| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøtilsyn 2002

1 Indledning

1.1 Kommunernes miljøtilsyn
   1.1.1 Udviklingen på landsplan
   1.1.2 Minimumsaftalen
   1.1.3 Vurdering af miljøtilsynet i forhold til minimumskravene
   1.1.4 Håndhævelse
   1.1.5 Brugerbetaling
   1.1.6 Årets tema
1.2 Det amtskommunale miljøtilsyn
   1.2.1 Udviklingen på landsplan
   1.2.2 Virksomhedstilsynet
   1.2.3 Tilsyn med renseanlæg
   1.2.4 Tilsynet med vandløb og søer
1.3 Miljøstyrelsens og Skov- og Naturstyrelsens tilsynsindsats

Den årlige miljøtilsynsredegørelse indeholder en sammenfatning af de kommunale og amtskommunale miljøtilsynsberetninger samt Miljøstyrelsens og Skov- og Naturstyrelsens miljøtilsyn.

1.1 Kommunernes miljøtilsyn

1.1.1. Udviklingen på landsplan

Kommunernes ressourceforbrug i 2002 til den samlede tilsynsvirksomhed med virksomheder og landbrug udgjorde 678 årsværk i tilsynsforvaltningerne og 144,3 mio. kr. i udgift til fremmede tjenesteydelser inkl. bistand fra miljøcentre og andre miljøsamarbejder. Omregnet svarer denne udgift til 306 årsværk, således at kommunerne samlet anvendte 984 årsværk i 2002 til godkendelse og tilsyn efter miljølovgivningen. Dette er et fald på 25 årsværk - svarende til 2,5 % - i forhold til året før. Der er ganske vist sket en stigning i udgifterne til fremmede tjenesteydelser svarende til 7 årsværk, men samtidigt er årværkforbruget i tilsynsforvaltningerne faldet med 32 årsværk.

Dermed kan der for 4 år i træk konstateres et fald i ressourceanvendelsen i kommunernes egne forvaltninger. Bortset fra - som nævnt - 2002 er nedgangen opvejet af en øget anvendelse af fremmede tjenesteydelser, herunder især træk på miljøcentre og miljøsamarbejder.

Af den samlede ressourceanvendelse i 2002 blev 66 % anvendt til tilsynet, 5 % til udarbejdelse af godkendelser og de resterende 29 % til planlægning i forbindelse med tilsynet. Faldet i årsværkforbruget jf. det ovenstående ligger alene på planlægning i forbindelse med tilsynet.

Kommunerne meddelte i 2002 i alt 266 godkendelser på industriområdet. Heraf blev 12 godkendelser meddelt til i-mærkede virksomheder, dvs. virksomheder godkendt jf. EU's godkendelsesordning. Dermed udgjorde antallet af godkendte industrivirksomheder ved udgangen af 2002 i alt 3.620 virksomheder ud af i alt 3.711 godkendelsespligtige industrivirksomheder. Det resterende antal af såkaldt ”gamle”, endnu ikke godkendte listevirksomheder udgjorde herefter 91 virksomheder - svarende til 2 % af samtlige listevirksomheder ekskl. landbrug - hvilket er 48 virksomheder færre end ved udgangen af 2001.

De godkendelsespligtige landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold er alle i-mærkede. Antallet af disse brug har været støt stigende, siden godkendelsespligten blev indført. Komunerne meddelte i 2002 i alt 56 godkendelser til landbrugene. Dermed udgjorde antallet af godkendte landbrug med udgangen af 2002 i alt 512 landbrug ud af i alt 640 godkendelsespligtige landbrug. Dermed resterede endnu godkendelse af 128 landbrug svarende til 20 % af brugene.

Ses der alene på ressourceforbruget til tilsynet svarede dette i 2002 til i alt 646 årsværk, hvilket var på niveau med året før. Ressourceanvendelsen fordeler sig nogenlunde med halvdelen til tilsyn med de virksomheder og landbrug, der er reguleret af bekendtgørelser, og halvdelen til tilsyn med ”andre virksomheder” og tilsyn med ”andet”. Tilsynet med ”andet” udgør alene godt 40% af den samlede tilsynsindsats. Dette tilsyn omfatter bl.a. tilsyn med vandløb, spildevand, badevand, vandforsyning og jordforurening.

Antallet af virksomheder inden for de forskellige kategorier falder fortsat med især et markant fald igennem årene i antallet af landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold.

Tilsynsfrekvenserne i 2002 er på landsplan fortsat faldet fra året før og udgør nu henholdsvis 65 % for listevirksomheder, 36,7% for anmelde- og branchevirksomheder og 25,3 % for landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold.

1.1.2. Minimumsaftalen

Minimumsfrekvenserne for tilsyn blev aftalt mellem Kommunernes Landsforening og miljø- og energiministeren i november 1996 med virkning fra 1998. De indebærer at:

• minimum 50 % af listevirksomhederne skal være blevet tilset i løbet af det pågældende år og,
• minimum 50 % af virksomheder omfattet af anmelde- eller branchebekendtgørelser skal være blevet tilset i løbet af det pågældende og foregående år og,
• minimum 50 % af landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold skal være blevet tilset i løbet af de sidste tre år regnet fra det pågældende år.
• alle svinebrug med en opbevaringskapacitet svarende til fra 6 til 9 måneders gødningsproduktion skal også være blevet tilset inden for de seneste tre år.

Miljøstyrelsen foretager vurderingen af kommunernes tilsyn i forhold til de første to led af aftalen, mens Skov- og Naturstyrelsen foretager vurderingen og opfølgningen i forhold til landbrugstilsynet.

Selv om kommunerne på landsplan mere end opfylder minimumskravene skal efterlevelsen af dem vurderes i forhold til den enkelte kommune.

Fase 1 i opfølgningen.

I forbindelse med fastsættelsen af minimumskravene blev det aftalt, at hvis

det fremgår af tilsynsberetningerne, at en kommune ikke lever op til minimumskravene, så vil styrelserne gå ind i en nærmere, kvalitativ vurdering af miljøtilsynet og indlede en dialog med den pågældende kommune. Det skal i denne forbindelse blandt andet undersøges, om der i løbet af året har været vigtige forhold eller andre prioriteringer, som har kunnet begrunde den lave tilsynsfrekvens.

Fase 2 i opfølgningen.

Hvis der ikke er sådanne forhold, der spiller ind, vil styrelserne påtale den mangelfulde indsats og indlede drøftelser med de pågældende kommuner med henblik på at fastlægge bindende aftaler om den fremtidige tilrettelæggelse af miljøtilsynsindsatsen.

Fase 3 i opfølgningen.

Kan der ikke opnås enighed om en bindende aftale, vil miljø- og energiministeren konkret fastlægge omfanget af disse kommuners tilsynsforpligtelse for en bestemt periode, jævnfør miljøbeskyttelseslovens § 73.

1.1.3. Vurdering af miljøtilsynet i forhold til minimumskravene.

Medens alle kommuner i 2001 overholdt aftalen om minimumsfrekvensen for tilsynet med de godkendelsespligtige industrivirksomheder, var der i 2002 i alt 5 kommuner, de ikke levede op til aftalen. Heraf var der for de 2 kommuners vedkommende tale om, at der manglede tilsyn på 1 virksomhed, medens der for de 3 resterende kommuners vedkommende manglede tilsyn på 2 virksomheder, for at aftalen var overholdt.

Også vedrørende minimumsfrekvensen for tilsynet med anmelde- og branchevirksomheder overholdt alle kommuner i 2001 aftalen. I 2002 var der 3 kommuner, som ikke overholdt aftalen. Heraf manglede 2 kommuner at tilse 1 virksomhed, medens 1 kommune manglede at tilse 3 virksomheder, for at aftalen var overholdt. En af disse kommuner var desuden blandt de ovennævnte 5 kommuner, der ikke overholdt aftalen vedr. listevirksomheder.

Miljøstyrelsen vil følge op på den manglende overholdelse af aftalen gennem henvendelse til de pågældende kommuner for nærmere at vurdere årsagerne hertil - jf. ovenstående fase 1 i opfølgning på minimumsaftalen.

For de godkendelsespligtige landbrugs vedkommende er disse i relation til de aftalte tilsynsfrekvenser hidtil blevet behandlet sammen med de øvrige landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold, hvilket skyldes, at minimumsaftalen ikke er klar på dette punkt. Tilsynsfrekvenserne er derfor vurderet som i tidligere år, hvor godkendelsespligtige og øvrige landbrug er vurderet samlet.

Hvis man ser alle landbrugene med erhvervsmæssigt dyrehold under ét, er der 5 kommuner, der ikke overholdt tilsynsfrekvenserne i 2002. Den ene af disse kommuner er genganger fra 2001. Med hensyn til det skærpede tilsyn med svinebrug med fra 6-9 måneders opbevaringskapacitet, er der ligeledes 5 kommuner, der ikke levede op til tilsynsfrekvenserne. Der er her ligeledes 1 kommune som er genganger fra sidste 2001. De kommuner, som er gengangere fra 2001 vil Skov- og Naturstyrelsen indkalde til drøftelser med henblik på at indgå bindende aftaler om det fremtidige miljøtilsyn. De øvrige kommuner vil i første omgang blive bedt om en redegørelse for årsagen til, at de aftalte tilsyn ikke er nået.

1.1.4. Håndhævelse

Den relative hyppighed af håndhævelsesreaktioner i forhold til tilsynsbesøg på listevirksomheder er steget støt igennem årene. I 2002 resulterede således 36 % af tilsynene med disse virksomheder i en myndighedsreaktion, hvilket er en stigning på 5 % i forhold til året før. For anmeldepligtige virksomheder og autoværksteder var håndhævelsesprocenten i 2002 endnu højere, idet 42 % af tilsynene på disse virksomheder resulterede i en myndighedsreaktion. For landbrugenes vedkommende var håndhævelsesprocenten 41 % i 2002, medens håndhævelsesprocenten for pelsdyrfarme topper listen, idet 61 % af tilsynene her i 2002 udløste en myndighedsreaktion.

1.1.5. Brugerbetaling

Miljøstyrelsen følger løbende, om der er balance imellem det beløb, der opkræves i brugerbetaling og det indberettede antal af virksomheder, der er omfattet af bekendtgørelsen om brugerbetaling for godkendelser og tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven, dvs. listevirksomheder, anmeldevirksomheder, autoværksteder, pelsdyrfarme og landbrug. Miljøstyrelsen har herunder fundet, at det for nogle kommuners vedkommende fortsat kniber med en sådan god sammenhæng, idet kommunerne i 2002 i alt opkrævede 2,8 mio kr. mindre i brugerbetaling end det forventede provenu - svarende til 3,5 % heraf. Dette synes også at gælde, selv om der tages højde for, at nogle virksomheder og anlæg, der anvendes ikke-erhvervsmæssigt, er undtaget fra ordningen, at andre er EMAS-registrerede og kun betaler halv pris, eller for at antallet af virksomheder kan variere fra opkrævningstidspunktet til slutningen af året, hvor antallet af virksomheder registreres til brug for tilsynsberetningerne. Miljøstyrelsen vil på baggrund heraf fortsat overvåge, at der er balance i forholdet mellem tilsynsindsatsen og den opkrævede brugerbetaling.

1.1.6. Årets tema

Tilsynstemaet for 2002 indeholdt alene et landbrugstema, som drejede sig om tilsyn med udendørs husdyrhold.

1.2 Det amtskommunale miljøtilsyn

1.2.1 Udviklingen på landsplan

Tilsynsopgaverne.

Amternes tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven omfatter de a-mærkede listevirksomheder, som typisk er de større godkendelsespligtige virksomheder og anlæg. Amterne fører desuden tilsyn med vindmøller og renseanlæg samt med de virksomheder og anlæg, som drives af kommunerne. Endvidere fører amterne tilsyn med deponeringer i råstofgrave og tidligere råstofgrave. Endelig har amterne ansvaret for overvågningen af miljøtilstanden i omgivelserne, herunder tilsynet med miljøets tilstand i vandløb, søer og kystnære havområder og i luft, jord og grundvand.

Ressourcerne til tilsynet.

Amternes ressourceforbrug i 2002 til den samlede tilsynsvirksomhed jf. det ovenstående udgjorde i alt 364 årsværk i tilsynsforvaltningerne og 93,6 mio. kr. til fremmede tjenesteydelser.

Sammenlignet med ressourceanvendelsen året før blev der i 2002 anvendt 13 årsværk færre i forvaltningerne men 4,4 mio. kr. mere til fremmede tjenesteydelser.

1.2.2 Virksomhedstilsynet

Virksomhederne og tilsynsressourcerne.

Det samlede antal registrerede virksomheder, for hvilke amterne er tilsynsmyndigheder, udgjorde i 2002 i alt 3.833 virksomheder, hvilket er 71 virksomheder flere end i 2001. Af de registrerede virksomheder udgjorde de a-mærkede listevirksomheder i alt 2.192 virksomheder, hvilket er 79 virksomheder færre end året før.

Ressourceforbruget til virksomhedstilsynet - inkl. udarbejdelse af godkendelser - var i 2002 i alt 156 årsværk i de amtslige forvaltninger, hvilket er 5 årsværk færre end i 2001. Desuden anvendtes 8,6 mio kr. til fremmede tjenesteydelser, hvilket er 1,2 mio kr. mindre end året før.

Udviklingen i tilsynet.

I alt 2.262 af de registrerede virksomheder blev tilset i 2002. Dette svarer til 59 % af virksomhederne, hvilket er samme niveau som i 2001.

Betragtes alene de a-mærkede listevirksomheder, blev heraf i alt 1.573 virksomheder tilset i 2002, svarende til 72 % af virksomhederne. I 2001 var den tilsvarende andel 74 %. For de enkelte amter varierede tilsynsfrekvensen for de a-mærkede virksomheder imellem 47 % og 100 %.

Mange a-mærkede listevirksomheder tilses flere gange årligt. I 2002 blev der således på disse virksomheder gennemført 3.396 tilsynsbesøg imod 3.254 tilsynsbesøg besøg året før.

i-mærkede listevirksomheder

En del virksomheder er i-mærkede, dvs. godkendt med udgangspunkt i EU's godkendelsesordning. Størstedelen af disse virksomheder er dog samtidigt a-mærkede. Ved udgangen af 2002 var der i alt 493 i-mærkede virksomheder. Heraf blev i alt 381 virksomheder tilset i 2002, svarende til 77 % af virksomhederne. I alt gennemførtes 1.065 tilsyn på disse virksomheder.

Myndighedsreaktioner.

Amternes samlede tilsyn gav anledning til i alt 1.073 myndighedsreaktioner i 2002, hvilket er 160 færre reaktioner end året før.

Tilsynet alene på de a-mærkede listevirksomheder inkl. dambrugene foranledigede amterne til i alt 885 myndighedsreaktioner i 2002. Tilsynet med de a-mærkede virksomheder tegnede sig dermed for 82 % af de samlede myndighedsreaktioner. Reaktionerne fordelte sig på henstillinger, indskærpelser, påbud, forbud og politianmeldelser.

Set i forhold til det samlede antal tilsynsbesøg på de a-mærkede listevirksomheder gav 26 % af tilsynene i 2002 anledning til en myndighedsreaktion. Dette er et lille fald i forhold til 2001, hvor 29 % af tilsynene gav anledning til en af de nævnte myndighedsreaktioner.

1.2.3 Tilsyn med renseanlæg

Renseanlæg med overskridelser.

Antallet af kommunale renseanlæg med overskridelser af udledningstilladelserne var i 2002 i alt 69 renseanlæg, svarende til 7,1 % af anlæggene med kontrollerede krav. Dette er det laveste antal overskridelser, der er konstateret siden 1989.

Af de 69 ulovlige udledere i 2002 havde 48 anlæg overskredet et eller flere krav i det seneste år, dvs. i 2002, 14 anlæg i hvert af de seneste to år, 3 i hvert af de seneste tre år, 3 i hvert af de seneste fire år og 1 i hvert af de seneste fem år eller mere.

Miljøstyrelsens opfølgning på overskridelserne

Miljøstyrelsen indgav i februar 2000 politianmeldelse mod fire kommuner for ulovlig udledning fra i alt fem renseanlæg. For tre af disse anlæg bad Miljøstyrelsen Indenrigsministeriet, nu Indenrigs- og Sundhedsministeriet, om at undersøge, om der i tre amter foreligger embedssvigt efter reglerne i den kommunale styrelseslov for utilstrækkeligt tilsyn.

Anklagemyndighedens overvejelser i sagerne mod de fire kommuner er endnu ikke afsluttet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i breve af 12. juni 2003 udtalt, at ministeriet for de to amters vedkommende er enig med Miljøstyrelsen i, at disse amter har tilsidesat tilsynsforpligtelsen med de pågældende renseanlæg. Ministeriet finder dog, som sagerne foreligger oplyst, ikke grundlag for at fastslå, at de daværende medlemmer af de pågældende amtsråd har gjort sig skyldig i grov tilsidesættelse af tilsynspligten med renseanlæggene, og ministeriet vil derfor ikke foretage sig videre i de to sager. For det tredje amts vedkommende er sagen behandlet af Justitsministeriet, der i brev af 19. december 2003 til Miljøstyrelsen har udtalt, at ministeriet kan tilslutte sig Miljøstyrelsens vurdering af, at amtet i perioden 1994-1998 har tilsidesat den tilsynsforpligtelse med renseanlægget, som påhviler amtet i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 66, stk. 4. Det er videre Justitsministeriets vurdering, at strafansvaret i sagen jf. lov om kommunernes styrelse er forældet, hvorfor ministeriet allerede af den grund ikke har fundet anledning til at tage stilling til, om der i medfør af den nævnte lov kunne være grundlag for at indgive begæring om påtale mod de daværende medlemmer af det pågældende amtsråd. Justitsministeriet vil derfor ikke foretage sig videre i sagen.

Miljøstyrelsens fortsatte tiltag

Som fortsat opfølgning over for anlæg med flerårige overskridelser har Miljøstyrelsen i 2001 og 2002 bedt amterne om redegørelse for anlæg, der har overskredet i tre år i træk eller mere, vurderet ud fra tilsynsresultaterne for henholdsvis 1999 og 2000. Vurderet ud fra amternes redegørelser for disse anlæg, har Miljøstyrelsen ikke fundet grundlag for at iværksætte yderligere tiltag. Dog har Miljøstyrelsen primo 2004 bedt om en redegørelse for ét af disse anlæg. Anlægget har inkl. 2002 overskredet i mere end fem år.

Det er Miljøstyrelsens opfattelse, at amterne gennem en håndhævelse, der har været mere konsekvent end tidligere, har fået nedbragt antallet af kommunale renseanlæg, der overskrider udledningstilladelsen, væsentligt gennem de seneste 3-4 år. Det er Miljøstyrelsens indtryk, at dette blandt andet kan tilskrives en øget fokus i amterne på anlæg, der udleder ulovligt.

Miljøstyrelsens undersøgelser siden 1998 har ikke – bortset fra de ovennævnte fem anlæg, der gav anledning til politianmeldelser i februar 2000 – afdækket forhold, der har givet Miljøstyrelsen grundlag for at iværksætte yderligere tiltag.

På den baggrund er Miljøstyrelsen ophørt med systematisk at bede amterne om redegørelser for anlæg med flerårige overskridelser. Miljøstyrelsen følger dog fortsat udviklingen på området nøje og vil, hvis der vurderes at være grundlag herfor, bede amterne om redegørelser for anlæg med gentagne overskridelser.

1.2.4 Tilsynet med vandløb og søer

Amternes indberetninger for det regionale tilsyn 2002 viser, at miljøtilstanden i vandløb og søer stadig må anses for utilfredsstillende, idet kun 48 % af de undersøgte vandløb og 34 % af de undersøgte søer opfyldte de fastsatte målsætninger. Der er dog i gennem flere år været tegn på, at miljøtilstanden i både vandløb og søer er i fremgang.

Amterne benytter forskellige metoder til bedømmelse af miljøtilstanden i vandløb, men principperne i metoderne er dog identiske. Skov- og Naturstyrelsen har med tilfredshed bemærket sig, at hovedparten af amterne helt eller delvis er begyndt at bruge Dansk Vandløbsfaunaindeks, DVFI i forbindelse med det regionale tilsyn, og at flere amter agter at bruge det i 2002.

1.3 Miljøstyrelsens og Skov- og Naturstyrelsens tilsynsindsats

Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen fører tilsyn med nogle nærmere bestemte lovområder og nogle enkelte konkrete virksomheder. Nogle af aktiviteterne er selvstændigt afrapporteret, f. eks. kemikalieinspektionen, hvor der udgives en selvstændig årsberetning.

Miljøstyrelsens og Skov- og Naturstyrelsens tilsyn udføres på de fleste områder i samarbejde med en række andre statslige myndigheder, der også har tilsynsopgaver med de pågældende virksomheder. Det er derfor vanskeligt at opgøre det præcise ressourceforbrug.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Oktober 2004, © Miljøstyrelsen.