| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøtilsyn 2002

3 Amtskommunernes miljøindsats

3.1 Miljøtilsynet i amtskommunerne
3.2 Amtskommunernes virksomhedstilsyn
   3.2.1 Tilsynet med samtlige registrerede virksomheder
   3.2.2 Tilsynet med de a-mærkede listevirksomheder
   3.2.3 Myndighedsreaktioner
3.3 Tilsyn med renseanlæg
   3.3.1 Tilsyn med renseanlæg
   3.3.2 Resultater af indberetningen
   3.3.3 Kravoverholdelse
   3.3.4 Konklusion
   3.3.5 Miljøstyrelsens opfølgning på overskridelserne
3.4 Tilsyn med vandløb og søer
   3.4.1 Tilsyn med vandløb
   3.4.2 Tilsyn med søer
   3.4.3 Sammenfatning og konklusion for vandløb og søer

3.1 Miljøtilsynet i amtskommunerne

Tilsynsopgaverne

Det amtskommunale miljøtilsyn omfatter de a-mærkede listevirksomheder, som typisk er de større godkendelsespligtige virksomheder og anlæg. Amterne fører desuden tilsyn med vindmøller og renseanlæg samt med de virksomheder og anlæg, som drives af kommunerne. Endvidere fører amterne tilsyn med deponeringer i råstofgrave og tidligere råstofgrave. Endelig har amterne ansvaret for overvågningen af miljøtilstanden i omgivelserne, herunder tilsynet med miljøets tilstand i vandløb, søer og kystnære havområder og i luft, jord og grundvand.

Tilsynsressourcerne

De 14 amter samt Københavns og Frederiksberg kommuner anvendte i 2002 i alt 364 årsværk til tilsynet. Udarbejdelse af godkendelser er medregnet heri. Herudover anvendte amterne til tilsynsarbejdet i alt 93,6 mio. kr. til fremmede tjenesteydelser, inklusive laboratorieanalyser o.l., der direkte kan henføres til tilsynet. I beløbet indgår ikke udgifter til f.eks. entreprenørarbejde eller lignende opgaver i forbindelse med selvhjælpshandlinger.

De anvendte ressourcer på tilsynsområderne er vist herunder, fordelt på tilsynsområderne og i alt.

Fig. 3.1 Amternes ressourceindsats til tilsynet i 2002, angivet i årsværk og procentvis af total. De tilsvarende angivelser for 2001 er vist i parentes.

Tilsynet med virksomhederne tegnede sig alene - jf. fig. 3.1 - for det forholdsvis største årværkforbrug og udgjorde tilsammen med tilsynet med miljøtilstanden i omgivelserne 83 % af det samlede årsværkforbrug.

Den største udgiftspost til fremmede tjenesteydelser var tilsynet med miljøtilstanden i omgivelserne – i alt 57 % af de samlede udgifter.

Udviklingen i antal årsværk til tilsynsområderne

Amternes årsværk til tilsyn i perioden 1995 til 2002 er vist i fig. 3.2. Efter en svagt stigende tendens i perioden frem til 1998 er der over de seneste fire år sket et fald, som samlet drejer sig om ca. 80 årsværk. Dette fald fordeler sig med 28 årsværk færre på virksomhedstilsynet, 8 årsværk færre på tilsynet med renseanlæg, 31 årsværk færre på tilsynet med miljøtilstanden i omgivelserne og 13 årsværk færre på andet tilsyn.

Fig. 3.2 Amternes forbrug af årsværk til tilsyn 1995-2002.

Udviklingen i forbruget af fremmede tjenesteydelser

Amternes forbrug af fremmede tjenesteydelser til tilsynet i årene 1995 til 2002 er vist i fig. 3.3.

Samlet set er der det seneste år sket en stigning på ca. 5 mio. kr. - jf. også fig. 3.1 - hvilket hovedsageligt har været øgede udgifter til tilsynet med miljøtilstanden i omgivelserne og stort set svarende til faldet året forud.

Fig. 3.3 Udgifter til fremmede tjenesteydelser til tilsynet 1995 – 2002

3.2 Amtskommunernes virksomhedstilsyn

Det virksomhedstilsyn, amterne udfører, omfatter tilsynet med private a-mærkede listevirksomheder samt tilsynet med alle kommunalt drevne listevirksomheder og ikke-listevirksomheder. Udarbejdelse af godkendelser til listevirksomhederne indgår i nedenstående opgørelser.

3.2.1 Tilsynet med samtlige registrerede virksomheder

Ressourcerne til virksomhedstilsynet.

I fig. 3.4 er amternes forbrug af årsværk til virksomhedstilsynet opstillet i stigende rækkefølge. Med undtagelse af Frederiksberg Kommune og Bornholms Amt ligger forbruget af årsværk til virksomhedstilsynet mellem 6 og 17 årsværk pr. amt, hvilket svarer til situationen i 2001

Fig. 3.4 Amternes forbrug af årsværk til det samlede virksomhedstilsyn i 2002.

I fig. 3.5 er tilsvarende amternes forbrug af fremmede tjenesteydelser til virksomhedstilsynet opstillet i stigende rækkefølge. Det fremgår, at forbruget varierer fra ingen eller få udgifter op til ca. 1.7 mio. kr.

Fig. 3.5 Amternes forbrug af fremmede tjenesteydelser til det samlede virksomhedstilsyn i 2002.

Tilsynet med virksomhederne

Antallet af registrerede virksomheder i de enkelte amter er vist i fig. 3.6 samt antal besøgte heraf og antal tilsyn i alt. Registrerede virksomheder omfatter samtlige a-mærkede virksomheder samt kommunalt drevne virksomheder, som amtet jf. lovgivningen fører tilsyn med.

Fig. 3.6 registrerede virksomheder, besøgte virksomheder og antal tilsynsbesøg i 2002

Det ses af fig. 3.6, at der stort set er sammenhæng mellem antal virksomheder og besøgte virksomheder. Med hensyn til tilsynsbesøg skiller enkelte amter sig ud med et forholdsvis stort antal tilsynsbesøg.

Udviklingen i virksomhedstilsynet

Det samlede antal registrerede virksomheder i amterne udgjorde i 2002 i alt 3.833 virksomheder, hvilket er 71 virksomheder flere end i 2001. Af de registrerede virksomheder blev 2.262 virksomheder – svarende til 59 % af virksomhederne - tilset i 2002. De tilsete virksomheder modtog i alt 4.298 tilsynsbesøg.

Udviklingen i antallet af registrerede virksomheder samt antallet af besøgte virksomheder i perioden siden 1994 er vist i fig. 3.7. Endvidere er vist udviklingen i andelen af besøgte virksomheder over årene.

Fig. 3.7 Totale antal registrerede virksomheder samt antal og procent besøgte virksomheder 1994 – 2002.

Som det fremgår af fig. 3.7 viser såvel antal virksomheder som antal besøgte virksomheder en let stigende tendens over de seneste tre år. Det lille procentvise fald i tilsynsfrekvensen det seneste år skyldes alene en lidt større udvikling i antallet af virksomheder end i antal besøgte virksomheder.

3.2.2 Tilsynet med de a-mærkede listevirksomheder

Virksomheder og godkendelser

En del af de registrerede virksomheder er a-mærkede listevirksomheder. Disse udgjorde ved udgangen af 2002 i alt 2.192 virksomheder, hvilket er 79 færre virksomheder end året før.

Af de 2.192 a-mærkede listevirksomheder havde i alt 1.932 virksomheder en godkendelse ved udgangen af 2002, hvilket er 15 mere end året før. Der blev i 2002 i alt udarbejdet 445 godkendelser til a-mærkede virksomheder, hvilket er 115 godkendelser færre end året før.

Ressourcerne til tilsynet med de a-mærkede listevirksomheder

I tabellen, fig. 3.8 er vist de anvendte ressourcer til tilsynet med de a-mærkede listevirksomheder. Ressourcerne til tilsynet med ferskvandsdambrugene, som er en del af de a-mærkede listevirksomheder, er angivet særskilt.

Ressourceforbruget er endvidere opdelt på udarbejdelsen af virksomheds-godkendelser og på selve tilsynet.

Fig. 3.8 Amternes ressourceforbrug til tilsynet med a-mrk. listevirksomheder i 2002. De tilsvarende tal for 2001 er vist i parentes.

Det samlede forbrug af årsværk - i alt 145 årsværk - til tilsynsopgaven med de 2.192 a-mærkede listevirksomheder fordeler sig med 48 % på udarbejdelse af godkendelser og 52 % på selve tilsynet. Udgiften på i alt 7.867.034 kr. til fremmede tjenesteydelser fordeler sig med 18 % på godkendelsesarbejdet og 82 % på selve tilsynet. Det fremgår af fig. 3.8, at der det seneste år er sket et fald i forbruget af ressourcer til godkendelsesarbejdet på 10 årsværk og ca. 1.7 mio. kr.

Ressourcerne til tilsynet med ferskvandsdambrugene

Ferskvandsdambrugene er en del af de a-mærkede listevirksomheder. Amternes forbrug af årsværk i 2002 til tilsynet med ferskvandsdambrug - i alt 19 årsværk jf. fig. 3.8 - udgjorde 13,1 % af det samlede forbrug af årsværk til tilsynet med de a-mærkede listevirksomheder. Forbruget af fremmede tjenesteydelser til tilsynet med ferskvandsdambrugene - i alt 1.148.325 kr. - udgjorde 14,6 % af det samlede forbrug af fremmede tjenesteydelser til tilsynet med de a-mærkede listevirksomheder.

Udviklingen i tilsynet med de a-mærkede listevirksomheder

I 2002 blev i alt tilset 1.573 af de a-mærkede listevirksomheder, svarende til 72 % af virksomhederne. Dette er en fald på 2 % i forhold til året før. For de enkelte amter varierer tilsynsfrekvensen mellem 47 % og 100 %.

Mange af de a-mærkede virksomheder besøges flere gange årligt. I 2002 blev der således gennemført 3.396 besøg imod 3.254 besøg året før.

Udviklingen i antal a-mærkede listevirksomheder og antal besøgte heraf er vist i fig. 3.9 for årene 1994-2002. Endvidere er vist den procentvise udvikling i andelen af besøgte virksomheder over årene.

Fig. 3.9 Antal a-mrk. listevirksomheder og besøgte heraf i årene 1994-2002.

Det ses af fig. 3.9, at der i de senere år har været et fortsat fald i antal a-mærkede virksomheder og tilsvarende et fald i antal besøgte virksomheder. Tilsynsfrekvensen med de a-mærkede virksomheder ligger af samme grund nogenlunde stabilt - omkring 70 %.

Tilsynet med de i-mærkede listevirksomheder.

En del listevirksomheder er i-mærkede, dvs. godkendt med udgangspunkt i EU's godkendelsesordning. Størstedelen af disse virksomheder er dog samtidigt a-mærkede.

Ved udgangen af 2002 var der i alt 493 i-mærkede listevirksomheder. Heraf blev i alt 381 virksomheder tilset i 2002, svarende til 77 % af virksomhederne. I alt gennemførtes 1.065 tilsyn på disse virksomheder.

3.2.2.1 Tilsynet med ferskvandsdambrug

Ferskvandsdambrugene udgør en del af de a-mærkede listevirksomheder. For 2002 har amterne indberettet oplysninger om 361 dambrug, hvilket er et fald på 9 dambrug i forhold til 2001. Af de registrerede dambrug havde 122 en godkendelse ved udgangen af 2002. Heraf blev 10 godkendelser meddelt i 2002. 222 dambrug reguleres endnu efter bestemmelserne i dambrugsbekendtgørelsen, Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 204 af 31. marts 1998, og mangler således godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven. 15 dambrug reguleres i henhold til påbud.

Tilsynet med dambrugene er fastlagt i dambrugsbekendtgørelsens § 15, og omfatter mindst et årligt besøg ved alle dambrug i amtskommunen. Ved besøget kontrolleres indretnings- og driftsmæssige forhold, og der foretages bedømmelse biologiske vandløbskvalitet ved dambruget. Endvidere bør amterne udtage slam- og vandprøver til analyse.

Som et led i tilsynet skal dambrugerne endvidere hvert år inden 1. februar indsende en opgørelse af driftsjournalen med bl.a. oplysninger om årets produktion, anvendte fodertyper, foderforbrugets størrelse, mængden af forbrugte stoffer til sygdomsbekæmpelse samt resultaterne af dambrugets egenkontrol.

Resultaterne af de amtslige tilsyn indberettes til Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen via de amtslige rapporter om det generelle miljøtilsyn, tilsynet med dambrug i henhold til dambrugsbekendtgørelsen og indberetningerne til det nationale overvågningsprogram, NOVA2003.

I alt var 361 dambrug i drift i 2002, og der blev ført tilsyn med alle i løbet af året. Tilsynsaktiviteten omfatter både tilsyn med dambrugenes drift og indretning og tilsyn med vandløbskvaliteten opstrøms og nedstrøms dambrugenes spildevandsudledning.

Amterne har for 2002 indberettet, at der er udført udvidede belastningsundersøgelser ved 17 dambrug, hvor der udtaget i alt 120 supplerende sæt vandprøver. Der er stor variation amterne imellem ved valg af strategi for og omfanget af belastningsundersøgelserne. Nogle amter udtager kun enkelte prøver som supplement til dambrugets egenkontrol, mens andre amter har udtaget op til 12 supplerende prøver. Omfanget af amternes belastningsundersøgelser er aftaget væsentligt gennem de senere år. I 1995 udtog amterne 274 sæt prøver ved 73 dambrug.

Foderforbrug.

I medfør af dambrugsbekendtgørelsen, som trådte i kraft i 1989, fastsatte amterne det årligt højst tilladelige foderforbrug på dambrugene. Afgørelse herom kunne påklages, og i løbet af 1991 og 1992 blev de fleste afgørelser endeligt afgjort i klagesystemet.

Udviklingen i dambrugenes foderforbrug er vist i fig. 3.10, og det ses, at der i årene efter bekendtgørelsens ikrafttræden var et stort merforbrug af foder i forhold til det tilladte. Konsekvent håndhævelse af det tilladte foderforbrug har nu ført til, at foderforbruget i det store og hele nu er i overensstemmelse med det tilladte.

Fig. 3.10 Udviklingen i dambrugenes tilladte, faktiske og ikke-tilladte foderforbrug samt foderkvotient i perioden 1990 – 2002.

Klik her for at se Fig. 3.10

Foderkvotient

Udviklingen i foderkvotienten (den mængde foder der medgår til produktion af 1 kg fisk) er vist på fig. 3.10 Det fremgår, at foderkvotienten siden 1990 og frem til 2002 er blevet reduceret fra ca. 1,2 til ca. 0,9, hvilket medfører en væsentlig reduktion i udledningen af forurenende stoffer, da foderet hermed udnyttes langt mere effektivt. Dambrugsbekendgørelsen stiller krav om, at foderkvotienten på årsbasis ikke må overstige 1,0.

Påvirkning af vandløbskvaliteten.

Vandløbskvaliteten opstrøms og nedstrøms dambrugene i 2002 er vist i fig. 3.11.

Værdierne refererer til Dansk vandløbsfaunaindeks (DVFI), hvor faunaklasse 1 angiver et ensidigt eller manglende dyreliv, og faunaklasse 7 angiver et meget varieret dyreliv. Det fremgår, at den økologiske tilstand i vandløbene opstrøms dambrugene generelt er bedre end nedstrøms. Mange dambrug giver således anledning til en negativ påvirkning af vandløbskvaliteten. I 2002 forringede ca. 29% af de undersøgte dambrug den økologiske tilstand i vandløbene, heraf 6% med stærk påvirkning. Ved en påvirkning forstås, at der er en faunaklasse i forskel op- og nedstrøms dambruget. Ved stærk påvirkning er vandløbskvaliteten ændret svarende til 2 faunaklasser på den nedstrøms station i forhold til den opstrøms liggende station. Ved 43 dambrug (12%) var vandløbskvaliteten i 2002 bedre nedstrøms dambruget end opstrøms.

Ved henholdsvis 9% af stationerne opstrøms og 5% af stationerne nedstrøms dambrugene foreligger der ikke oplysninger om vandløbskvaliteten. Det skyldes enten, at bedømmelsen ikke er foretaget eller, at dambruget ligger ved et kildevæld eller vandboring, hvor vandløbskvaliteten ikke har kunnet bedømmes.

Ved forureningsbedømmelserne af dambrugene undersøges tilstanden i vandløbet opstrøms og nedstrøms dambrugets udledning. Frem til og med 1998 foretoges forureningsgradsundersøgelser med udgangspunkt i Landbrugsministeriets vejledning fra 1970 (saprobiesystemet). Siden 1999 har det været obligatorisk at anvende Miljøstyrelsens vejledning til biologisk bedømmelse af vandløbkvalitet fra 1998, Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI).

Fig. 3.11 Vandløbskvaliteten opstrøms og nedstrøms dambrugene i 2002.

Vandløbsbedømmelserne anvendes som grundlag for en administrativ vurdering af hvorvidt kvalitetsmålsætningen for vandløbet i amtets regionplan er opfyldt eller ej. Stort set alle vandløbsstrækninger omkring dambrugene er i målsat som laksefiskevand (B målsætning), der forudsætter en vandløbskvalitet svarende til mindst faunaklasse 5 (DVFI) eller forureningsgrad II efter saprobiesystemet.

Udviklingen i opfyldelsen af kvalitetsmålsætningerne på vandløbsstrækningerne opstrøms og nedstrøms dambrugene i perioden 1989 til 2002 er vist på fig. 3.12.

Det fremgår, at regionplanernes målsætninger opfyldt neden for 55% af dambrugene i 2002 i forhold til 14% i 1989. I samme periode er tilstanden oven for dambrugene forbedret fra 54% til opfyldelse af målsætningerne ved 67% dambrugene. Fig. 3.12 viser således, at siden dambrugsbekendtgørelsen trådte i kraft i 1989 er der sket en betydelig forbedring af vandløbskvaliteten nedstrøms dambrugene, og dambrugenes påvirkning af miljøforholdene i vandløbene er blevet væsentligt mindre. Endnu resterer der dog en del dambrug, hvor tilstanden neden for dambrugene og påvirkningen af vandløbene ikke er acceptabel.

Skov- og Naturstyrelsen forventer, at amterne i forbindelse den igangværende behandling af dambrugenes ansøgninger om miljøgodkendelse sikrer, at regionplanens målsætninger for de berørte vandløbsstrækninger i højere grad kan opfyldes fremover.

Udlederkrav.

I medfør af dambrugsbekendtgørelsen er dambrugene pålagt enten at udtage 2 eller 6 samhørende prøver af indløbsvandet og udløbsvandet med henblik på at kontrollere at dambrugets drift ikke giver anledning til at bekendtgørelsens udlederkrav overskrides. For dambrug, hvor der er udtaget 6 eller flere prøver (inkl. resultater af amternes belastningsundersøgelser) kan der foretages en statistisk kontrol af, hvorvidt udlederkravene kan anses for overholdt.

Fig. 3.12 Udviklingen i vandløbskvaliteten opstrøms og nedstrøms dambrugene i perioden 1989 – 2002.

For 2002 foreligger der oplysning om overholdelse af udlederkrav fra 350 dambrug, hvoraf der på 152 dambrug er udtaget 6 eller flere sæt samhørende prøver. Resultatvurderingen af dambrugenes udledning i forhold til dambrugsbekendtgørelsens udlederkrav er vist i fig. 3.13, hvoraf fremgår, at for langt størsteparten af dambrugene (78% eller flere), hvor der kunne foretages en statistisk kontrol af analyseresultaterne, overholdes udlederkravene. For de resterende dambrug, hvor vurderingen sker på grundlag af enkeltprøver havde ca. 70% af dambrugene ikke problemer med at overholde de vejledende udlederkravværdier. På 0,5 % af alle dambrug var udlederkravværdierne for de enkelte parametre ikke overholdt i nogen af de udtagne prøver.

Generelt ligger overholdelsen af udlederkravene i 2002 på et lidt lavere niveau i forhold til 2001. I 2001 overholdtes udlederkravene på 83% af dambrugene, hvor der kunne foretages en statistisk kontrol af analyseresultaterne.

Fig. 3.13 Overholdelse af udlederkrav på ferskvandsdambrug i 2002.

Udlederkravene for dambrug er vejledende er derfor ikke strafbehæftede, som i mange tilfælde på renseanlæg. Dambrugeren skal dog tilrettelægge driften således, at kravene ikke overskrides.

3.2.3 Myndighedsreaktioner

I fig. 3.14 er vist amternes myndighedsreaktioner – såvel håndhævelser som afgørelser - i forbindelse med tilsynet i 2002. For håndhævelser er de tilsvarende antal for 2001 angivet i parenteser.

Fig. 3.14 Amternes myndighedsreaktioner i 2002 (2001-håndhævelser i parentes).

Det samlede antal myndighedsreaktioner i 2002 - når undtages påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 41 b - var 1.073 reaktioner imod 1.233 reaktioner året før.

Henstillinger, indskærpelser og politianmeldelser udgjorde i alt 1.042 håndhævelsesreaktioner. Heraf fandt langt de fleste sted i forbindelse med tilsynet med a-mrk. listevirksomheder – inkl. dambrugene. Disse reaktioner – 860 i alt - tegnede sig for 83 % af de nævnte håndhævelsesreaktioner.

I fig. 3.15 er der – fordelt på kategorier og i alt - vist en sammenligning af antallet af myndighedsreaktioner i 2002 med de tilsvarende reaktioner i de fire foregående år. Reaktionerne er ekskl. påbud efter Mbl. § 41 b.

Fig. 3.15 Myndighedsreaktioner 1998 – 2002, fordelt på kategorier og i alt.

I forhold til 2001 er der jf. fig. 3.15 over de seneste 3 år sket et fald i det samlede antal myndighedsreaktioner- alene i 2002 i alt 160 færre myndighedsreaktioner i forhold til året før. Særlig markant er faldet i antal indskærpelser - fra 619 indskærpelser i 2001 til 506 indskærpelser i 2002. Endvidere kan der konstateres et fald i antal politianmeldelser over de seneste 3 år, fra 48 anmeldelser i 2000, 29 anmeldelser i 2001 og 17 anmeldelser i 2002. Dermed udgjorde politianmeldelser i 2002 i alt 1,6 % af myndighedsreaktionerne.

3.3 Tilsyn med renseanlæg

Siden 1974 har amterne ført tilsyn med de kommunale spildevandsanlæg. I 1986 vedtog Folketinget en beslutning om, at alle ulovlige udledninger skulle stoppes.

Dette førte til, at der i 1986 mellem Miljøstyrelsen og Amtsrådsforeningen blev aftalt, at amterne fremover årligt skulle indberette tilsynsresultaterne for de kommunale spildevandsanlæg til Miljøstyrelsen. I 1987 indberettede amterne for første gang resultaterne af tilsynet med de kommunale renseanlæg og indsatsen for at få stoppet de ulovlige udledninger. Denne indberetning er nu foregået i 16 år, og de seneste resultater, der vedrører 2002, er indberettet i 2003.

3.3.1 Tilsyn med renseanlæg

Indberettede data indeholder oplysninger om antallet af kommunale renseanlæg i hvert amt. Hvert amt oplyser antallet af tilsynsbesøg, om der er overskridelser i forhold til de fastsatte krav, og såfremt dette er tilfældet, hvilke konsekvenser det har for vandområderne. Som en del af tilsynet indberettes yderligere, hvilke sanktioner amterne har foretaget, når et anlæg ikke har overholdt udledningstilladelsen.

I indberetningen er desuden skelnet mellem fem typer håndhævelse i forbindelse med overskridelse af udlederkravene. Disse betegnes retlig lovliggørelse, henstilling, påbud, indskærpelse og politianmeldelse.

De renseanlæg, hvor der er sket overskridelse af udledningstilladelsen, men hvor der ikke er foretaget nogen af de ovennævnte håndhævelser, placeres under kategorien ”andet”. Denne kategori anvendes i de tilfælde, hvor anlæg er under indkøring, ombygning eller udbygning. Endvidere anvendes kategorien ved anlæg, der er nedlagt i løbet af 2002, og anlæg, der skal nedlægges i 2003. Tilsvarende gælder for de anlæg, hvor amtet har vurderet, at overskridelsen er af underordnet betydning, eller hvor amtet ikke har samtlige analyseparametre. Endelig de anlæg, hvor amtet har vurderet, at kommunen på eget initiativ har forbedret forholdene, og i tilfælde, hvor der har været tale om uhensigtsmæssige driftsforhold. Det skal bemærkes, at der for nogle få anlæg med registreret overskridelse ikke er angivet, hvordan der håndhæves, eller årsag til, at der ikke håndhæves.

3.3.2 Resultater af indberetningen

I tilsynsindberetningerne for 2002 er der i alt registreret 1.064 kommunale renseanlæg. Der er en mindre afvigelse i forhold til det antal, der er indberettet i forbindelse med Vandmiljøplanens Overvågningsprogram. Amterne gennemførte i 2002 alt 1.998 tilsynsbesøg på 991 af de 1.064 anlæg, svarende til at anlæggene gennemsnitligt er besøgt ca. 2 gange om året.

Af de 1.064 kommunale renseanlæg er der på de 976 foretaget en kontrolberegning af, om udledningstilladelsens stillede vilkår overholdes. Resultaterne viser, at der på 69 anlæg er overskridelse af et eller flere krav, svarende til 6,5 % af det totale antal kommunale renseanlæg, og svarende til 7,1 % af de kommunale renseanlæg med kontrollerede krav. Grunden til, at ikke alle renseanlæg med en udledningstilladelse er blevet kontrolleret, er, at anlægget er blevet nedlagt i kontrolperioden (2002), at der er for få analyseværdier til at kunne foretage en acceptabel beregningsanalyse, eller at der til anlægget ikke er stillet krav, f.eks. nedsivningsanlæg.

Af fig. 3.16 fremgår antallet af kommunale renseanlæg og tilsvarende antallet af renseanlæg med kravoverskridelser opdelt på amter.

Fig. 3.16 Det totale antal kommunale renseanlæg og herunder antal anlæg med kravoverskridelser opdelt på amter, 2002.

Klik her for at se Fig. 3.16

Antallet af overskridelser i procent af antal anlæg med kontrollerede krav var fra 1989 til 1995 faldet fra 39% til 25%, men steg i 1996 til 30 %. I 1997 faldt antallet til 20 % og er siden faldet yderligere, således at antallet af overskridelser i procent af anlæg med kontrollerede krav i 2002 var 7,1 %.

Fig. 3.17 viser det totale antal kommunale renseanlæg, antallet af anlæg med kontrollerede krav og antallet af renseanlæg med overskridelser for perioden 1989-2002 for hele landet.

Fig. 3.17 Udviklingen i det totale antal kommunale renseanlæg med kontrolledere krav og antallet af anlæg med overskridelser for hele landet opgjort for perioden 1989-2002.

Klik her for at se Fig. 3.17

Det ses af figur 3.17, at antallet af anlæg med overskridelser er det laveste, der er konstateret i perioden 1989-2002.

Som en del af indberetningen har amterne vurderet, hvilke påvirkninger kravoverskridelserne har på vandområderne. Påvirkningen fordeler sig procentmæssigt som følgende:

1. 1 % af overskridelserne er angivet med en påvirkning, der vurderes at have en betydning generelt for vandkvaliteten i vandområdet, hvortil der udledes.
2. 7 % af overskridelserne er angivet med en påvirkning, der vurderes at have betydning for vandkvaliteten i en større, men begrænset del af vandområdet, hvortil der udledes.
3. 48 % af overskridelserne er angivet med en påvirkning, der vurderes kun at have betydning for vandkvaliteten lokalt omkring udledningsstedet.
4. 44 % af overskridelserne er vurderet ikke at have nogen påvirkning.

På baggrund af amternes vurdering af overskridelsernes størrelse og deres påvirkning af vandområderne følges op over for de anlæg, der overskrider.

Der er i alt foretaget 55 håndhævelser i form af henstilling, påbud, indskærpelse, retlig lovliggørelse og politianmeldelse. For de resterende 14 anlæg er der tale om forhold som beskrevet under kategorien “Andet”.

På nedenstående fig. 3.18 fremgår, hvorledes håndhævelserne fordeler sig amtsvis.

Fig. 3.18 Håndhævelsernes fordeling for hvert amt, 2002.

Klik her for at se Fig. 3.18

I 2002 har amterne foretaget følgende håndhævelser som reaktion på ovennævnte:

• 27 anlæg (39 %) har fået henstillinger
• 26 anlæg (38 %) har fået indskærpelser
• 1 anlæg (1 %) har fået retlige lovliggørelser
• 1 anlæg (1 %) er politianmeldt
• 14 anlæg (21 %) er kommenteret svarende til kategorien “Andet”.

Ingen af anlæggene har fået påbud.

Det skal bemærkes, at nogle amter har angivet flere håndhævelser om samme anlæg. I det ovenstående er kun medtaget en håndhævelse pr. anlæg. Det drejer sig typisk om anlæg, der først har fået en henstilling og så senere inden for samme år har fået påbud eller indskærpelse.

3.3.3 Kravoverholdelse

Som det fremgår af ovenstående, har 69 kommunale renseanlæg i 2002 overskredet deres udledningstilladelse. Af de 69 anlæg har 21 renseanlæg overskredet deres udledningstilladelse i 2 år eller mere. Det vil modsat sige, at 48 renseanlæg kun har haft overskridelse i 2002 og ikke i 2001. Dette udelukker ikke, at et anlæg på et tidligere tidspunkt kan have overskredet udledningstilladelsen.

Af nedenstående tabel, fig. 3.19, fremgår antallet af renseanlæg, der har overskredet i 2,3,4 og 5 år i træk eller mere, fordelt amtsvis. Tilsvarende fremgår antal anlæg med engangsoverskridelse, dvs. i 2002.

Fig. 3.19 Amtsvis opdeling af overskridelser for 2002 for anlæg med overskridelser i mere end fem år i træk ned til enkeltoverskridelser i 2002.

3.3.4. Konklusion

Sammenfattende kan det af amternes indberetninger konstateres, at det i 2002 var 7,1 % af anlæg med kontrollerede krav, svarende til 69 af renseanlæggene, der ikke overholdt deres udledningstilladelse.

Den nærmere analyse af de 69 ulovlige udledere viste, at heraf havde 48 anlæg overskredet et eller flere krav i det seneste år, dvs. i 2002, 14 anlæg i hvert af de seneste to år, 3 i hvert af de seneste tre år, 3 i hvert af de seneste fire år og 1 i hvert af de seneste fem år eller mere.

Antallet af overskridelser i procent af antal anlæg med kontrollerede krav var fra 1989 til 1995 faldet fra 39 % til 25 %, men steg i 1996 til 30 %. I 1997 faldt antallet til 20 % og er siden faldet yderligere, således at antallet i 2002 var 7,1 %, hvilket er det hidtil laveste. Særligt for anlæg med flerårige overskridelser er der sket et relativt stort fald gennem de seneste 2-3 år. I 1998 var det således 32 % af det samlede antal anlæg med overskridelser, der havde overskredet i tre år i træk eller mere. I 1999 var den tilsvarende andel 17 %, mens det i 2001 og 2002 var henholdsvis 13 % og 10 % af alle anlæg med overskridelser, der havde overskredet i tre år i træk eller mere.

3.3.5. Miljøstyrelsens opfølgning på overskridelserne

Miljøstyrelsen har siden 1995 opfordret amterne til en skærpet opmærksomhed på håndhævelsen over for de kommunale renseanlæg og har anvist en række løsningsmuligheder til nedbringelse af antallet af anlæg med overskridelse af udledningstilladelser. Da tilsynsresultaterne for 1996 og 1997 fortsat viste et stort antal overskridelser, bad Miljøstyrelsen i 1998 amterne om redegørelser for i alt 43 anlæg med flerårige overskridelser.

Samtidig blev amterne orienteret om, at styrelsen selv overvejede politianmeldelser af berørte kommuner. Endvidere blev amterne orienteret om, at styrelsen ville vurdere, om der var grundlag for at anmode Indenrigsministeriet om en undersøgelse af, hvorvidt der i enkelte amter forelå embedssvigt efter reglerne i den kommunale styrelseslov.

Da der fortsat efter 1998 var en række af anlæggene med de mangeårige overskridelser tilbage, bad Miljøstyrelsen om supplerende redegørelser og status for disse anlæg.

På baggrund af amternes redegørelser indgav Miljøstyrelsen i februar 2000 politianmeldelse mod fire kommuner for ulovlig udledning fra i alt fem renseanlæg. For tre af disse anlæg bad Miljøstyrelsen Indenrigsministeriet, nu Indenrigs- og Sundhedsministeriet, om at undersøge, om der i tre amter foreligger embedssvigt efter reglerne i den kommunale styrelseslov for utilstrækkeligt tilsyn.

Overvejelserne i straffesagerne mod de fire kommuner er endnu ikke afsluttet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i breve af 12. juni 2003 udtalt, at ministeriet for de to amters vedkommende er enig med Miljøstyrelsen i, at disse amter har tilsidesat tilsynsforpligtelsen med de pågældende renseanlæg. Ministeriet finder dog, som sagerne foreligger oplyst, ikke grundlag for at fastslå, at de daværende medlemmer af de pågældende amtsråd har gjort sig skyldig i grov tilsidesættelse af tilsynspligten med renseanlæggene, og ministeriet vil derfor ikke foretage sig videre i de to sager.

For det tredje amts vedkommende er sagen behandlet af Justitsministeriet, der i brev af 19. december 2003 til Miljøstyrelsen har udtalt, at ministeriet kan tilslutte sig Miljøstyrelsens vurdering af, at amtet i perioden 1994-1998 har tilsidesat den tilsynsforpligtelse med renseanlægget, som påhviler amtet i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 66, stk. 4. Det er videre Justitsministeriets vurdering, at strafansvaret i sagen jf. lov om kommunernes styrelse er forældet, hvorfor ministeriet allerede af den grund ikke har fundet anledning til at tage stilling til, om der i medfør af den nævnte lov kunne være grundlag for at indgive begæring om påtale mod de daværende medlemmer af det pågældende amtsråd. Justitsministeriet vil derfor ikke foretage sig videre i sagen.

Som fortsat opfølgning over for anlæg med flerårige overskridelser bad Miljøstyrelsen i 2001 og 2002 amterne om redegørelse for anlæg, der havde overskredet i tre år i træk eller mere, vurderet ud fra tilsynsresultaterne for henholdsvis 1999 og 2000. Vurderet ud fra amternes redegørelser for disse anlæg har Miljøstyrelsen ikke fundet grundlag for at iværksætte yderligere tiltag. Dog har Miljøstyrelsen primo 2004 bedt om en redegørelse for ét af disse anlæg. Anlægget har inkl. 2002 overskredet i mere end fem år.

Det er Miljøstyrelsens opfattelse, at amterne gennem en håndhævelse, der har været mere konsekvent end tidligere, har fået nedbragt antallet af kommunale renseanlæg, der overskrider udledningstilladelsen, væsentligt gennem de seneste 3-4 år. Det er Miljøstyrelsens indtryk, at dette blandt andet kan tilskrives en øget fokus i amterne på anlæg, der udleder ulovligt.

Miljøstyrelsens undersøgelser siden 1998 har ikke – bortset fra de ovennævnte fem anlæg, der gav anledning til politianmeldelser i februar 2000 – afdækket forhold, der har givet Miljøstyrelsen grundlag for at iværksætte yderligere tiltag.

På den baggrund er Miljøstyrelsen ophørt med systematisk at bede amterne om redegørelser for anlæg med flerårige overskridelser. Miljøstyrelsen følger dog fortsat udviklingen på området nøje og vil, hvis der vurderes at være grundlag herfor, bede amterne om redegørelser for anlæg med gentagne overskridelser.

3.4 Tilsyn med vandløb og søer

3.4.1 Tilsyn med vandløb

Tilsynets omfang i 2002

Amternes vandløbstilsyn omfattede i 2002 i alt 6.535 stationer mod 6.509 stationer i 2001. Det samlede antal undersøgte stationer har således stabiliseret sig på niveau med undersøgelserne i 1997 og 1998, men dog stadig langt fra niveauet i 1988 – 91, hvor der blev undersøgt mere end 10.000 stationer.

Fig. 3.20 Antal undersøgte vandløbsstationer i forbindelse med det regionale tilsyn i perioden 1991 til 2002

Klik her for at se Fig. 3.20

Metoder brugt i tilsynet 2002

Langt de fleste amter anvendte Dansk Vandløbsfaunaindeks, DVFI i forbindelse med vandløbstilsynet 2002. Der er dog stadig en række amter, der anvende ”saprobiesystem” i deres vandløbsbedømmelse.

Resultater

Amternes opgørelser fra tilsynet 2002 viser, at der på landsplan er ca. 16.500 målsatte stationer, heraf indgår 1.043 stationer i vandmiljøplanens overvågningsprogram. Den samlede målopfyldelse var i 2002 på 48 %, hvilket er et svagt stigende tendens i forhold til i 2001 (46 %), jf. fig. 3.21 og fig. 3.22. Opgørelsen dækker amtsvandløb, kommunevandløb og private vandløb. Der er forskelle i målopfyldelsen i de forskellige dele af landet. Således har vandløbene i Bornholms Regionskommune en målopfyldelse på over 80 %, mens vandløbene i enkelte amter har en målopfyldelse på under 10 %.

Fig. 3.21 Antal stationer samt antal km målsat vandløb fordelt på målsætningsklasser. A-målsætning (skærpet målsætning) særligt naturvidenskabeligt interesseområdet. B* = B1-3 -målsætning (fiskevandsmålsætning). C* = C, D, E og F – målsætning (lempet målsætning), vandløb der er påvirket af menneskelig aktivitet: udledning af spildevand, vandindvinding, okker samt afledning af vand. ** eksl. Vestsjællands Amt.

Fig. 3.22 Den procentuelle målopfyldelse i vandløb i perioden 1991 til 2002.

Klik her for at se Fig. 3.22

Selv om der på landsplan ikke ses en tydelig udvikling i målopfyldelsen melder de fleste amter om en forbedret tilstand i især de større vandløb, mens der i de mindre vandløb ikke kan spores samme forbedring. Der er en geografisk signifikant fordeling af målopfyldelsen. Således er målopfyldelsen ringest øst for Storebælt (undtagen Bornholm) mens målopfyldelsen bliver bedre jo længere vestpå vandløbene er placeret.

De fleste amter vurderer, at årsagerne hertil primært er spildevandsudledning fra enkelt liggende ejendomme, hårdhændet vedligeholdelsespraksis, herunder regulering af vandløb samt vandindvinding/udtørring.

Sønderjyllands Amt lavede i 2000 en analyse af årsagerne til manglende målopfyldelse fra 1997 til 2000 på 1.112 km målsat vandløb. Heri konkluderes det, at de to væsentligste årsager til manglende målopfyldelse var hårdhændet vedligeholdelsespraksis/vandløbs-regulering samt spildevandsudledninger fra den spredte bebyggelse. Dårlige fysiske forhold i vandløb samt spildevandsudledninger fra den spredte bebyggelse tegnede sig således for godt 62 % af den manglende målopfyldelse. Amtet vurderer at større målopfyldelse først kan opnås, hvis der for alvor sættes ind med fysisk genopretning samt skånsom vedligeholdelse af vandløbene.

3.4.2 Tilsyn med søer

Tilsynets omfang

Af 767 målsatte søer blev der i 2002 ført tilsyn med 271 søer. Tilsynets omfang ligger nogenlunde på niveau med antallet af undersøgte søer i de foregående år - jf. fig. 3.23.

Fig. 3.23 Antal søer undersøgt i forbindelse med det regionale tilsyn i perioden 1991 - 2002

Klik her for at se Fig. 3.23

Der er forskel i søtilsynet amterne imellem. Således blev der i 2002 i Storstrøms Amt undersøgt 69 søer, mens niveauet i de fleste amter ligger mellem 10 – 20 søer.

Metoder anvendt ved tilsynet 2002

Det intensive regionale tilsyn i de højt prioriterede søer omfatter typisk 10-12 tilsyn pr. år. Her undersøges søernes sigtdybde, temperatur- og iltforhold, og der udtages vandprøver til kemiske analyser samt biologiske undersøgelser af plante- og dyreplanktonet. En del amter gennemfører desuden vegetationsundersøgelser, mens et mindre antal også inddrager undersøgelser af fiskebestanden.

Det ekstensive tilsyn udgør typisk 1-5 evt. 7 tilsyn pr. år. Her gennemføres undersøgelser af iltkoncentration, sigtdybde og temperatur og der udtages prøver til vandkemiske undersøgelser. Nogle amter inddrager endvidere biologiske undersøgelser.

Resultater

Ifølge amternes indrapporteringer er der på landsplan er målsat 767* søer heraf indgår 28 i det nationale overvågningsprogram (NOVA). Af de 271 søer der indgår i tilsynet 2002, er der en målopfyldelse på 34 %, hvilket - jf. fig. 3.24 og fig. 3.25 - nogenlunde svarer til niveauet inden for den seneste tiårige periode.

* Københavns og Vestsjællands Amter har som generel beskyttelse af søerne B-målsat en række søer i deres regionplaner. Fra disse amter er der i opgørelsen kun medtaget de B-målsatte søer der specifikt er navngivet i regionplanerne.

Fig. 3.24 Den procentuelle målopfyldelse for søer i perioden 1991-2002

Klik her for at se Fig. 3.24

På trods af den dårlige målopfyldelse er der tegn på, at miljøtilstanden i vore søer er i bedring. Flere amter påpeger således, at selv om en række søer ikke opfylder deres målsætning, ses der over en årrække en positiv udvikling i søerne. Således konstaterer en del amter et fald i søernes fosforkoncentration, der dog for mange søers vedkommende ikke er tilstrækkeligt til, at målsætningerne er opfyldt. Endvidere er der registeret en øget udbredelse af undervandsvegetationen.

Fig. 3.25 Antallet af søer fordelt på målsætningsklasser samt deres %-vise fordeling. 1: det samlede antal målsatte søer. 2: antallet af søer bedømt i 2002. A*= A1-3 -målsætning (skærpet målsætning) B-målsætning (basismålsætning). C–målsætning (lempet målsætning).

Amterne vurderer, at de ydre årsager til manglende målopfyldelse primært skyldes udvaskning af næringsstoffer fra landbrugsarealerne samt tilførsel af dårligt renset spildevand fra de ejendomme der ligger spredt i oplandene til søerne. Desuden nævnes problemer med påvirkning af søernes tilstand fra næringstilførsler fra andehold og put-and-take fiskeri. Som en anden gennemgående årsag nævnes, at tidligere tiders tilførsel af fosfor mange steder stadig ligger ophobet på søbunden og fortsat giver anledning til algevækst og ringe sigtdybde.

3.4.3. Sammenfatning og konklusion for vandløb og søer

Amternes indberetninger for det regionale tilsyn 2002 viser, at miljøtilstanden i vandløb og søer stadig må anses for utilfredsstillende, idet kun 48 % af de undersøgte vandløb og 34 % af de undersøgte søer opfyldte de fastsatte målsætninger. Der er dog i gennem flere år været tegn på, at miljøtilstanden i både vandløb og søer er i fremgang.

I 2002 blev der ført tilsyn med 271 søer i Danmark. Omfanget af amternes miljøtilsyn med søer har været nogenlunde konstant siden 1989 med et gennemsnit på 220 søer.

Efter at vandløbstilsynet har været faldende i perioden 1989-1999 (med ca. 4.800 i 1990) er der en tendensen til, at omfanget af tilsynet har stabiliseret sig på ca. 6.500 vandløbsstationer.

Amterne benytter forskellige metoder til bedømmelse af miljøtilstanden i vandløb, men principperne i metoderne er dog identiske. Skov- og Naturstyrelsen har med tilfredshed bemærket sig, at hovedparten af amterne helt eller delvis er begyndt at bruge Dansk Vandløbsfaunaindeks, DVFI i forbindelse med det regionale tilsyn, og at flere amter agter at bruge det i 2002.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Oktober 2004, © Miljøstyrelsen.