Miljøprojekt, 948 – Forenkling af kommunale affaldsregulativer fase 2: Konkrete forslag til regulativtekst

Denne rapport er udarbejdet til Arbejdsgruppen om organisering af affaldssektoren. Arbejdsgruppen er nedsat af Miljøministeren i 2002 for at give anbefalinger om den fremtidige tilrettelæggelse af affaldssektoren. Indholdet af rapporten er ikke nødvendigvis udtryk for Arbejdsgruppens holdninger eller vurderinger, men er alene konsulentens ansvar. Rapporten er finansieret af Rådet for renere produkter.

1 Formål

Fase 2 har til formål at opstille konkrete forslag til regulativtekster i en stringent struktur, der kan anvendes af alle landets kommuner, og som sikrer aktørerne let gennemskuelige og sammenlignelige affaldsregulativer.

Det skal understreges, at projektet (jf. udbudsmaterialet) ikke i sig selv har til formål at indskrænke den enkelte kommunes muligheder for selv at tilrettelægge affaldshåndteringen. Projektteamet har dog forudsat, at der kan foretages funktionelle og strukturelle forenklinger i de kommunale regulativer inden for rammerne af dette projekt.

Rammerne har krævet en kontinuert afvejning af mulighederne for at forenkle regulativsystemet i forhold til at fastholde kommunernes muligheder for selv at tilrettelægge affaldshåndteringen.

Rammerne og forudsætningerne for projektet er diskuteret i afsnit 4 - Forudsætninger for forenkling af affaldsregulativer.

Det andet formål med Fase 2 har været, at udarbejde en struktur og et forslag til et internetbaseret modul (Modul 2), hvor den ansvarlige kommunale medarbejder via et enkelt og brugervenligt værktøj har adgang til at udarbejde, redigere og offentliggøre de regulativer, som kommunalbestyrelsen har godkendt.

2 Proces

De tidsmæssige rammer for projektets gennemførelse har været særdeles snævre. Projektet har afdækket mange komplicerede forhold, herunder en række omtvistede juridiske uklarheder med betydning for de kommunale affaldsregulativer Dette for denne fase af projektet betydet, at tilbundsgående drøftelser af de mange komplicerede spørgsmål ikke har været mulig.

Endvidere er andre af Miljøministerens Arbejdsgruppes projekter under udarbejdelse og resultater herfra, vil skulle indarbejdes i regulativteksterne.

Projektet er udført af Rambøll og advokatfirmaet Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partner. Som ekstern kritiker har været tilknyttet dr. jur. Per Pagh, Københavns Universitet. Som det vil fremgå af nærværende rapport, har der ikke altid været konsensus mellem projektteamet og den eksterne kritiker om fortolkningen eller konsekvenserne af visse problemstillinger. I de tilfælde er de forskellige synspunkter angivet i rapporten.

Som en del af processen i Fase 2 er der med udgangspunkt i udbudsmaterialets præmisser gennemført en analyse og en screening af en række problemstillinger relateret til de kommunale regulativer, herunder muligheder og barrierer for forenkling. Analysen blev foretaget med udgangspunkt i to forhold:

Analysen, der blev gennemført parallelt med Fase 1, medførte følgende anbefalinger, der blev præsenteret på en workshop den 5. marts 2004 med deltagelse af miljøministerens arbejdsgruppe samt repræsentanter fra kommune-, transportør- og behandlersiden:

Disse anbefalinger blev fuldt ud bakket op af deltagerne på workshoppen. På workshoppen var der endvidere enighed om, at standardisere regulativernes indholdsfortegnelse, samt at fastsætte en række definitioner centralt i Affaldsbekendtgørelsen.

Workshoppen viste også et fortsat behov for at afklare grænsefladerne mellem indholdet i Affaldsbekendtgørelsen og regulativerne – samt en afgrænsning i forhold til kommunens informationsmateriale. En række specifikke kommentarer fra deltagerne i workshoppen fremgår nedenfor:

Ovenstående anbefalinger er efter workshoppen blevet inddraget i det videre arbejde med såvel dispositionen for regulativerne, som de konkrete regulativtekster.

Kortlægningen i fase 1 af de centralt fastsatte krav og bestemmelser, identificerede en række bestemmelser, hvor der i dag er uklarheder i lovgrundlaget og som har stor betydning for det indhold, der skal afspejles i de kommunale regulativer. Uklarhederne er i størst muligt omfang synliggjort og kommenteret, således at det videre arbejde med forenkling af de kommunale affaldsregulativer gøres nemmere.

Det fremgår af teksten i afsnit 6 – Kommenterede regulativtekster - husholdninger og afsnit 7 – Kommenterede regulativtekster - erhverv, hvor der er behov for en sådan stillingtagen. Der er foretaget en juridisk vurdering og diskussion af uklarhederne. Hvor det har været muligt, er der på det foreliggende grundlag - givet anbefalinger til det videre arbejde. Derved tegner der sig et billede af, hvor der er behov for ændringer i Affaldsbekendtgørelsen og Miljøbeskyttelsesloven. Forslag til ændringer hertil fremgår af Fase 3 rapporten.

På workshoppen den 5. marts 2004 blev en første version af strukturen og funktionaliteten i et internetbaseret værktøj til udarbejdelse af regulativer (Modul 2) præsenteret. Efter workshoppen er der parallelt med udarbejdelsen af forslag til regulativtekster også arbejdet videre med strukturen og funktionaliteten i Modul 2. Dialog med aktørerne vil være en vigtig parameter for en smidig implementering af det ændrede regelsæt. Alle aktører har derfor siden workshoppen den 5. marts 2004 haft mulighed for at følge med i og deltage i arbejdsprocessen på projektets hjemmeside www.affaldsdata.dk.

Projektteamet har kunnet konstatere, at der ikke via projektets hjemmeside i projektforløbet er fremkommet konkrete forslag fra brugerne. Dette kan skyldes tidsrammen for projektet, og at denne form for interaktion under et projektforløb er relativ ny.

Der blev afholdt styregruppemøder den 30. januar 2004, den 26. marts 2004 samt den 18. maj 2004.

3 Resultat

4 Forudsætninger for forenkling af affaldsregulativer

I det følgende gennemgås de overordnede forudsætninger for at forenkle de kommunale affaldsregulativer, idet det skal bemærkes, at projektet ikke i sig selv har haft til formål at indskrænke den enkelte kommunes mulighed for selv at tilrettelægge affaldshåndteringen. Der er, for at lette de fremtidige diskussioner, lagt vægt på at synliggøre de uklarheder, der i dag er i gældende regelsæt. Anbefalingen til Skabelon og forslag til opbygning af regulativer fremgår af afsnit 5.

4.1 Generelle forudsætninger for forenkling

De generelle forudsætninger for en forenkling af de kommunale regulativer følger af de bundne præmisser, der fremgår af udbudsmaterialet:

Punkt 1-4
De første fire præmisser kan relativt simpelt tilgodeses ved etableringen af et internetbaseret system, der dels standardiserer indholdet i regulativerne, dels forenkler procedurerne ved udarbejdelse og godkendelse af disse. Endelig letter etableringen af det internetbaserede værktøj aktørernes adgang til og brug af regulativer. Systemet samler informationer om gældende regulativer for hele landet ét sted. Et sådant system vil på sigt medføre en administrativ lettelse for alle aktører, skabe centralt overblik over gældende regler og sikre tilgængelighed.

Der må, som ved enhver ændring af et gældende system, kunne forventes et vist og ikke uvæsentligt ressourceforbrug i start- og overgangsfasen. Dette kan dog sandsynligvis begrænses og endda elimineres, hvis implementeringen af regulativsystemet koordineres med implementeringen af den nye kommunalstruktur.

Punkt 5
Funktionaliteten i systemet er designet, så det kan imødekomme eventuelle ændringer i kompetence- og opgavefordelingen mellem aktørerne.

En eventuel ændret kompetencefordeling mellem aktørerne vil være af en så principiel karakter, at det kun vil kunne ske via ændring af lovgivning.

Punkt 6
Den foreslåede funktionalitet og struktur i den internetbaserede løsning gør det muligt, at regulativkrav, hvis indhold kan formuleres entydigt i Affaldsbekendtgørelsen, vil være formuleret ens i alle regulativer. Tilsvarende er systemet designet således, at de steder hvor Affaldsbekendtgørelsen giver mulighed for at vælge mellem flere definerede muligheder, vil kommunen have mulighed for at vælge mellem disse muligheder. Endelig er systemet designet sådan at kommunen indenfor nærmere fastsatte rammer via fritekst kan beskrive egne ordninger mv.

Hvad angår de entydigt fastsatte krav, vil disse i et vist omfang kunne forenkles ved ændring fra middelbare regler til umiddelbare regler i Affaldsbekendtgørelsen, jf. afsnit 4.5. Såfremt disse ændring gennemføres, vil det dog give anledning til overvejelser om bestemmelserne både skal fremgå af Affaldsbekendtgørelsen og de enkelte regulativer.

Projektteamet har med udgangspunkt i udbudsmaterialets præmis og med grundigt kendskab til eksisterende ordninger for såvel husholdninger som erhverv, angivet i rapporten, hvilke ordninger der er obligatoriske/frivillige indenfor det gældende regelsæts rammer.

Projektteamet anbefaler, at det i dialog med brugerne nærmere afklares, helt præcist hvilke affaldsordninger, der med fordel kan formuleres ens i regulativerne og hvilke valgmuligheder og muligheder for fritekst, der ønskes for de øvrige affaldsordninger. Dette vurderer projektteamet som nødvendigt, for at kunne forenkle de kommunale regulativer yderligere.

Punkt 7
Projektteamet har forstået udbudsmaterialet således, at projektet ikke i sig selv har til formål at indskrænke den enkelte kommunes muligheder for selv at tilrettelægge affaldshåndteringen. Projektteamet har dog forudsat, at der kan foretages funktionelle og strukturelle forenklinger i de kommunale regulativer inden for rammerne af dette projekt.

Rammerne har krævet en kontinuert afvejning af mulighederne for at forenkle regulativsystemet i forhold til at fastholde kommunernes muligheder for selv at tilrettelægge affaldshåndteringen.

Gennemgangen af de centralt fastsatte bestemmelser til kommunale affaldsregulativer afdækkede en række uklarheder i gældende regelsæt, som det fremgår af afsnit 4.7.1 i Fase 1 rapporten. De uklarheder, der er afdækket i fase 1, viser at der har været behov for en nøjere gennemgang af Miljøbeskyttelsesloven og Affaldsbekendtgørelsen m.v. med hensyn til entydig fastlæggelse af rettigheder og pligter for aktører, samt ansvar for borgere og virksomheder.

Det har været nødvendigt i projektet ikke blot at skitsere bestemmelser i Affaldsbekendtgørelsen m.v., der fastlægger indholdet af de kommunale regulativer, men af foretage en dyberegående kortlægning og diskussion af lov-komplekset omkring affald.

Det har vist sig, at retsstillingen på området er usikker. Forhold vedrørende affaldsordninger og gebyrer har været forelagt domstolene, og afgørelser har peget i forskellige retninger. En række sager afventer endelig afklaring. Derudover har Miljøstyrelsen og Kommunernes Landsforening sammen sendt spørgsmål om indsamlingsordninger og anvisningsordninger til juridisk vurdering hos kammeradvokaten. Der vil først senere på året komme en udtalelse herfra.

På ovenstående uafklarede baggrund findes det ikke hensigtsmæssigt, at der på nuværende tidspunkt udarbejdes forslag til komplette regulativtekster for regulativernes særlige del, der omhandler kommunernes affaldsordninger. For at vise funktionaliteten i systemet er der dog udarbejdet eksempel for husholdninger.

For den generelle del af regulativerne er der udarbejdet konkrete kommenterede regulativtekster jf. afsnit 6 – Kommenterede regulativtekster - husholdninger og afsnit 7 – Kommenterede regulativtekster - erhverv.

Projektteamet opfatter, som tidligere anført, alle punkterne 1-7 som bundne præmisser. Projektteamet medgiver, at der synes, at være en vis uklarhed i præmisserne. Især kan punkterne 6 og 7 umiddelbart virke modstridende.

Det er dog projektteamets opfattelse, at den strategi, der er valgt til gennemførelse af opgaven, er en farbar vej hen mod en forenkling af de kommunale regulativer under de givne forudsætninger.

Selvom der kun er tale om en strukturel og funktionel forenkling , betyder det at det kommende regelsæts indhold og formkrav med fordel kan ensrettes og gøres obligatorisk i størst muligt omfang. En sådan ensretning vil, alt andet lige, være et indgreb i det kommunale råderum. Men det betyder stadig, at kommunerne selv kan tilrettelægge affaldshåndteringen indenfor disse rammer.

Projektteamet har således ikke opfattet, at det har ligget inden for projektets rammer, at undersøge en radikal ændring, som vil erstatte kommunernes mulighed for selv at tilrettelægge affaldshåndteringen med centralt fastsatte krav.

Den strategi, der er anvendt bygger på nedenstående systematiske tilgang til opgaven:

4.2 Strukturel forenkling

Det fremgår af tidligere argumentation, at gældende regelsæt på væsentlige punkter er forskelligt for husholdninger og erhverv. Det er valgt at udarbejde særskilte regulativer for husholdninger og erhverv, hvilket vil medføre en strukturel forenkling, der reducerer antallet af regulativer til 2 for hver kommune.

Samtidig bliver der en klar afgrænsning af, hvilke regler, der gælder for affald fra private husholdninger og hvilke regler der gælder for erhverv. Med den nuværende kommunestruktur betyder det en reduktion i antallet af regulativer fra de nuværende 1300 til 542 regulativer. Med den kommende strukturreform, der vil reducere antallet af kommuner, vil der ske en yderligere reduktion i antallet af gældende regulativer.

4.3 Terminologi og definitioner

De 1300 ^[1] gældende regulativer fastsætter mere end 8000 ordninger for affald fra erhverv og mere end 5000 ordninger for affald fra husholdninger. Som billedet ser ud i dag, er der overlap mellem ordninger rettet mod affaldstyper og ordninger rettet mod affaldsfraktioner. Fx findes der eksempler på kommuner, der har regulativfastsatte ordninger både for affaldstypen erhvervsaffald, for affaldsfraktionen forbrændingsegnet affald, samt for affaldstypen dagrenovation/dagrenovationsslignende affald fra erhverv. Alle tre ordninger omfatter i mange tilfælde den samme slags affald og vil i givet fald kunne samles i én ordning, hvis der var en entydig definition på affaldets art.

Aktørerne har ytret sig meget kraftigt i relation til behovet for entydighed i anvendelsen af definitioner og terminologi, fx i relation til fraktioner og affaldstyper samt indsamlings- og anvisningsordninger. Der er et kraftigt ønske om, at der sker en grundig gennemgang af den anvendte terminologi med henblik på at forenkle og klargøre de anvendte begreber og definitioner – både i det centrale regelsæt og i de kommunale bestemmelser for ordningerne.

Både i Miljøbeskyttelsesloven og Affaldsbekendtgørelsen ses eksempler på mangelfulde eller ikke-stringente definitioner og anvendelse af forskellige begreber og terminologi. Dette har haft en afsmittende effekt på de kommunale affaldsregulativer, hvor der i dag ses en meget uensartet anvendelse af terminologi og definitioner. Disse forhold er en væsentlig årsag til, at det er kompliceret at finde ud af, hvilke regler, der gælder i den enkelte kommune og samtidig svært at sammenligne, hvordan reglerne er fra kommune til kommune.

Entydige og ens definitioner af de anvendte begreber er dermed ikke blot et ønske fra aktørernes side, men også afgørende for at forenkle de kommunale regulativer.

Under alle omstændigheder, anbefaler projektteamet, at der sker en revision af bekendtgørelsens definitioner med henblik på at fjerne eventuelle uklarheder. Dette må i givet fald ske under hensyn til de definitioner, som anvendes i EU-reguleringen.

Det anbefales også, at brug af Affaldsbekendtgørelsens terminologi og definitioner, for så vidt angår definitioner af affaldsfraktioner, gøres obligatorisk i de kommunale affaldsregulativer ved brug af det internetbaserede system. Herved sikres præcise og éntydige definitioner af centrale begreber i alle kommuner. Selvom dette sker automatisk for affaldsfraktioner som fx PVC er det er langt fra tilfældet for andre affaldsfraktioner. Eksempelvis defineres affaldsfraktionen papir på mange forskellige måder i de gældende regulativer, selvom om §41 i Affaldsbekendtgørelsen tydeligt har defineret papirkategorierne.

Projektteamet anbefaler på linie med overvejelserne i sidstnævnte projekt, at forenkle listen over affaldstyper og affaldsfraktioner.

4.3.1 Affaldsordninger

Begrebet affaldsordninger fremgår af Miljøbeskyttelseslovens § 45 stk. 3. Der er mange forskellige opfattelser af, hvad en affaldsordning er.

I dette projekt har projektteamet valgt at gå ud fra, at en affaldsordning er direkte relateret til, hvordan en bestemt affaldsfraktion eller affald fra en bestemt erhvervsmæssig kilde kan eller skal håndteres. Det får den betydning, at for eksempel en erhvervsaffaldskonsulentordning ikke kan være en del af de regulativfastsatte affaldsordninger for affaldsfraktioner. Den videre diskussion af implikationerne heraf er ikke omfattet af dette projekt, men bør indgå ved en fremtidig revision af lov-komplekset. Der bør således tages stilling til en nærmere definition af begrebet affaldsordninger.

Affaldsbekendtgørelsen indeholder i dag ingen definitioner af de forskellige typer af affaldsordninger: Indsamlingsordninger og anvisningsordninger jf. diskussionen i fase 1. Brugen af de forskellige typer affaldsordninger i de kommunale regulativer er således meget uens. Dette skyldes dels den uklarhed, der er i regelsættet, dels kommunernes mulighed for i dag at etablere et ubegrænset antal affaldsordninger.

I dag forekommer bl.a. følgende ordninger for erhverv i de kommunale regulativer:

Tilsvarende er følgende ”typer” af ordninger for husholdninger identificeret i de kommunale regulativer:

Anvendelsen af begreberne indsamlings- og anvisningsordninger er omtvistet. Det diskuteres bl.a. om nogle kommuners anvendelse af begrebet indsamlingsordninger rent faktisk svarer til anvisningsordninger. Miljøstyrelsen og Kommunernes Landsforening har sendt spørgsmålet om indsamlingsordninger og anvisningsordninger til juridisk vurdering hos kammeradvokaten, men vurderingen foreligger endnu ikke.

For at kunne udarbejde konkrete regulativtekster, har det i projektforløbet imidlertid vist sig, at være nødvendigt, at udarbejde foreløbige forslag til definitioner på begreberne indsamlings- og anvisningsordninger, som de forstås og bruges i projektets videre forløb. Disse fremgår nedenfor.

En regulativbestemt ordning, hvor affaldsproducenten overdrager sit affald til kommunen, hvorved kommunen overtager det fulde ansvar for affaldets videre håndtering. Kommunen har således ansvaret for såvel administration, drift, den praktiske udførelse og finansiering af ordningen. Kommunen kan drive ordningen ved egen foranstaltning eller ved at indgå en privatretlig aftale med en transportør. En indsamlingsordning kan organiseres både som en hente- og en bringeordning. Affald, der ikke er omfattet af en indsamlingsordning er omfattet af en anvisningsordning.

En regulativbestemt ordning, hvor affaldsproducenten er ansvarlig for, at affaldet håndteres efter bestemmelserne i det kommunale affaldsregulativ. Det praktiske, såvel som det økonomiske ansvar for at affaldet håndteres i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens anvisninger, påhviler affaldsproducenten. Såfremt affald ikke er omfattet af en etableret indsamlings- eller anvisningsordning, skal affaldsproducenten rette henvendelse til kommunen med henblik på en konkret anvisning.

4.4 Relationer mellem bekendtgørelser, regulativer og informationsmaterialer

Der findes i dag eksempler på kommunale affaldsregulativer, som gentager bestemmelser, som fremgår af Affaldsbekendtgørelsen. Tilsvarende indeholder visse regulativer oplysninger, som udfra en juridisk betragtning ikke hører hjemme i et regulativ, men i stedet i en informationsbrochure.

Aktørerne har generelt givet udtryk for det ønskelige i, at bestemmelser, som er fastsat i Affaldsbekendtgørelsen, ikke gentages i affaldsregulativerne. Imidlertid er det vigtigt, at afveje dette ønske mod behovet for, at regulativerne skal kunne stå alene – borgeren/virksomheden skal kunne forstå sine rettigheder og pligter uden, at det skal være nødvendigt også at orientere sig i Affaldsbekendtgørelsens regelsæt.

Tilsvarende har en del aktører givet udtryk for, at der klart bør skelnes mellem juridisk bindende bestemmelser i regulativerne og oplysninger, der mere har karakter af vejledning og dermed bør fremgå af informationsbrochurer o. lign.

Fordelen ved den klare sondring mellem centralt fastsatte krav vs. kommunalt fastsatte krav, samt ren information til borgere og erhverv er, at aktørerne får et klart overblik over, hvilke bestemmelser, der er fastsat henholdsvist centralt som lokalt, samt over hvilke bestemmelser, der er belagt med strafansvar.

Der opereres i Affaldsbekendtgørelsen med både middelbare og umiddelbare pligter. En middelbar pligt er, når bekendtgørelsen angiver, at kommunen i regulativ skal bestemme, at affaldsproducenterne er forpligtet til at sortere affald, mens en umiddelbar pligt er, når affaldsbekendtgørelsen angiver, at affaldsproducenten er forpligtet til at sortere affald.

Middelbare pligter medfører, at bekendtgørelsens regel skal omsættes til en umiddelbar pligt i regulativet. Fastsættes umiddelbare pligter i affaldsbekendtgørelsen for veldefinerede ordninger og fraktioner vil der kunne opnås en forenkling.

Hvad der er den optimale snitflade mellem Affaldsbekendtgørelsens bestemmelser, indholdet i regulativerne og informationsmateriale, kan naturligvis diskuteres. Der kan argumenteres for, at det er unødvendigt, at gentage bestemmelser i regulativerne, der fremgår af Affaldsbekendtgørelsen. På den anden side er et affaldsregulativ, alt andet lige, mere direkte rettet mod borgeren/virksomheden end Affaldsbekendtgørelsen. Man bør altså afveje ønsket om at undgå unødige gentagelser med hensynet til, at borgeren/virksomheden relativt nemt skal kunne finde alle relevante oplysninger ét sted, nemlig i affaldsregulativet.

Endelig er borgeren/virksomheden ikke retligt bundet af bestemmelser, der fremgår af informationsmateriale. Borgeren/virksomheden kan altså ikke pålægges et strafansvar for ikke at opfylde bestemmelser i informationsbrochurer.

Afsluttende skal det i dette afsnit om forudsætninger for forenkling af affaldsregulativer bemærkes, at de tekstforlag, der er udarbejdet i afsnit 6 – Kommenterede regulativtekster – husholdninger og afsnit 7 – Kommenterede regulativtekster - erhverv, kun skal ses som mulige eksempler på tekster.

En endelig udformning af de kommunale regulativtekster vil først kunne ske efter en samlet koordinering og afklaring af de problemstillinger, der behandles i en række af de projekter, der er igangsat i regi af Miljøministerens arbejdsgruppe. Dette skyldes, at indstillinger og beslutninger for en række af de uafklarede forhold, der behandles i disse projekter, kan få afgørende betydning for den konkrete udformning af teksterne i regulativerne.

5 Skabelon og forslag til opbygning af regulativer

På baggrund af projektets præmisser samt den anbefalede strategi for projektets gennemførelse jf. afsnit 4.1. samt anbefalingerne fra workshoppen den 5. marts 2004, er der opstillet en skabelon for de fremtidige affaldsregulativer.

Regulativer for erhverv og husholdninger
Skabelonen tager udgangspunkt i, at der skal udarbejdes et regulativ gældende for affald fra husholdninger og et regulativ gældende for affald fra erhverv.

Et argument for at have en opdeling med to regulativer frem for fx et fælles for husholdninger og erhverv er, at de krav, der stilles til husholdninger, er forskellige fra de krav, der stilles til erhverv. Med opdelingen sikres en éntydig adskillelse af, hvilke regler, der gælder for affald fra private husholdninger, og hvilke regler der gælder for erhverv.

Den eksterne juridiske kritiker har anbefalet, at al dagrenovation og dagrenovationslignende affald, dvs. både fra husholdninger og erhverv, håndteres i det samme regulativ, nemlig i regulativet for husholdninger. Argumentet er, at dagrenovation fra husholdninger og dagrenovationslignende affald fra erhverv ikke adskiller sig væsentligt mht. sammensætning og behandlingskrav. Håndtering af dagrenovation fra erhverv bør derfor ske efter de samme regler som for husholdningernes dagrenovation.

Projektteamet har imidlertid valgt at fastholde en skarp sondring mellem de erhvervsmæssige kilder, husholdninger og erhverv, herunder at bestemmelser vedr. dagrenovationslignende affald fra erhverv skal fremgå af regulativet for erhverv.

Dette uanset, om bestemmelserne for håndtering af dagrenovationslignende affald fra erhverv er mere eller mindre identiske med bestemmelserne for håndtering af dagrenovation fra private husholdninger. Begrundelsen herfor er, at virksomhederne ellers ville skulle forholde sig til to regulativer frem for et.

Adskillelsen af ordningen for dagrenovation fra husholdninger og ordningen for dagrenovationslignende affald fra erhverv udelukker ikke at affaldet håndteres efter samme regler og i praksis indsamles af samme transportør.

Afgørende er det dog, som anført i afsnit 4.3, at der anvendes éntydige definitioner af begreberne dagrenovation (i regulativer for husholdninger) og dagrenovationslignende affald (i regulativer for erhverv).

Bygge- og anlægsaffald
Der er i dag en vis uklarhed om, hvornår bygge- og anlægsaffald fra private husholdninger skal betragtes som affald fra husholdninger og, hvornår det kan betragtes som erhvervsaffald. Problemet opstår i det øjeblik, hvor den private husholdning fx indgår en aftale med en håndværker om udførelsen af ombygning eller renovering, inkl. bortskaffelsen af byggeaffaldet. Er der så her tale om affald fra en husholdning eller fra en erhvervsmæssig aktivitet?

I forslag til regulativtekster er det valgt at fortage følgende sondring: Bygge- og anlægsaffald kan ikke forekomme fra en privat husholdning. Hvis det gør, fx i forbindelse med gør-det-selv-arbejde, er der tale om storskrald.

Hvis husholdningen derimod har indgået en privatretlig aftale med en håndværker eller entreprenør om at udføre byggearbejde og tage sig af affaldet, vil der være tale om erhvervsaffald. Det afgørende bliver med andre ord, hvem der er den fysiske indehaver af affaldet.

Regulativernes opbygning
Projektteamet har valgt at opbygge regulativerne med en generel del, der omfatter generelle bestemmelser og en særlig del, der beskriver de enkelte affaldsordninger. Princippet for udarbejdelse af de konkrete regulativtekster for hvert punkt i skabelonen bygger på følgende opdeling:

På denne måde opnås dels en funktionel forenkling, hvor det er muligt, dels en vis ensretning i opbygning og indhold af ”valgfrie” regulativbestemmelser og endelig gives der mulighed for, at kommunerne fortsat har frihedsgrader til af tilrettelægge affaldshåndteringen.

Der kan argumenteres for, at regulativtekster, der er baseret på centralt fastsatte bestemmelser, og dermed kan formuleres ens i alle regulativer, kun skal fremgå af Affaldsbekendtgørelsen. Dette gør sig også gældende for de definitioner og begreber, som er indeholdt i Affaldsbekendtgørelsen.

Projektteamet har imidlertid valgt, i et vist omfang, at gentage bestemmelser, definitioner og begreber i regulativerne. Dette begrundes dels i hensynet til at borgerne/virksomhederne lettere får et samlet overblik over gældende regler, dels i hensynet til håndhævelsen.

Ulempen vil være, at der herved vil være gentagelse af bestemmelser i det centrale regelsæt og det kommunale regelsæt. Der er i dette projekt ikke foretaget en nærmere analyse af, hvilken løsning, der vil være den mest hensigtsmæssige.

Det er dog vigtigt, at det altid er den til enhver tid gældende bekendtgørelses bestemmelser, der fremgår af de kommunale affaldsregulativer. Hvis regulativerne ikke opdateres efter bekendtgørelsesændringer, vil det være en ulempe, at gentage bekendtgørelsens bestemmelser i regulativerne. Denne problemstilling anses dog for blive mindre relevant ved indførelsen af et internetbaseret system, som der foreslås i dette projekt, idet det vil blive mindre ressourcekrævende at opdatere regulativer.

5.1 Forslag til indholdsfortegnelse for regulativer

Nedenfor opstilles et forslag til en indholdsfortegnelse for hhv. et regulativ for affald fra husholdninger og et regulativ for affald fra erhverv.

Tekstforslag og juridisk vurdering, diskussion og anbefalinger til de enkelte paragraffer til regulativernes generelle del omfatter for begge regulativers vedkommende punkterne 1- 15, hvilket fremgår af afsnit 6 – Kommenterede regulativtekster - husholdninger og afsnit 7 – Kommenterede regulativtekster - erhverv. Forslag til regulativteksternes generelle del for husholdninger fremgår af Bilag A, mens forslag til regulativteksternes generelle del for erhverv fremgår af Bilag B. Der er derudover, som eksempler, udarbejdet forslag til regulativtekster for regulativernes særlige del for henholdsvis husholdninger og erhverv.

5.1.1 Indholdsfortegnelse – Regulativ for husholdninger

Indholdsfortegnelse til regulativer for husholdninger foreslås at få følgende opbygning:

Generelt skal kommunen, efter gældende regler, etablere indsamlingsordninger for: dagrenovation (2), papir (3), emballageaffald af glas (4), farligt affald (5), PVC (8) og imprægneret træ (9). Derudover kan kommunen etablere indsamlingsordninger for andre fraktioner fra husholdninger.

Kommunerne skal etablere indsamlings- eller anvisningsordninger for de specifikke affaldsfraktioner: affald fra elektriske og elektroniske produkter (6), CFC- holdige kølemøbler (7) samt bygge- og anlægsaffald (10).

Kommunerne skal altså etablere ovenstående ordninger for husholdninger, mens andre ordninger kan etableres enten som indsamlingsordninger eller som anvisningsordninger. Kommunen har endvidere pligt til at anvise håndtering af det af Affaldsbekendtgørelsens omfattede affald, som ikke er omfattet af en indsamlingsordning.

Projektteamet anbefaler, at der, i tilknytning til den særlige del af regulativet for husholdninger udarbejdes en nærmere defineret liste ^[3] over kommunens affaldsordninger for husholdninger. Denne liste vil ikke være statisk, så der er behov for en mekanisme, så der kan sikre en smidig arbejdsgang, såfremt listen skal opdateres med fx en ny affaldsfraktion. Gennem det internetbaserede værktøj til udarbejdelse og formidling af gældende regulativer, der foreslås etableret, vedligeholdes listen. Et eksempel på en sådan liste fremgår af afsnit 6.15.1 – Diskussion og anbefalinger af affaldsordninger for husholdninger.

Den væsentligste grund til, at projektteamet anbefaler en sådan liste er, at det bliver lettere for borgeren og andre at orientere sig i gældende regler for affald fra husholdninger. Samtidigt bliver det meget enkelt at sammenligne reglerne fra kommune til kommune. Dette var netop et af hovedformålene med dette projekt. Derudover vil den enkelte kommune, via det centrale overblik som listen giver, have lettere ved at trække på erfaringer opnået andetsteds.

Projektteamet anbefaler derudover, som tidligere anført, at forenkle listen over affaldstyper og affaldsfraktioner jf. projektet: Ny affaldsdatamodel. Éntydige definitioner af de enkelte affaldsfraktioner skal etableres jf. argumentationen i afsnit 4.3.

Projektteamet anbefaler ligeledes, at bestemmelserne for de enkelte ordninger beskrives efter følgende ”skelet” for en given affaldsfraktion:

Hermed sikres en ensartet struktur og til dels et ensartet indhold i beskrivelsen af de enkelte affaldsordninger.

For at konkretisere indholdet i en ordning gives følgende eksempel for en ordning for dagrenovation fra husholdninger.

ad 1) Formålet med dagrenovationsordningen vil afhænge af hvilke affaldsløsninger kommunen prioriterer. Udover en generel standardtekst skal der i det internetbaserede Modul 2 – Værktøjet til udarbejdelse af affaldsregulativer – være mulighed for en fritekst, så kommunen har mulighed for at begrunde sin tilrettelæggelse af affaldshåndteringen jf. kommunens affaldsplan. Særlige hensyn, der taler herfor, kan fx være kommunens prioritering af udsortering og indsamling af den organiske del af dagrenovationen med henblik på bioforgasning.

ad 2) Definitioner af fraktioner vil, såfremt det besluttes at gentage Affaldsbekendtgørelsens definitioner, fremtræde som standardtekster (RØD), der ikke kan redigeres af brugeren.

ad 3) Affaldshåndtering vil beskrive ordningen for dagrenovation fra husholdninger med en indledende standardtekst (RØD), en række valgbare tekster (GUL) samt fritekster (GRØN).

Projektteamet anser det for muligt, at udarbejde standardtekster (RØD) og valgbare tekster (GUL) inden for projektets rammer. Det er dog vigtigt, at det afklares, helt præcist hvilke tekstindhold for ordningen for dagrenovation, der ønskes formuleret som standardtekst (RØD). Fx kunne en standardtekst gælde for dagrenovation fra husholdninger, der alene indsamles mhp. forbrænding.

Valgbare tekster (GUL) kunne fx omfatte en ordning for indsamling af kildesorteret organisk dagrenovation til bioforgasning/central kompostering. Kommunen vil således kunne vælge kombinationer af forskellige ordninger.

Endelig kunne kommunen via en fritekst (GRØN) beskrive særlige forhold for dagrenovationsordningen, herunder fx bestemmelser for særlige boligtyper i kommunen.

5.1.2 Indholdsfortegnelse – Regulativ for erhverv

Indholdsfortegnelse til regulativer for erhverv foreslås at få følgende opbygning:

Generelt skal kommunen, efter gældende regler, etablere indsamlingsordninger for: dagrenovationslignende affald fra erhverv (2) og farligt affald (3). Derudover kan kommunen etablere indsamlingsordninger for andre fraktioner fra erhverv.

Desuden er virksomhederne forpligtiget til at udsortere forbrændingsegnet affald og genanvendeligt affald, såfremt kommunen i regulativet for affald fra erhverv etablerer en indsamlingsordning.

Kommunalbestyrelsen har endvidere pligt til, at anvise håndtering af det af Affaldsbekendtgørelsen omfattende affald, som ikke er omfattet af en indsamlingsordning for affald fra erhverv.

Projektteamet anbefaler, på tilsvarende måde som for husholdninger, at antallet af affaldstyper og affaldsfraktioner begrænses mest muligt. Der skal derudover sikres éntydige definitioner af de enkelte affaldsfraktioner, jf. argumentationen i afsnit 4.3.

Projektteamet anbefaler ligeledes, at der, i tilknytning til den særlige del af regulativet for affald fra erhverv udarbejdes en nærmere defineret liste over kommunes affaldsordninger for erhverv. Et eksempel på en sådan liste fremgår af afsnit 7.15.1 – Diskussion og anbefalinger af affaldsordninger for erhverv.

Den væsentligste grund til, at projektteamet anbefaler en sådan liste over ordninger for affald fra erhverv er, at det bliver lettere for virksomhederne og andre at orientere sig i gældende regler for affald fra erhverv. Samtidigt bliver det meget enkelt at sammenligne reglerne fra kommune til kommune. Dette var netop et af hovedformålene med dette projekt. Derudover vil den enkelte kommune, via det centrale overblik, som listen skaber, have lettere ved at trække på erfaringer opnået andetsteds.

Projektteamet anbefaler, at bestemmelserne for affaldsordningerne for erhverv beskrives efter et ”skelet” svarende til det for ordninger for husholdninger:

For en indsamlingsordning for dagrenovationslignende affald fra erhverv tænkes denne opbygget på samme måde som indsamlingsordningen for dagrenovation for husholdninger.

Hermed sikres en ensartet struktur og til dels et ensartet indhold i beskrivelsen af de enkelte affaldsordninger

For affald fra erhverv opereres der i Affaldsbekendtgørelsen med både middelbare og umiddelbare pligter. Fastsættes umiddelbare pligter i Affaldsbekendtgørelsen for veldefinerede ordninger og fraktioner fra erhverv, vil der kunne opnås en forenkling.

Indenfor gældende regelsæts præmisser anbefaler projektteamet, at der for de i Affaldsbekendtgørelsen specifikt nævnte affaldsfraktioner anvises til konkrete behandlingsformer, således at, der udarbejdes regulativer der anviser genanvendeligt affald til genanvendelse, forbrændingsegnet affald til forbrænding osv. jf. nedenfor:

For hver af de fire behandlingsformer fastsætter kommunalbestyrelsen de nærmere bestemmelser for hver affaldsfraktion.

Projektteamet har, som anført ovenfor anbefalet, at listen over affaldstyper og affaldsfraktioner forenkles med entydige definitioner af de enkelte affaldsfraktioner.

Når denne reviderede liste foreligger forventes det, at de definerede affaldsfraktioner kan indpasses i ovenstående tre behandlingsformer.

Kommunernes frihedsgrader i tilrettelæggelsen af affaldshåndteringen vil ændres noget, men der vil opnås en betydelig forenkling.

På dette område må der afvejes mellem fordele og ulemper. Hensynet til forenkling og hensynet til ændringer i kommunernes muligheder for selv at tilrettelægge affaldshåndteringen.

6 Kommenterede regulativtekster - husholdninger

I de følgende afsnit kommenteres de enkelte punkter i regulativ for husholdninger efter den skitserede skabelon og indholdsfortegnelse jf. afsnit 5. Hvert afsnit indledes med et forslag til regulativtekst. Denne tekst er indrammet og kursiveret. Det samlede udkast til den generelle del i regulativ for husholdninger, fremgår af bilag A.

Projektteamet kan ikke anbefale, at der på nuværende tidspunkt udarbejdes tekster til regulativets særlige del, da en række forhold er uafklarede jf. Fase 1 rapport samt afsnit 4 i denne rapport. Der er dog angivet enkelte eksempler på konkrete regulativtekster til den særlige del.

6.1 Formål

Formålet med dette regulativ er at fastsætte regler for håndtering af affald fra alle husstande i [..] Kommune med henblik på at forebygge forurening og begrænse ressourceanvendelsen ved at fremme nyttiggørelse af affald.

Mulighed for fritekst, men med faste overskrifter og eventuelt begrænset tekstfelt.

6.1.1 Diskussion og anbefalinger til formålsparagraf

Som udgangspunkt anbefaler projektteamet, at formålsparagraffen udformes dels med ovennævnte standardtekst, dels med et fritekst-felt, hvor kommunen kan angive, hvilke særlige forhold, der i regulativet er lagt vægt på, herunder fx henvise til kommunens affaldsplan.

Der er i dag meget stor frihed for kommunerne med hensyn til indholdet i formålsparagraffen i de kommunale affaldsregulativer. Den eneste begrænsning er, at formålsparagraffen skal være i overensstemmelse med Miljøbeskyttelseslovens § 1.

Ligeledes ses der i mange regulativers formålsparagraf, formuleringer om kommunens miljømæssige målsætninger.

Projektteamets juridiske rådgiver kan ikke anbefale, at der sættes generelle formuleringer ind om Affaldsbekendtgørelsens håndteringshierarki, da disse ikke omhandler rettigheder og pligter for borgerne.

Kommunens målsætninger på affaldsområdet fremgår almindeligvis af kommunens affaldsplan, jfr. Affaldsbekendtgørelsens § 5. Projektteamet anbefaler som udgangspunkt, at kommunen har mulighed for at henvise til den kommunale affaldsplan i formålsparagraffen via fritekst.

Den foreslåede løsning kan naturligvis diskuteres, da den netop vil hindre en standardisering af regulativernes formålsparagraffer. På den anden side er kommunernes forskellige ambitionsniveauer, som de afspejles i affaldsplanerne, netop et argument for, at bibeholde kommunens muligheder for at tilrettelægge affaldshåndteringen.

Endelig skal det bemærkes, at projektets eksterne juridiske kritiker finder det hensigtsmæssigt, at dagrenovationslignende affald fra erhverv omfattes af regulativet for husholdninger.

Projektteamet anbefaler derimod, at dagrenovation/dagrenovationslignende affald fra erhverv fremgår af regulativer for erhverv, således at bestemmelser for husholdninger og erhverv holdes adskilt. Argumentationen herfor findes i afsnit 5 i denne rapport.

6.2 Lovgrundlag

Regulativet er udarbejdet med hjemmel i gældende miljølovgivning:

1. Lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001 om miljøbeskyttelse med senere ændringer.
2. Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 619 af 27.juni 2000 om affald (med senere) ændringer.
3. Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 1067 af 22. december 1998 om håndtering af affald af elektriske og elektroniske produkter.

6.2.1 Diskussion og anbefalinger af paragraf om lovgrundlag

Som udgangspunkt anbefaler projektteamet, en standardtekst uden mulighed for valgmuligheder og/eller fritekst. Der bør alene være en henvisning til de lovbestemmelser og bekendtgørelser, der udgør hjemmelsgrundlaget for affaldsregulativer og ikke til bekendtgørelser, hvor dette ikke er tilfældet. Det betyder, at der ikke bør være en henvisning til nedenstående bekendtgørelser, som der ofte henvises til i gældende regulativer:

En række regulativer medtager i dag henvisninger til cirkulærer. Da det kun er den kommunale forvaltning, der er bundet af cirkulæreskrivelser og cirkulærer, og da disse ikke udgør hjemmelsgrundlaget for affaldsregulativer, bør disse ikke fremgå af regulativernes lovgrundlag. I stedet anbefaler projektteamet, at disse krav indarbejdes i bekendtgørelser, hvorved de opnår bindende retsstatus, jf. Fase 1 Rapport afsnit 4.5.

Endvidere medtager en række regulativer i dag AT-anvisninger i lovgrundlaget. Den juridiske rådgiver anbefaler at AT-anvisninger ikke nævnes, da de ikke udgør hjemmelsgrundlag for regulativer og i øvrigt ikke har hjemmel i Miljøbeskyttelsesloven, hvorfor de falder helt uden for affaldsregulativerne, der er hjemlet i Miljøbeskyttelsesloven.

6.3 Regulativets gyldighedsområde

Regulativet gælder for dagrenovation og andet affald fra husholdninger, der fremkommer i [Kommunenavn] Kommune og omhandler håndtering af dette affald.
Regulativets bestemmelser gælder inden for [..] Kommune.

For affald fra erhverv henvises til Regulativ for affald fra erhverv i [Kommunenavn] Kommune.

6.3.1 Diskussion og anbefalinger af paragraf om regulativets gyldighedsområde

Som udgangspunkt anbefaler projektteamet en standardtekst uden mulighed for valgfri tekst eller fritekst. I regulativet fastsættes pligter og rettigheder for private husstande i kommunen.

I gældende regulativer ses eksempler på gentagelser af Affaldsbekendtgørelsens § 34 om bekendtgørelser (her: offentliggørelse) af regulativet. Det er projektteamets anbefaling, at kommunens pligter og rettigheder alene skal fremgå af Affaldsbekendtgørelsen. Årsagen hertil er, at § 34 henvender sig til kommunen og ikke til borgerne.

Nogle af de nuværende regulativer indeholder bestemmelser om, at regulativet ikke omfatter flydende uemballeret affald fra private husstande, herunder septiktanke, bundfældnings- og samletanke. Det er den juridiske rådgivers anbefaling at se bort fra denne sondring, da man på dette punkt må henholde sig til affaldsrammedirektivets afgrænsning, samt den særlige lovregulering af disse forhold.

En del regulativer indeholder generelle bestemmelser om forsøgsordninger som fx:

”Ved forsøg med nye renovationsordninger kan kommunen fastsætte særlige regulativbestemmelser for hele kommunen eller afgrænsede områder heraf. Områdets afgrænsning og de særlige regulativbestemmelser fastlægges i dette regulativs særlige del”.

Affaldsbekendtgørelsen giver ikke hjemmel til at oprette forsøgsordninger, men kommunalbestyrelsen kan dog, bl.a. med hjemmel i §43, etablere tidsbegrænsede ordninger for forskellige fraktioner.

Det er projektets eksterne juridiske kritikers vurdering, at bestemmelser om forsøgsordninger enten er ulovlige eller meningsløse. Hvis bestemmelsen skal opfattes som en delegationsregel, er den næppe lovlig, da kommunalbestyrelsen skal vedtage regulativordninger. Er den ment som en oplysning, er den meningsløs, da sådanne afvigelser må fremgå af selve regulativet.

Det synes, udfra en praktisk synsvinkel, relevant, at kommunerne kan oprette forsøgsordninger eller tidsbegrænsede ordninger for udvalgte fraktioner, fx i forbindelse med udviklingsprojekter.

Projektteamet anbefaler derfor, at bestemmelser om forsøgsordninger/tidsbegrænsede ordninger ikke fremgår af regulativernes generelle del, men beskrives konkret i den særlige del.

6.4 Definitioner

De definitioner, der anvendes i dette regulativ svarer til de definitioner, der fremgår af den til hver en tid gældende bekendtgørelse om affald, i det omfang der her er fastsat definitioner for de enkelte begreber.

Definitionen af de enkelte affaldsfraktioner fremgår af regulativets særlige del, hvor de enkelte ordninger er beskrevet.

Affaldsfraktion: En affaldsfraktion er en gruppering af materialer i affaldet med fælles sammensætning.

Genanvendeligt affald: Affald, der teknisk er egnet til genanvendelse.

Grundejere: (NY) Ved en grundejer forstås den, der ifølge tingbogen har adkomst til ejendommen eller den ubebyggede grund. I en ejendom med andelsboliger eller ejerlejligheder anses andelsboligforeningen eller ejerforeningen som grundejer efter dette regulativ.

Husstande: (NY) Ved husstande forstås alle boliger. En husstand defineres som en enhed, der omfatter samtlige personer på samme adresse uanset familiemæssige tilknytningsforhold.

Indsamlingsmateriel: (NY) Enhver type renovationsbil, kærre o. lign., der anvendes til indsamling og transport af affald.

Kildesortering: (NY) At affaldet sorteres, der hvor det genereres i forskellige ensartede fraktioner, f.eks. papir, pap og glas.

Opsamlingsmateriel: (NY) Affaldsbeholderen som er den sæk, spand, mini-container, vippe-container, maxi-container, mobilsug og lignende, som bruges på ejendommen til at opsamle affaldet i. Opsamlingsmateriel omfatter ikke nedstyrtningsskakte og internt transportmateriel.

6.4.1 Diskussion og anbefalinger af paragraf om definitioner

Som udgangspunkt anbefaler projektteamet, at denne paragraf er en standardtekst uden valgmuligheder og/eller fritekst. De definitioner, der er afgivet med (NY) fremgår i dag ikke af Affaldsbekendtgørelsen.

Som anført i afsnit 4.3 Terminologi og definitioner, er der behov for, at Affaldsbekendtgørelsens definitioner og terminologi præciseres, forenkles og at anvendelsen af dem gøres obligatorisk i Modul 2 – det internetbaserede værktøj til udarbejdelse af kommunale affaldsregulativer.

Eksempelvis er definitionen på genanvendeligt affald: Affald, der teknisk er egnet til genanvendelse”, ikke særlig praktisk anvendelig for borgerne.

I tekstforslaget til regulativets definitioner er her angivet eksempler på definitioner af en række generelle begreber. Listen er dog ikke udtømmende. Projektteamet anbefaler, at listen kun indeholder definitioner, der er relevante for borgeren. Listen må ikke blive for omfangsrig og dermed uoverskuelig.

Det anbefales endvidere, at definitioner på affaldsfraktioner, der er omfattet af en ordning, kun defineres i regulativets særlige del.

Vedr. definition af grundejere, har den eksterne juridiske kritiker stillet spørgsmål ved om det er nødvendigt med denne definition. Projektets juridiske rådgiver har anført, at det i praksis vil være hensigtsmæssigt at have denne definition i regulativet, da der her fremgår hvem, der er ansvarlig i andels- og ejerlejlighedsforeninger.

Vedr. definition af husstande har den eksterne juridiske kritiker anført, at definitionen forekommer åbenbart unødvendig og kun vil give anledning til flere diskussioner om, hvad der er en husstand. Projektets juridiske rådgiver har anført, at det af praktiske årsager er hensigtsmæssigt med en definition på en husstand.

6.5 Pligter og rettigheder

Husstande og grundejere i [kommunenavn] kommune, i det følgende benævnt brugere, har pligt til at benytte de af kommunen etablerede ordninger for affald.

Kommunalbestyrelsen fastsætter hvilke affaldsfraktioner, der omfattes af indsamlingsordninger og anvisningsordninger.

Affald, der ikke er omfattet af en indsamlingsordning, er som udgangspunkt omfattet af en anvisningsordning. Affald, der hverken er omfattet af en indsamlings- eller anvisningsordning, anvises konkret af kommunen.

Brugernes opbevaring af affald må ikke give anledning til forurening, lugt eller uhygiejniske forhold. Det er ikke tilladt, at oplagre affald.

Det påhviler brugerne, at sortere deres affald i overensstemmelse med de ordninger der fremgår af regulativets særlige del. Affaldet skal sorteres i hjemmet eller på ejendommen (kildesortering), så der opnås så høj genanvendelse som mulig.

Det påhviler endvidere brugeren ved ordninger med afhentning på matrikel, at:

anvende godkendt materiel
anbringe materiellet således, at adgangsforholdene er bedst mulige for renovatøren
vedligeholde og rengøre materiellet
sikre mulighed for anbringelse af tilstrækkeligt materiel til, at kildesorteringsbestemmelserne kan overholdes, samt at overfyldning kan undgås
sikre fri adgang til materiellet på de tider, der er fastsat for afhentning af affaldet
sikre at adgangsveje og standplads er tilstrækkeligt oplyst og holdes i god stand, herunder ryddes for sne og gruses på samme måde som påbudt for fortove på de tider, der er fastsat for afhentning af affaldet

Kommunens tekniske forvaltning fastsætter efter rådføring med Arbejdstilsynet de nærmere bestemmelser om anbringelse og anvendelse mv. af materiel, samt om adgangsforhold mv. for alle eller visse affaldsfraktioner.

Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde bestemme, at mobile sugesystemer eller andre faste afhentningssystemer kan eller skal benyttes.

Kommunens tekniske forvaltning kan fastsætte nærmere bestemmelser om brugergruppe der er omfattet af en fælles nøgleordning.

Afbrænding af haveaffald, må kun finde stede efter de bestemmelser der fremgår af regulativets særlige del.

6.5.1 Diskussion og anbefalinger af paragraf om pligter og rettigheder

Som udgangspunkt anbefaler projektteamet, at denne paragraf er en standardtekst uden valgmuligheder og/eller fritekst.

Mange nuværende regulativer indeholder bestemmelser om kommunens forpligtelser. Det er imidlertid den juridiske anbefaling, at kommunens forpligtelser overfor Miljøstyrelsen, amtsråd, offentliggørelse mv. ikke bør fremgå af regulativet, men alene af Affaldsbekendtgørelsen.

Tilsvarende indeholder flere regulativer bestemmelser om bemyndigelse fra kommunen til et fælles kommunalt affaldsselskab. Projektteamet anbefaler, at disse bestemmelser udgår af regulativerne. Arbejdsdelingen mellem kommuner, affaldsselskaber og miljøcentre behandles i projektet: Adskillelse af myndigheds- og driftsopgaver. Erfaringer og anbefalinger herfra bør inddrages og eventuelle ændringer bør fremgå af Affaldsbekendtgørelsen.

Generelt anbefaler projektteamet, at denne paragraf kun skal vedrøre borgernes forpligtelser og rettigheder.

På spørgsmålet, hvorvidt det er nødvendigt at nævne andre aktørers (transportører og anlæg) forpligtelser og rettigheder, vurderer den eksterne juridiske kritiker, at kommunen ikke kan regulere modtageanlæg i regulativer, da disse i forvejen er reguleret via Miljøbeskyttelseslovens kap. 5.

I flere gældende regulativer, ses eksempler på bestemmelser for affaldstransportører efter Affaldsbekendtgørelsens § 31. Jf. diskussionen i Fase 1 om dette emne, er det omtvistet, om der kan fastsættes bestemmelser herom, hvorfor der her ikke er udarbejdet forslag til standardtekst. Projektteamet anbefaler, at emnet afklares nærmere, og i øvrigt koordineres med projekterne: Affaldstransportører og –mægleres rolle, og Ny datamodel.

Den eksterne juridiske kritiker anbefaler endvidere, at der ikke optages bestemmelser om transportører – i hvert fald ikke for transportører bosiddende uden for kommunen, da disse falder udenfor kommunes stedlige kompetence. Bestemmelser vedrørende transportører vil i givet fald kræve en ændring af Miljøbeskyttelseslovens kapitel 6.

Den eksterne juridiske kritiker anfører videre, at regulering af transportørers pligter ved offentligretlige regler ikke vil give praktisk mening, da transportørernes pligter i alle tilfælde vil være reguleret ved privatretlig aftale mellem transportør og kommune. Projektteamets juridiske rådgiver er som udgangspunkt enig heri.

Hvorvidt det er nødvendigt, at fastsætte bestemmelser om fritagelse fra benyttelsespligt, ff. Affaldsbekendtgørelsens bestemmelser i §39 stk. 2 om fritagelsesadgang for fortrolige papirer, vurderer den eksterne juridiske kritiker, at det er tilfældet, som reglerne er udformet i dag. Heri er projektteamets juridiske rådgiver uenig, da § 39, stk. 2 er en undtagelse til bekendtgørelsens § 36, stk. 1, der kun omfatter affald fra virksomheder, samt offentlige og private institutioner. Affald fra husholdninger er omfattet af reglen i Affaldsbekendtgørelsens § 36 stk. 1, hvorfor det ikke er nødvendigt, at fastsætte regler om fritagelse i regulativer for affald fra husholdninger. Hvis affald fra husholdninger var omfattet af bestemmelsen, ville det vel også fremgå af reglen i Affaldsbekendtgørelsens § 39 stk. 3.

Det ses ofte i regulativer, at de indeholder en bestemmelse om, at det ikke er tilladt at udlede farligt affald i spildevandet. Da spildevand er omfattet af spildevandslovgivningen og dermed ikke omfattet af affaldsbekendtgørelsen, er det den juridiske vurdering, at der ikke bør fremgå bestemmelser af denne art i regulativerne.

Tekstforslaget: ”Kommunens tekniske forvaltning fastsætter efter Arbejdstilsynet anbefalinger nærmere bestemmelser om anbringelse og anvendelse mv. af materiel, samt om adgangsforhold mv. for alle eller visse affaldsfraktioner” har fået følgende juridiske vurdering: Bestemmelsen bør ses i sammenhæng med bestemmelserne om adgang til privat ejendom i Miljøbeskyttelsesloven samt Grundlovens bestemmelse om boligens ukrænkelighed, og det bør overvejes, hvilken hjemmel der er i så henseende.

Da Arbejdstilsynet ikke er en myndighed, der har sit udspring i Miljøbeskyttelsesloven, kan det diskuteres, om der kan henvises til Arbejdstilsynet i et affaldsregulativ, der udspringer af Miljøbeskyttelsesloven. Projektteamets juridiske rådgiver mener ikke, at der kan optages bestemmelser, der direkte relaterer til Arbejdstilsynets anvisninger. Den eksterne juridiske kritiker er enig heri.

Som konsekvens heraf, anbefaler projektteamet, at der, som anført i tekstforslaget, anvendes følgende formulering: ”… efter rådføring med Arbejdstilsynet…”, jfr. MAD. 1997.80 (ØLK af 21. marts 1997 affaldsstativer).

Tekstforslaget: ”Brugernes opbevaring af affald må ikke give anledning til forurening, lugt eller uhygiejniske forhold” følger af Miljøbeskyttelseslovens § 43 og er ifølge den eksterne juridiske kritiker en unødig gentagelse. Projektteamets juridiske rådgiver vurderer, at borgerne næppe har kendskab til reglerne i Miljøbeskyttelsesloven, og at der derfor ikke er tale om en unødig gentagelse. Men er enig i, at der udfra en juridisk synsvinkel ikke er nogen grund til at medtage en sådan bestemmelse i affaldsregulativerne for husholdninger.

6.6 Indsamlingsordninger

Ved indsamlingsordning i dette regulativ forstås:

6.6.1 Diskussion og anbefalinger af paragraf om indsamlingsordninger

Projektteamet anbefaler, at denne paragraf er en standardtekst uden mulighed for valgmuligheder og/eller fritekst.

Regulativteksten er projektteamets foreløbige forslag. Der henvises i øvrigt til Fase 1 rapporten og afsnit 4.3.1 Affaldsordninger i denne rapport, hvoraf det fremgår, at der er en række omtvistede juridiske uklarheder vedrørende indsamlingsordninger og anvisningsordninger.

Projektteamet anbefaler, at alle formuleringer om oplysningspligt, registreringer m.v. afstemmes med projektet: Ny affaldsdatamodel, herunder §18, §19, §46,§47, §48 i gældende Affaldsbekendtgørelse.

Regulativtekster kan først endeligt udarbejdes, når ovenstående forhold er afklarede.

6.7 Anvisningsordninger

Ved anvisningsordning i dette regulativ forstås:

Særlige bestemmelser for de enkelte anvisningsordninger fremgår af beskrivelsen af de enkelte ordninger i regulativets særlige del..

6.7.1 Diskussion og anbefalinger af paragraf om anvisningsordninger

Projektteamet anbefaler, at denne paragraf er en standardtekst uden mulighed for valgmuligheder og/eller fritekst.

Regulativtekster kan først endeligt udarbejdes, når ovenstående forhold er afklarede.

6.8 Tilsyn og administration

[Kommunenavn] Kommune administrerer og fører tilsyn med, at affaldet håndteres og opbevares i overensstemmelse med gældende lovgivning og dette regulativs bestemmelser, jf. Miljøbeskyttelseslovens § 65.Kommunen kan udstede påbud og forbud vedrørende forhold omfattet af regulativet, jf. Miljøbeskyttelseslovens §§ 46 og 69 og affaldsbekendtgørelsens § 62.

6.8.1 Diskussion og anbefalinger af paragraf om tilsyn og administration

Projektteamet anbefaler, at denne paragraf er en standardtekst uden mulighed for valgmuligheder og/eller fritekst.

Den eksterne juridiske kritiker anfører, at der ingen hjemmel er til at kommunen i et regulativ fastsætter regler for tilsyn – så denne bør udgå eller der skal sikres hjemmel i lovgivningen. Projektteamets juridiske rådgiver bemærker, at selvom der ikke er udtrykkelig hjemmel til at kommunen i et regulativ fastsætter regler for tilsyn, bør det alligevel oplyses i regulativet, at kommunen er tilsynsmyndighed.

Den eksterne juridiske kritiker anfører desuden, at der ingen hjemmel er i Miljøbeskyttelsesloven til at kommunen kan fastsætte regler om påbudsadgang. Der er hjemmel til at meddele påbud i Miljøbeskyttelseslovens § 46 og Affaldsbekendtgørelsens § 62 – men ikke til at kommunen fastsætter regler for sin påbudsadgang.

Projektteamets juridiske rådgiver giver umiddelbart den eksterne juridiske kritiker ret, men anfører samtidig, at der i visse tilfælde formentlig er hjemmel til at udstede lovliggørelsespåbud uden henvisning til særlig påbudsbestemmelse.

6.9 Gebyrer

Kommunalbestyrelsen fastsætter gebyrer, i henhold til bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse nr. 753 af 25. august 2001 §48 samt §29 i Affaldsbekendtgørelsen.

Alle husstande og grundejere, der er omfattet af dette regulativ, skal betale gebyr til dækning af de udgifter, der afholdes af kommunen i forbindelse med kommunens affaldshåndtering.

Gebyrernes størrelse vedtages en gang årligt af kommunalbestyrelsen. Gebyrerne offentliggøres efter vedtagelse.

Alle husstande og grundejere, der er omfattet af dette regulativ, skal meddele kommunen, hvis der sker ændringer, der kan påvirke gebyrerne, herunder meddele forøget eller reduceret affaldsmængde.

Særgebyrer
Kommunen kan opkræve særgebyrer for de ekstraomkostninger, som kommunen påføres f.eks. som følge af særlige ydelser herunder fx for:

udgifter, der følger af ukorrekt sortering.
afhentning uden for ordinær rute

6.9.1 Diskussion og anbefalinger af paragraf om gebyrer

Umiddelbart anbefaler projektteamet, at denne paragraf er en standardtekst uden mulighed for valgmuligheder og/eller fritekst. Men valgbare muligheder og fritekster kan eventuelt komme på tale, når en række udestående problemstillinger vedrørende gebyrfastsættelse er afklaret.

Den eksterne juridiske kritiker anfører, at der er to muligheder for at fastsætte gebyr. Den ene er, at kommunalbestyrelsen vedtager en takst – den anden er, at få dækket ekstraudgiften (dvs. den faktiske udgift) – men et takstmæssigt gebyr kan ikke delegeres, hvad den nuværende formulering forudsætter – og lovhjemmel mangler.

Der anvendes i dag mange forskellige modeller for fastsættelse og opkrævning af gebyrer i kommunerne. Som udgangspunkt bør der tilstræbes den størst mulige gennemsigtighed i de kommunale affaldsgebyrer. Denne gennemsigtighed og mulighed for sammenligning er ikke tilstede i dag på trods af flere udredningsprojekter på området.

Den eksterne juridiske kritiker bemærker i øvrigt, at retsstillingen på området er ualmindelig usikker – domme går i forskellige retninger, tilsynsrådsafgørelser i forskellige retninger – og en afklaring ventes først om flere år i de verserende sager. Projektteamets juridiske rådgiver en enig. Der henvises i øvrigt til de juridiske vurderinger i Fase 1.

Projektteamet anbefaler, at inddrage erfaringerne fra det seneste projekt om gebyrer i regi af Miljøministerens arbejdsgruppe. Det er i dette projekt valgt at formulere standardtekster baseret på gældende lovgivning. Det ligger uden for dette projekts rammer at foreslå, hvordan der sikres større gennemsigtighed i gebyrerne.

6.10 Dispensationer

6.10.1 Diskussion og anbefalinger af paragraf om dispensationer

Projektteamet anbefaler, at bestemmelser om dispensation helt udgår, da hjemmel til at give dispensation eller fritagelse fra bestemmelser i et regulativ for husholdninger ikke eksisterer. Miljøbeskyttelsesloven § 45, stk. 5 vedrører kun virksomheder. Spørgsmålet er i øvrigt også, om det er nødvendigt med en sådan formulering i regulativet for husholdninger.

Den eksterne juridiske kritiker er enig i, at reglen helt bør udgå – medmindre der kan påvises tilfælde, hvor lovgivningen i forhold til dagrenovation eller andet affald fra husholdninger hjemler en sådan dispensationsmulighed. Projektteamets juridiske rådgiver er ligeledes enig i denne vurdering.

6.11 Henvendelse og klager

Henvendelse om regulativets bestemmelser rettes til [Kommunenavn]kommune.

Klager over administration af regulativets bestemmelser samt klager over indsamling af dagrenovation rettes til [Kommunenavn]Kommune. Kommunens afgørelser kan ikke påklages til højere administrativ myndighed.

6.11.1 Diskussion og anbefalinger af paragraf om henvendelse og klager

Projektteamet anbefaler, at denne paragraf er en standardtekst uden mulighed for valgmuligheder og/eller fritekst. Standardteksten sikrer klageadgang. De nærmere retningslinier kan eventuelt fremgå af kommunens hjemmeside, informationsmaterialer eller offentliggøres i lokale aviser.

6.12 Overtrædelse og straf

Overtrædelse af reglerne i dette regulativ eller undladelse af at efterkomme påbud eller forbud vedrørende dette regulativ, straffes med bøde, jf. Miljøbeskyttelseslovens §110.

6.12.1 Diskussion og anbefalinger af paragraf om overtrædelse og straf

Projektteamet anbefaler, en standardtekst uden mulighed for valgmuligheder og/eller fritekst.

Mange kommunale affaldsregulativer indeholder i dag bestemmelser som følger: ”Såfremt bestemmelserne om materiellets anbringelse og anvendelse mv., samt om adgangsforhold mv. ikke overholdes, kan kommunens tekniske forvaltning tillade renovatøren at undlade den normale indsamling og i stedet fjerne affaldet særskilt”.

De juridiske eksperter stiller spørgsmål ved om der er hjemmel hertil generelt. Løsningen bør i stedet være, at pålægge grundejeren at udrede den ekstraomkostning, som afhentningen giver anledning til pga. de anførte problemer.

6.13 Bemyndigelse

6.13.1 Diskussion og anbefalinger af paragraf om bemyndigelse

Problemstillingen behandles i et særskilt projekt: Adskillelse af kommunernes myndigheds- og driftsherrerolle på affaldsområdet. Erfaringer herfra bør inddrages i det videre arbejde med såvel ændringer i det centrale regelsæt som de kommunale regulativtekster.

6.14 Ikrafttrædelse (overgangsbestemmelser)

Dette regulativ træder i kraft den ……..

Samtidig med ikrafttrædelse af dette regulativ ophæves følgende:

Tidligere gældende regulativer i kommunen - listes
Således vedtaget af Kommunalbestyrelsen [den XX. MÅNED ÅR].

Borgmester Kommunaldirektør

6.14.1 Diskussion og anbefalinger af paragraf om ikrafttrædelse

Projektteamet anbefaler, at denne paragraf er en standardtekst med mulighed for tilføjelser af de regulativer, der ophæves. Dette må nødvendigvis være fritekst.

Det anbefales endvidere, at der ved revision af Affaldsbekendtgørelsen sikres nogle rimelige overgangsbestemmelser, så aktørerne kan få den fornødne tid til at omstille sig.

Holder Strukturkommissionens anbefalinger om nye kommunegrænser fra 2007, vil dette være en naturlig skæringsdato, der kan anbefales også for ophævelse af gamle regulativer og ikrafttrædelse af nye.

Der kan eventuelt hentes inspiration til, hvordan overgangsreglerne kan udformes i loven om betalingsregler for spildevandsanlæg, der er blevet ændret flere gange, og hvor der har skullet tages hensyn til, at kommunerne skulle have tid til at vedtage nye betalingsvedtægter inden for en vis tid.

6.15 Affaldsordninger for husholdninger

[Kommunenavn] Kommunes ordninger for affald fra husholdninger i form af indsamlings- og anvisningsordninger fremgår af listen nedenfor.

(listen)

Bestemmelser for de enkelte ordninger er beskrevet under de enkelte ordninger .

6.15.1 Diskussion og anbefalinger af affaldsordninger for husholdninger

Som det ses af den foreslåede skabelon og indholdsfortegnelse for regulativet for affald fra husholdninger II. Særlig del: Ordninger for husholdninger, er der i det gældende regelsæt specifikt nævnt de affaldsfraktioner, som kommunerne er forpligtet til at etablere indsamlings- og/eller anvisningsordninger for.

Generelt skal kommunen, efter gældende regler, etablere indsamlingsordninger for: dagrenovation, papir, emballageaffald af glas, farligt affald, PVC og imprægneret træ. Derudover kan kommunen etablere indsamlingsordninger for andre fraktioner fra husholdninger.

Kommunerne skal etablere indsamlings- eller anvisningsordninger for de specifikke affaldsfraktioner: affald fra elektriske og elektroniske produkter, CFC-holdige kølemøbler samt bygge- og anlægsaffald.

For alt andet affald fra husholdninger, der ikke er omfattet af indsamlingsordninger skal kommunen anvise håndtering af affaldet.

Nedenfor gives et eksempel på en fiktiv forenklet liste over en kommunes affaldsordninger. Kommunen har, som en service for borgerne, etableret en containerstation i kommunen.

Af listen fremgår de affaldsfraktioner, som kommunen har valgt henholdsvis indsamlings- og anvisningsordninger for. Ved at definere en sådan liste, vil det det blive nemt for borgeren og andre at finde ud af, hvilke regler der gælder i kommunen, og det vil blive nemt at sammenligne den ene kommune med den anden. Eksemplet viser samtidig de typer af ordninger der kunne tænkes at blive automatisk indberettet via den internetbaserede system.

Figur 1. Eksempel på liste fra en fiktiv kommune, med oversigt over kommunens affaldsordninger for husholdninger.

Kommunen er forpligtet til, at etablere en affaldsordning for de affaldsfraktion/affaldstyper, der er markeret med fed, efter gældende regelsæt.

Som det er beskrevet i kapitel 4, er der en række forhold, som gør at det ikke findes hensigtsmæssigt, at der på nuværende tidspunkt udarbejdes forslag til konkrete regulativtekster for regulativernes særlige del.

Nedenfor vises et eksempel på, hvordan en konkret regulativtekst for en indsamlingsordning for dagrenovation kunne se ud. Der skal her gøres opmærksom på, at denne tekst, er et udtryk for en første skitse, der især viser opbygningen af en affaldsordning og dermed funktionaliteten i Modul 2.

Ordningen skal sikre, at dagrenovation fra husholdninger bliver indsamlet, håndteret og bortskaffet på et bæredygtigt grundlag og ved et højt miljøbeskyttelsesniveau.

Dagrenovation er en affaldsfraktion, der hovedsageligt består af køkkenaffald samt mindre emner af kasserede materialer, der naturligt forekommer fra forbrug i private husholdninger og som ikke er omfattet af andre ordninger.

Dagrenovation er fx madaffald og restaffald i form af kartoner til mælk, juice o.l., madholdigt eller snavset pap, papir, plast, metal (konservesdåser, stanniol m.v.) udtjent porcelæn, keramik og stentøj, udtjente elpærer (almindelige), sod og aske, samt andet affald som hensigtsmæssigt kan bortskaffes som dagrenovation.

Standardtekst:
Ordningen gælder for alle private husstande i kommunen, hvor husholdningen frembringer dagrenovation. Ejere af ubebyggede grunde er undtaget, såfremt der ikke fremkommer dagrenovation på ejendommen.

Til- og afmeldinger til ordningen for dagrenovation foretages af grundejeren ved henvendelse til kommunen. Ændringer af beholderantal og beholdertype sker ligeledes ved henvendelse til kommunen.

Eksempel på struktur for valgbare tekster:

Valgmulighed 1:Indsamling af dagrenovation

Eksempel på struktur til valgbare tekster/fritekster:
Opsamlingsmateriel for enfamiliehuse m.m.
Opsamlingsmateriel for etageejendomme m.m.
Opsamlingsmateriel for sommerhuse
Anbringelse og fyldning
Anvendelse
Renholdelse
Tømning etc.

Eksempelvis:
Ændringer i tømningsfrekvens kan foretages hele året, dog kun i rimeligt omfang.
Til- og afmelding til kommunens affaldsordninger skal ske ved husstands/grundejers henvendelse til kommunen.

Valgmulighed 2:Indsamling af organisk fraktion

Valgmulighed 3:Hjemmekompostering

Eksempelvis:
Husstande og grundejere i [Kommunenavn] Kommune kan hjemmekompostere den vegetabilsk organiske fraktion af dagrenovationen og haveaffald fra egen have. Det affald, der hjemmekomposteres, er ikke omfattet af den etablerede indsamlingsordning for dagrenovation.

Såfremt hjemmekompostering giver anledning til forurening, uhygiejniske forhold eller tilhold af skadedyr på ejendommen/naboejendomme, kan kommunen nedlægge forbud mod hjemmekompostering på den pågældende ejendom.

Evt. fritekst:

Følgende bemærkninger kan knyttes til ovenstående eksempel på konkret regulativtekst for indsamlingsordning for dagrenovation.

Der er i eksemplet forudsat en ændring af definitionen af dagrenovation i Affaldsbekendtgørelsen. Definitionen svarer altså ikke til gældende definition. Argumentet for at ændre den nuværende definition af dagrenovation er, at som affaldstype er definitionen for bred og praksis har vist at den brede definition skaber en række uklarheder i de kommunale affaldsordninger. Dagrenovation er i eksemplet at opfatte som en affaldsfraktion. Definitionen af dagrenovation skal endeligt koordineres med projektet: Ny affaldsdatamodel.

a) Vælges mellem 1) indsamling af dagrenovation 2) indsamling af organisk fraktion og 3) hjemmekompostering. Kommunen vil således kunne vælge kombinationer af disse affaldsordninger. Der tænkes således at der skal være forslag til standardtekster, der beskriver hver af de tre affaldsordninger.

b) For hver valgmulighed skal kommunen tage stilling til dækningsgrad af den pågældende ordning – hvem er omfattet ? (boligtyper mv.). Et eksempel kunne være, at kommunen vælger kun at have hjemmekompostering i 1-2 familieboliger og indsamling af organisk fraktion fraetageejendomme.

c) Derudover vil der være angivet en struktur (jf. §23 i gældende Affaldsbekendtgørelse), således at kommunen med fritekst beskriver de detaljerede forskrifter for den valgte indsamlingsordning fx beholdertyper m.v.

7 Kommenterede regulativtekster - Erhverv

I de følgende afsnit kommenteres de enkelte punkter i regulativ for erhverv efter den skitserede skabelon og indholdsfortegnelse jf. afsnit 5. Hvert afsnit indledes med det udarbejdede udkast til regulativtekst. Denne tekst er indrammet og kursiveret.

Det samlede udkast til den generelle del i regulativ for erhverv, fremgår af bilag B. Projektteamet kan ikke anbefale, at der på nuværende tidspunkt udarbejdes tekster til regulativets særlige del, da en række forhold er uafklarede jf. Fase 1 rapport samt afsnit 4 i denne rapport.

Det bemærkes, at diskussionen og anbefalingerne til de enkelte punkter af regulativet i et vist omfang er identiske med de diskussioner og anbefalinger, der fremgår af afsnit 6 Kommenterede regulativtekster – husholdninger.

7.1 Formål

Formålet med dette regulativ er at fastsætte regler for håndtering af affald fra erhverv i [..] Kommune med henblik på at forebygge forurening og begrænse ressourceanvendelsen ved at fremme nyttiggørelse af affald.

Mulighed for fritekst men med fast overskrift og eventuelt begrænset tekstfelt.

7.1.1 Diskussion og anbefalinger af formålsparagraf

Som udgangspunkt anbefaler projektteamet, at formålsparagraffen udformes, dels med ovennævnte standardtekst, dels med et fritekstfelt, hvor kommunen kan angive, hvilke særlige forhold ,der i regulativet er lagt vægt på, herunder fx henvise til kommunens affaldsplan.

Der er i dag meget stor frihed for kommunerne med hensyn til formålsparagraffen i de kommunale affaldsregulativer. Den eneste begrænsning er, at formålsparagraffen skal være i overensstemmelse med Miljøbeskyttelseslovens § 1.

Ligeledes ses der i mange regulativer formuleringer om kommunens miljømæssige målsætninger.

Projektteamets juridiske rådgiver kan ikke anbefales, at der sættes generelle formuleringer ind om Affaldsbekendtgørelsens håndteringshierarki, da disse ikke omhandler rettigheder og pligter for virksomhederne.

Kommunens målsætninger på affaldsområdet fremgår almindeligvis af kommunens affaldsplan, jfr. Affaldsbekendtgørelsens § 5. Projektteamet anbefaler, som udgangspunkt, at kommunen har mulighed for at henvise til den kommunale affaldsplan i formålsparagraffen via fritekst.

Den foreslåede løsning kan naturligvis diskuteres, da den netop vil modvirke en standardisering af regulativernes formålsparagraffer. På den anden side er kommunernes forskellige ambitionsniveauer, som de afspejles i affaldsplanerne, netop et argument for at bibeholde kommunernes muligheder for at tilrettelægge affaldshåndteringen.

Endelig skal det bemærkes, at den eksterne juridiske kritiker finder det hensigtsmæssigt, at dagrenovationslignende affald fra erhverv omfattes af regulativet for husholdninger.

7.2 Lovgrundlag

Regulativet er udarbejdet med hjemmel i gældende miljølovgivning:

Lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001 om miljøbeskyttelse (med senere ændringer)
Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald (med senere ændringer)
Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 1067 af 22. december 1999 om håndtering af affald af elektriske og elektroniske produkter..

7.2.1 Diskussion og anbefalinger af paragraf om lovgrundlag

Der henvises til diskussionen og anbefalinger i afsnit 6.2.1 – Diskussion og anbefalinger af paragraf om lovgrundlag.

7.3 Regulativets gyldighedsområde

Regulativet gælder for affald fra erhverv, der fremkommer i [Kommunenavn] Kommune og omhandler håndtering af dette affald.
Regulativet omfatter ikke affald, som er reguleret efter anden lovgivning, herunder:
* Biomasseaffald, der opfylder kravene i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 638 af 3. juli 1997 om biomasseaffald.
* Flydende stoffer der lovligt afledes via kloaksystemet eller til recipient
* Havnesediment, der opfylder kravene til klapning i havet, jf. Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 975 af 19. december 1986, om dumpning af optaget havbundsmateriale.
* Husdyrgødning, ensilage og kadavere m.v.
* Radioaktivt affald
* Restprodukter fra kulfyrede kraftværker, kraftvarmeværker og affaldsforbrændingsanlæg, der opfylder kravene til godkendelsesfri anvendelse efter Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2000 om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder.
* Slam og andre affaldsprodukter, der opfylder kravene til anvendelse til jordbrugsformål, jf. Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 49 af 20. januar 2000 om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål.
* Spildevand, der reguleres efter andre bestemmelser i Miljøbeskyttelsesloven samt bekendtgørelser udstedt i medfør heraf.

Regulativets bestemmelser gælder inden for [..] Kommune.

For affald fra private husholdninger henvises til Regulativ for affald fra husholdninger i [Kommunenavn] Kommune

7.3.1 Diskussion og anbefalinger af paragraf om regulativets gyldighedsområde

Som udgangspunkt anbefaler projektteamet en standardtekst uden mulighed for valgfri tekst eller fritekst. I regulativet skal fastsættes pligter og rettigheder for affald fra erhverv.

I ovenstående tekstforslag er medtaget erhvervsrelateret affald, samt anvendelse af affald fra erhverv, som er reguleret efter anden lovgivning, og som derfor ikke er omfattet af regulativet.

I gældende regulativer ses eksempler på gentagelser af Affaldsbekendtgørelsens § 34 om bekendtgørelser(her: offentliggørelse) af regulativet. Det er projektteamets anbefaling, at kommunens pligter og rettigheder alene bør fremgå af Affaldsbekendtgørelsen. Årsagen hertil er, at § 34 henvender sig til kommunen og ikke til den affaldsproducerende virksomhed.

I afsnit 6.3.1 under regulativet for husholdninger blev det anbefalet, at bestemmelser om forsøgsordninger/tidsbegrænsede ordninger ikke skal fremgå af regulativernes generelle del, men beskrives konkret i den særlige del. Tilsvarende anbefales også at gælde for regulativet for erhverv.

I gældende regulativer for affald fra erhverv, ses eksempler på tekster som fx: ”Regulativet omfatter endvidere virksomheder, som frembringer affald i [Kommunenavn] Kommune, men som har hjemadresse uden for kommunen”. En sådan bestemmelse er formodentligt et forsøg på at regulere affald fra håndværkervirksomheder og lign., fx en gas- og vandmester, der medtager affald fra udført arbejde i en privat husholdning, der ikke er beliggende i virksomhedens hjemkommune.

Projektteamets juridiske rådgiver, anbefaler, at denne bestemmelse drøftes nærmere. Den eksterne juridiske kritiker bemærker, at en virksomhed ikke er en juridisk person, men en aktivitet, samt at affaldsfrembringelse inden for kommunen reguleres, men det er ikke den juridiske persons aktivitet i øvrigt, som omfattes af kommunens regler.

7.4 Definitioner

Definitionen af de enkelte affaldsfraktioner fremgår af regulativets særlige del, hvor de enkelte ordninger er beskrevet.

Affaldsfraktion: En affaldsfraktion er en gruppering af materialer i affaldet med fælles sammensætning

Affaldsproducent: (NY) Den (fysisk eller juridisk person), der er ansvarlig for en virksomhed, som ved sit virke producerer affald. Ved bygge- og anlægsvirksomhed er affaldsproducenten bygherren eller den, der på hans vegne har overtaget ansvaret via en skriftlig aftale.

Genanvendeligt affald: Affald, der teknisk er egnet til genanvendelse. Forslag til NY definition fremgår af Fase 3.

Indsamlingsmateriel: (NY) Enhver type renovationsbil, kærre o. lign., der anvendes til indsamling og transport af affald.

Kildesortering: (NY) At affaldet sorteres, der hvor det genereres (fx på produktionsstedet) i forskellige ensartede fraktioner, f.eks. papir, pap og glas.

Opsamlingsmateriel: (NY) Affaldsbeholderen som er den sæk, spand, mini-container, vippe-container, maxi-container, mobilsug og lignende, som virksomheden bruger på ejendommen til at opsamle affaldet i. Opsamlingsmateriel omfatter ikke nedstyrtningsskakte og internt transportmateriel.

Virksomheder: (NY) Alle aktiviteter omfattet af gældende Dansk Branchekode (DB03), samt øvrige aktiviteter, der har erhvervslignende karakter, herunder offentlige og private institutioner, forretninger mv. samt øvrige aktiviteter, der har erhvervslignende karakter.

7.4.1 Diskussion og anbefalinger af paragraf om definitioner

Som anført i afsnit 4.3, er der behov for at Affaldsbekendtgørelsens definitioner og terminologi præciseres, forenkles og at anvendelsen af dem gøres obligatorisk i Modul 2 – det internetbaserede værktøj til udarbejdelse af kommunale affaldsregulativer.

Eksempelvis er definitionen på genanvendeligt affald: ”Affald, der er teknisk egnet til genanvendelse” ikke særlig praktisk anvendelig for virksomhederne. Forslag til ny definition fremgår af Fase 3.

I tekstforslaget til regulativets definitioner er her angivet eksempler på definitioner af en række generelle begreber. Listen er dog ikke udtømmende.

Projektteamet anbefaler, at listen kun indeholder definitioner, som er relevante for virksomheder. Listen må ikke blive for omfangsrig og dermed uoverskuelig.

Det anbefales endvidere, at definitioner på affaldsfraktioner, der er omfattet af en ordning, kun defineres i regulativets særlige del.

I relation til andre projekter igangsat af Miljøministerens arbejdsgruppe, anbefales det, at der udarbejdes en række definitioner for fx:

Disse begreber vil være relevante i forhold til virksomhedernes rettigheder og pligter.

Vedr. tekstforslaget til definitionen af en affaldsproducent: ”Den (fysiske eller juridiske person), der er ansvarlig for en virksomhed, som ved sit virke producerer affald. Ved bygge- og anlægsvirksomhed er affaldsproducenten bygherren eller den, der på hans vegne har overtaget ansvaret via en skriftlig aftale”, er projektets juridiske rådgiver og den eksterne kritiker enige i første del, men i sidste del, giver det et problem for bygge- og anlægsaffald. Det vurderes dog, at det er nemmest, at entreprenøren i givet fald betragtes som affaldsproducent – men der er to Østre Landsrets domme, der går hver sin vej.

En del regulativer indeholder i dag definitioner på homogene biprodukter, der fx defineres som en større ensartet affaldsmængde, som uden videre behandling eller sortering afsættes og transporteres direkte til anvendelse i anden produktion). Hertil bemærkes at den eksterne juridiske kritiker og den juridiske ekspert anbefaler, at bestemmelsen bør udgå, efter at EF-domstolen har afgrænset affaldsbegrebet. Der henvises i øvrigt til diskussionen i Fase 3.

7.5 Pligter og rettigheder

7.5.1 Affaldsproducentens benyttelsespligt

Kommunalbestyrelsen fastsætter hvilke affaldsfraktioner, der omfattes af indsamlingsordninger og anvisningsordninger.
Enhver affaldsproducent, der ved sin produktion eller aktivitet skaber affald, eller den, der på vegne af producenten håndterer affald, er omfattet af dette regulativ og har pligt til at benytte de indsamlings- og anvisningsordninger, der er fastsat i regulativet, medmindre der er tale om genanvendeligt affald. For farligt affald kan der ansøges om dispensation hos kommunen, når det farlige affald kan håndteres miljømæssigt forsvarlig til anden side. Affald, der ikke er omfattet af en indsamlingsordning, er som udgangspunkt omfattet af en anvisningsordning. Affald, der hverken er omfattet af en indsamlings- eller anvisningsordning, anvises konkret af kommunen.

7.5.2 Afbrænding af affald

Afbrænding af affald fra erhverv er kun tilladt på dertil godkendte anlæg.
Afbrænding af have- og parkaffald kan dog finde sted efter de bestemmelser, der fremgår af regulativets særlige del.

7.5.3 Sorteringspligt

Affaldsproducenten har pligt til at sortere affald i de fraktioner, der er angivet i beskrivelsen af de enkelte indsamlings- og anvisningsordninger, og således at affaldet opfylder modtageanlæggenes modtageregler. Hvis der er tvivl eller usikkerhed om en affaldsfraktion, er det [Kommunenavn] Kommune, der afgør, hvilket affald der er tale om.

Affaldsfraktioner, som affaldsproducenten ikke kan klassificere i henhold til regulativets særlige del eller i henhold til anden lovgivning og regulering, skal med henblik på klassificering og konkret anvisning anmeldes til [Kommunenavn] Kommune. Kommunen afgør i tvivlstilfælde, hvilken affaldsfraktion, der er tale om.

Affaldsproducenter, som undlader at sortere genanvendelige materialer, skal over for [Kommunenavn] Kommune på forlangende, dokumentere overholdelsen af de bestemmelser, der fremgår af regulativets særlige del.

7.5.4 Forbehandling af stort forbrændingsegnet affald

Kommunen anviser stort forbrændingsegnet affald til forbehandling på neddelingsanlæg.

Kommunen kan undtage store og uhåndterlige emner fra kravet om forbrænding, hvis de kræver særlig forbehandling med en kompaktor eller lignende.

7.5.5 Oplagring af affald

[Kommunenavn] Kommune kan bestemme, at oplagret affald skal bortskaffes, uanset om affaldet er frasorteret til genanvendelse, f.eks. hvis affaldet giver anledning til forurening eller uhygiejniske forhold.

For opbevaring af affald gælder i øvrigt:

Materialer, der kan blæse væk eller er støvende, skal opbevares i lukkede beholdere eller inden døre

Affald til forbrænding samt pap og papir skal opbevares tørt.

Affaldsproducenten skal sikre, at der ikke sker sammenblanding eller kvalitetsforringelse af affaldet under opbevaring.

7.5.6 Oplysningspligt m.v.

Affaldsproducenten er, efter anmodning fra kommunen, forpligtet til at afgive oplysninger om affald fremkommet hos affaldsproducenten.

Affaldsproducenter skal straks orientere [Kommunenavn] Kommune ved væsentlige ændringer af affaldets sammensætning, egenskaber eller mængde.

7.5.7 Diskussion og anbefalinger af paragraf om pligter og rettigheder

Som udgangspunkt anbefaler projektteamet, at denne paragraf er en standardtekst uden mulighed for valgmuligheder og/eller fritekst.

Projektets juridiske rådgiver anbefaler, at kommunens forpligtelser overfor Miljøstyrelsen, amtsråd, offentliggørelse mv. ikke fremgår af regulativet, men alene af Affaldsbekendtgørelsen. Tilsvarende anbefales, at bestemmelser om bemyndigelse fra kommune til et fælleskommunalt affaldsselskab heller ikke fremgår af regulativet.

Den eksterne juridiske kritiker anfører, at der ikke i de gældende regler er hjemmel til ekstern delegation af myndighedskompetence, så hvis der skal være en sådan adgang, kræves en lovændring – hvorfor den anførte arbejdsdeling med affaldsselskaberne kun kan lovliggøres ved en lovændring ^[4]. Projektteamets juridiske rådgiver er enig i denne opfattelse. I forhold til intern delegation kan der derimod være behov for bemyndigelser til udvalg og forvaltning i regulativet – og dette kræver ikke lovhjemmel.

Arbejdsdelingen mellem kommuner, affaldsselskaber, og miljøcentre behandles i projektet om adskillelse af myndigheds- og driftsopgaver. Erfaringer og anbefalinger herfra bør inddrages og eventuelle ændringer skal fremgå af Affaldsbekendtgørelsen.

Der er endvidere en række uafklarede forhold om, hvorvidt det er nødvendigt at nævne andre aktørers forpligtelser og rettigheder i regulativer for affald fra erhverv jf. de juridiske overvejelser i Fase 1.

Affaldsproducentens benyttelsespligt
Der er som udgangspunkt pligt til at benytte den af kommunalbestyrelsen anviste håndtering af affald, jf. Affaldsbekendtgørelsens § 39. Dette gælder dog ikke affald i form af dokumenter, der indeholder fortrolige oplysninger, jf. § 39 stk. 2. Det gælder heller ikke for kompostering af den vegetabilske del af dagrenovationen jf. §44 stk. 2 og 3.

Endvidere skal kommunen fritage en virksomhed fra pligten til at benytte en kommunal indsamlingsordning for så vidt angår genanvendeligt affald, såfremt visse betingelser er opfyldt jf. Affaldsbekendtgørelsens § 24 stk. 2 og Miljøbeskyttelseslovens § 45 stk. 5.

Kommunen kan endvidere efter ansøgning meddele fritagelse til virksomheder, offentlige og private institutioner, for benyttelse af indsamlingsordninger for farligt affald, såfremt visse betingelser er opfyldt jf. Affaldsbekendtgørelsens § 56 stk. 1.

Gældende regulativer indeholder i dag ofte formuleringer som fx: ”Fortrolige papirer er ikke omfattet af krav om frasortering til genanvendelse. I det omfang fortrolige papirer ikke kan makuleres og genanvendes, skal disse håndteres som brændbart affald og indvejes som „fortroligt affald til direkte indfyring“.” Det bør overvejes om dette forsat skal være gældende i Affaldsbekendtgørelsen, eller om det i stedet for skal være et krav i bekendtgørelsen, at de etablerede ordninger skal kunne håndtere fortroligt materiale og dermed sikre, at disse genanvendes.

Den eksterne juridiske kritiker bemærker, at dette vil indebære lovkrav om makulator – og derfor næppe er anbefalelsesværdig, hvorfor synspunktet frafaldes. Projektteamets juridiske rådgiver er enig med den eksterne juridiske kritiker.

Den eksterne juridiske kritiker anfører helt generelt, at affald fra erhverv, der er omfattet af konkurrence, ikke bør omfattes af kommunal regulering og være underlagt benyttelsespligt.

Afbrænding af affald
Ingen bemærkninger til formuleringen af regulativtekst vedrørende afbrænding af affald.

Sorteringspligt
Kommunalbestyrelsen kan vælge, at fastsætte regler om kildesortering og vil i visse tilfælde være forpligtet hertil, jf. bl.a. cirkulære. nr. 94 af den 21 juni 1995 om kommunale regulativer om sortering af bygge- og anlægsaffald med henblik på genanvendelse. Cirkulæret er udstedt med hjemmel i §45 stk. 2 i den dagældende MBL, og vil derfor formentlig være bindende for kommunerne. I det omfang, der ønskes eksempler på en pligt til at medtage regler om kildesortering, mener projektets juridiske rådgiver, at Affaldsbekendtgørelsens § 28 er et bedre valg.

Ved kildesortering forstås sortering hos affaldsproducenten. Sker sorteringen ved et centralt sorteringsanlæg, er der ikke tale om kildesortering. Stadig flere virksomheder lader i dag affald afhente af en privat transportør med henblik på sortering på sorteringsanlæg inden aflevering hos slutbehandleren. Kommunerne accepterer tilsyneladende dette, selvom de i deres regulativer foreskriver en sorteringspligt ved kilden. Der er således uoverensstemmelse mellem krav om kildesortering og den reelle praksis. Projektteamet anbefaler, at der tages stilling til, hvorvidt den faktiske fremgangsmåde bør tillades, hvilket i givet fald bør medføre, at gældende regulativer tilpasses dette.

Kommunerne stiller fx krav om at sorteringen skal foregå i umiddelbar forbindelse med de enkelte affaldsdannende processer. Projektteamet anbefaler, at der tages højde for en stigende tendens til brug at centrale sorteringsanlæg. Det skal i den forbindelse nærmere afklares, hvorvidt dette harmonerer med intentionerne i §26. Der er muligvis behov for ændringer af Affaldsbekendtgørelsens formuleringer, hvis der skal opnås en forenkling eller en overensstemmelse mellem regulativer og praksis.

Forbehandling af stort forbrændingsegnet affald
Ingen bemærkninger til tekstforslaget.

Mærkning
Der er med det nuværende regelsæt vedr. anvisningsordninger, jf. §26 stk. 2 muligt for kommunerne at fastsætte bestemmelser om mærkning af materiel.

Da der ikke eksisterer et samlet obligatorisk mærkningssystem, er mulighederne for at forenkle netop dette område begrænsede.

Projektteamet anbefaler, at mulighederne for et centralt og obligatorisk mærkningssystem undersøges og i givet fald indgår i Affaldsbekendtgørelsen.

Den eksterne juridiske kritiker anfører, at hjemlen til denne regel i Affaldsbekendtgørelsen er tvivlsom. Den eksterne juridiske kritiker stiller spørgsmål ved formålet med forskellige kommunale regler for mærkning. For godstransport er der fx ensartede regler for mærkning for hele Europa.

Projektteamets juridiske ekspert har ikke fundet nogle steder i litteraturen, hvor spørgsmålet om hjemlen for bekendtgørelsens § 26, stk. 2, nr. 4 er omtalt. Det fremgår ikke direkte af Miljøbeskyttelsesloven. § 44 eller § 45, at der kan fastsættes regler om mærkning af containere. Miljøbeskyttelsesloven § 44 giver mulighed for at fastsætte regler om affaldsmaterie, så det er spørgsmålet, om mærkning af containere er omfattet heraf.

I de tilfælde, hvor der stilles krav om at borgeren/virksomheden skal kildesortere sit affald, anser projektteamet det imidlertid for hensigtsmæssigt, at opsamlingsmateriellet er mærket, så man ved i hvilken container det pågældende affald skal i.

Tilsvarende er det hensigtsmæssigt, at materiellet er mærket, så transportøren ved, hvad der er i de pågældende containere. Projektteamet anbefaler, at det nærmere afklares, om der er hjemmel til at optage bestemmelser om mærkning i regulativer. Det er projektteamets anbefaling, at der optages i bestemmelser om mærkning i regulativerne.

Oplagring af affald
Endnu et punkt, der fremgår af mange gældende regulativer. Den juridiske ekspertise anfører samstemmende, at dette reguleres under Miljøbeskyttelsesloven kap. 5 – så med mindre, der stilles forslag om lovændring, skal sådanne bestemmelser ikke fremgå af regulativerne. Projektteamet må hertil påpege, at det ikke er alle virksomheder, der er omfattet af Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. Det anbefales derfor, at bestemmelser om oplagring indeholdes i det kommende regulativsystem.

Oplysningspligt
Alle formuleringer om oplysningspligt, registreringer m.v. skal afstemmes med projektet: Ny affaldsdatamodel, herunder §18, §19, §46,§47, §48. Tekster kan udarbejdes og justeres, når ovenstående forhold er afklarede.

Transportør
Den eksterne juridiske kritiker anfører, at kommunen ikke kan regulere transport uden for kommunen – medmindre man vil ændre på kommunens begrænsede stedlige kompetence – så reglen bør tilpasses dette. Hertil kommer, at kommunens hjemmel til at regulere transportører i givet fald bør tydeliggøres – om det er muligt efter EU's transportregler er tvivlsomt – så bestemmelser herom bør ikke fremgå af regulativerne. Der henvises i øvrigt til afsnit 6.5.1.

Projektteamet anbefaler, at eventuelle bestemmelser som følge af indstillinger fra Arbejdsgruppen på baggrund af overvejelser vedrørende ”et centralt transportørregister” bør fremgå af Affaldsbekendtgørelsen.

Behandlingsanlæg
Den eksterne juridiske kritiker anfører, at behandlingsanlæg hører under Miljøbeskyttelsesloven kap. 5, så medmindre der ændres i Miljøbeskyttelsesloven kap. 5, skal bestemmelser herom ikke indgå i regulativerne.

Importører og eksportører af affald
Den eksterne juridiske kritiker anfører, at kommunen ikke har kompetence til at regulere dette, så bestemmelser herom bør ikke fremgå af regulativerne. Projektteamets juridiske rådgiver er enig, men bemærker, at det kan være udmærket at have en sådan oplysning med i regulativet for erhverv alligevel, og at kommunen faktisk har tilsynsmyndighed vedr. import og eksport af affald, jfr. bekendtgørelse nr. 971 om import og eksport af affald § 10.

Projektteamet anbefaler, at det nærmere afklares om bestemmelser vedr. import og eksport af affald, herunder bestemmelser om indberetningspligt, skal fremgå af de kommunale affaldsregulativer.

7.6 Indsamlingsordninger

Ved indsamlingsordning i dette regulativ forstås:

Særlige bestemmelser for de enkelte indsamlingsordninger fremgår af beskrivelsen af de enkelte ordninger i regulativets særlige del.

7.6.1 Diskussion og anbefalinger af paragraf om indsamlingsordninger

Projektteamet anbefaler, at denne paragraf er en standardtekst uden mulighed for valgmuligheder og/eller fritekst.

Regulativtekster kan først endeligt udarbejdes, når ovenstående forhold er afklarede. Der mangler en stillingtagen til, om det her bør fremgå, at indsamleren er erstatningsansvarlig for skader overfor tredjemand.

7.7 Anvisningsordninger

Ved anvisningsordning i dette regulativ forstås:

Særlige bestemmelser for de enkelte anvisningsordninger fremgår af beskrivelsen af de enkelte ordninger i regulativets særlige del.

7.7.1 Diskussion og anbefalinger af paragraf om anvisningsordninger

Projektteamet anbefaler, at denne paragraf er en standardtekst uden mulighed for valgmuligheder og/eller fritekst.

Regulativtekster kan først endeligt udarbejdes, når ovenstående forhold er afklarede.

7.8 Tilsyn og administration

[Kommunenavn] Kommune administrerer og fører tilsyn med, at affaldet håndteres og opbevares i overensstemmelse med gældende lovgivning og dette regulativs bestemmelser., jf. Miljøbeskyttelseslovens § 65.

Kommunen kan udstede påbud og forbud vedrørende forhold omfattet af regulativet, jf. Miljøbeskyttelseslovens § 69 og affaldsbekendtgørelsens § 62.

7.8.1 Diskussion og anbefalinger af paragraf om tilsyn og administration

Projektteamet anbefaler, at denne paragraf er en standardtekst uden mulighed for valgmuligheder og/eller fritekst. Der henvises i øvrigt til diskussionen i afsnit 6.8.1, da tekstforslaget i regulativer for affald fra erhverv har samme ordlyd som tilsvarende tekstforslag i regulativer for affald fra husholdninger.

7.9 Gebyrer

Kommunalbestyrelsen fastsætter gebyrer, i henhold til bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse nr. 753 af 25. august 2001 §48 samt §29 i Affaldsbekendtgørelsen.

Alle virksomheder, der er omfattet af dette regulativ, skal betale gebyr til dækning af de udgifter, der afholdes af kommunen i forbindelse med kommunens affaldshåndtering.

Gebyrernes størrelse vedtages en gang årligt af kommunalbestyrelsen. Gebyrerne offentliggøres efter vedtagelse.

Alle virksomheder, der er omfattet af dette regulativ, skal meddele kommunen, hvis der sker ændringer, der kan påvirke gebyrerne, herunder meddele forøget eller reduceret affaldsmængde.

Særgebyrer
Kommunen kan opkræve særgebyrer for de ekstraomkostninger, som kommunen påføres f.eks. som følge af særlige ydelser herunder fx for:

udgifter, der følger af ukorrekt sortering.
afhentning uden for ordinær rute

7.9.1 Diskussion og anbefalinger af paragraf om gebyrer

Der henvises til diskussionen og anbefalingerne i afsnit 6.7.1, da tekstforslaget i regulativer for affald fra erhverv har stort set samme ordlyd som tekstforslaget i regulativer for affald fra husholdninger.

7.10 Dispensationer

Kommunalbestyrelsen kan, hvor lovgivningen åbner mulighed herfor, meddele dispensation fra bestemmelser i dette regulativ. Ansøgning herom indsendes til kommunens tekniske forvaltning.

Alle, der har fået dispensation fra bestemmelserne i dette regulativ, skal oplyse kommunens tekniske forvaltning om væsentlige ændringer i de forhold, der ligger til grund for dispensationen.

7.10.1 Diskussion og anbefalinger af paragraf om dispensationer

Projektteamet anbefaler, en standardtekst uden mulighed for valgmuligheder og/eller fritekst. Der er hjemmel til dispensation for de af kommunen regulativfastsatte indsamlingsordninger i Miljøbeskyttelseslovens § 45, stk. 5.

Virksomhederne har således muligheden for at søge dispensation eller fritagelse fra de obligatoriske indsamlingsordninger for dagrenovationslignende affald, genanvendeligt affald og farligt affald fra erhverv. Projektteamet vurderer, at det kan overvejes, at oplyse om denne dispensationsmulighed, da dette vil gøre regulativet mere brugervenligt.

7.11 Henvendelse og klager

Henvendelse om regulativets bestemmelser rettes til [Kommunenavn]kommune.
Kommunens afgørelser kan ikke påklages til højere administrativ myndighed.

7.11.1 Diskussion og anbefalinger af paragraf om henvendelse og klager

Projektteamet anbefaler, en standardtekst uden mulighed for valgmuligheder og/eller fritekst.

7.12 Overtrædelse og straf

Overtrædelse af reglerne i dette regulativ eller undladelse af at efterkomme påbud eller forbud, vedrørende dette regulativ, straffes med bøde, jf. Miljøbeskyttelseslovens § 110.

7.12.1 Diskussion og anbefalinger af paragraf om overtrædelse og straf

Projektteamet anbefaler, en standardtekst uden mulighed for valgmuligheder og/eller fritekst.

Der henvises til diskussionen og anbefalingerne i afsnit 6.7.1, da tekstforslaget i regulativer for affald fra erhverv har samme ordlyd som tekstforslaget i regulativer for affald fra husholdninger.

7.13 Bemyndigelse

7.13.1 Diskussion og anbefalinger af paragraf om bemyndigelse

7.14 Ikrafttrædelse (overgangsbestemmelser)

Dette regulativ træder i kraft den ……….

Samtidig med ikrafttrædelse af dette regulativ ophæves følgende:
Tidligere gældende regulativer i kommunen - listes

Således vedtaget af Kommunalbestyrelsen [den XX. MÅNED ÅR].

Borgmester Kommunaldirektør

7.14.1 Diskussion og anbefalinger af paragraf om ikrafttrædelse

Projektteamet anbefaler, en standardtekst, med mulighed for tilføjelser af de regulativer, der ophæves. Dette må nødvendigvis være fritekst.

Det anbefales endvidere, at der ved revision af Affaldsbekendtgørelsen sikres nogle rimelige overgangsbestemmelser, så aktørerne kan få den fornødne tid til at omstille sig. Holder Strukturkommissionens anbefalinger om nye kommunegrænser fra 2007, vil dette være en naturlig skæringsdato, der kan anbefales også for ophævelse af gamle regulativer og ikrafttrædelse af nye.

7.15 Affaldsordninger for erhverv

[Kommunenavn] Kommunes ordninger for affald fra erhverv i form af indsamlingsordnings- og anvisningsordninger fremgår af listen nedenfor.

(listen)

Bestemmelser for de enkelte ordninger er beskrevet i under de enkelte ordninger .

7.15.1 Diskussion og anbefalinger af affaldsordninger for erhverv

Som det ses af den foreslåede skabelon og indholdsfortegnelse for regulativet for affald fra erhverv II. Særlig del: Affaldsordninger for erhverv, har projektteamet valgt, at strukturere anvisningsordningerne i forhold til en specifik behandlingsform.

Herved opnås en forenkling, idet der ved dette valg i princippet kun skal udarbejdes en anvisningsordning for hver behandlingsform. Mange affaldsfraktioner kan indeholdes i én og samme anvisningsordning, eksempelvis kan al emballageaffald til genanvendelse samles i én affaldsordning, såfremt kommunen alene vælger at etablere en anvisningsordning herfor.

Tilsvarende er kommunen efter gældende regler kun forpligtet til at etablere indsamlingsordninger for dagrenovationslignende affald, farligt affald, samt udsortere forbrændingsegnet affald og genanvendeligt affald. For dagrenovationslignende affald kan den samme skabelon, som er anvendt i indsamlingsordningen for dagrenovation for husholdninger, med fordel anvendes.

Nedenfor gives et eksempel på en fiktiv forenklet liste over en kommunes affaldsordninger for erhverv. Den pågældende kommune har, som en service for virksomhederne, åbnet op for at disse kan anvende kommunens containerstation.

Af listen fremgår de affaldsfraktioner, som kommunen har valgt, at etablere henholdsvis indsamlings- og anvisningsordninger for. Ved at definere en sådan liste, vil det det blive nemt for virksomhederne i kommunen, at finde ud af, hvilke regler der gælder. Det vil blive nemt, at sammenligne den ene kommune med den anden. Eksemplet viser samtidig de typer af affaldsordninger, der kunne tænkes at blive automatisk indberettet via den internetbaserede system.

Figur 2. Eksempel på liste for en fiktiv kommune, med oversigt over kommunens affaldsordninger for erhverv

De med fed markerede fraktioner fra erhverv angiver affaldsordninger, hvor kommunen ifølge gældende regelsæt skal etablere indsamlingsordninger.

Som tidligere anført, er der en række forhold, som gør, at det ikke findes hensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt, at udarbejde forslag til konkrete regulativtekster for regulativernes særlige del.

8 Vurdering af ressourcebesparelser og begrænsninger i administrative byrder

Følgende aktører er relevante i forhold til ressourcebesparelser og begrænsninger i administrative byrder:

Det er vanskeligt at give en valid vurdering af de enkelte aktørers ressourcebesparelser og begrænsninger i administrative byrder, som følge af dette projekt.

Der er mange forhold, der har betydning for den enkelte aktørs ressourceforbrug i relation til kommunale affaldsregulativer. Nogle af disse forhold, herunder aktørernes roller, rettigheder og pligter er ikke endeligt afklaret. Disse forhold søges afklaret i andre af de af Miljøministerens Arbejdsgruppes igangsatte projekter.

Udfra oplysninger i Videncenter for Affalds Kommunekatalog er kommunerne spurgt om hvor mange administrative årsværk Teknisk Forvaltning anvender til administration af affald og genanvendelse. Baseret på oplysninger fra 2002 skønnes det, at der i alt anvendes ca. i størrelsesordenen 400 årsværk i kommunerne alene til området affald og genanvendelse. Dertil skal lægges ressourceforbrug i de fælleskommunale affaldsselskaber. Hvis det antages, at fx ca. 10% af disse ressourcer i gennemsnit i dag anvendes af kommunerne i forbindelse udarbejdelse, implementering og administration af regulativer, svarer det til ca. 40 årsværk.

I rapporterne Kommunal benchmarking - Dokumentationsrapport og Tilfredse virksomheder - gode råd og vink til den kommunale håndtering af erhvervsaffaldsområdet, begge med undertitlen Erhvervs - og Selskabsstyrelsens benchmarking-undersøgelse af den kommunale administration af erhvervsaffaldsområdet udgivet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i samarbejde med Kommunernes Landsforening konkluderes, at kommunerne kan blive mere effektive i deres administration af erhvervsaffaldsområdet. I nogle tilfælde helt op til 15-20%. Undersøgelsen omfatter 40 kommuner og 1200 virksomheder.

Projektets resultater viser endvidere at: "Virksomhederne føler sig moderat besværet, men bruger meget tid". Bygge- og anlægsbranchen bruger således 37,3 timer pr. ansat pr. år, mens virksomheder inden for handel og kontor og service bruger 18,4 timer pr. ansat pr. år.

Undersøgelsen viste ligeledes en række geografiske forskelle: I vestligt placerede kommuner er virksomhedernes tidsforbrug på de samlede opgaver og administrative byrder betydeligt lavere i forbindelse med affaldshåndteringen end i østligt placerede kommuner.

Tilsvarende oplever virksomhederne mere besvær i større bykommuner end i landkommuner. Endvidere viser undersøgelsen, at virksomhederne bruger mest tid på samlede opgaver og administrative byrder i kommuner, som er interessent i et affaldsselskab, mens virksomhederne har et lavere timeforbrug i kommuner, som klarer opgaverne selv.

Ifølge Videncenter for Affalds hjemmeside www.affaldsinfo.dk kendes det præcise antal vognmandsfirmaer, der kører med affald ikke. Det vurderes, at 2.000-3.000 vognmandsfirmaer i en eller anden form kører med affald, hovedparten med affaldstransport som en mindre sideaktivitet. Det vurderes, at der er ca. 250 vognmandsvirksomheder i Danmark, hvor affaldstransport udgør hovedaktiviteten. Det anslås at ca. 8.000 personer er beskæftiget med indsamling af affald i Danmark i 2003.

De ovenstående vurderinger og resultater indikerer et vist ressourceforbrug hos såvel kommuner som virksomheder. Med et nyt forenklet system, som der lægges op til med dette projekt, vil der kunne opnås ressourcebesparelser hos aktørerne samtidig med at de administrative byrder begrænses.

De kommunale forvaltninger vil have lettere ved at omsætte det gældende regelsæt og ændringer heraf til konkrete regulativtekster, da disse i stort omfang er ensrettet.

Selvom der ikke sker en væsentlig forenkling i antallet af ordninger i de enkelte kommuner, vil det nye forenklede system betyde en lettelse af virksomhedernes byrder. Det vurderes således, at affaldsproducerende virksomheder og transportører med aktiviteter i flere kommuner vil opnå en lettelse, hvis systemet implementeres.

Årsagen er, at det gældende regelsæt i langt større omfang end i dag vil være ensrettet og adgangen til de gældende regulativer vil være samlet på ét sted og vil være let tilgængelige for alle.

En overordnet vurdering er endvidere, at der med det nye forenklede system, på kort sigt vil komme et øget ressourceforbrug i kommunerne i forbindelse med implementeringen af det nye system. En vurdering af omkostninger til etablering, drift og vedligeholdelse af det nye system fremgår at Fase 4 rapporten.

Med udsigt til ændringer i de kommunale strukturer, vil en del kommuner under alle omstændigheder have omkostninger i forbindelse med at tilpasse de kommunale regulativer til den nye struktur. Implementeres det nye forenklede system i forbindelse med denne omstrukturering, må der forventes en samlet ressourcebesparelse.

Som anført, har det vist sig, at være forbundet med meget stor usikkerhed, at vurdere de økonomiske konsekvenser af de administrative lettelser. Nærmere konkretisering end ovenstående vurderinger af de økonomiske konsekvenser er derfor udeladt efter aftale med Miljøstyrelsen. Der henvises i øvrigt til dette projekts Fase 4 rapport – Afsnit 3.6-3.7.

9 Modul 2 – Værktøj til kommunale regulativer

Dette afsnit beskriver struktur og eksempler på regulativtekst til et modul (Modul 2), der giver kommunen mulighed for at udarbejde regulativer. Struktur og tekstforslag er indarbejdet i en testversion af et Internetbaseret modul. De endelige tekster kan først udformes, når det reviderede lovgrundlag foreligger.

Såfremt der stilles krav i Affaldsbekendtgørelsen, kan der åbnes mulighed for, at der i samme arbejdsgang foretages en indberetning af, hvilke ordninger og affaldsfraktioner, der er omfattet af regulativet.

Det skal bemærkes, at det i Modul 2 ikke er muligt at sikre, at indholdet i friteksterne er i overensstemmelse med gældende lov. I tekstforslagene afsnit 6 og 7 er anvendelsen af fritekster derfor søgt minimeret.

9.1 Funktionalitet

Det er nødvendigt at logge ind, for at bruge Modul 2. Til testformål er der oprettet følgende bruger:

Brugernavnet styrer det kommunenavn, der optræder i regulativerne. For testbrugeren vil der stå Københavns Kommune. Brugeren får herefter adgang til en forside, der viser de regulativer, der aktuelt er registreret i systemet. For henholdsvis husholdninger og erhverv kan der optræde regulativer med følgende status:

Når et regulativ med status "Til godkendelse" bliver mærket, som godkendt af brugeren, vil det godkendte regulativ blive gemt som "Lukket" og erstattet af det nye, godkendte regulativ, der automatisk overføres til Modul 3.

Hvis der ikke optræder regulativer med status 1 eller 2, er der mulighed for at oprette et nyt regulativ, der så får status 1. Ved oprettelse af et nyt regulativ, kan brugeren vælge:

Via en indholdsfortegnelse kan brugeren herefter klikke sig ind et enkelt afsnit eller vælge at få hele regulativet vist på skærmen, hvor der så er adgang til at redigere valgmuligheder og fritekster. Regulativet kan udskrives til printer.

9.2 Administration

Modul 2 er opbygget i et såkaldt Content Management System (CMS), hvor det aktuelle indhold på siden er lagret i en database. CMS har indbygget en brugerflade, så systemets administrator kan tilføje, opdatere og slette afsnit i standard regulativerne, herunder tilføje, opdatere og slette ordninger.

Ændringer vil ikke påvirke regulativer med status "Godkendt" og "Lukket", men vil automatisk slå igennem på alle andre regulativer. Alle kommuner får automatisk besked, når der ændres i udformningen af standard regulativerne.

Vurdering af omkostninger til etablering, drift og vedligehold vil fremgå af fase 4 rapporten.

Bilag A. Udkast til tekster: Regulativ for husholdninger

I. Generel del

§ 1 Formål
Formålet med dette regulativ er at fastsætte regler for håndtering af affald fra alle husstande i [..] Kommune med henblik på at forebygge forurening og begrænse ressource-anvendelsen ved at fremme nyttiggørelse af affald.

Mulighed for fritekst, men med faste overskrifter og eventuelt begrænset tekstfelt.

§ 2 Lovgrundlag
Regulativet er udarbejdet med hjemmel i gældende miljølovgivning:

§ 3 Regulativets gyldighedsområde
Regulativet gælder for dagrenovation og andet affald fra husholdninger, der fremkommer i [Kommunenavn] Kommune og omhandler håndtering af dette affald.

For affald fra erhverv henvises til Regulativ for affald fra erhverv i [Kommunenavn] Kommune.

§ 4 Definitioner
De definitioner, der anvendes i dette regulativ svarer til de definitioner, der fremgår af den til hver en tid gældende bekendtgørelse om affald, i det omfang der her er fastsat definitioner for de enkelte begreber.

Definitionen af de enkelte affaldsfraktioner fremgår af regulativets særlige del, hvor de enkelte ordninger er beskrevet.

Affaldsfraktion: En affaldsfraktion er en gruppering af materialer i affaldet med fælles sammensætning.

Grundejere: (NY) Ved en grundejer forstås den, der ifølge tingbogen har adkomst til ejendommen eller den ubebyggede grund. I en ejendom med andelsboliger eller ejerlejligheder anses andelsboligforeningen eller ejerforeningen som grundejer efter dette regulativ.

Husstande: (NY) Ved husstande forstås alle boliger. En husstand defineres som en enhed, der omfatter samtlige personer på samme adresse uanset familiemæssige tilknytningsforhold.

Indsamlingsmateriel: (NY) Enhver type renovationsbil, kærre o. lign., der anvendes til indsamling og transport af affald.

Kildesortering: (NY) At affaldet sorteres, der hvor det i forskellige ensartede fraktioner, f.eks. papir, pap og glas.

Opsamlingsmateriel: (NY) Affaldsbeholderen, som er den sæk, spand, mini-container, vippe-container, maxi-container, mobilsug og lignende, som bruges på ejendommen til at opsamle affaldet i. Opsamlingsmateriel omfatter ikke nedstyrtnings-skakte og internt transportmateriel.

§ 5 Pligter og rettigheder
Husstande og grundejere i [kommunenavn] kommune, i det følgende benævnt brugere, har pligt til at benytte de af kommunen etablerede ordninger for affald.

Kommunalbestyrelsen fastsætter hvilke affaldsfraktioner, der omfattes af indsamlingsordninger og anvisningsordninger.

Brugernes opbevaring af affald må ikke give anledning til forurening, lugt eller uhygiejniske forhold. Det er ikke tilladt, at oplagre affald.

Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde bestemme, at mobile sugesystemer eller andre faste afhentningssystemer kan eller skal benyttes.

Kommunens tekniske forvaltning kan fastsætte nærmere bestemmelser om brugergruppe, der er omfattet af en fælles nøgleordning.

Afbrænding af haveaffald, må kun finde stede efter de bestemmelser, der fremgår af regulativets særlige del.

En regulativbestemt ordning, hvor affaldsproducenten overdrager sit affald til kommunen, hvorved kommunen overtager det fulde ansvar for affaldets videre håndtering. Kommunen har således ansvaret for såvel administration, drift, den praktiske udførelse og finansiering af ordningen. Kommunen kan drive ordningen ved egen foranstaltning eller ved at indgå en privatretlig aftale med en transportør. En indsamlingsordning kan organiseres både som en hente- eller en bringeordning. Affald, der ikke er omfattet af en indsamlingsordninger, er omfattet af en anvisningsordning.

Særlige bestemmelser for de enkelte indsamlingsordninger fremgår af beskrivelsen af de enkelte ordninger i regulativets særlige del.

§ 7 Anvisningsordning
En regulativbestemt ordning, hvor affaldsproducenten er ansvarlig for, at affaldet håndteres efter bestemmelserne i det kommunale affaldsregulativ. Det praktiske, såvel som det økonomiske ansvar for at affaldet håndteres i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens anvisninger, påhviler affaldsproducenten. Såfremt affald ikke er omfattet af en etableret indsamlings- eller anvisningsordning, skal affaldsproducenten rette henvendelse til kommunen med henblik på en konkret anvisning.

Særlige bestemmelser for de enkelte anvisningsordninger fremgår af beskrivelsen af de enkelte ordninger i regulativets særlige del.

§ 8 Tilsyn og administration
[Kommunenavn] Kommune administrerer og fører tilsyn med, at affaldet håndteres og opbevares i overensstemmelse med gældende lovgivning og dette regulativs bestemmelser, jf. Miljøbeskyttelseslovens § 65.Kommunen kan udstede påbud og forbud vedrørende forhold omfattet af regulativet, jf. Miljøbeskyttelseslovens § 46 og § 69 og affaldsbekendtgørelsens § 62.

§ 9 Gebyrer
Kommunalbestyrelsen fastsætter gebyrer, i henhold til bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse nr. 753 af 25. august 2001 §48 samt §29 i Affaldsbekendtgørelsen.

Alle husstande og grundejere, der er omfattet af dette regulativ, skal betale gebyr til dækning af de udgifter, der afholdes af kommunen i forbindelse med kommunens affaldshåndtering.

Gebyrernes størrelse vedtages én gang årligt af kommunalbestyrelsen. Gebyrerne offentliggøres efter vedtagelse.

Særgebyrer
Kommunen kan opkræve særgebyrer for de ekstraomkostninger, som kommunen påføres fx som følge af særlige ydelser herunder fx for:

§ 10 Henvendelse og klager
Henvendelse om regulativets bestemmelser rettes til [Kommunenavn] Kommune.

§ 11 Overtrædelse og straf
Overtrædelse af reglerne i dette regulativ eller undladelse af at efterkomme påbud eller forbud vedrørende dette regulativ, straffes med bøde, jf. Miljøbeskyttelseslovens § 110.

Tidligere gældende regulativer i kommunen - listes
Således vedtaget af Kommunalbestyrelsen [den XX. MÅNED ÅR].

II. Særlig del Affaldsordninger for husholdninger

Konkrete regulativtekster afventer afklaring af væsentlige problemstillinger

Bilag B. Udkast til tekster: Regulativtekster for erhverv

I. Generel del

§ 1 Formål
Formålet med dette regulativ er at fastsætte regler for håndtering af affald fra erhverv i [..] Kommune med henblik på at forebygge forurening og begrænse ressourceanvendelsen ved at fremme nyttiggørelse af affald.

Mulighed for fritekst men med fast overskrift og eventuelt begrænset tekstfelt.

§ 2 Lovgrundlag
Regulativet er udarbejdet med hjemmel i gældende miljølovgivning:

§ 3 Regulativets gyldighedsområde
Regulativet gælder for affald fra erhverv, der fremkommer i [Kommunenavn] Kommune og omhandler håndtering af dette affald.

Regulativet omfatter ikke affald, som er reguleret efter anden lovgivning, herunder:

For affald fra private husholdninger henvises til Regulativ for affald fra husholdninger i [Kommunenavn] Kommune

Definitionen af de enkelte affaldsfraktioner fremgår af regulativets særlige del, hvor de enkelte ordninger er beskrevet.

Affaldsfraktion: En affaldsfraktion er en gruppering af materialer i affaldet med fælles sammensætning

Affaldsproducent: (NY) Den (fysiske eller juridiske person), der er ansvarlig for en virksomhed, som ved sit virke producerer affald. Ved bygge- og anlægsvirksomhed er affaldsproducenten bygherren eller den, der på hans vegne har overtaget ansvaret via en skriftlig aftale.

Indsamlingsmateriel: (NY) Enhver type renovationsbil, kærre o. lign., der anvendes til indsamling og transport af affald.

Kildesortering: (NY) At affaldet sorteres, der hvor det genereres (fx på produktionsstedet) i forskellige ensartede fraktioner, f.eks. papir, pap og glas.

Opsamlingsmateriel: (NY) Affaldsbeholderen, som er den sæk, spand, mini-container, vippe-container, maxi-container, mobilsug og lignende, som virksomheden bruger på ejendommen til at opsamle affaldet i. Opsamlingsmateriel omfatter ikke nedstyrtnings-skakte og internt transportmateriel.

Virksomheder: (NY) Alle aktiviteter omfattet af gældende Dansk Branchekode (DB03), samt øvrige aktiviteter, der har erhvervslignende karakter, herunder offentlige og private institutioner, forretninger mv. samt øvrige aktiviteter, der har erhvervslignende karakter.

§ 5.1 Affaldsproducentens benyttelsespligt
Kommunalbestyrelsen fastsætter hvilke affaldsfraktioner, der omfattes af indsamlingsordninger og anvisningsordninger.

Enhver affaldsproducent, der ved sin produktion eller aktivitet skaber affald, eller den, der på vegne af producenten håndterer affald, er omfattet af dette regulativ og har pligt til at benytte de indsamlings- og anvisningsordninger, der er fastsat i regulativet, medmindre der er tale om genanvendeligt affald.

For farligt affald kan der ansøges om dispensation hos kommunen, når det farlige affald kan håndteres miljømæssigt forsvarlig til anden side. Affald, der ikke er omfattet af en indsamlingsordning, er som udgangspunkt omfattet af en anvisningsordning. Affald, der hverken er omfattet af en indsamlings- eller anvisningsordning, anvises konkret af kommunen.

§ 5.2 Afbrænding af affald
Afbrænding af affald fra erhverv er kun tilladt på dertil godkendte anlæg. Afbrænding af have- og parkaffald kan dog finde sted efter de bestemmelser, der fremgår af regulativets særlige del.

§ 5.3 Sorteringspligt
Affaldsproducenten har pligt til at sortere affald i de fraktioner, der er angivet i beskrivelsen af de enkelte indsamlings- og anvisningsordninger, og således at affaldet opfylder modtageanlæggenes modtageregler. Hvis der er tvivl eller usikkerhed om en affaldsfraktion, er det [Kommunenavn] Kommune, der afgør, hvilket affald der er tale om.

§ 5.4 Forbehandling af forbrændingsegnet affald
Kommunen anviser stort forbrændingsegnet affald til forbehandling på neddelingsanlæg.

Kommunen kan undtage store og uhåndterlige emner fra kravet om forbrænding, hvis de kræver særlig forbehandling med en kompaktor eller lignende.

§ 5.6 Oplagring af affald
[Kommunenavn] Kommune kan bestemme, at oplagret affald skal bortskaffes, uanset om affaldet er frasorteret til genanvendelse, f.eks. hvis affaldet giver anledning til forurening eller uhygiejniske forhold.

Materialer, der kan blæse væk eller er støvende, skal opbevares i lukkede beholdere eller inden døre.

Affaldsproducenten skal sikre, at der ikke sker sammenblanding eller kvalitetsforringelse af affaldet under opbevaring.

§ 5.8 Oplysningspligt m.v.
Affaldsproducenten er, efter anmodning fra kommunen, forpligtet til at afgive oplysninger om affald fremkommet hos affaldsproducenten.

Affaldsproducenter skal straks orientere [Kommunenavn] Kommune ved væsentlige ændringer af affaldets sammensætning, egenskaber eller mængde.

§ 6 Indsamlingsordninger
Ved indsamlingsordning i dette regulativ forstås:

En regulativbestemt ordning, hvor affaldsproducenten overdrager sit affald til kommunen, hvorved kommunen overtager det fulde ansvar for affaldets videre håndtering. Kommunen har således ansvaret for såvel administration, drift, den praktiske udførelse og finansiering af ordningen. Kommunen kan drive ordningen ved egen foranstaltning eller ved at indgå en privatretlig aftale med en transportør. En indsamlingsordning kan organiseres både som en hente- eller en bringeordning. Affald, der ikke er omfattet af en indsamlingsordninger, er omfattet af en anvisningsordning.

Særlige bestemmelser for de enkelte indsamlingsordninger fremgår af beskrivelsen af de enkelte ordninger i regulativets særlige del.

Særlige bestemmelser for de enkelte anvisningsordninger fremgår af beskrivelsen af de enkelte ordninger i regulativets særlige del.

Kommunen kan udstede påbud og forbud vedrørende forhold omfattet af regulativet, jf. Miljøbeskyttelseslovens § 69 og affaldsbekendtgørelsens § 62.

§ 9 Gebyrer
Kommunalbestyrelsen fastsætter gebyrer, i henhold til bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse nr. 753 af 25. august 2001 §48 samt §29 i Affaldsbekendtgørelsen.

Alle virksomheder, der er omfattet af dette regulativ, skal betale gebyr til dækning af de udgifter, der afholdes af kommunen i forbindelse med kommunens affaldshåndtering.

Gebyrernes størrelse vedtages en gang årligt af kommunalbestyrelsen. Gebyrerne offentliggøres efter vedtagelse.

Alle virksomheder, der er omfattet af dette regulativ, skal meddele kommunen, hvis der sker ændringer, der kan påvirke gebyrerne, herunder meddele forøget eller reduceret affaldsmængde.

Særgebyrer
Kommunen kan opkræve særgebyrer for de ekstraomkostninger, som kommunen påføres f.eks. som følge af særlige ydelser herunder fx for:

§ 10 Dispensationer
Kommunalbestyrelsen kan, hvor lovgivningen åbner mulighed herfor, meddele dispensation fra bestemmelser i dette regulativ. Ansøgning herom indsendes til kommunens tekniske forvaltning.

Alle, der har fået dispensation fra bestemmelserne i dette regulativ, skal oplyse kommunens tekniske forvaltning om væsentlige ændringer i de forhold, der ligger til grund for dispensationen.

§ 11 Henvendelse og klager
Henvendelse om regulativets bestemmelser rettes til [Kommunenavn] kommune.

§ 12 Overtrædelse og straf
Overtrædelse af reglerne i dette regulativ eller undladelse af at efterkomme påbud eller forbud vedrørende dette regulativ, straffes med bøde, jf. Miljøbeskyttelseslovens §110.

II. Særlig del Affaldsordninger for erhverv

Konkrete regulativtekster afventer afklaring af væsentlige problemstillinger

Fodnoter

[3] Det skal nærmere fastlægges, hvilke frihedsgrader kommunen har ift. selv at definere denne liste.

[4] Dette projekt behandler ikke denne problemstilling. Problemstillingen behandles i projektet: Adskillelse af kommunernes myndigheds- og driftsherrerolle på affaldsområdet. Erfaringer herfra bør inddrages i det videre arbejde med såvel ændringer af det centrale regelsæt, som af de kommunale regulativtekster. Dette projekts eksterne juridiske kritiker er ikke enig i EMB's vurdering af adgangen til ekstern delegation.

Forenkling af kommunale affaldsregulativer fase 2: Konkrete forslag til regulativtekst

Indholdsfortegnelse

Forord

1 Formål

2 Proces

3 Resultat

4 Forudsætninger for forenkling af affaldsregulativer

4.1 Generelle forudsætninger for forenkling

4.2 Strukturel forenkling

4.3 Terminologi og definitioner

4.3.1 Affaldsordninger

4.4 Relationer mellem bekendtgørelser, regulativer og informationsmaterialer

5 Skabelon og forslag til opbygning af regulativer

5.1 Forslag til indholdsfortegnelse for regulativer

5.1.1 Indholdsfortegnelse – Regulativ for husholdninger

5.1.2 Indholdsfortegnelse – Regulativ for erhverv

6 Kommenterede regulativtekster - husholdninger

6.1 Formål

6.1.1 Diskussion og anbefalinger til formålsparagraf

6.2 Lovgrundlag

6.2.1 Diskussion og anbefalinger af paragraf om lovgrundlag

6.3 Regulativets gyldighedsområde

6.3.1 Diskussion og anbefalinger af paragraf om regulativets gyldighedsområde

6.4 Definitioner

6.4.1 Diskussion og anbefalinger af paragraf om definitioner

6.5 Pligter og rettigheder

6.5.1 Diskussion og anbefalinger af paragraf om pligter og rettigheder

6.6 Indsamlingsordninger

6.6.1 Diskussion og anbefalinger af paragraf om indsamlingsordninger

6.7 Anvisningsordninger

6.7.1 Diskussion og anbefalinger af paragraf om anvisningsordninger

6.8 Tilsyn og administration

6.8.1 Diskussion og anbefalinger af paragraf om tilsyn og administration

6.9 Gebyrer

6.9.1 Diskussion og anbefalinger af paragraf om gebyrer

6.10 Dispensationer

6.10.1 Diskussion og anbefalinger af paragraf om dispensationer

6.11 Henvendelse og klager

6.11.1 Diskussion og anbefalinger af paragraf om henvendelse og klager

6.12 Overtrædelse og straf

6.12.1 Diskussion og anbefalinger af paragraf om overtrædelse og straf

6.13 Bemyndigelse

6.13.1 Diskussion og anbefalinger af paragraf om bemyndigelse

6.14 Ikrafttrædelse (overgangsbestemmelser)

6.14.1 Diskussion og anbefalinger af paragraf om ikrafttrædelse

6.15 Affaldsordninger for husholdninger

6.15.1 Diskussion og anbefalinger af affaldsordninger for husholdninger

7 Kommenterede regulativtekster - Erhverv

7.1 Formål

7.1.1 Diskussion og anbefalinger af formålsparagraf

7.2 Lovgrundlag

7.2.1 Diskussion og anbefalinger af paragraf om lovgrundlag

7.3 Regulativets gyldighedsområde

7.3.1 Diskussion og anbefalinger af paragraf om regulativets gyldighedsområde

7.4 Definitioner

7.4.1 Diskussion og anbefalinger af paragraf om definitioner

7.5 Pligter og rettigheder

7.5.1 Affaldsproducentens benyttelsespligt

7.5.2 Afbrænding af affald

7.5.3 Sorteringspligt

7.5.4 Forbehandling af stort forbrændingsegnet affald

7.5.5 Oplagring af affald

7.5.6 Oplysningspligt m.v.

7.5.7 Diskussion og anbefalinger af paragraf om pligter og rettigheder

7.6 Indsamlingsordninger

7.6.1 Diskussion og anbefalinger af paragraf om indsamlingsordninger

7.7 Anvisningsordninger

7.7.1 Diskussion og anbefalinger af paragraf om anvisningsordninger

7.8 Tilsyn og administration

7.8.1 Diskussion og anbefalinger af paragraf om tilsyn og administration

7.9 Gebyrer

7.9.1 Diskussion og anbefalinger af paragraf om gebyrer

7.10 Dispensationer

7.10.1 Diskussion og anbefalinger af paragraf om dispensationer

7.11 Henvendelse og klager

7.11.1 Diskussion og anbefalinger af paragraf om henvendelse og klager

7.12 Overtrædelse og straf

7.12.1 Diskussion og anbefalinger af paragraf om overtrædelse og straf

7.13 Bemyndigelse

7.13.1 Diskussion og anbefalinger af paragraf om bemyndigelse