| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Evaluering af grønne lokale og regionale netværk med deltagelse af myndigheder og virksomheder

Sammenfatning og konklusioner

• Evalueringens fokus
• Evalueringens hovedspørgsmål
• Oversigt over eksisterende netværk
• Initiativtagere til netværk
• Modeller for grønne netværk
• Netværkenes udviklingsdynamik og effekt
  • Netværkenes effekter
  • Tilsyn og netværk
  • Samspil mellem netværk og samfundsmæssige miljøstrategier
  • Samspil mellem virksomheder i netværkenes aktiviteter
  • Samspil med eksterne aktører
• Muligheder for udvikling af netværkenes funktion
  • Kritiske succesfaktorer og handlemuligheder
  • Netværksunderstøttende funktioner - Miljøforum Danmark og Partnerskab for miljø og erhverv
  • Muligheder for udvikling af netværkenes funktion
• Netværkenes samspil med Den Produktorienterede Miljøstrategi (POMS) og Grøn Markedsøkonomi (GMØ)
• Udviklingsmuligheder, der kan understøtte POMS og GMØ

Evalueringens fokus

En række lokale og regionale, grønne netværk er iværksat med henblik på at igangsætte lokale og regionale aktiviteter med udgangspunkt i et udvidet samarbejde mellem virksomheder og miljømyndigheder.

Under Program for renere produkter er der i maj 2002 iværksat en evaluering af disse miljønetværk for at belyse mulighederne for samspil med Den Produktorienterede Miljøstrategi (POMS) og en strategi for grøn markedsudvikling i Danmark. Mere konkret er formålet med evalueringen at tilvejebringe systematisk og dokumenteret viden om netværkene og deres funktion, herunder at:

• kortlægge eksisterende netværk
• beskrive modeller for grønne netværk
• vurdere effekter af hidtidige netværk
• afdække kritiske succesfaktorer for netværk
• vurdere, hvordan netværk kan udvikles
• vurdere netværkenes muligheder og begrænsninger som et instrument i Den Produktorienterede Miljøstrategi og en strategi for grøn markedsudvikling.

Fokus i analysen af netværkenes samspil med grøn markedsudvikling er konkretiseret som samspillet med strategien for Grøn Markedsøkonomi.

Evalueringens hovedspørgsmål

Evalueringen har bestået af følgende aktiviteter:

Delaktiviteterne i evalueringen er:

1. Workshop for centrale interessenter med det formål at fastlægge evalueringstemaer.
2. Udarbejdelse af et katalog over de eksisterende grønne netværk, hvor de enkelte netværk kort beskrives med hensyn til historie, formål, aktører, aktiviteter, struktur og resultater.
3. Uddybende interviewundersøgelse af aktører, der ikke er deltagere i grønne netværk.
4. Udarbejdelse af 7 cases om grønne netværk på basis af uddybende undersøgelse og gennemførelse af fokusgruppeinterview af udvalgte netværk.
5. Analyse og afrapportering.

Evalueringen er gennemført som en bruger- og interessentevaluering forstået på den måde, at det fra starten har været planlagt, at brugere (netværkene) og interessenter (Miljøstyrelsen, Økonomi- og Erhvervsministeriet, organisationer m.fl.) skulle involveres i fastlæggelsen af de endelige evalueringstemaer. Workshop og interviewundersøgelse af interessenter har bidraget til at udvikle de evalueringstemaer, der er blevet lagt til grund for tilrettelæggelsen af casestudierne og den afsluttende analyse af de grønne netværk.

Evalueringens hovedspørgsmål er gennem denne proces blevet præciseret til at være:

1. Hvilke former for netværk findes?
2. Hvad er anledningen til etablering af lokale/regionale miljønetværk?
3. Hvilken effekt har netværkene? Hvordan er sammenhængen mellem indsats og effekt?
4. Hvad er netværkenes betydning for de deltagende virksomheders miljømæssige, økonomiske og konkurrencemæssige forhold?
5. Hvordan er samspillet mellem virksomhederne i netværkene? Hvordan er virksomheder i et lokalområde/region i stand til at bruge hinanden?
6. Hvilke typer virksomheder deltager i netværkene? Er det kun miljøpositive virksomheder?
7. Kan netværkene blive så ambitiøse, at de udelukker nogle virksomheder?
8. Har netværkene en særlig betydning for små og mellemstore virksomheder?
9. Hvordan tilvejebringer netværkene de nødvendige ressourcer?
10. Hvilken betydning har netværkene for miljøtilsynet med virksomheder?
11. Hvordan er netværkenes samspil med de samfundsmæssige miljøstrategier? I hvor høj grad er netværkene afhængige af lovgivning til at understøtte deres aktiviteter? Hvordan er de deltagende myndigheders miljøstrategiske niveau?
12. Hvad er netværkenes kritiske succesfaktorer? Hvordan kan netværkene udvikle sig til at blive større og mere levedygtige?
13. Hvordan er netværkenes samspil med eksterne aktører?
14. Hvordan er netværkenes samspil med Den Produktorienterede Miljøstrategi, herunder kompetenceopbygning i relation til nationale miljømål og LCA-metoder og produktkædestyring, grønne indkøb og substitution af kemikalier?
15. Hvordan er netværkenes samspil med Grøn Markedsøkonomi, herunder betydningen for virksomhedernes opfattelse af miljø som et strategisk område, samspil med leverandører og kunder om miljø, adgang til miljøteknologiske innovationer, metoder m.m., kendskab til økonomiske virkemidler på miljøområdet?

Evalueringens belysning af spørgsmålene sammenfattes i de følgende afsnit.

Oversigt over eksisterende netværk

Evalueringen har identificeret 21 miljønetværk med deltagelse af virksomheder og myndigheder, hvoraf ét netværk er under etablering, og ét netværk har karakter af et projekt, der søger at etablere sig som et netværk. Hertil kommer 4 andre netværk i form af en årlig miljøpris, vækstgrupper for livscyklusvurdering, Ingeniørforeningens aktiviteter samt netværkenes paraply, Miljøforum Danmark (siden etableret som Partnerskab for Erhverv og Miljø).

Der findes lokale og regionale netværk i de fleste områder af Danmark. Der er således etableret netværk i alle amtskommuner på nær Ringkøbing Amt, Frederiksborg Amt og Frederiksberg Kommune. Et netværksprojekt på Bornholm har til formål at etablere et permanent netværk. Nedenfor vises en oversigt over netværk fordelt på amter og kommuner.

Tabel: Oversigt over kommunale og amtslige netværk fordelt på amter. Green city er ikke placeret ind i tabellen, da det er et landsdækkende netværk. Green City har dog tyngde omkring kommunerne Videbæk, Herning, Ikast og Silkeborg. Herudover deltager Ringkøbing Amt, Århus Kommune og Århus Amt, og senest er København kommet med i samarbejdet.

Initiativtagere til netværk

Der er fundet følgende initiativtagere til etablering af netværk:

• Virksomheder
• Ministerielt udbud (Danmarks miljøindustrielle udstillingsvindue)
• Lokale miljømyndigheder hos amter og kommuner
• Bedriftssundhedstjeneste (som led i efteruddannelse)
• LO (Landsorganisationen i Danmark).

Modeller for grønne netværk

De identificerede netværk har dannet grundlag for udvikling af fire netværksmodeller, der afspejler forskelle i netværkenes formål, organisering og deltagere. De fire modeller kaldes:

• Miljøtilsyn og miljøledelse
• Lokal dialog om miljø
• Regional, bæredygtig erhvervsudvikling
• Kommercialisering af miljøviden.

Modellerne er udviklet for at fremme forståelsen af netværkenes funktion. Virkelighedens netværk kan rumme elementer fra flere modeller ligesom de kan udvikle sig fra en model over mod de andre. Modellerne er dog samtidig for at imødegå dette beskrevet så fleksible, at de, hvor netværkene dækker over flere elementer, overlapper hinanden.

De fleste netværk opererer med medlemskab, mens to kommunale netværk ikke opererer med medlemskab, men informerer alle virksomheder i kommunen.

Følgende tabel beskriver de fire netværksmodeller og deres karakteristika i form af formål, aktiviteter, deltagende aktører og nødvendige ressourcer og deres tilvejebringelse.

Tabel: Oversigt over sammenhænge mellem netværksmodeller og deres karakteristika.

Netværkenes udviklingsdynamik og effekt

Netværkenes effekter

Evalueringen har identificeret fire hovedtyper af effekt af netværkene:

• Betydning for deltagende virksomheder
• Betydning for deltagende myndigheder
• Betydning for lokale rammebetingelser (dvs. effekt, der også kan omfatte ikke-deltagende virksomheder og myndigheder)
• Samspil med samfundsmæssige miljøstrategier i form af formidling og operationalisering af disse på lokalt/regionalt niveau og 'tilbagespil' til de samfundsmæssige miljøstrategier fra de lokale/regionale erfaringer.

Nedenstående tabel sammenfatter de identificerede effekter.

Tabel: Oversigt over sammenhænge mellem netværksmodeller og deres effekt

Selvom flere netværkssekretariater fremhæver tildeling af diplomer til virksomheder og institutioner, der udarbejder miljøredegørelser, som grundlag for markedsføring af miljøindsatsen, tyder interview med virksomheder i forbindelse med evalueringens case studier ikke på, at virksomhederne anvender diplomerne i markedsføring.

I de følgende afsnit diskuteres netværkenes udviklingsdynamik og nogle af de identificerede effekter.

Tilsyn og netværk

Kun i to netværk (kommunale) informeres alle virksomheder om netværkenes aktiviteter og om relevant lovgivning. For alle medlemsbaserede netværk er det nødvendigt for myndighederne samtidig at opretholde aktiviteter rettede mod ikke-medlemmer, da ikke alle virksomheder inden for et amt eller en kommune deltager i netværkene.

Dialog mellem virksomhed og myndighed i forbindelse med udvikling af miljøledelse eller udarbejdelse af miljøredegørelse i modellerne for henholdsvis miljøtilsyn og miljøledelse og regional, bæredygtig erhvervsudvikling giver virksomheder bedre mulighed for at planlægge, da myndighedskrav ikke kommer overraskende.

De ressourcer, miljømyndighederne anvender i netværksarbejdet i modellerne for henholdsvis miljøtilsyn og miljøledelse og regional, bæredygtig erhvervsudvikling, spares ikke i tilsynsarbejdet. Alle disse netværk giver udtryk for, at netværksarbejdet betyder øget ressourcebehov. Til gengæld er der i disse netværk mulighed for, at der opnås flere forebyggende tiltag i virksomhederne.

Der er ikke set eksempler på, at myndighedskrav er blevet lempet i forbindelse med netværksarbejdet, men der udvikles en mere dialog-baseret relation mellem virksomhed og myndighed og et øget indbyrdes kendskab i flere modeller: miljøtilsyn og miljøledelse, lokal dialog om miljø samt regional, bæredygtig erhvervsudvikling.

Der er ikke noget, der tyder på, at ambitiøse netværk direkte eller indirekte udelukker knapt så miljøpositive virksomheder. Et netværk som Green Network har således til stadighed øget sit medlemstal, selvom kravene til netværkets miljøredegørelser er blevet udvidet.

Samspil mellem netværk og samfundsmæssige miljøstrategier

Netværkene kan ikke stå alene som organisationsform i miljøreguleringssystemet. De tager således udgangspunkt i samfundsmæssige miljødiskussioner og miljølovgivning og anden form for regulering i deres aktiviteter. Dvs. at netværkenes dynamik er afhængig af miljøreguleringen og af samfundets miljødiskussioner. Set fra 'samfundets' side kan netværkene være med til at operationalisere miljødiskussioner og -regulering, når en ny problemstilling lokalt foreslås af en miljøpositiv virksomhed eller en myndighed, og der derefter igangsættes udviklingsaktiviteter. Eksempler herpå er Green Network's arbejde med strategisk miljødialog og med virksomheders sociale ansvar. Via operationaliseringen gennem udviklingsprojekter og indsatsområder sker der en spredning til en bredere gruppe virksomheder end 'frontløberne', således at netværkene kan udvikle miljøarbejdet hos en bred kreds af virksomheder. Dette forudsætter dog, at de nødvendige ressourcer til udviklingsaktiviteter er til stede eller kan tilvejebringes via sekretariatet, ansøgninger eller lokal allokering fra virksomheder eller myndigheder. Denne form for aktiviteter er først og fremmest set hos netværkene inden for regional, bæredygtig erhvervsudvikling og kommercialisering af miljøviden. Ingen af netværkene ser ud til at rekruttere de 'miljøinaktive ' virksomheder.

Netværkenes afhængighed af et samspil med miljølovgivning og anden form for offentlig miljøregulering indebærer også, at netværkenes effekt vil blive væsentligt reduceret i tilfælde af en deregulering på miljøområdet med f.eks. overgang til en udbredt selvregulering på miljøområdet.

Muligheden for at give 'tilbagemelding' til den statslige regulering findes først og fremmest hos de netværk, der som del af deres forpligtende samarbejde arbejder med konkrete tiltag, og som derfor har mulighed for systematisk at indsamle erfaringer om det pågældende tiltag (miljøledelse, miljøredegørelse, markedsføring), og hos de netværk, der har ressourcer til at iværksætte udviklingsprojekter i f.eks. Miljøstyrelsens regi. Et eksempel på det sidste er Green City's projekt om spredning af LCA via tilsynsmyndigheder.

Det er en begrænsning i netværkenes samlede samfundsmæssige rolle, at der ikke er tale om en landsdækkende udbredelse af netværk. Dvs. at de effekter, der - som beskrevet ovenfor - er set hos lokale myndigheder og virksomheder i netværkene, ikke med den nuværende udbredelse af netværkene er en landsdækkende effekt.

Samspil mellem virksomheder i netværkenes aktiviteter

Der er set forskellige former for samspil mellem virksomhederne i netværkene. Der er det ad hoc baserede samspil i form af udveksling af erfaringer og synspunkter på møder – eventuelt fulgt op af et eller flere efterfølgende møder i en kreds af interesserede virksomheder. Endvidere er der mere formaliserede former for samspil i form af dannelse af egentlige erfa-grupper med en gruppe virksomheder inden for en problemstilling som f.eks. miljøledelse (og ofte med deltagelse af myndigheder), og som det f.eks. er set i forbindelse med en gruppe tegnestuers udvikling af en fælles checkliste for miljørigtig projektering af bygge- og anlægsprojekter. Sidstnævnte er set i regi af et netværk baseret på lokal dialog om miljø, hvilket viser, at også netværk med relativt få ressourcer til koordination kan være udgangspunkt for mere formaliserede aktiviteter. Dette er samtidig et eksempel på, at konkurrerende virksomheder går sammen om at udvikle markedet for en ydelse i forventning om, at det vil være til fordel for alle virksomhederne. Til slut er der samspil mellem virksomheder, der deltager i egentlige udviklingsprojekter, hvor virksomhederne deler erfaringer undervejs i projekterne og erfaringerne ofte efterfølgende spredes i netværkene til brug for andre medlemmer, f.eks. via et udviklet værktøj.

Større, miljøpositive virksomheder, der har erfaringer med miljøledelse og andre former for miljøarbejde, vil gerne bringe disse videre til andre virksomheder i netværkene. Det kræver dog, at netværkene samtidig tilbyder udviklingsmuligheder for de miljøpositive virksomheder gennem udvikling af nye indsats- og aktivitetsområder. Et eksempel er en virksomhed, der tilbød at viderebringe sine erfaringer med at udarbejde miljøredegørelser, hvis det kunne muliggøre, at netværkets sekretariat kunne udvikle nye aktiviteter i netværket. Omvendt har en mindre virksomhed givet udtryk for, at den på grund af begrænsede personaleressourcer ikke formår at viderebringe sine erfaringer til andre virksomheder i større omfang. Virksomheden ville hellere købe sig til erfaring på nye aktivitetsområder end at skulle indgå som aktiv deltager i udbredelsen af netværkets aktiviteter.

Samspil med eksterne aktører

Flere netværk har også rådgivnings- og konsulentvirksomheder og nogle også uddannelsesinstitutioner som medlemmer. Der er set eksempler på, at netværk har kunnet danne ramme om formulering af fælles vidensbehov, som derefter er formuleret som projekter og/eller konsulentopgaver. Eksempler herpå er etableringen af LCA-vækstgrupper i Green Network-regi og udviklingen af en kemi-guide i Green Network. Sidstnævnte blev udviklet af Vejle Amt i samarbejde med et rådgivende firma (og finansieret af amtet) som led i en arbejdsgruppe i Green Network regi og efterfølgende stillet til rådighed for netværket. Som tidligere nævnt er det først og fremmest netværk med sekretariater, der har mulighed for at initiere en sådan proces med formulering af vidensbehov og efterfølgende rekvirering af ekstern kompetence.

Muligheder for udvikling af netværkenes funktion

I det følgende fokuseres på netværkenes muligheder for udvikling. Først beskrives centrale barrierer for netværkenes udvikling og forankring samt mulige handlemuligheder for at overvinde barriererne. Dernæst beskrives to konkrete initiativer "Miljøforum Danmark" og "Partnerskab for miljø og Erhverv. Miljøforum er i dag blevet afløst af Partnerskab for miljø og erhverv, som netværkenes netværk. Formålet med initiativerne har været og er stadig at understøtte netværkene i deres udvikling m.m. I beskrivelsen sættes der fokus på initiativernes rolle som understøttende funktion for netværkene. Tilslut peges på en række muligheder for udvikling af netværkenes funktion.

Kritiske succesfaktorer og handlemuligheder

Der er stor forskel mellem netværkene inden for den enkelte model med hensyn til hvor udviklede og forankrede netværkene er. Variationen fremtræder som forskelle i opbakning til netværkene, forskelle i netværkenes ressourcer, forskelle i netværkenes grad af etablering m.m. Modellernes kritiske succesfaktorer og udviklingsmuligheder er blevet synlige i analysen ved at sammenligne netværkene inden for den enkelte model. På denne måde er det dels blev synligt, hvad der er centrale barrierer for netværkenes udvikling og forankring dels hvilke handlemuligheder netværkene har for at overvinde barriererne. Der er ofte ikke kun en måde at overvinde barrierer på. For flere af modellerne sås en vifte af løsningsmuligheder blandt netværkene. Da Green City er det eneste netværk i modellen Kommercialisering af miljøviden har det ikke på samme måde som for de øvrige modeller været muligt at identificere kritiske succesfaktorer og udviklingsmuligheder for modellens funktion. I følgende tabel er modellernes kritiske succesfaktorer og udviklingsmuligheder listet op.

Tabel: Sammenhænge mellem netværksmodeller og modellernes kritiske succesfaktorer og muligheder for udvikling.

Netværksunderstøttende funktioner - Miljøforum Danmark og Partnerskab for miljø og erhverv

Miljøforum Danmark har fungeret som grønne lokale/regionale netværks netværk i en afgrænset periode. Miljøforum Danmark blev finansieret af bl.a. projektmidler fra Miljøstyrelsen. Miljøforum Danmark var forankret i Green Network og delte sekretariat med Green Network. Netværkets formål var at være forum for erfaringsudveksling mellem netværkene samt at bidrage med rådgivning til netværk under opstart m.m. Forummet er i dag videreført i Partnerskab for miljø og erhverv som et nyt mere permanent initiativ. Initiativet er dels statsligt finansieret som led i implementering af strategien "Grøn Markedsøkonomi" dels finansieret af kontingenter fra medlemmer. Partnerskab for miljø og erhverv er forankret som en selvstændig enhed i Fredericia. Hensigten med etablering af Partnerskab for miljø og erhverv er at understøtte miljøindsatsen på danske virksomheder, herunder specielt virksomhedernes muligheder for at bruge miljøet aktivt som en konkurrenceparameter. De regionale grønne netværk bliver anset som et godt forum for udvikling af virksomheders miljøarbejde. Ved at understøtte regionale netværk med et Partnerskab for miljø og erhverv forventes det, at indsatsen i netværkene kan effektiviseres og "standardiseres".

Formålet for Partnerskab for miljø og erhverv er:

- at styrke den markedsdrevne indsats i dansk erhvervsliv, gennem øget dialog mellem myndighed og virksomhed, herunder:

1. at styrke kompetencer og vidensdeling i de eksisterende regionale netværk
2. at sikre en stærkere koordinering og ensartethed i anvendelsen af værktøjer og metoder i de regionale netværk og en klarere sammenhæng til internationale standarder og retningslinier
3. at bidrage til etablering af nye netværk i Danmark

-at bidrage til at udvikle arbejdet med bæredygtighed/samfundsmæssigt ansvar - miljø, arbejdsmiljø og socialt ansvar samt at omsætte dette arbejde til markedsmæssige fordele.

I det følgende beskrives de lokale/regionale netværks behov og forventninger til Partnerskab for miljø og erhverv og afslutningsvis peges på forhold som Partnerskab for miljø og erhverv kan være opmærksomme.

Netværkene oplever generelt at der er behov for et forum for erfaringsudveksling mellem netværkene og alle har været glade for den erfaringsudveksling, der er forgået i Miljøforum Danmark. De håber derfor på at muligheden for erfaringsudveksling bliver videreført i Partnerskab for miljø og erhverv.

En del netværk indenfor modellen Regional bæredygtig erhvervsudvikling oplever et behov for støtte til udviklingsaktiviteter, da det er svært for netværkene at finde ressourcer i netværkene til at igangsætte udviklingsaktiviteter. Samtidig oplever netværkene et stort behov for at igangsætte udviklingsaktiviteter for at imødekomme og fastholde frontløbervirksomheder i netværkene.

Netværk indenfor modellen Regional bæredygtig erhvervsudvikling oplever endvidere at skal netværkenes indsats (miljøredegørelse m.v. ) have betydning for virksomhedernes mulighed for at bruge miljøindsatsen som konkurrencefaktor er der behov for en større ensartethed i udformning af metoder og værktøjer m.m. nationalt, samtidig med at det skal sikres at metoderne også er anvendelige internationalt. Netværk indenfor modellen Miljøtilsyn og miljøledelse peger på, at skal de kunne bruge mere standardiserede koncepter skal koncepterne være mindre komplicerede end de koncepter som i dag anvendes inden for modellen Regional bæredygtig udvikling. Netværk indenfor Lokal dialog om miljø forventer ikke at kunne bruge fælles værktøjer og metoder, da det ville kræve at netværkene ændrer fokus fra dialog til mere forpligtende samarbejdsformer og det vurderes, at det er der ikke lokale forudsætninger for.

Partnerskab for miljø og erhverv skal være opmærksomme på om partnerskabet arbejder udfra en top-down tilgang eller en bottom up tilgang. Ved en top-down forstås en tilgang der primært bygger på udvikling og udbredelse af modellen Regional bæredygtig erhvervsudvikling. Der er meget variation mellem de forskellige netværksmodeller med hensyn til aktiviteter, aktører, ressourcer osv. De forskellige netværk lokalt/regionalt afspejler de lokale/regionale forudsætninger og udviklingsdynamikken i de enkelte netværk er afhængig af de muligheder der er lokalt/regionalt. Ved en top-down tilgang vil Partnerskab for miljø og erhverv primært understøtte de netværk, der enten allerede har sekretariater og et udbygget samarbejde mellem myndigheder og virksomheder eller har lokale forudsætninger for at opbygge sekretariater og udvikle et udbygget samarbejde mellem myndigheder og virksomheder. Det vurderes i flere af de eksisterende netværk inden for de andre modeller, at der ikke på nuværende tidspunkt er lokal forudsætninger for dette. Ved en bottom up tilgang vil Partnerskab for miljø og erhverv kunne imødegå behov for udviklingsstøtte inden for flere netværksmodeller, men det vil samtidig gøre det svære for netværket at arbejde målrettet mod øget standardisering m.m.

Muligheder for udvikling af netværkenes funktion

På tværs af modellerne har de enkelte netværk en række muligheder for at udvikle deres funktion. Dette vil kræve:

• At netværkene er opmærksomme på at bruge frontløbervirksomhederne både som gode eksempler, men også som drivkræfter i planlægningsarbejde, udviklingsaktiviteter m.m.
• At netværkene trækker på hinandens erfaringer og er opmærksomme på både forskelle i erfaringer inden for den enkelte model, men også på forskelle mellem modellerne. F.eks. kan netværk inden for modellerne Regional bæredygtig erhvervsudvikling og Kommercialisering af miljøviden med fordel trække på hinandens erfaringer om henholdsvis miljøredegørelser og markedsføring
• At netværkene trækker på ressourcer til metodeudvikling og udviklingsaktiviteter i Partnerskab for miljø og erhverv. Dette kan øge det enkelte netværks ressourcer. Det forudsætter dog at Partnerskab for miljø og erhverv er opmærksom på de forskellige modeller og de forskellige behov de forskellige modeller/netværk har og tager hensyn til dette i deres aktiviteter.
• At netværkene bruger deres lokale viden og erfaringer og muligheder for lokal koordinering som udgangspunkt for samspil med eksterne aktører f.eks. konsulenter.
• At netværkene er opmærksomme på at de kan påvirke samfundsmæssige miljøstrategier ved løbende "tilbagespil" til Miljøstyrelsen m.fl. Deres muligheder er f.eks. at lave løbende systematiske erfaringsopsamlinger på kerneaktiviteter og at gennemføre udviklingsaktiviteter.

Netværkenes samspil med Den Produktorienterede Miljøstrategi (POMS) og Grøn Markedsøkonomi (GMØ)

Som grundlag for en analyse af netværkenes samspil med POMS og GMØ er forskellige dokumenter om karakteristika for de fremtidige POMS- og GMØ-indsatser gennemgået og aktiviteter, problemstillinger og strategier identificeret.

En overordnet kortlægning af netværkenes aktiviteter viser, at 12 af de 21 identificerede netværk beskæftiger sig, eller har beskæftiget sig, med aktiviteter direkte relaterede til POMS, eller aktiviteter der potentielt kan fremme POMS, og 13 netværk har beskæftiget sig med aktiviteter relaterede til GMØ. Dvs. at lidt mere end halvdelen af netværkene har beskæftiget sig med POMS og GMØ. Hvis hertil lægges de netværk, der har arbejdet med miljøredegørelser og miljøledelse, og det antages, at disse tiltag potentielt kan rumme produktorienterede elementer og medvirke til markedsudvikling via krav til leverandører, bliver tallet for netværk, der har aktiviteter i relation til POMS og/eller GMØ, henholdsvis 15 og 17 netværk (dvs. henholdsvis omkring 2/3 og 3/4 af netværkene).

Analysen af netværkene viser overordnet set, at der arbejdes med samme problemstillinger på forskellige måder i forskellige typer netværk – blandt andet afhængigt af netværkenes karakter og de tilknyttede ressourcer. Nedenstående tabel viser de aktivitetsområder i netværkene, der er identificeret som relaterede til POMS og/eller GMØ. Som det fremgår af tabellen, er flere af problemstillingerne relevante i relation til både POMS og GMØ.

Tabel: Oversigt over POMS- og GMØ-relaterede problemstillinger, som lokale og regionale miljønetværk har arbejdet med. Et X under en netværksmodel for en problemstilling betyder, at et eller flere netværk inden for den pågældende netværksmodel har arbejdet med den pågældende aktivitet som drifts- eller udviklingsaktivitet

En analysen af hvorvidt netværkenes aktiviteter dækker de identificerede centrale indsatsområder i POMS og GMØ viser overordnet set, at enten et eller flere netværk har aktiviteter indenfor de centrale indsatsområder inden for POMS og GMØ.

Af denne analyse fremgår det endvidere, at de fire netværksmodeller adskiller sig fra hinanden dels med hensyn til hvilke problemstillinger netværksmodellerne fokuserer på dels med hensyn til hvordan netværksmodellerne håndterer de pågældende problemstillinger.

Netværksmodellerne adskiller fra hinanden ved at:

• Netværk med fokus på miljøledelse og miljøtilsyn ikke dækker så mange områder, men de områder netværkene dækker fører ofte til konkrete ændringer f.eks. i form af indførelse af nye rutiner.
• Netværk med fokus på lokal dialog om miljø dækker mange områder, men primært i form af temamøder
• Netværk med fokus på regional, bæredygtig erhvervsudvikling har fokus på mange områder og i flere tilfælde i form af projekter og indsatsområder
• Netværk med fokus på kommercialisering har fokus på mange områder, men synes ikke at have fokus på substitution af kemikalier og på økonomiske virkemidler. Til gengæld synes dette netværk at være det eneste med fokus på information om produkters miljøegenskaber til markedsaktører og dialog mellem miljø og marketing.

Det har været svært at finde information om effekten af en række af aktiviteterne, således at vurderingerne i mange tilfælde baserer sig på, at en aktivitet har fundet sted i form af et møde, dialog mellem aktører, udvikling af værktøjer e.l. Interview med virksomheder og myndigheder i forbindelse med evalueringens case studier har i en del tilfælde givet mere uddybet information.

Overordnet set kan man karakterisere netværkene som udtryk for opbygning af regional miljøkompetence, og for inddragelse af aktører i implementering af Den Produktorienterede Miljøstrategi, hvilket er i tråd med to anbefalinger fra midtvejsevalueringen af det igangværende Program for Renere Produkter (Oxford Research, 2001).

Udviklingsmuligheder, der kan understøtte POMS og GMØ

Netværkene kan komme til at spille en større rolle i operationalisering og implementering af Den produktorienterede miljøstrategi og Grøn Markedsøkonomi. Dette vil kræve:

• at der bliver en større geografisk dækning med lokale og regionale miljønetværk.
• at der er nationale udviklingsmidler til udviklingsprojekter i netværkene.
• at der i strategi- og værktøjsudviklingen i Partnerskab for Miljø og Erhverv bliver fokus på en vifte af netværkstyper, idet flere mindre netværk ikke mener at have ressourcer til at udvikle sig til netværk à la Green Network.
• at netværkene også informerer ikke-medlemmer om arrangementer og giver mulighed for deltagelse – f.eks. mod højere deltagerbetaling.
• at myndigheder involverede i netværk aktivt anvender pligten i den nye bekendtgørelse om grønne regnskaber og kommentering af virksomheders grønne regnskaber til at have fokus på, om virksomhederne kommenterer produkternes miljøegenskaber (i form af miljø- og sundhedsskadelige stoffer og materialer i produkterne). Dette fokus kan udvikles til en kompetence i dialog med virksomhederne om fokus på produkters miljøegenskaber.
• at netværkene søger at udvide medlemskredsen til også at omfatte service- og rådgivningsvirksomheder, idet disse har betydning for henholdsvis indkøb af produkter og integration af miljøhensyn i projekterings- og udviklingsprocesser.
• at der sker en yderligere implementering af grønne indkøb som strategi i kommunale og amtskommunale forvaltninger og institutioner, således at markeder for miljøforbedrede produkter og ydelser udvikles yderligere.
• at netværkene i højere grad afholder arrangementer med fokus på virksomhedernes opbygning af miljøkompetence og ud over fokus på formidling af information om love, regler og værktøjer. Sådanne arrangementer kan rettes mod flere målgrupper i virksomheder: miljøkoordinatorer, ledelser og produktudviklere. Arrangementer rettede mod miljøkoordinatorer bør også have fokus på tilrettelæggelsen af udviklingen af miljøkompetence i en virksomhed i form af interne og eksterne dialog- og oversættelsesprocesser mellem miljøviden og viden inden for økonomi, produktudvikling (herunder produktkædeinteraktion med leverandører og kunder).

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Oktober 2004, © Miljøstyrelsen.