|
Miljøtilsyn 2002 2 Kommunernes miljøindsats2.1 Miljøforvaltningen i kommunerne 2.1 Miljøforvaltningen i kommunerneKommunerne redegør i de årlige miljøtilsynsberetninger for den gennemførte miljøindsats i form af godkendelser og tilsyn samt anden administration efter miljøbeskyttelsesloven, jordforureningsloven, vandforsyningsloven, vandløbsloven og lov om kemiske stoffer og produkter. På landsplan blev der i 2002 anvendt i alt 984 årsværk i kommunerne til miljøgodkendelser og miljøtilsyn mv., hvilket er et fald på 25 årsværk svarende til 2,5 % i forhold til året før og - jf. fig. 2.1 - en ændring i forhold til den seneste årrækkes jævnt stigende tendens i ressourceanvendelsen. Fig. 2.1 Antal årsværk til kommunal miljøforvaltning 1998 - 2002
Et årsværk er ansat til omkostningerne til én fuldtidsansat medarbejder, der er beskæftiget i miljøadministrationen. De ressourcer, som kommunerne anvender til egentlige driftsopgaver - f.eks. drift af renseanlæg o.l. - er derimod ikke medregnet. De opgjorte årsværk dækker ikke alene de anvendte ressourcer indenfor kommunens egen miljøforvaltning, men også ressourcerne til udført arbejde hos de fælleskommunale miljøsamarbejder og køb af fremmede tjenesteydelser derudover. Ved omregningen til årsværk fra kommunernes oplysninger om udgifter til de kommunale miljøsamarbejder og fremmede tjenesteydelser er det forudsat, at oplysningerne er ekskl. moms. Endvidere er ét årsværk ved beregningen ansat til i gennemsnit 472.000 kr., hvilket udgør de skønnede gennemsnitlige omkostninger pr. medarbejder i kommunerne til løsningen af opgaverne i miljøforvaltningerne. Satsen svarer nogenlunde til den gennemsnitlige begyndelsesløn for akademisk uddannet personale inkl. feriepenge, pensionsopsparing mv., hvortil kommer 75 % overhead-udgifter - dvs. udgifter til husleje, kontorhold, kørsel og andre driftsudgifter. Omregningssatsen er løbende reguleret op siden 2000 med de stigningsprocenten for priser og lønninger, der regnes med i det offentlige. Dette medfører, at tallene for ressourceanvendelsen til miljøcentre og fremmede tjenesteydelser fra 2000 og frem ikke er fuldstændig sammenlignelige i forhold til de respektive foregående år, og at den relative udvikling i kommunernes ressourceanvendelse må antages at være lidt større end det, der afspejles i figurerne om årsværksanvendelsen. Jf. fig. 2.2 kan der over de seneste år konstateres et fortsat fald i ressourceanvendelsen i kommunernes egne forvaltninger men med samtidig stigning i ressourceanvendelsen i de kommunale miljøsamarbejder - det seneste år dog kun opvejende 1/3 af faldet i forvaltningernes ressourceanvendelse. Ressourcerne til miljøsamarbejderne er dermed fortsat steget siden etableringen af samarbejderne i 2000 og frem. Købet af fremmede tjenesteydelser derudover ligger på et nogenlunde stabilt niveau, antagelig fordi der her overvejende er tale om køb af analyser og andet laboratoriearbejde. Fig. 2.2 Årsværk til miljøforvaltning fordelt på egen forvaltning, miljøsamarbejder og fremmede tjenesteydelser 1998 - 2002
Miljøindsatsen vedrørende administration af miljølovgivningen kan overordnet inddeles i flg. arbejdsområder: meddelelse af “kapitel 5-godkendelser” efter miljøbeskyttelsesloven § 33; “tilsyn” - herunder kontrol, vejledning og opfølgende arbejde (sagsbehandling) samt “kortlægning og planlægning”, f.eks. vandindvindingsplanlægning, spildevandsplanlægning, udarbejdelse af miljøhandlingsplaner m.v. Fig. 2.3 Årsværk til miljøforvaltning fordelt på godkendelse, tilsyn og kort- og planlægning 1998 - 2002
Der fremgår af fig. 2.3, at såvel ressourceanvendelsen til udarbejdelse af godkendelser som til tilsynet er uforandret i forhold til året før. Den mindre, samlede ressourceanvendelse skyldes dermed alene et forholdsvis kraftigt fald i kommunernes kortlægnings- og planlægningsvirksomhed. Dette fald er fortsat over de seneste 2 år. 2.2 Godkendelse af virksomhederEfter miljøbeskyttelsesloven § 33 skal listevirksomheder godkendes af miljømyndighederne. Listevirksomheder er de virksomheder, der er optaget på listen i bilaget til godkendelsesbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 652 af 3. juli 2003 om godkendelse af listevirksomhed). Kommunerne er godkendelses- og tilsynsmyndighed for ca. 3.700 listevirksomheder og ca. 700 godkendelsespligtige landbrug. Det fremgår af fig. 2.4, at antallet af godkendelsespligtige virksomheder fortsat falder. Faldet frem til 2000 kan dog skyldes, at kommunerne ændrede registreringerne i indberetningerne i forbindelse med ikrafttrædelsen af en ny bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed pr. 3. november 1999, hvorefter der for en del virksomheders vedkommende blev ændret i den nedre grænse for godkendelsespligt. De sidste af de gamle listevirksomheder, dvs. fra før miljøbeskyttelseslovens ikrafttræden i 1974, skulle have indsendt ansøgninger om godkendelse inden 1. juli 2000. Den procentvise udvikling i godkendelserne i de seneste år viser - jf. fig. 2.4 - at godkendelsesprocessen nærmer sig sin afslutning. I alt 91 virksomheder, svarende til 2 % af listevirksomhederne mangler endnu godkendelse ved udgangen af 2002. Fig. 2.4 Forholdet mellem godkendte – og registrerede listevirksomheder (ekskl. Landbrug) 1998 - 2002
I bilaget til godkendelsesbekendtgørelsen er listevirksomhederne inddelt i a-mærkede, i-mærkede og øvrige listevirksomheder. Amterne varetager godkendelse og tilsyn med de a-mærkede virksomheder. De i-mærkede listevirksomheder har visse særregler i overensstemmelse med EU's IPPC-direktiv, og for disse virksomheder kan såvel amter som kommuner være godkendelses- og tilsynsmyndighed. For de øvrige listevirksomheders vedkommende varetages godkendelse og tilsyn af kommunerne. Det fremgår af figur 2.5, at kommunerne i 2002 udarbejdede i alt 12 godkendelser til i-mærkede listevirksomheder ekskl. landbrug og i alt 254 godkendelser til øvrige listevirksomheder ekskl. landbrug. Hertil anvendte kommunerne i alt henholdsvis 2,32 årsværk og 36,77 årsværk. Endvidere fremgår det, at 6 i-mærkede listevirksomheder og 85 øvrige listevirksomheder – dvs. i alt 91 listevirksomheder – endnu mangler godkendelse. De godkendelsespligtige landbrug, som alle er i-mærkede, omtales i afsnittet om tilsyn med landbrug. Fig. 2.5 Årsværk til godkendelser i 2002, antal godkendte i 2002, antal virksomheder godkendt i alt og antal registrerede virksomheder – for henholdsvis i-mærkede listevirksomheder og øvrige listevirksomheder
2.3 Kommunernes tilsynsindsatsKommunernes tilsynsopgaver omfatter det egentlige, kontrollerende tilsyn på virksomheder og landbrug samt vejledningsopgaver og planlægning i forbindelse hermed - f.eks. vejledning om ny lovgivning eller renere teknologi og sagsbehandling som optakt til og opfølgning på tilsynet. Fig. 2.6 Antal årsværk med de forskellige tilsynsobjekter 1998 - 2002
Af fig. 2.6 fremgår anvendelsen af årsværk til tilsyn på de forskellige tilsynsobjekter. For 2002 anvendtes i alt ca. 646 årsværk til tilsynsopgaverne, hvilket samlet set svarer til niveauet for året før. Ressourcerne til tilsynet med plantebrug må antages tidligere at have været indeholdt i kategorien ”Andet”, men er pr. 2002 opgjort særskilt. Kategorien ”Andet” omfatter overvejende de anvendte ressourcer til tilsyn i forbindelse med vandløb, vandforsyning, spildevand, badevand og jordforurening. Videre fremgår det af fig. 2.6, at der over de seneste 3 år er sket et mindre fald i ressourceanvendelsen til tilsynet med listevirksomheder, medens ressourcerne til tilsynet med virksomheder i øvrigt er på niveau med året før. Den procentvise fordeling af ressourcerne til tilsynet i 2002 på tilsynskategorierne er vist på figur 2.7. Det fremgår, at kategorierne ”Andre virksomheder” og ”Andet” beslaglægger mere end halvdelen af de samlede ressourcer til tilsyn. Til landbrug, plantebrug og pelsdyrfarme anvendtes ca. 18 % af ressourcerne, mens industritilsynet, incl. tilsynet med anmeldevirksomheder og autoværksteder tegnede sig for ca. 30% af ressourceforbruget. Fig. 2.7 Fordeling af årsværk til tilsyn på de forskellige virksomhedstyper og ”andet” i 2002
Af fig. 2.8 ses, at der igennem hele perioden er sket et fald i antallet af de virksomheder, for hvilke der opkræves brugerbetaling for godkendelser og tilsyn, dvs. listevirksomheder, virksomheder omfattet af anmelde- eller branchebekendtgørelser (autoværksteder og pelsdyrfarme) samt landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold. Fig. 2.8. Antal listevirksomheder, anmelde- og branchevirksomheder (autoværksteder/pelsdyrfarme) samt landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold 1998 - 2002
2.3.1 Tilsyn med listevirksomheder ekskl. landbrugFig. 2.9. Antal listevirksomheder og antal besøgte listevirksomheder 1998 -2002
Antallet af registrerede listevirksomheder faldt noget efter udsendelsen af den nye listebekendtgørelse i 1999. Af fig. 2.9 fremgår det videre, at antallet disse virksomheder også siden er faldet jævnt. Endvidere fremgår det, at antallet af besøgte listevirksomheder toppede i 2000 med en tilsynsfrekvens på godt 71 %, men siden er faldet noget. På landsplan ligger tilsynsfrekvensen med 65 % i 2002 dog fortsat betragteligt over det minimum, der i 1996 blev aftalt mellem Kommunernes Landsforening og miljø- og energiministeren om, at kommunerne hvert år skal have tilset 50% af listevirksomhederne. Tilsynsindberetningerne for 2002 viser, at 5 kommuner ikke overholdt dette krav. Heraf var der for de 2 kommuners vedkommende tale om, at der manglede tilsyn på 1 virksomhed, medens der for de 3 resterende kommuners vedkommende manglede tilsyn på 2 virksomheder, for at aftalen var overholdt. Miljøstyrelsen vil nærmere undersøge årsagerne til den manglende overholdelse af aftalen om minimumsfrekvenserne for tilsynene. Miljøstyrelsen vil i den forbindelse over for de pågældende kommuner anvende den fremgangsmåde, der indgår i aftalen. Fig. 2.10. Tilsyn med listevirksomheder 2002. Årsværk, antal virksomheder, antal besøgte virksomheder samt antal tilsynsbesøg. Endvidere anvendte årsværk pr. virksomhed, tilsynsfrekvens og antal besøg pr. virksomhed.
Fig. 2.10 fremstiller tilsynet med listevirksomheder, herunder dels i-mrk. virksomheder og dels øvrige listevirksomheder. Det fremgår, at såvel tilsynsfrekvensen, antal tilsyn pr. besøgt virksomhed samt ressourceanvendelsen generelt er væsentlig højere på de i-mrk. virksomheder sammenlignet med de øvrige listevirksomheder. Af fig. 2.11 fremgår det, at antallet af tilsynsbesøg er faldet over de seneste 4 år og især i det seneste år, medens antallet af håndhævelsesreaktioner i det seneste år er steget. Den samlede effekt heraf er en forholdsvis stigning i myndighedsreaktionerne. Således gav 36 % af tilsynsbesøgene i 2002 - eller mere end hvert 3. tilsynsbesøg - anledning til en myndighedsreaktion. Fig. 2.11. Antal tilsynsbesøg på listevirksomheder og håndhævelsesreaktioner i forb. med tilsynsbesøg 1998 – 2002
Antallet af håndhævelsesreaktioner fordeler sig som vist på figur 2.12. Stigningen i reaktionerne skyldes især et øget antal henstillinger, men også antallet af indskærpelser viser en - om end mindre - stigning. Som i tidligere år er der tale om forholdsvis få påbud, forbud og politianmeldelser. Fig. 2.12. Antallet af håndhævelsesreaktioner i forhold til listevirksomheder 1998-2002
2.3.2 Virksomheder omfattet af anmeldeordning og branchebekendtgørelserVirksomheder omfattet af anmeldeordningen er optaget på et bilag til Bekendtgørelse om anden virksomhed end listevirksomhed (Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992). Det drejer sig om de virksomheder, som blev taget ud af godkendelsesordningen, da listen over godkendelsespligtige virksomheder blev revideret i 1991. Der er således hovedsageligt tale om mindre og mellemstore virksomheder med et vist forureningspotentiale. Virksomheder omfattet af branchebekendtgørelser er autoværksteder og pelsdyrfarme, som hver især er omfattet af en bekendtgørelse, hvor der stilles en række miljømæssige krav til netop disse typer virksomheder. I minimumsaftalen om tilsynsfrekvenser behandles disse virksomheder under ét, idet beregningerne for anmelde- og branchevirksomhederne foretages således, at det samlede antal besøgte virksomheder i de to år holdes op imod det samlede antal registrerede virksomheder ved udgangen af det seneste år. Aftalen om minimumsfrekvenser indebærer, at 50% af de virksomheder, der er omfattet af anmelde- eller branchebekendtgørelser skal være tilset i løbet af 2 år. Ligesom for listevirksomhederne foretages denne vurdering i forhold til den enkelte kommunes tilsynsindsats. Fra og med 2000 har det været muligt at behandle disse virksomhedskategorier hver for sig, hvilket også i en vis udstrækning vil blive gjort i det følgende, men det vil ikke være rimeligt også at gøre dette i forhold til vurderingen af opfyldelsen af minimumsfrekvenserne. Tilsynet med pelsdyrfarme er nærmere omtalt i et efterfølgende afsnit om landbrugstilsynet. Fig. 2.13. Antallet af virksomheder omfattet af branchebekendtgørelser og anmeldeordning og antallet af besøgte virksomheder i årene 1998 – 2002
Det fremgår af fig. 2.13, at antallet af anmelde- og branchevirksomheder er faldet jævnt over årene, i alt med et fald på ca. 2.400 virksomheder siden 1998. Inden for det seneste år er antallet faldet med 560 virksomheder, som fordeler sig med et fald i antal anmeldevirksomheder på 240 virksomheder, et fald i antal autoværksteder på 236 virksomheder og et fald i antal pelsdyrfarme på 84 virksomheder. Medens antallet af virksomheder de seneste 2 år er faldet med mere end 900 virksomheder, er antallet af tilsete virksomheder i samme periode faldet med ca. 1.700 virksomheder. Dette har samlet set medført, at tilsynfrekvensen efter en stigning i perioden frem til 2000 igen er faldet til omkring niveauet i 1998. Jf. fig. 2.14 var årsværksforbruget i 2002 på de 3 virksomhedskategorier henholdsvis 82,7 årsværk til anmeldevirksomheder, 53,3 årsværk til autoværksteder og 8,4 årsværk til pelsdyrfarme. Det samlede årsværksforbrug til de nævnte virksomhedskategorier udgjorde således i alt 144.4 årsværk, hvilket er på niveau med året før, hvor årsværkforbruget var 145,7. Ligeledes fremgår det af fig. 2.14, at tilsynsfrekvenserne i 2002 var 35 % for anmeldevirksomheder, 38 % for autoværksteder og 39 % for pelsdyrfarme. De tilsvarende tilsynsfrekvenser i 2001 var henholdsvis 37 %, 43 % og 36 %. Fig. 2.14. Tilsyn med anmeldevirksomheder, autoværksteder og pelsdyrfarme
Det samlede antal tilsynsbesøg med disse virksomheder i 2002 udgjorde 10.316 tilsyn, hvilket er 1.122 tilsyn mindre end i 2001, svarende til et fald på 10 %. Medens samtlige kommuner i 2001 overholdt de aftalte minimumsfrekvenser for tilsynet med anmelde- og branchevirksomheder, var der i 2002 i alt 3 kommuner som overholdt aftalen. Heraf manglede 2 kommuner at tilse 1 virksomhed, medens 1 kommune manglede at tilse 3 virksomheder, for at aftalen var overholdt. En af disse kommuner var desuden blandt de kommuner, der ikke overholdt aftalen vedr. listevirksomheder. Miljøstyrelsen vil nærmere undersøge årsagerne til, at aftalen om minimumstilsynsfrekvenserne ikke blev overholdt. Miljøstyrelsen vil herunder over for de pågældende kommuner anvende den fremgangsmåde, der indgår i aftalen I fig. 2.15 er vist forholdet mellem antal tilsynsbesøg og håndhævelsesreaktioner på anmelde- og branchevirksomheder. Siden 2001 er pelsdyrfarme udskilt og i stedet angivet i landbrugsafsnittet, hvorfor angivelsen siden da alene omfatter anmeldevirksomheder og autoværksteder. Det ses af figuren, at selv om der i 2002 kan konstateres et fald i reaktionshyppigheden, resulterer fortsat mere en 40 % af tilsynene i en myndighedsreaktion. Fig. 2.15. Antal tilsynsbesøg på anmelde- og branchevirksomheder og håndhævelsesreaktioner i forb. med tilsynsbesøg 1998- 2002. Fra 2001 er angivelserne excl. pelsdyrfarme.
Fordelingen af myndighedsreaktioner på håndhævelsesmidler er vist på fig. 2.16. Det fremgår, at med undtagelse af indskærpelser er der generelt tale om et fald i øvrige håndhævelsesreaktioner i forhold til året før, især med hensyn til henstillinger. Fig. 2.16. Håndhævelsesreaktioner overfor virksomheder omfattet af branchebekendtgørelser og anmeldeordning 1998 - 2002. Fra 2001 er angivelserne excl. pelsdyrfarme.
Myndighedsreaktionernes fordeling på anmeldevirksomheder og autoværksteder er vist på fig. 2.17. Som det var gældende i de tidligere år, er det især tilsynet med autoværksteder, der i forhold til antal virksomheder i hver gruppe - 12.869 anmeldevirksomheder og 7.974 autoværksteder - tegner sig for de fleste myndighedsreaktioner. Det fremgår videre, at antallet af såvel indskærpelser som politianmeldelser på autoværksteder er mere end det dobbelte af de tilsvarende antal på anmeldevirksomheder. Samlet set gav 37 % af tilsynene på anmeldevirksomhederne anledning til en myndighedsreaktion medens dette var tilfældet i 60 % af tilsynene på autoværksteder. Fig. 2.17. Håndhævelsesreaktioner på anmeldevirksomheder og autoværksteder 2001-02
2.3.3 Andre virksomheder og anlægAndre virksomheder og anlæg omfatter virksomheder, der ikke er omfattet af de bekendtgørelser, som er nævnt i det foranstående. Det drejer sig om virksomheder, der typisk har et mindre eller ubetydeligt forureningspotentiale, f.eks. mindre værksteder, forretninger, restaurationer mv. Antallet af ”Andre virksomheder og anlæg” og antal tilsyn med disse aktiviteter er vist i fig. 2.18. Det bemærkes, at opgørelsen af antallet af disse virksomheder er usikker og ikke kan betragtes som absolut, idet antallet til en vis grad et udtryk for, hvor mange af disse aktiviteter, som myndighederne løbende er kommet i kontakt med, og som derved er blevet registreret i kommunens virksomhedsregister. Tilsynsbesøgene skyldes ofte naboklager. I 2002 er der gennemført godt 500 færre tilsyn med de nævnte virksomheder end året før. Såvel for 2001 som for 2002 udgør tilsynsbesøgene dog mindre end 4 % i forhold til antallet af virksomheder. Fig. 2.18. Antal registrerede ”andre virksomheder og anlæg” og antal tilsynsbesøg hermed i 2001 – 2002.
Tilsynet med de nævnte virksomheder gav jf. fig. 2.19 anledning til i alt 1.628 myndighedsreaktioner, hvilket er 212 reaktioner færre end året før. Faldet fordeler sig over samtlige reaktionstyper. Det er formentlig det færre antal tilsyn i 2002, der afspejler sig i de færre antal myndighedsreaktioner. Fig. 2.19. Art og antal af håndhævelsesreaktioner i forhold til “andre virksomheder og anlæg” 2001 - 2002.
2.3.4 Tilsyn med “andet”Tilsyn med “andet” omfatter en række tilsynsopgaver, som ikke er medtaget i det foranstående, herunder tilsyn med vandløb, privat vandforsyning, badevand, spildevandsudledning, jordforurening samt tilsyn i forbindelse med gene- og klagesager samt tilsyn efter en række øvrige bekendtgørelser. Som det fremgår af fig. 2.20 udgør ressourcerne til tilsyn med “andet” - ca. 260 årsværk - en væsentlig del af kommunernes samlede ressourcer til miljøforvaltning. En del af dette ressourceforbrug blev i 2001 anvendt til tilsyn med landbrug uden erhvervsmæssigt dyrehold. Dette er ikke tilfældet for 2002, hvor dette ressourceforbrug er medtaget i rapportens afsnit om landbrugstilsynet. Fig. 2.20. Antal årsværk til tilsyn med “Andet”, 1998-2002 < Af fig. 2.21 fremgår, at håndhævelsesreaktioner er i forbindelse med andet tilsyn udgør et stort antal - i 2002 i alt 9.104 reaktioner. Den særligt kraftige stigning i antallet af reaktioner i 2001skyldes formentlig, at en del reaktioner fra landbrugstilsynet blev medtaget i industriskemaet, da der i indberetningsskemaet for landbrug ved en fejl ikke var medtaget en rubrik til opgørelse af ”andet”. Ses der bort fra det særlige udsving i 2001 udviser antallet af håndhævelsesreaktioner en fortsat støt stigning igennem årene. Det er stigningen i antal påbud og forbud, der præger billedet. Fig. 2.21. Håndhævelsesreaktioner i forbindelse med tilsyn med “Andet” 1998 - 2002
2.4 LandbrugstilsynetI 2002 har kommunerne ligesom sidste år indberettet landbrugstilsynet separat til Skov- og Naturstyrelsen. Denne indberetning omfatter godkendelse og tilsyn med erhvervsmæssigt dyrehold samt tilsyn med pelsdyrfarme, øvrige landbrug uden erhvervsmæssigt dyrehold og "andet". Det var sidste år tvivl om, hvad der skulle noteres under "andet" og der var behov for at få vist tilsynet med landbrug uden erhvervsmæssig dyrehold. "Andet" omfatter i indberetningen for 2002 derfor ikke mere tilsyn med ikke-erhvervsmæssigt dyrehold og landbrug uden husdyr, men kun tilsyn ifølge vandløbsloven, generel rådgivning og vejledning og andet, der ikke kan relateres til konkrete ejendomme. Tilsynet med pelsdyrfarme og "andet" medregnes ikke i det følgende i begrebet "landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold", men er angivet separat flere steder. I indberetningen er landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold opdelt i
Fig 2.22. Antal Landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold og antallet af besøgte landbrug 1998-2002.
Antallet af landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold har været faldende igennem de seneste år. De sidste 4 år er antallet af landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold faldet med 1250-1630 eller ca. 3,3-4,0 % årligt. Set over den angivne periode har antallet af besøgte landbrug været nogenlunde konstant, så da antallet af landbrug falder, øges tilsynsfrekvensen. Fra 2000 har der dog været en tendens til færre tilsyn og lavere tilsynsfrekvens. Ifølge minimumsaftalen skal minimum 50 % af landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold være tilset i løbet af de sidste tre år regnet fra det pågældende år, dog skal minimum 50 % af listevirksomhederne være blevet tilset i løbet af det pågældende år. Opgørelsen foretages ved at sammenholde antal besøgte landbrug de seneste 3 år med antallet af landbrug det seneste år. Godkendelsespligtige landbrug (listevirksomhederne) medregnes i opgørelsen af denne tilsynsfrekvens. Kommunerne har i perioden 2000-2002 overordnet set haft en høj tilsynsfrekvens, som ligger over kravet til tilsynsfrekvenser. I gennemsnit har kommunerne i perioden 2000-2002 således i gennemsnit besøgt 82 % af ejendommene, hvis det beregnes ud fra det samlede antal tilsyn i de sidste 3 år sammenholdt med det samlede antal registrerede i 2002. Det er også muligt, at beregne tilsynsfrekvensen for øvrige landbrug excl. godkendelsespligtige landbrug. Den er beregnet til 81 % i perioden 2000-2002. Tilsynsfrekvensen for godkendelsespligtige landbrug har igen i 2002 været betydeligt over kravet på 50 %, idet 64 % af de godkendelsespligtige ejendomme blev besøgt i 2002. 5 kommuner har ikke overholdt tilsynsfrekvensen på landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold. De 5 kommunerne har besøgt under 50 % af landbrugene med erhvervsmæssigt dyrehold de sidste 3 år uanset om de godkendelsespligtige landbrug medregnes eller ej. Ingen af disse 5 kommuner er gengangere fra sidste år, og Skov- og Naturstyrelsen vil derfor i første omgang bede disse kommuner om en redegørelse, hvori indgår en beskrivelse af årsagen til, at de aftalte tilsyn ikke er nået. Fig. 2.23. Svinebrug med opbevaringskapacitet på fra 6-9 måneders gødningsproduktion på egen bedrift 1998-2002
I 2002 blev der igen udført mange tilsyn på landbrugsbedrifter med 6-9 måneders opbevaringskapacitet. Ifølge minimumsaftalen har der siden 1996 været et skærpet krav til tilsyn på disse bedrifter, så 100 % skulle tilses i løbet af en 3-årig periode. I de første år var tallene usikkert angivet og opmærksomheden på dette område ikke særlig stor. Oplysningerne i forrige figur stemmer ikke fuldstændigt overens med oplysningerne i tidligere tilsynsrapporter, idet enkelte kommuner har foretaget enkelte rettelser i de indberettede data. I 2000 var det første gang en 3-årig periode blev opgjort, og 32 kommuner viste sig ikke at have levet op til denne minimumsaftale. Dette skyldes hovedsageligt for få tilsyn i 1998-1999, da der i år 2000 blev foretaget en stor indsats på dette område. I perioden 2000-2002 er der på landsplan besøgt 2012 af disse svinebrug. I 2002 var der 1295 af disse svinebrug i alt, hvilket giver en gennemsnitlig tilsynsfrekvens på 155 %. 5 kommuner lever dog stadig ikke op til tilsynsfrekvensen på 100 %. 1 af disse 5 kommuner er genganger fra sidste års opgørelse, og Skov- og Naturstyrelsen vil derfor indkalde denne kommune til drøftelser med henblik på at indgå bindende aftaler om det fremtidige miljøtilsyn. Skov- og Naturstyrelsen vil overfor de 4 øvrige kommuner bede om en redegørelse, hvori indgår en beskrivelse af årsagen til, at de aftalte tilsyn ikke er nået. Pelsdyrfarme er omfattet af tilsynsreglerne vedrørende virksomheder omfattet af anmelde- og branchebekendtgørelser. Minimumsaftalen er fastlagt til minimum 50 % af virksomhederne i løbet af det pågældende og foregående år. Opgørelsen af pelsdyrfarme opgøres sammen med de øvrige virksomheder, men kan også opgøres separat. Fig. 2.24. Antal pelsdyrfarme og antallet af besøgte virksomheder i 2000, 2001 og 2002
Skulle tilsynsfrekvensen opgøres på pelsdyrfarme separat var den gennemsnitlige tilsynsfrekvens på 76 % i løbet af den seneste toårige periode, hvilket er over det generelle niveau for branche- og anmeldevirksomheder. Generelt vurderes tilsynsfrekvensen at være tilfredsstillende på pelsdyrfarme. Fig. 2.25. Antal godkendelser og godkendelsespligtige landbrug ifølge Miljøbeskyttelseslovens § 33
Det ses af den forrige figur at antallet af godkendelsespligtige brug fortsat stiger og mere end antallet af godkendte i alt. Ifølge listebekendtgørelsen skal alle godkendelsespligtige landbrug senest 1. januar 2003 have indsendt ansøgning om godkendelse. Kommunerne vil i årets tilsynstema for 2003 følge op på status vedrørende disse godkendelser. Den 15. december 2000 blev afstandskravene til f.eks. byzone, sommerhusområder, fremtidig byzone og samlet bebyggelse i landzonen skærpet væsentligt. Landbrug, der ansøger om udvidelse eller ændring, inden for de nye afstandskrav, kan ansøge om en godkendelse efter § 4 i husdyrgødningsbekendtgørelsen (Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.). De skærpede afstandskrav medførte i 2001 en forøgelse i kommunernes arbejde med disse godkendelser og et udvalg af kommunale miljømedarbejdere ønskede dette arbejde angivet separat i tilsynsberetningen. Indberetningen er fortsat i 2002. Da kommunerne ikke i løbet af 2001 var bekendt med, at der skulle foretages denne opdeling, er det ikke alle kommuner, der har haft mulighed for at foretage denne adskillelse. I 218 kommuner ud af landets 275 kommuner havde man i alt godkendt 142 landbrug efter § 4 i husdyrgødningsbekendtgørelsen i 2001. Antallet af godkendte virksomheder efter § 4 i husdyrgødningsbekendtgørelsen var i alt i disse kommuner 533 landbrug. I 2002 har alle 275 kommuner indberettet oplysninger om § 4 godkendelser. Indberetningen viser, at der i alt er 614 ejendomme med en lokaliseringsgodkendelse efter § 4 i husdyrgødningsbekendtgørelsen, og at der i 2002 blev godkendt 224 ejendomme. Fig. 2.26. Årsværk i kommunerne i 2002 fordelt på godkendelser, tilsyn og typer af landbrug.
Der har i alt været anvendt 160 årsværk i forbindelse med godkendelser og tilsyn på landbrug og pelsdyrfarme samt tilsyn med andet. Lidt over halvdelen anvendes i forbindelse med tilsyn på "øvrige landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold". Ca. 1/4 anvendes til tilsyn med efter vandløbsloven samt tilsyn med landbrug med ikke-erhvervsmæssigt dyrehold eller rådgivning og vejledning. Den sidste 1/4 anvendes til tilsyn på pelsdyrfarme og tilsyn og godkendelse af godkendelsespligtige landbrug og landbrug med § 4 godkendelse. I forhold til sidste år er der i 2002 er der anvendt flere årsværk til miljøgodkendelser efter § 33 idet denne arbejdsopgave er forøget fra 6,39 årsværk til 10,53 årsværk, hvilket afspejler det ekstra arbejde kommunerne har udført for at få godkendt alle godkendelsespligtige landbrug inden 1. januar 2003. Herudover er der kun få ændringer i anvendelsen af årsværk til de forskellige nævnte opgaver. Det skal dog nævnes at anvendt årsværk til tilsyn med "øvrige husdyrbrug" er forøget med næsten 2 årsværk ligesom det samlede antal årsværk er forøget med 2 årsværk. Kommunerne skulle i 2002 indrapportere alle godkendelsespligtige virksomheder, der vurderes at have en samlet ammoniakemission på over 10000 kg NH3. Baggrunden for dette er, at Danmark er forpligtiget til at give EU disse oplysninger i forbindelse med et samlet europæisk register EPER (European Pollutant Emission Register). For at få alle potententielle ejendomme med, blev det vejledende oplyst, at emissionen skønsmæssigt kunne beregnes som 20 kg NH3 per DE ved gyllesystemer og 50 kg NH3 per DE ved fast gødning/dybstrøelse. På baggrund af de indrapporterede tal har Skov- og Naturstyrelsen nærmere beregnet NH3 emissionen ud fra normtal for den pågældende husdyrproduktion og staldtype. Den beregnede emission blev sendt i høring hos virksomhedsejerne inden endelig indrapportering til EPER. Den næste indrapportering skal først ske i 2006 for emissionen i 2004. Oplysningerne kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside på : http://www.mst.dk/produkt/01030000.htm Fig. 2.27. Antal tilsynsbesøg på landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold og antallet af håndhævelsesreaktioner 1998-2002
Antallet af håndhævelsesreaktioner i forbindelse med tilsyn af landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold har været rimelig konstant de seneste år og forekommer ved ca. 40-45 % af tilsynene. Pelsdyrfarme er ikke medregnet i den forrige figur. Der har i 2002 været 1026 tilsyn på pelsdyrfarme og i ca. 61 % af tilfældene har der været en håndhævelsesreaktion, hvilket er meget tæt på tallene for 2001. Opdeles landbrugene er der i øvrigt ikke stor forskel på antallet af håndhævelsesreaktioner i forhold til antal tilsyn. På landbrug med godkendelsespligt har der været reaktioner i 44 % af tilsynsbesøgene, på landbrug med lokaliseringsgodkendelse er tallet 39 % og øvrige landbrug 41 %. Der er derimod en lille forskel på hvilken type reaktion kommunerne har anvendt. Skærpede reaktioner som påbud, forbud og politianmeldelser udgør 6-7 % af reaktionerne på pelsdyrfarme, godkendelsespligtige landbrug, ejendomme uden dyrehold og landbrug med § 4 godkendelse. På husdyrbrug i øvrigt udgør disse reaktioner 4½ %. Disse procenter kan ikke sammenlignes med tilsvarende angivelser i tilsynsberetningen for 2001, da henstillingerne ved procentberegningen sidste år ikke blev medregnet. Fig. 2.28. Antal og art af håndhævelsesreaktioner i forhold til landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold.
Ligesom i 2001 er kommunerne blevet pålagt at angive, hvilke emner der behandles i håndhævelserne og afgørelserne. En håndhævelse eller afgørelse kan indeholde flere emner og antallet af berørte emner kan derfor overstige det samlede antal reaktioner. Der har været enkelte rettelser til angivelserne for 2001, så derfor vises der både en figur fra 2001 og 2002 : Fig. 2.29. Emner der behandles i håndhævelserne og afgørelserne i 2001. Der er angivet i hvor mange % af tilsynene, der har været reaktioner omkring det pågældende emne. Der har i alt været 450 tilsyn på godkendelsespligtige brug, 369 tilsyn på ejendomme med lokaliseringsgodkendelser, 1046 tilsyn på pelsdyrfarme og 10911 tilsyn på øvrige landbrug. Klik her for at se Figur 2.29. Fig 2.30. Emner der behandles i håndhævelserne og afgørelserne i 2002. Der er angivet i hvor mange % af tilsynene, der har været reaktioner omkring det pågældende emne. Der har i alt været 456 tilsyn på godkendelsespligtige brug, 253 tilsyn på ejendomme med lokaliseringsgodkendelser, 1026 tilsyn på pelsdyrfarme og 9537 tilsyn på øvrige landbrug. Klik her for at se Figur 2.30. Det ses af forrige figur, at der i både 2001 og 2002 har været hyppigst reaktioner omkring gødningsbeholdere (incl. flydelag). Dette kan måske til en vis grad tilskrives, at kommunerne i forbindelse med årets tema i 2001 havde ekstra fokus på dette emne. Det næsthyppigste har været "andet", hvilket formodes i stor udstrækning at dække over reaktioner i henhold til vandløbsloven omkring f.eks. "bræmmer" samt reaktioner vedrørende opbevaring af pesticider, olietønder o.lign. Affald (opbevaring, bortskaffelse), oplag af "kompost" i marken og møddingspladsen (incl. afløb) er 3 emner, der også hyppigt har været reaktioner omkring. På visse områder er der betydelig forskel mellem hvor ofte der er reaktionen vedrørende et emne på forskellige typer brug. I både 2001 og 2002 har der været hyppigere reaktioner vedrørende fluer og "andet" på pelsdyrfarme. Derimod ser det ud til, at de mange reaktioner vedrørende møddingspladser på pelsdyrfarme i 2001 er kraftigt reduceret i 2002, sandsynligvis pga. de mange pelsdyrfarme som i de senere år har opsat gødningsrender på farmene for at imødekomme de kommende regler vedrørende gødningsopsamling på pelsdyrfarme. Antallet af dyr på bedriften har givet forholdsvis flere reaktioner på godkendelsespligtige landbrug. 2.5 Årets tema2.5.1 Tilsyn med udendørs husdyrhold.Kommunerne har i 2002 kunne deltage i det frivillige tema om udendørs husdyrhold. Spørgeskemaet er udsendt til samtlige 275 kommuner. 146 kommuner har helt eller delvist udfyldt spørgeskemaet og returneret det. 120 kommuner har angivet antal tilsyn, og i disse kommuner er der i alt ført tilsyn på 1389 ejendomme i forbindelse med årets tema. Af de deltagende kommuner har langt de fleste udført tilsynene til årets tema i forbindelse med de årlige tilsyn, der gives på landbrugsejendomme. Undersøgelsens resultater baseres derfor på tilfældige udvælgelser. 82% af kommunerne anser deres resultater for at være repræsentative mens 3% angiver, at problemerne er opsøgt; 15% af kommunerne svarede ikke på spørgsmålet. Hovedparten af tilsynene er foregået på kvægbedrifter. Manglende græsdække i folde, hvor dyrene har adgang i mere end 4 timer om dagen Kommunerne blev bl.a. bedt om at angive, hvor stor en del af græsdækket, der manglede på udendørs arealer uden fast bund , hvorpå der har været dyr inden for de sidste 14 dage i mere end 4 timer om dagen. For kvæg og ”andet” var det kun folde indenfor en afstand af ca. 300 meter fra ejendommen, som skulle medregnes. Græsdækket blev noteret i forhold til bedriftstype og bedriftsstørrelse. Der indgår i alt 1283 registreringer i denne undersøgelse, heraf er de 1042 bedrifter med kvæg (80%), 33 er sohold (3%), 8 er slagtesvin (1%) mens de sidste 200 betegnes som ”andet” end de førnævnte bedriftstyper (16%). Andet er f.eks. hestehold eller hønsehold.
I undersøgelsen er bedriftsstørrelserne inddelt i <15DE, 15-49DE, 50-99 DE og >100 DE. Undersøgelsen viser, at der ikke var betydende forskel i græsdækket på kvægbrug i forhold til bedriftens størrelse. Gennemsnittet for de forskellige bedriftsstørrelser varierede således: Mellem 70 og 77% af bedrifterne mangler under 2% af græsdækket, mellem 15 og 19% af bedrifterne mangler 2-5% græsdække, mellem 4 og 6% af bedrifterne mangler 5-15% græsdække, mellem 1 og 2% af bedrifterne mangler 15-50% græsdække mens der er mellem 0 og 4% af bedrifterne, hvor over halvdelen af græsdækket er væk. Langt de fleste bedrifter har dermed under 2% manglende græsdække. Det kan også konkluderes, at selv om visse bedrifter har store problemer med græsdækket er det ikke et gennemgående problem på kvægbedrifter. I den efterfølgende figur ses, at det er udendørs husdyrhold med svin, som giver størst problemer med græsdækket. Især slagtesvin er der store problemer med. I halvdelen af tilfældene manglede der over 50% af græsdækket. I 38% af tilfældene manglede der fra 15-50% græsdække. Ud af de 8 registrerede besætninger med slagtesvin er 1 på 15-49 DE, resten (7 stk.) er under 15 DE. Udendørs sohold har også problemer med at holde jorden græsdækket, men dog ikke i lige så udpræget grad som hos slagtesvinene. 18 (ca. halvdelen) af de ialt 33 sohold er under 15 DE mens der er 10 bedrifter på 15-49 DE, kun en enkelt bedrift findes i kategorien 50-99 DE, mens der er 4 bedrifter på over 100 DE. Af disse 4 store bedrifter har 2 problemer med manglende græsdække på 15-50%, de andre to har manglende græsdække på over 50% af arealet. På kvægbedrifter og ”andre bedrifter” er problemerne ikke gennemgående. Der er dog visse husdyrbrug (hhv. 5 og 9%), som mangler over 15% græsdække; ca. 3/4 af arealerne på kvægbedrifter og ”andre bedrifter”, har et græsdække på over 98%. Der er redegjort for fordelingen af dyreenheder på kvægbedrifter ovenfor. Problemerne med manglende græsdække på ”andre” bedrifter er udelukkende et problem på de små bedrifter under 49 DE. På de 5 store bedrifter over 50 DE, der er registreret, er der ikke problemer med græsdækket. Ud af de 1389 tilsyn har der været reaktioner i 725 (52%) tilfælde. Hvor der ikke er anført reaktioner i forbindelse med tilsynene, har der enten ikke været nogen grund til reaktion eller reaktionerne har været rettet mod andre forhold end græsdækket. I visse tilfælde kan det også være fordi, kommunerne har glemt at svare på spørgsmålet. I 666 tilfælde (91,9%) er der ført dialog med brugeren om græsdækket på arealer med udendørs husdyrhold. Der er i 42 tilfælde (5,8%) givet henstillinger i forbindelse med græsdækket, i 13 tilfælde (1,8%) er der givet indskærpelse, i 2 tilfælde (0,3%) er der givet påbud, der er ikke meddelt forbud, men der er indgivet politianmeldelse i 2 tilfælde. Dette ses på følgende figur.
Arealer uden græsdække eller fast bund, hvor dyrene har adgang i mindre end 4 timer om dagen. Denne type arealer kan f.eks. være transportveje og arealer udenfor stalddøren. På disse arealer kan der afsættes betydelige mængder husdyrgødning. Kommunerne blev bedt om at vurdere, hvor omfangsrig afsætningen af husdyrgødningen generelt er på arealer, hvor dyrene har adgang i mindre end 4 timer om dagen i forhold til arealerne uden græsdække i foldene, hvor dyrene har adgang i mere end 4 timer om dagen. Kommunerne blev bedt om at vurdere, om afsætningen var meget mindre (<10%), noget mindre (10-50%), lidt mindre (50-100%) eller større (over 100%) i forhold til arealerne, hvor dyrene går mere end 4 timer. Svarene kunne kategoriseres under ”kvæg” eller ”andet”. I undersøgelsen indgår 79 kvægbedrifter og 39 bedrifter med ”andet”.
Det ses af ovenstående figur, at afsætning af husdyrgødning på disse arealer ikke anses for det største problem. På de fleste bedrifter er det vurderet, at afsætningen er meget mindre (<10%) end den er på arealerne uden græsdække, hvor dyrene har adgang i mere end 4 timer om dagen. På 3 kvægbedrifter (3,8%), er afsætningen dog større. Arealer der evt. kunne betegnes som løbegårde og hvor der er udpræget manglende græsdække I undersøgelsen blev kommunerne bedt om at angive arealer, der evt. kunne betegnes som løbegårde og hvor der var udpræget manglende græsdække. Der blev givet oplysninger for i alt 38 tilfælde. I undersøgelsen om græsdække i løbegårde var kvægbrug igen den største gruppe, da der blev undersøgt 20 løbegårde med konventionelt kvægbrug (53%). Konventionelt hestehold udgør med 5 løbegårde 13%, mens økologisk kvægbrug med 3 løbegårde udgør 8%. 2 løbegårde blev registreret for hhv. konventionelt sohold, økologiske slagtesvin, konventionelle slagtesvin og økologisk ”andet” og udgør derfor hver 5% af det samlede antal løbegårde. Økologisk sohold og konventionelt ”andet” udgør hver 3% af de undersøgte løbegårde, da der her kun blev undersøgt en enkelt. Fordelingen kan ses på nedenstående figur:
For alle løbegårde blev registreret følgende:
Det blev endvidere registreret, hvilken reaktionstype græsdækket gav anledning til. I den efterfølgende figur ses en opsummering af de registrerede forhold for hver bedriftstype. Det kan ses, at to dyregrupper i gennemsnit er årsag til 100% manglende græsdække i de respektive løbegårde; det er hhv. økologisk sohold og økologisk slagtesvin. Der er dog forholdsvis få data fra hver bedriftstype (hhv. 1 og 2 brug). Tilsynet med løbegården til økologiske søer gav anledning til en henstilling fra kommunen til brugeren, mens tilstanden i de to løbegårde til økologiske slagtesvin gav anledning til hhv. en henstilling og et påbud om at få rettet op på løbegårdens tilstand. Græsdækket er størst i løbegårdene med ”andet” – økologiske såvel som konventionelle, her er hhv. det halve og en fjerdedel af det samlede areal uden græsdække. Det kan også læses i figuren, at dyrene i gennemsnit går i løbegårdene mellem 5 og 24 timer om dagen. De undersøgte løbegårde med økologisk sohold, konventionelt sohold, økologiske slagtesvin og gruppen konventionelt ”andet” er alle udsat for påvirkning fra dyrene 24 timer i døgnet. Konventionelt ”andet” er et "specialtilfælde", idet det drejer sig om en minkfarm, som kommunen har registreret som løbegård uden fast bund. Minkfarmen havde ingen gyllerender, og derfor har minkgødning og overfladevand bevirket at 25% af græsdækket er blevet afsvedet. I løbegårdene er der i gennemsnit mellem 5 og 172 DE/ha (dog helt op til 188 DE/ha, hvis konventionelt ”andet” regnes med). Ved tilsyn med løbegårde var der i 3 tilfælde ingen anledning til at påtale forholdene. I 18 tilfælde blev der ført dialog om forholdene; 10 løbegårde var årsag til en henstilling fra kommunens side. I 5 tilfælde blev påtalen indskærpet og der blev givet påbud i 2 tilfælde. Der blev ikke givet forbud i nogle af tilfældene. Der er ingen klar sammenhæng i omfanget af græsdække og hvilken reaktion der har været ved tilsynet. Dette er afbildet på nedenstående figur. I den efterfølgende figur er vist en oversigt over, hvor meget kvælstof der afsættes. Beregningerne er opdelt således, at der både er angivet, hvor meget kvælstof der afsættes på den del af løbegårdenes areal, som ikke har et beskyttende græsdække (og derfor er udsat for en øget udvaskningsrisiko), og den del der er græsdækket. I beregningerne indgår DE/ha [1], antal timer dyrene opholder sig på arealet samt græsdækket. Det er forudsat at der tilføres 100 kg N/DE pr år.
På figuren ses det, at der afsættes meget kvælstof på den bare jord. På de to konventionelle sohold afsættes der 28,3 kg N/ha/dag. Konventionelt sohold er sammen med konventionelt ”andet”, de to bedriftstyper, hvor der afsættes de største mængder af kvælstof pr ha pr dag i de undersøgte løbegårde. Årsagen skal findes i, at der for disse to bedriftstyper i gennemsnit fandtes hhv. 172,1 DE/ha og 187,5 DE/ha i løbegårdene. Grunden til at der afsættes 18,3 kg N/ha/dag på løbegårdene med økologisk sohold er en relativ stor dyretæthed sammenholdt med, at dyrene har adgang i 24 timer i døgnet. Da hele græsdækket er væk på denne bedriftstype, afsættes der kun kvælstof på bar jord. I forhold til de ovenfor beskrevede bedriftstyper, er der ikke de store problemer med økologisk kvægbrug, økologisk slagtesvin, konventionelt slagtesvin, konventionelt hestehold og økologisk ”andet”. Nedenstående diagram er en oversigt over N-bidraget fra tre dyregrupper, som er blevet registreret mindst 3 gange. Gennemsnittet for de enkelte bedriftstyper beregnet på summen af disse tal kan ikke sammenlignes direkte med det ovenstående søjlediagram. Der vil nemlig ikke kunne korrigeres for spændvidden i arealernes størrelse udfra prikdiagrammet nedenfor. Diagrammet viser N-tilførslen på 100% af en hektar og ikke som ovenfor på den del af arealet, som mangler græsdække. 2.aksen udgør manglende græsdække i det nedenstående diagram. Der er endvidere tilføjet logaritmisk tendenslinie for de tre dyregrupper. Hvordan kommunen ved tilsynet har tilrådet at løse problemerne med græsdække Kommunerne har givet de respektive ejere af husdyrbedrifterne en række løsningsforslag på problemer med manglende græsdække. Det er meget forskelligt, hvilke løsningsforslag, der foreslås på bedrifterne:
Konklusion Undersøgelsen viser, at de fleste arealer med udendørs husdyrhold har et tilfredsstillende græsdække. Undersøgelsen viser også, at der ved udendørs husdyrhold med svin er problemer med at opretholde et græsdække. Det fremgår af byggebladet for udendørs sohold at arealer til udendørs sohold skal være dækket af en effektiv græsbevoksning. Undtaget herfra er mindre arealer omkring sølehuller. Det er derfor klart utilfredsstillende at der i over 40 % af tilsynene er fundet et manglende græsdække på over 15 %, hvoraf de ca. 27 % havde over 50 % manglende græsdække. Det er også klart utilfredsstillende, at for udendørs slagtesvin har over 85 % af brugene et manglende græsdække på over 15 %, hvor 50 % af brugene har over 50 % manglende græsdække. Kommunerne bør på dette punkt håndhæve reglerne betydelig bedre og hvor det er nødvendigt anvende skærpede reaktioner. Det er muligt ved hjælp af tilstrækkelige arealer og flytning af hytter at sikre et tilstrækkeligt græsdække. På arealer, hvor kommunerne har været i tvivl om, hvorvidt arealet skulle betragtes som en løbegård, er der påvist eksempler med store husdyrtætheder. Når der derfor på konventionelt kvægbrug konstateres i gennemsnit en bestand på 82 DE/ha er det nødvendigt med en kort opholdstid og en efterfølgende lang periode uden husdyr. 82 DE/ha giver en daglig afsætning af ca. 23 kg N per ha. Det er Skov- og Naturstyrelsens opfattelse, at hvis der er husdyrtætheder i den størrelsesorden i længere perioder, således at et effektiv græsdække ikke kan opretholdes, skal arealet betragtes som løbegård med krav om fast bund og afløb. Såfremt der er arealer med en bestand på 82 DE/ha året rundt afsættes der ca. 8200 kg N per ha årligt, der enten tabes som ammoniak eller udvaskes af rodzonen. Til sammenligning svarer det til udvaskningen fra 132 ha almindelig landbrugsjord. Kommunerne bør derfor på arealer, hvor der er stor husdyrtæthed, enten håndhæve at arealerne kun anvendes kortvarigt således græsdækket ikke ødelægges eller stille krav om fast bund og afløb. Fodnoter[1] De enkelte løbegårde vægter i forhold til deres størrelse.
|
/p>
