| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Forenkling af kommunale affaldsregulativer fase 2: Konkrete forslag til regulativtekst

5 Skabelon og forslag til opbygning af regulativer

5.1 Forslag til indholdsfortegnelse for regulativer
   5.1.1 Indholdsfortegnelse - Regulativ for husholdninger
   5.1.2 Indholdsfortegnelse - Regulativ for erhverv

På baggrund af projektets præmisser samt den anbefalede strategi for projektets gennemførelse jf. afsnit 4.1. samt anbefalingerne fra workshoppen den 5. marts 2004, er der opstillet en skabelon for de fremtidige affaldsregulativer.

Endvidere er skabelonen udarbejdet under følgende forudsætninger:

  • Lovhjemlen, der giver kommunalbestyrelsen pligt til at udarbejde affaldsregulativer, fremgår i dag af Miljøbeskyttelseslovens §45 og de bekendtgørelser, der på grundlag heraf giver kommunen reguleringsbeføjelser – fx affaldsbekendtgørelsens §21 og elektronikbekendtgørelsens §4 stk. 1-3. Denne lovhjemmel foreslås ændret.
  • Kommunalbestyrelsen har i dag ikke adgang til at overdrage kompetence eller delegere regulativudarbejdelse eksternt til et organ, som ikke indgår i den offentlige forvaltning, og som ikke bygger på et politisk mandat.
  • Modtageanlæg og affaldsproducenter, der er omfattet af anmelde- og godkendelsespligt, er reguleret i Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5.
  • Den enkelte kommune har kun kompetence til at regulere affaldshåndteringen indenfor kommunegrænsen.

Regulativer for erhverv og husholdninger
Skabelonen tager udgangspunkt i, at der skal udarbejdes et regulativ gældende for affald fra husholdninger og et regulativ gældende for affald fra erhverv.

Et argument for at have en opdeling med to regulativer frem for fx et fælles for husholdninger og erhverv er, at de krav, der stilles til husholdninger, er forskellige fra de krav, der stilles til erhverv. Med opdelingen sikres en éntydig adskillelse af, hvilke regler, der gælder for affald fra private husholdninger, og hvilke regler der gælder for erhverv.

Den eksterne juridiske kritiker har anbefalet, at al dagrenovation og dagrenovationslignende affald, dvs. både fra husholdninger og erhverv, håndteres i det samme regulativ, nemlig i regulativet for husholdninger. Argumentet er, at dagrenovation fra husholdninger og dagrenovationslignende affald fra erhverv ikke adskiller sig væsentligt mht. sammensætning og behandlingskrav. Håndtering af dagrenovation fra erhverv bør derfor ske efter de samme regler som for husholdningernes dagrenovation.

Projektteamet har imidlertid valgt at fastholde en skarp sondring mellem de erhvervsmæssige kilder, husholdninger og erhverv, herunder at bestemmelser vedr. dagrenovationslignende affald fra erhverv skal fremgå af regulativet for erhverv.

Dette uanset, om bestemmelserne for håndtering af dagrenovationslignende affald fra erhverv er mere eller mindre identiske med bestemmelserne for håndtering af dagrenovation fra private husholdninger. Begrundelsen herfor er, at virksomhederne ellers ville skulle forholde sig til to regulativer frem for et.

Adskillelsen af ordningen for dagrenovation fra husholdninger og ordningen for dagrenovationslignende affald fra erhverv udelukker ikke at affaldet håndteres efter samme regler og i praksis indsamles af samme transportør.

Afgørende er det dog, som anført i afsnit 4.3, at der anvendes éntydige definitioner af begreberne dagrenovation (i regulativer for husholdninger) og dagrenovationslignende affald (i regulativer for erhverv).

Bygge- og anlægsaffald
Der er i dag en vis uklarhed om, hvornår bygge- og anlægsaffald fra private husholdninger skal betragtes som affald fra husholdninger og, hvornår det kan betragtes som erhvervsaffald. Problemet opstår i det øjeblik, hvor den private husholdning fx indgår en aftale med en håndværker om udførelsen af ombygning eller renovering, inkl. bortskaffelsen af byggeaffaldet. Er der så her tale om affald fra en husholdning eller fra en erhvervsmæssig aktivitet?

I forslag til regulativtekster er det valgt at fortage følgende sondring: Bygge- og anlægsaffald kan ikke forekomme fra en privat husholdning. Hvis det gør, fx i forbindelse med gør-det-selv-arbejde, er der tale om storskrald.

Hvis husholdningen derimod har indgået en privatretlig aftale med en håndværker eller entreprenør om at udføre byggearbejde og tage sig af affaldet, vil der være tale om erhvervsaffald. Det afgørende bliver med andre ord, hvem der er den fysiske indehaver af affaldet.

Regulativernes opbygning
Projektteamet har valgt at opbygge regulativerne med en generel del, der omfatter generelle bestemmelser og en særlig del, der beskriver de enkelte affaldsordninger. Princippet for udarbejdelse af de konkrete regulativtekster for hvert punkt i skabelonen bygger på følgende opdeling:

  • Bestemmelser, hvis indhold kan fastsættes éntydigt efter de centralt fastsatte bestemmelser. Disse vil i stort omfang kunne formuleres ens i alle regulativer. (RØD)
  • Bestemmelser, hvor der er valgmuligheder i forhold til ordninger, serviceniveau mv. De enkelte valgmuligheder kan have ens formuleringer i regulativer med samme slags ordninger mv. (GUL)
  • Fritekst, udfra et fastlagt ”skelet”, hvor der ikke er mulighed for at ensrette formuleringer i regulativerne. (GRØN)

På denne måde opnås dels en funktionel forenkling, hvor det er muligt, dels en vis ensretning i opbygning og indhold af ”valgfrie” regulativbestemmelser og endelig gives der mulighed for, at kommunerne fortsat har frihedsgrader til af tilrettelægge affaldshåndteringen.

Der kan argumenteres for, at regulativtekster, der er baseret på centralt fastsatte bestemmelser, og dermed kan formuleres ens i alle regulativer, kun skal fremgå af Affaldsbekendtgørelsen. Dette gør sig også gældende for de definitioner og begreber, som er indeholdt i Affaldsbekendtgørelsen.

Projektteamet har imidlertid valgt, i et vist omfang, at gentage bestemmelser, definitioner og begreber i regulativerne. Dette begrundes dels i hensynet til at borgerne/virksomhederne lettere får et samlet overblik over gældende regler, dels i hensynet til håndhævelsen.

Ulempen vil være, at der herved vil være gentagelse af bestemmelser i det centrale regelsæt og det kommunale regelsæt. Der er i dette projekt ikke foretaget en nærmere analyse af, hvilken løsning, der vil være den mest hensigtsmæssige.

Det er dog vigtigt, at det altid er den til enhver tid gældende bekendtgørelses bestemmelser, der fremgår af de kommunale affaldsregulativer. Hvis regulativerne ikke opdateres efter bekendtgørelsesændringer, vil det være en ulempe, at gentage bekendtgørelsens bestemmelser i regulativerne. Denne problemstilling anses dog for blive mindre relevant ved indførelsen af et internetbaseret system, som der foreslås i dette projekt, idet det vil blive mindre ressourcekrævende at opdatere regulativer.

5.1 Forslag til indholdsfortegnelse for regulativer

Nedenfor opstilles et forslag til en indholdsfortegnelse for hhv. et regulativ for affald fra husholdninger og et regulativ for affald fra erhverv.

Tekstforslag og juridisk vurdering, diskussion og anbefalinger til de enkelte paragraffer til regulativernes generelle del omfatter for begge regulativers vedkommende punkterne 1- 15, hvilket fremgår af afsnit 6 – Kommenterede regulativtekster - husholdninger og afsnit 7 – Kommenterede regulativtekster - erhverv. Forslag til regulativteksternes generelle del for husholdninger fremgår af Bilag A, mens forslag til regulativteksternes generelle del for erhverv fremgår af Bilag B. Der er derudover, som eksempler, udarbejdet forslag til regulativtekster for regulativernes særlige del for henholdsvis husholdninger og erhverv.

5.1.1 Indholdsfortegnelse – Regulativ for husholdninger

Indholdsfortegnelse til regulativer for husholdninger foreslås at få følgende opbygning:

I. Generel del:

  1. Formål
  2. Lovgrundlag
  3. Gyldighedsområde
  4. Definitioner
  5. Pligter og rettigheder
  6. Indsamlingsordninger
  7. Anvisningsordninger
  8. Tilsyn og administration
  9. Gebyrer
  10. Dispensationer
  11. Henvendelse og klager
  12. Overtrædelse og straf
  13. Bemyndigelse
  14. Ikrafttrædelse (overgangsbestemmelse)

II. Særlig del: (Affaldsordninger for husholdninger)

  1. Oversigt over affaldsordninger for husholdninger
  2. Dagrenovation
  3. Papir
  4. Emballageaffald af glas
  5. Farligt affald
  6. Affald fra elektriske og elektroniske produkter
  7. CFC- holdige kølemøbler
  8. PVC
  9. Imprægneret træ
  10. Bygge- og anlægsaffald
  11. …..

Generelt skal kommunen, efter gældende regler, etablere indsamlingsordninger for: dagrenovation (2), papir (3), emballageaffald af glas (4), farligt affald (5), PVC (8) og imprægneret træ (9). Derudover kan kommunen etablere indsamlingsordninger for andre fraktioner fra husholdninger.

Kommunerne skal etablere indsamlings- eller anvisningsordninger for de specifikke affaldsfraktioner: affald fra elektriske og elektroniske produkter (6), CFC- holdige kølemøbler (7) samt bygge- og anlægsaffald (10).

Kommunerne skal altså etablere ovenstående ordninger for husholdninger, mens andre ordninger kan etableres enten som indsamlingsordninger eller som anvisningsordninger. Kommunen har endvidere pligt til at anvise håndtering af det af Affaldsbekendtgørelsens omfattede affald, som ikke er omfattet af en indsamlingsordning.

Projektteamet anbefaler, at der, i tilknytning til den særlige del af regulativet for husholdninger udarbejdes en nærmere defineret liste [3] over kommunens affaldsordninger for husholdninger. Denne liste vil ikke være statisk, så der er behov for en mekanisme, så der kan sikre en smidig arbejdsgang, såfremt listen skal opdateres med fx en ny affaldsfraktion. Gennem det internetbaserede værktøj til udarbejdelse og formidling af gældende regulativer, der foreslås etableret, vedligeholdes listen. Et eksempel på en sådan liste fremgår af afsnit 6.15.1 – Diskussion og anbefalinger af affaldsordninger for husholdninger.

Den væsentligste grund til, at projektteamet anbefaler en sådan liste er, at det bliver lettere for borgeren og andre at orientere sig i gældende regler for affald fra husholdninger. Samtidigt bliver det meget enkelt at sammenligne reglerne fra kommune til kommune. Dette var netop et af hovedformålene med dette projekt. Derudover vil den enkelte kommune, via det centrale overblik som listen giver, have lettere ved at trække på erfaringer opnået andetsteds.

Projektteamet anbefaler derudover, som tidligere anført, at forenkle listen over affaldstyper og affaldsfraktioner jf. projektet: Ny affaldsdatamodel. Éntydige definitioner af de enkelte affaldsfraktioner skal etableres jf. argumentationen i afsnit 4.3.

Projektteamet anbefaler ligeledes, at bestemmelserne for de enkelte ordninger beskrives efter følgende ”skelet” for en given affaldsfraktion:

  1. Formål
  2. Definition af fraktion
  3. Affaldshåndtering

Hermed sikres en ensartet struktur og til dels et ensartet indhold i beskrivelsen af de enkelte affaldsordninger.

For at konkretisere indholdet i en ordning gives følgende eksempel for en ordning for dagrenovation fra husholdninger.

ad 1) Formålet med dagrenovationsordningen vil afhænge af hvilke affaldsløsninger kommunen prioriterer. Udover en generel standardtekst skal der i det internetbaserede Modul 2 – Værktøjet til udarbejdelse af affaldsregulativer – være mulighed for en fritekst, så kommunen har mulighed for at begrunde sin tilrettelæggelse af affaldshåndteringen jf. kommunens affaldsplan. Særlige hensyn, der taler herfor, kan fx være kommunens prioritering af udsortering og indsamling af den organiske del af dagrenovationen med henblik på bioforgasning.

ad 2) Definitioner af fraktioner vil, såfremt det besluttes at gentage Affaldsbekendtgørelsens definitioner, fremtræde som standardtekster (RØD), der ikke kan redigeres af brugeren.

ad 3) Affaldshåndtering vil beskrive ordningen for dagrenovation fra husholdninger med en indledende standardtekst (RØD), en række valgbare tekster (GUL) samt fritekster (GRØN).

Projektteamet anser det for muligt, at udarbejde standardtekster (RØD) og valgbare tekster (GUL) inden for projektets rammer. Det er dog vigtigt, at det afklares, helt præcist hvilke tekstindhold for ordningen for dagrenovation, der ønskes formuleret som standardtekst (RØD). Fx kunne en standardtekst gælde for dagrenovation fra husholdninger, der alene indsamles mhp. forbrænding.

Valgbare tekster (GUL) kunne fx omfatte en ordning for indsamling af kildesorteret organisk dagrenovation til bioforgasning/central kompostering. Kommunen vil således kunne vælge kombinationer af forskellige ordninger.

Endelig kunne kommunen via en fritekst (GRØN) beskrive særlige forhold for dagrenovationsordningen, herunder fx bestemmelser for særlige boligtyper i kommunen.

5.1.2 Indholdsfortegnelse – Regulativ for erhverv

Indholdsfortegnelse til regulativer for erhverv foreslås at få følgende opbygning:

I. Generel del:

  1. Formål
  2. Lovgrundlag
  3. Gyldighedsområde
  4. Definitioner
  5. Pligter og rettigheder
  6. Indsamlingsordninger
  7. Anvisningsordninger
  8. Tilsyn og administration
  9. Gebyrer
  10. Dispensationer
  11. Henvendelse og klager
  12. Overtrædelse og straf
  13. Bemyndigelse
  14. Ikrafttrædelse (overgangsbestemmelser)

II. Særlig del (affaldsordninger for erhverv):

  1. Oversigt over affaldsordninger for erhverv
  2. Dagrenovationslignende affald
  3. Farligt affald
  4. (Genanvendeligt affald)
  5. (Forbrændingsegnet affald)
  6. …..
  7. Anvisningsordning til genanvendelse
  8. Anvisningsordning til forbrænding
  9. Anvisningsordning til deponering
  10. Anvisning til særlig behandling

Generelt skal kommunen, efter gældende regler, etablere indsamlingsordninger for: dagrenovationslignende affald fra erhverv (2) og farligt affald (3). Derudover kan kommunen etablere indsamlingsordninger for andre fraktioner fra erhverv.

Desuden er virksomhederne forpligtiget til at udsortere forbrændingsegnet affald og genanvendeligt affald, såfremt kommunen i regulativet for affald fra erhverv etablerer en indsamlingsordning.

Kommunalbestyrelsen har endvidere pligt til, at anvise håndtering af det af Affaldsbekendtgørelsen omfattende affald, som ikke er omfattet af en indsamlingsordning for affald fra erhverv.

Kommunalbestyrelsen skal endelig:

  • anvise genanvendeligt affald fra erhverv til genanvendelse, herunder specifikt affaldsfraktionerne papir, pap, karton og papmaterialer og produkter heraf, transportemballage af plast, ståltromler, genanvendeligt PVC.
  • anvise ikke-genanvendeligt PVC-affald samt imprægneret træ fra erhverv til deponering.
  • fastsætte nærmere bestemmelser om indsamlings- og/eller anvisningsordninger for affald af elektriske og elektroniske produkter fra erhverv.

Projektteamet anbefaler, på tilsvarende måde som for husholdninger, at antallet af affaldstyper og affaldsfraktioner begrænses mest muligt. Der skal derudover sikres éntydige definitioner af de enkelte affaldsfraktioner, jf. argumentationen i afsnit 4.3.

Projektteamet anbefaler ligeledes, at der, i tilknytning til den særlige del af regulativet for affald fra erhverv udarbejdes en nærmere defineret liste over kommunes affaldsordninger for erhverv. Et eksempel på en sådan liste fremgår af afsnit 7.15.1 – Diskussion og anbefalinger af affaldsordninger for erhverv.

Den væsentligste grund til, at projektteamet anbefaler en sådan liste over ordninger for affald fra erhverv er, at det bliver lettere for virksomhederne og andre at orientere sig i gældende regler for affald fra erhverv. Samtidigt bliver det meget enkelt at sammenligne reglerne fra kommune til kommune. Dette var netop et af hovedformålene med dette projekt. Derudover vil den enkelte kommune, via det centrale overblik, som listen skaber, have lettere ved at trække på erfaringer opnået andetsteds.

Projektteamet anbefaler, at bestemmelserne for affaldsordningerne for erhverv beskrives efter et ”skelet” svarende til det for ordninger for husholdninger:

  1. Formål
  2. Definition af fraktion
  3. Affaldshåndtering

For en indsamlingsordning for dagrenovationslignende affald fra erhverv tænkes denne opbygget på samme måde som indsamlingsordningen for dagrenovation for husholdninger.

Hermed sikres en ensartet struktur og til dels et ensartet indhold i beskrivelsen af de enkelte affaldsordninger

For affald fra erhverv opereres der i Affaldsbekendtgørelsen med både middelbare og umiddelbare pligter. Fastsættes umiddelbare pligter i Affaldsbekendtgørelsen for veldefinerede ordninger og fraktioner fra erhverv, vil der kunne opnås en forenkling.

Indenfor gældende regelsæts præmisser anbefaler projektteamet, at der for de i Affaldsbekendtgørelsen specifikt nævnte affaldsfraktioner anvises til konkrete behandlingsformer, således at, der udarbejdes regulativer der anviser genanvendeligt affald til genanvendelse, forbrændingsegnet affald til forbrænding osv. jf. nedenfor:

  • anvisning af affald fra erhverv til genanvendelse
  • anvisning af affald fra erhverv til forbrænding
  • anvisning af affald fra erhverv til deponering
  • anvisning af affald fra erhverv til særlig behandling

For hver af de fire behandlingsformer fastsætter kommunalbestyrelsen de nærmere bestemmelser for hver affaldsfraktion.

Projektteamet har, som anført ovenfor anbefalet, at listen over affaldstyper og affaldsfraktioner forenkles med entydige definitioner af de enkelte affaldsfraktioner.

Når denne reviderede liste foreligger forventes det, at de definerede affaldsfraktioner kan indpasses i ovenstående tre behandlingsformer.

Kommunernes frihedsgrader i tilrettelæggelsen af affaldshåndteringen vil ændres noget, men der vil opnås en betydelig forenkling.

På dette område må der afvejes mellem fordele og ulemper. Hensynet til forenkling og hensynet til ændringer i kommunernes muligheder for selv at tilrettelægge affaldshåndteringen.

Fodnoter

[3] Det skal nærmere fastlægges, hvilke frihedsgrader kommunen har ift. selv at definere denne liste.

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 September 2004, © Miljøstyrelsen.