Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 11/2004 – Miljøøkonomistyring i danske virksomheder

Miljøøkonomistyring i danske virksomheder

Resume

Kombiner miljøstyring og økonomistyring og du har miljøøkonomistyring! Helt så simpelt er det ikke, men alligevel er det essensen i Environmental Management Accounting (EMA), der på dansk oversættes til miljøøkonomistyring (MØS).

Det centrale formål med MØS er at koble miljø- og økonomistyring sammen for dermed at give ledelsen informationer om sammenhænge imellem miljø og økonomi. Herved kan der spares penge og træffes mere velbegrundede beslutninger, der populært sagt giver "mest miljø for pengene".

På internationalt plan har der igennem længere tid været arbejdet med miljøøkonomistyring. De første begrebsrammer blev udgivet af FN i starten af 90'erne, hvor det primære fokus var, hvordan miljøøkonomi kunne rapporteres i virksomhedernes årsregnskaber. Efterhånden som miljøledelse blev mere udbredt, opstod behovet for begreber og værktøjer til ledere, der ønskede at knytte miljøstyring og økonomi tættere sammen i virksomhedens interne beslutningsprocesser.

I 2001 udgav FN's Afdeling for Bæredygtig Udvikling rapporten "EMA Procedures and Principles", der beskriver metoden og bl.a. også indeholder tjeklister, der kan anvendes til de indledende kortlægninger af forhold med betydning for miljøøkonomistyring i virksomhederne.

For at skabe konkrete erfaringer med miljøøkonomistyring i Danmark igangsatte Miljøstyrelsen i 2003 et pilotprojekt, hvor ni danske virksomheder afprøver MØS i praksis.

I denne projektrapport opsamles de konkrete erfaringer, som kan være nyttige for andre virksomheder, der ønsker at påbegynde arbejdet med miljøøkonomistyring.

Resultaterne af projekterne har varieret fra virksomhed til virksomhed afhængigt af det valgte fokus, og hvor det anvendes i organisationen. I et tilfælde har resultatet af projektet været et meget operativt værktøj til vurdering af kemikalier, der skal anvendes af indkøbere og ved miljøvurdering af kemikalier. I et andet tilfælde har målet bl.a. været at få nogle indikatorer til benchmarking, som ledelsen kan bruge til opfølgning på omkostninger. MØS kan altså være relevant som et ledelsesværktøj, men kan lige så vel bruges som værktøj andre steder i organisationen afhængigt af den afgrænsning og fokus, der vælges.

Et af de meget væsentlige punkter for succes, når en virksomhed indfører MØS, er, at der lige fra begyndelsen nedsættes en tværfaglig projektgruppe med deltagelse af miljø- og økonomifolk. Virksomhedens miljøafdeling har sjældent kompetence til at gennemskue de økonomiske registreringer, der foregår i virksomheden, og kan derfor ikke løfte opgaven alene.

En anden væsentlig erfaring er at overveje, hvilke typer af omkostninger der er relevante. Hvis en virksomhed fx vil sætte fokus på miljøomkostninger ved spild, har det ingen relevans at medtage omkostninger ved miljøcertificering, da de ikke afhænger af mængden af spild. Lægges alle miljøomkostninger sammen, skabes der således ikke den gennemsigtighed, som er formålet med miljøøkonomistyring. Som tillæg til FN's model, der blot opdeler omkostninger i, hvilke miljøforhold de vedrører, bør der også ses på, om omkostningerne er variable eller faste.