| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøøkonomistyring i danske virksomheder

1 Hvad er MØS?

• 1.1 FN's model for økonomistyring
• 1.2 MØS-cyklusen
• 1.3 Afdækning af relevans

MØS er forkortelsen for miljøøkonomistyring. På engelsk benyttes forkortelsen EMA for Environmental Management Accounting.

Det centrale formål med MØS er at knytte miljø og økonomistyring tættere sammen og dermed give ledelsen informationer om sammenhængen imellem miljø/energi og økonomi, så den kan træffe bedre beslutninger, der sparer penge og fører virksomheden hurtigere og mere effektivt frem imod sine mål. De beslutninger, der populært sagt giver "mest miljø for pengene". Økonomi er i denne sammenhæng afgrænset til virksomhedens økonomi. Der arbejdes således ikke med et samfundsøkonomisk perspektiv.

Miljøøkonomistyring kan hjælpe virksomheden med at:

• Få kendskab til sine miljøomkostninger og dermed bane vejen for nye miljøresultater og bedre økonomi, så virksomheden får mest miljø for pengene.
• Give et mere reelt billede af omkostningsstrukturen ved at allokere miljøomkostningerne til de aktiviteter og produkter, der forårsager omkostningerne.
• Forbedre beslutningsgrundlaget i forbindelse med investeringer.

1.1 FN's model for økonomistyring

Metodemæssigt har projektet taget udgangspunkt i den model for miljøøkonomistyring, der er udarbejdet af FN's Department of Sustainable Development.

Figur 1: Struktur i FN's kortlægning af miljøomkostninger og indtægter

FN's model indebærer en opdeling af omkostninger alt efter, hvad disse vedrører af miljøpåvirkninger. Den anlægger endvidere den forståelse af miljøøkonomistyring, at virksomhedens miljøomkostninger stammer fra dels omkostninger forbundet med virksomhedens miljøarbejde og dels omkostninger forbundet med alle fysiske udledninger ud over selve produktet – dvs. fast affald, spildevand mv. Modellen arbejder også med miljøindtægter i form af fx offentlig støtte eller salg af biprodukter fra produktionen.

Modellen er meget overordnet og skal således tilpasses den enkelte virksomheds styringssystemer og informationsbehov, hvilket netop er en af årsagerne til, at det danske pilotprojekt er iværksat.

1.2 MØS-cyklusen

I forbindelse med introduktion af FN's model til de danske casevirksomheder udviklede projektgruppen en metodik for afprøvning af principperne bag EMA-modellen. Metodikken betegnes MØS-cyklusen.

Ved hjælp af MØS-cyklusen fik de danske casevirksomheder en ensartet og konkret faseplan for afprøvningen.

MØS-cyklusen består af to runder med hver fire faser. Efter gennemførelse af alle otte faser vil en virksomhed have indført miljøøkonomi i sine ledelsessystemer.

Den første runde har det formål at kortlægge, hvilken årsag/virkning der kan være for en virksomhed ved at indføre miljøøkonomistyring.

Den anden runde har efterfølgende til formål at implementere miljøøkonomistyringen i virksomhedens systemer.

Figur 2: MØS-cyklusen for pilotprojekterne

I første runde træffer ledelsen en beslutning om at initiere miljøøkonomistyring, hvorefter det afdækkes, hvilket eller hvilke emner det er relevant at tage fat på i den konkrete virksomhed. Med udgangspunkt i det valgte emne identificeres de eksisterende registreringer af økonomidata og af miljødata. Ved en sammenstilling af de eksisterende økonomidata og miljødata vurderes det umiddelbare potentiale i miljøøkonomistyringen, og ledelsen træffer på den baggrund beslutning om at implementere miljøøkonomistyring.

I anden runde afdækkes først, hvilke systemer det vil være relevant at inddrage. Herefter opstilles der systemkrav for de økonomidata og miljødata, der skal kunne sammenstilles i styringsværktøjet og i beslutningssammenhænge. Behovet for indsamling og registrering af nye typer af økonomidata og miljødata identificeres. De anvendte systemer tilpasses til at rumme MØS-data og producere de nye informationsbehov i form af tilpassede rapporteringer til brug for miljøøkonomistyringen.

Afdækning af relevans i første MØS-runde er en særlig afgørende fase for selve formålet med indføring af miljøøkonomistyring i en virksomhed. Derfor uddybes denne fase i det efterfølgende afsnit.

1.3 Afdækning af relevans

Ved den indledende afdækning af relevans skal virksomheden afgrænse sit projekt i forhold til en virksomhedsaktivitet og et miljømæssigt emne. I den proces kan virksomheden tage udgangspunkt i et eller flere af perspektiverne i figur 3.

Figur 3: Afdækning af relevans

Virksomheden kan med udgangspunkt i sine kendte miljøpåvirkninger afdække, hvordan de har relevans for virksomhedens aktiviteter.

Virksomheden kan stille sig selv følgende typer af spørgsmål ved vurderingen af relevansen:

Økonomisk perspektiv: Hvilke omkostninger og indtægter har vi i relation til vores forskellige miljøpåvirkninger? Hvad kan der tjenes/spares? Hvordan er sammenhængen mellem besparelser mv. og virksomhedens økonomiske resultater, herunder hvilken vægtet betydning har miljøomkostninger for den samlede økonomiske udvikling? Vil miljøøkonomi være relevant for vores investorer?

Kundeperspektiv: Har miljøpåvirkningerne kundernes interesse? Er det relevant for vores image og omdømme? Kan vi bruge det konkret i vores markedsføring? Vil salget blive påvirket af kundernes viden om, hvor stor en andel af prisen på en vare, der skyldes hensyntagen til miljøforhold?

Internt procesperspektiv: Hvilken sammenhæng er der imellem vores miljøpåvirkning og vores interne processer - fx produktion, logistik, bortskaffelse? Kan der foretages ændringer eller effektiviseringer? Hvad er værdien målt i kroner og ører på ændrede processer mv.?

Lærings- og udviklingsperspektiv: Er der sammenhæng til interne behov for læring og udvikling af medarbejdere? Er der sammenhæng til medarbejdertilfredshed?

Interessentperspektiv: Er der eksterne interessenter, såsom myndigheder, naboer og lignende, der har interesse i den pågældende miljøproblematik?

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 September 2004, © Miljøstyrelsen.