons

Fiskekasser mm. (EPS) er opgjort til ca. 500 tons
Store plastdunke, tromler, palletanke er opgjort til 2.500 tons
Sække (LDPE) er vanskeligt at vurdere, men er skønnet til 500 tons
Sække og bigbags (PP) er vanskelige at vurdere, men mængden skønnes til 50 tons.

Målet i transportemballageaftalen er i afsnit 1.5.2 opgjort til 60,2 %.

3.4.1 Transportemballage 2002

En opgørelse af den indsamlede transportemballagemængde i Danmark tager udgangspunkt i den totalt indsamlede mængde plastemballage, hvorfra der trækkes mængden af salgsemballage.

Total indsamlet plastemballage 24.409 tons
Indsamlet fra husholdninger -1.552 tons
Indsamlet PET-plast -1.010 tons
Indsamlet PP kapsler fra PET flasker (skønnet) -1.000 tons
Fiskekasser -500 tons
Store plastdunke, tromler mm. -2.500 tons
Sække (LDPE) -500 tons
Sække, big bags -50 tons

Indsamlet transportemballageplast i alt 17.297 tons

I Emballageforsyningen i Danmark 2002 er der foretaget en fordeling af plastemballagemængden på transportemballage og salgsemballage, der viser at

39.182 tons ud af det samlede potentiale på 157.258 tons er transportemballage, svarende til ca. 25 %. Denne fordeling er vigtig for overvågning af transportemballageaftalen.

Dermed kan genanvendelsen af transportemballageplast i Danmark i 2002 opgøres til:

17.297 x 100/ 39.182 tons = 44 %, altså væsentligt under målet i transportemballageaftalen på 60,2 % (se afsnit 1.5.2).

 



Version 1.0 Juli 2004, © Miljøstyrelsen.