Miljøprojekt, 936 – Statistik for plastemballage 2004

Statistik for plastemballage 2002

4 Oparbejdet plastemballageaffald

4.1 Oparbejdet affald og kapacitet
4.2 Affaldsdannelse ved genanvendelse af plast

4.1 Oparbejdet affald og kapacitet

Beregningen af den oparbejdede mængde plastemballageaffald i

Danmark i 2002 er sket på følgende måde:

Tabel 7 Oparbejdet plastemballageaffald. Tons

	2000	2001	2002
Oparbejdernes indkøb/import	24.952	25.246	23.046
- Oparbejdernes salg/eksport	-2.290	-2.814	1.100
+ Handlernes salg af produkter	90	0	0
I alt oparbejdet	22.752	22.432	21.946
Lagerforskydning (forøgelse)		345	-842
= Oparbejdet plastemballage i alt	22.752	22.777	21.104

Kilde: Indberetninger til Statistik for plastemballage 2002 samt statistik for plastemballage 2000, 2001

Som det fremgår af Tabel 7 er den oparbejdede mængde plastemballageaffald på 21.946 tons i 2002, herfra skal trækkes den i kapitel 3 nævnte lagerforøgelse på 842 tons. I alt er der således oparbejdet 21.104 tons.

På indberetningsskemaerne er virksomhederne blevet bedt om at anføre, hvilken behandling af plasten de foretager, samt hvilken kapacitet virksomheden råder over. Der er tale om følgende behandlingsformer:

Kværning/ formaling

Kværning og formaling er den enkleste behandlingsform. Hvis det indsamlede materiale er rent og homogent kan det kværnede/ formalede materiale sælges som råvarer. Kværning/formaling uden efterfølgende regenerering kan normalt kun anvendes til behandling af HDPE.

Regenerering uden vask

Regenereringen sker i form af en ekstrudering og granulering af plasten. Regenerering sker for at homogenisere plasten således, at den kan anvendes på linie med virgine råvarer i fremstillingen af nye plastprodukter.

Regenerering med vask

Processen er – bortset fra vasken – identisk med regenerering uden vask. Vask er nødvendig, når plasten har været i forbindelse med jord eller på anden måde er blevet tilsnavset.

Tabel 8. Behandlingsformer og kapacitet. Tons

Behandlingsform	Behandlet			Kapacitet			Ledig kapacitet 2002
Behandlingsform	2000	2001	2002	2000	2001	2002	Ledig kapacitet 2002
Kværning/formaling		4.431	3.500		8.000	10.000	6.500
Regenerering med vask	19.928	22.793	14.354	23.000	26.500	27.000	12.646
Regenerering uden vask	18.823	13.654	21.186	26.000	33.000	37.000	15.814

Kilde: Indberetninger til Statistik for plastemballage 2002 samt statistik for plastemballage 2000, 2001

Som det fremgår af Tabel 8 er der en ledig kapacitet hos oparbejderne. Kapaciteten er afhængig af behandlingsform. Den ledige kapacitet på kværning/formaling er ikke umiddelbart så interessant, idet kun ganske få emballagetyper egner sig til denne enkle behandling, ligesom en evt. udvidelse af kapaciteten ikke er særlig omkostningskrævende.

Når der ikke er en sammenhæng mellem behandling, kapacitet og oparbejdet plastemballageaffald (Tabel 8) skyldes det, at de fleste oparbejdere ikke kun behandler plastemballageaffald, men også andre typer af plastaffald som f.eks. landbrugsfolie, produktionsspild mv.

4.2 Affaldsdannelse ved genanvendelse af plast

Som det fremgår af Figur 2 resulterer plastgenanvendelsen i dannelsen af betydelige affaldsmængder – i alt 3.228 tons svarende til ca. 14 % af den plastemballage, der modtages på oparbejdningsanlæg i Danmark.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at affaldsdannelsen ikke er lige stor fra alle former for plastemballageaffald.

Der fremkommer væsentlig mere affald fra oparbejdningen af blandet plastemballage fra husholdninger end fra rent og homogent transportemballageplast. Da den importerede plastemballage for en meget stor dels vedkommende netop består af blandet husholdningsplast fra Duales System Deutschland, mens den dansk indsamlede plast primært er transportemballage, kan affaldsmængden fra oparbejdningen i væsentligt omfang relateres til det importerede plastaffald.