Miljøprojekt, 953 – Adskillelse af kommunernes myndigheds- og driftsherrerolle på affaldsområdet – Bind III - Kapitel 5 - Databasen

Adskillelse af kommunernes myndigheds- og driftsherrerolle på affaldsområdet – Bind III

Kapitel 5
Databasen - dens opbygning og anvendelse

5.1 Datagrundlag
5.2 Aktører indtastet i databasen
   5.2.1 Liste over kommuner uden for kommunale fællesskaber
   (“enkeltkommunemodel)
   5.2.2 Kommunale samarbejder
   5.2.3 Liste over kommunale fællesskaber og kommuner
   5.2.4 Kommunale aktieselskaber og erhvervsdrivende fonde
5.3 Erhvervsaffaldsregulativer
5.4 Affaldsplaner
5.5 Vedtægter m.m.
5.6 Supplerende oplysninger
5.7 Databasens anvendelse
5.8 Statistisk usikkerhed

5.1 Datagrundlag

Grundlaget for informationerne i databaserne er primært selskabernes vedtægter samt kommunernes affaldsplaner og erhvervsaffaldsregulativer. Der er i et vist omfang inddraget andre regulativer, miljø- og årsberetninger, grønne regnskaber samt selskabernes og kommunernes hjemmesider.

Dataindsamlingen er sket ved henvendelse via brev, e-mail eller ved søgning på internettet. I det omfang de indhentede dokumenter ikke har givet os de nødvendige svar, er der fremsendt spørgsmål til de udvalgte kommuner og selskaber, hvilke der i vid udstrækning er svaret på.

Ved gennemgangen af vedtægter, affaldsplaner og erhvervsaffaldsregulativer har fokus været på at finde oplysninger, der kunne give et billede af, hvorledes ansvars- og kompetencefordelingen mellem selskaber og kommuner forholder sig. Der har tillige været fokus på oplysninger, som har givet et billede af, hvordan organisationsstrukturen ser ud i affaldssektoren.

Som nævnt ovenfor har der i forbindelse med udfyldning af databasen været fokus på tre dokumenter. Erhvervsaffaldsregulativerne og affaldsplanerne har især været nyttige i forhold til kommunerne, mens størstedelen af oplysningerne omkring selskaberne er uddraget af de forskellige vedtægter, samarbejdsaftaler el.lign. afhængigt af selskabsformen.

5.2 Aktører indtastet i databasen

5.2.1 Liste over kommuner uden for kommunale fællesskaber (“enkeltkommunemodel)

Bornholms regionskommune
Helsingør Kommune
Horsens Kommune
Århus Kommune

5.2.2 Kommunale samarbejder

Grænseregion Syd

Aabenraa Kommune
Rødekro Kommune

Sydjydsk Miljøfællesskab I/S

Bramming Kommune
Brørup Kommune
Helle Kommune

5.2.3 Liste over kommunale fællesskaber og kommuner

Det er ikke alle deltagerkommuner, der er indtastet. Det angives nedenfor, hvilke kommuner, der er indtastet oplysninger om i databasen.

Affaldsregion Nord I/S

Haderslev Kommune
Vojens Kommune

Affaldsselskab Vest I/S

Højer Kommune
Tønder Kommune

Kavo I/S

Korsør Kommune
Skælskør Kommune
Slagelse Kommune
Stenlille Kommune

L90 A.m.b.A.

Aulum-Haderup Kommune
Hedensted Kommune
Herning Kommune
Karup Kommune (med i Revas)
Møldrup Kommune (med i Revas)
Viborg Kommune (med i Revas)

Modtagestation Vendsyssel I/S

Brønderslev Kommune
Frederikshavn Kommune
Hjørring Kommune
Sæby Kommune

Reno Djurs I/S

Ebeltoft Kommune
Grenaa Kommune
Sønderhald Kommune

Reno Fyn I/S

Nyborg Kommune
Ørbæk Kommune
Langeskov Kommune

Revas I/S

Viborg Kommune
Karup Kommune
Møldrup Kommune

Vestforbrænding I/S

Albertslund Kommune
Birkerød Kommune
Helsinge Kommune
Københavns Kommune (med i R 98)
Rødovre Kommune
Værløse Kommune

5.2.4 Kommunale aktieselskaber og erhvervsdrivende fonde

Odense Renovationsselskab A/S

Odense Kommune

R98

Frederiksberg Kommune
Københavns Kommune

5.3 Erhvervsaffaldsregulativer

Erhvervsaffaldsregulativerne indeholder oplysninger om de forskellige indsamlings- og anvisningsordninger. De indeholder ofte oplysninger om, hvilken ordning de enkelte affaldsfraktioner hører under, hvordan og hvor de behandles, samt oplysninger om hvordan afregning skal foretages.

Erhvervsaffaldsregulativerne indeholder tillige oplysninger om, hvorledes der føres tilsyn med de forskellige ordninger samt mere generelle oplysninger som formål, definitioner og de forskellige aktørers pligter.

5.4 Affaldsplaner

Affaldsplanerne tjener primært det formål, at det udgør et redskab til at styre affaldsstrømmene og sikre en hensigtsmæssig udvikling inden for området. Planen indebærer en kortlægning, opstilling af målsætninger samt planlægning for at nå disse målsætninger. Planerne indeholder således visioner og prioriteringen af de initiativer, der foreslås igangsat i planperioden inden for affaldsområdet.

I forhold til databasen har affaldsplanerne bidraget til en forståelse af organiseringen, da der i forbindelse med ovenstående sker en redegørelse for, hvordan opgaverne løses.

5.5 Vedtægter m.m.

Omkring selskaberne har vedtægter, samarbejdsaftaler el.lign. bidraget betydeligt til oplysninger omkring de organisatoriske forhold. Det har været muligt at finde oplysninger om kompetenceforhold og -grundlag, formål, finansieringsforhold, ledelsesforhold i de forskellige dokumenter. Det har dog i visse tilfælde været nødvendigt at supplere vedtægterne i forhold til de organisatoriske forhold.

Ved hjælp af vedtægter m.m. har det desuden i vid udstrækning været muligt at undersøge, i hvilken udstrækning selskaberne deltager eller helt har fået overdraget opgaver, som relaterer sig til myndighedsudøvelse.

5.6 Supplerende oplysninger

Der har som nævnt ovenfor i begrænset udstrækning ved gennemgang af kommuners og affaldsselskabers forhold været inddraget miljøredegørelser, grønne regnskaber, årsberetninger o. lign.

Det har dog pga. varierende informationsniveau i de forskellige dokumenter været nødvendigt at stille mellem 1-15 spørgsmål til de forskellige aktører for at sikre, at alle spørgsmål i databasen blev besvaret. Der blev pga. tidspresset givet en uges deadline til besvarelse af vores spørgsmål, hvilket muligvis betød, at flere adspurgte ikke svarede. Vi opnåede en svarprocent på 80.

Der har i nogen grad været tale om en sikring af den gennemgang af dokumenterne, som vi har gennemført. Der har i ganske få tilfælde været uoverensstemmelser mellem svaret på et spørgsmål – som det fremstår i eksempelvis vedtægter – og kommunens/selskabets opfattelse af situationen. Det har primært været i forbindelse med spørgsmålet om, hvem der har kompetencen til at foretage udbud af de forskellige affaldsopgaver.

Af 54 adspurgte aktører har 43 svaret på de stillede spørgsmål den 19. april 2004. Det har imidlertid været muligt at udfylde nogle tvivlsspørgsmål på baggrund af enten aktørers eller kommuners svar inden for deltagerkredsen i det pågældende selskab.

5.7 Databasens anvendelse

Databasen er konstrueret således, at man på et statistisk grundlag er i stand til at opstille nogle tendenser. Dette kan ske ved hjælp af de forskellige spørgsmål og de forholdsvis begrænsede svarmuligheder, som spørgsmålene har haft. Derved kan det konkluderes, om kommuner eksempelvis i overvejende grad har bevaret kompetencen til at foretage udbud af transportydelser, mens dette ikke er tilfælde for deponering.

Resultaterne af de mange forskellige kørsler er indarbejdet i rapporten.

5.8 Statistisk usikkerhed

Databasen indeholder en vis usikkerhed omkring resultaterne. Der er tale om, at oplysningerne i nogle tilfælde er fundet ved fortolkning af oplysningerne i erhvervsaffaldsregulativer, affaldsplaner og vedtægter. Der er en vis risiko for, at fortolkningen ikke stemmer overens med virkeligheden, men det er dog i videst mulig udstrækning søgt afklaret ved at stille spørgsmål til aktørerne.

En vis usikkerhed eksisterer imidlertid også omkring svarene på de stillede spørgsmål. Der er i få tilfælde været uoverensstemmelse mellem de ved fortolkningen fundne oplysninger og de af aktørerne givne oplysninger. Dette kan også forklares ved, at kommunerne – men i visse tilfælde tillige affaldsselskaberne – mangler den fornødne indsigt i de juridiske spørgsmål, der er stillet samt usikkerhed i fortolkningen af dokumenterne.

Det skal også bemærkes, at juridiske spørgsmål normalt ikke egner sig i en statistisk sammenhæng, da nuancer i forholdene kan gøre en stor forskel i juraen. Det har med andre ord været svært at få spørgsmålene gjort så enkle, at de passer på alle selskaber og kommuner, hvilket har svækket nøjagtigheden.

Endelig skal det beklages, at ikke alle aktører har svaret på de stillede spørgsmål. Tidspresset har tvunget os til at lave en kort deadline for besvarelsen, hvilket ikke alle har kunnet klare.

Kapitel 5 Databasen - dens opbygning og anvendelse