|
Model for affaldsdata Bilag B Opsamling på workshopB1 Indledning Rambøll og CASA afholdt den 5. marts en workshop for medlemmerne af miljøministerens arbejdsgruppe, den udpegede teknikergruppe og Miljøstyrelsen. Rambøll/Videncenter for Affald havde udarbejdet to skitser til en mulig affaldsdatamodel, som blev præsenteret på workshoppen. Skitse 1 var en model for affaldsdata baseret på indberetning fra affaldsproducenter og slutbehandlere, mens skitse 2 var en model for affaldsdata baseret på indberetning fra affaldstransportører og slutbehandlere, jf. bilag B. B2 Proces Deltagerne blev inddelt i 5 grupper. Hver gruppe blev bedt om at pege på en af modellerne og komme med anbefalinger til eventuelle ændringer og tilpasninger af den valgte model. Ingen af grupperne støttede entydigt den ene eller den anden model. Alle grupper var enige om, at det er affaldsproducenten, som har ansvaret for korrekt håndtering af affald såvel som for korrekte data og indberetning. Hvordan registreringen og indberetningen af data skal foregå i praksis gav derimod anledning til forskellige løsningsmodeller:
Af den efterfølgende debat på workshoppen kan udledes en række væsentlige forslag og forudsætninger, som danner grundlaget for det videre arbejde med en konsensusmodel:
B3 Konsensusmodel, jf. bilag Forslag til datamodel Udover at opfylde aktørernes ønsker og forslag til modellen, skal denne som minimum være i overensstemmelse med de registreringskrav, der stilles til affaldsproducenter, transportører og affaldsbehandlere i Rammedirektivet for affald og Direktivet for farligt affald. Relevante krav i de 2 direktiver er beskrevet i bilag C. Hovedprincippet for konsensusmodellen er, at data om affaldsproduktion og håndtering indberettes én gang til en central database og at databrugere, som Miljøstyrelsen, tilsyns- og planlægningsmyndigheder, kun kan hente disse data i den centrale database. Indberettede data må således ikke hentes direkte hos affaldsproducenter og andre aktører på affaldsområdet, hvis data allerede er indberettet til datamodellen. Affaldsproducenter skal endvidere have adgang til egne data i datamodellen. Konsensusmodellen opererer med en central liste med aktører, der er godkendt til at indsamle og behandle affald i Danmark. Affaldsproducenter og aktører kan kun overdrage affald til aktører, der er optaget på den centrale liste. Det skal nærmere afklares, hvilke kriterier, der skal lægges til grund for, hvornår en indsamler eller en behandler kan blive godkendt og optaget på listen over godkendte anlæg. Tilsvarende skal der fastsættes sanktionsmuligheder overfor godkendte virksomheder, der ikke overholder godkendelseskriterierne. Det har vist sig vanskeligt at følge store dele af affaldsstrømmen, der passerer en række aktører, før det slutbehandles, hvilket medfører risiko for dobbeltregistreringer i såvel ISAG systemet som i transportørindberetningerne. I konsensusmodellen er indberetningerne derfor baseret på: Det er affaldsproducenten, der har det overordnede ansvar for at indberettede data om hans affaldsproduktion er korrekte. Den praktiske indberetning af oplysningerne til den centrale database ligger hos hhv. indsamlere og affaldsbehandlere, men affaldsproducenten skal i den centrale database godkende de registrerede oplysninger om hans affaldsproduktion. Indberetningspligtige aktører bliver dermed:
Der skal udarbejdes klare definitioner på de indberetningspligtige aktører. Indberetning type 1) fra aktører, der enten indsamler eller modtager affaldet direkte fra affaldsproducenten vil indeholde følgende oplysninger:
Figur 9. Indberetning type 1 fra indsamler eller modtageanlæg Indberetninger af type 1 er karakteriseret ved:
Der vil således kunne laves en opgørelse over produktion af affald baseret på type 1 indberetning, hvor opdelingen af affaldet på geografisk og erhvervsmæssig kilde vil være langt mere præcis, end de opdelinger vi i dag har i ISAG. Fordelingen på behandlingsform vil til gengæld i dette led være noget upræcis, idet der her alene kan registreres oplysninger om den påtænkte behandling. Medmindre der stilles krav om, at der skal ske vejning og registrering af blandede læs direkte på de biler, der kører med læssene, vil det dog fortsat være sådan, at det vil være svært at få præcise registreringer om geografisk og erhvervsmæssig kilde på blandede læs. Hvis der ikke sker en vejning af læsset direkte, vil der i stedet skulle ske en skønsmæssig fordeling af læsset på geografisk og erhvervsmæssig kilde. Allerede i dag er der krav om, at blandede læs skønsmæssigt skal opdeles på de involverede kommuner og erhvervsmæssig kilde. Desværre har det vist sig vanskeligt at håndhæve kravet, fordi det øgede tidsforbrug ved registreringen får aktørerne til at vælge registrering som ikke-blandede læs. Dette problem vil blive mindre, efterhånden som vægtafhængig afregning for affald bliver mere udbredt. Det er imidlertid nok ikke realistisk på nuværende tidspunkt at stille krav om vægte på indsamlingsbilerne. En sådan ordning er tidligere vurderet at ville koste i størrelsesordenen 20-30 millioner kr. Der bør foretages en vurdering af, hvor stor en andel blandede læs udgør af den samlede affaldsmængde. Indberetning type 2) fra aktører, der slutbehandler eller på anden vis "fjerner" affaldet fra den danske affaldsstrøm, vil indeholde følgende oplysninger:
På baggrund af 2) kan der laves opgørelser, der meget præcist giver fordelingen på behandlingsformer, men som er svagere end type 1 indberetningen med hensyn til geografisk og erhvervsmæssig kilde. Ved kombination af styrkerne i de to opgørelser, vil der kunne opnås en forbedret præcision i geografisk og erhvervsmæssig kilde såvel som i behandlingsform. Samtidig vil de to sæt indberetninger give mulighed for en vis kvalitetssikring gennem korrelation og krydscheck af de to mængder. B4 Datamodellen Skitse 4 nedenfor illustrerer den foreslåede datamodel. Producenter af affald (1) skal føre et register over deres affaldsproduktion (centralt fastsatte krav a la et tilpasset stamkort som opfylder EU-krav). I den foreslåede model vil disse oplysninger imidlertid automatisk blive akkumuleret i systemet, så denne forpligtelse for affaldsproducenten kan udmøntes til en simpel godkendelse af oplysningerne i systemet. Dette system vil i sig selv medvirke til en forbedret datakvalitet i systemet, idet de affaldsproducerende virksomheder vil have interesse i, at deres data i systemet er korrekte, så data eksempelvis kan anvendes til udarbejdelse af grønne regnskaber, EMAS opgørelser mv. Derigennem vil der indirekte blive lagt et pres på aktørerne for at sikre korrekte indberetninger. Transportører af farligt affald, indsamlere [8], og behandlere af affald (2) skal føre et register (med centralt fastsatte krav a lá ISAG) over modtagne mængder, P-nr på affaldsproducent, affaldskode (se næste afsnit), EAK-kode, behandlingsform mv. og indberette disse oplysninger til den centrale database (5). I den centrale database anonymiseres data, således, at P-nr. omsættes til kommunekode og branchegruppe, hvorefter oplysningerne overføres til ISAG (7). Herfra kan tilsyns- og planlægningsmyndigheder hente data på p-nummer niveau til brug for tilsyn og affaldsplanlægning (9), mens Miljøstyrelsen kan generere data til national planlægning, udarbejdelse af affaldsstatistik og indberetning til EU (10). Det skal nærmere analyseres, præcis hvilke af Miljøstyrelsens indberetningsforpligtelser til fx EU, der vil være dækket af data fra datamodellen. Slutbehandlere af affald skal desuden foretage en simpel indberetning (3) til ISAG (7) over behandlede mængder opgjort på 2 erhvervsmæssige kilder, Husholdninger eller Erhverv, kommunekode på affald til forbrænding og deponering, affaldskode og mængde opgjort på behandlingsform. B5 Affaldskode Erfaring fra driften af ISAG viser meget tydeligt, at for mange valgmuligheder ved klassifikation af affald drastisk forringer præcisionen i de indberettede data, senest vist ved udvidelse af listen med direkte erhvervsmæssige kilder fra 8 til 16, der har store forskydninger i affald fra de enkelte kilder, forskydninger, der skyldes fejlregistreringer. Det vurderes, at det vil være realistisk direkte at registrere EAK-koder (Europæiske Affaldskoder: en liste med 6-800 affaldskoder fastlagt af EU) for farligt affald, hvor der i forvejen kræves detaljeret viden om affaldet, for at sikre en korrekt behandling. Derimod vil det være fuldstændigt urealistisk at forvente en troværdig opgørelse, hvis det generelle (ikke-farlige) affald skulle registreres på EAK-kode. I modellen opereres derfor med en DAK-liste (Danske Affaldskoder), som er en liste med generelle affaldsfraktioner, der sammenholdt med oplysninger om behandling og erhvervsmæssig kilde kan danne en nøgle, der kan oversættes til de EAK-kode, der skal anvendes ved indberetning til EU. DAK-listen vil formodentligt tage udgangspunkt i de eksisterede affaldsfraktioner i det nuværende system, men det vil kræve en omhyggelig justering og definition af listen, for at sikre den ønskede mulighed for oversættelse til EAK-koder. B6 Konceptuelle krav Der er af Miljøstyrelsen og projektgruppen opsat en række konceptuelle krav, som den nye model for affaldsdata skal leve op til. Modellen skal løse problemstillinger vedrørende
ad a) I modellen skal de indberetningspligtige aktører kun indberette én gang til én central database. Modellen vil dermed imødegå problemerne med parallelindberetninger af data til forskellige myndigheder. Modellen fastsætter endvidere ensartede krav til aktørernes registreringer. Af hensyn til kravene i Rammedirektivet for affald og Direktivet for farligt affald, er det dog ikke muligt at undgå registrering af data hos flere aktørtyper. ad b) Modellen fastsætter ensartede krav til hvad de enkelte aktører skal registrere. Databrugerne har ikke mulighed for at indsamle oplysninger, der går udover de centralt fastsatte krav. ad c) En væsentlig begrundelse for at databrugerne i dag indsamler egne definerede data hos aktørerne, er at ISAG data ikke giver tilstrækkeligt robuste oplysninger om affaldets geografiske og erhvervsmæssige kilde. Dette løses i datamodellen med at knytte et P-nr. (produktionsstedskode, jf. CVR- registret) til indsamlede og indvejede læs. En anden væsentlig kritik mod ISAG data er, at de er tilgængelige med alt for stor forsinkelse. Der er allerede i dag sket en væsentlig opstramning af indberetnings- og kvalitetssikringsprocedurer i ISAG. ISAG data har således de sidste par år været tilgængelige et halvt år efter slutningen af det pågældende år. Denne praksis vil blive understøttet i den nye model ved introduktion af mere automatiserede procedurer. ad d) Ved implementering af den nye model skal det sikres, at der anvendes åbne standarder for udveksling og registrering af data. Eksempelvis vil anvendelse af det såkaldte XML format sikre, at data kan udveksles mellem såvel forskellige systemer som mellem forskellige platforme (Windows, Linux, Unix...). Det skal sikres, at det valgte format dels sikrer de bredest mulige muligheder for dataudveksling, dels stemmer overens med Miljøstyrelsens eventuelle strategi for området. B7 Funktionelle krav Udover de konceptuelle krav er der opstillet en række funktionelle krav til den nye model for affaldsdata. Modellen skal
ad a og c) Den største forenkling i den nye model ligger dels i etableringen af én central database, hvortil data indberettes og trækkes fra, dels i fastsættelsen af centralt fastsatte krav til hvad og hvordan, der skal registreres. Modellen vil dermed betyde en væsentlig lettelse af såvel de administrative som de økonomiske byrder for aktørerne. ad b) Vil kunne dække en stor del myndighedernes nuværende databehov. Skal analyseres nærmere i relation til kortlægningen af myndighedernes databehov, indberetningskrav mv. ad d) Den nye model opfylder dette krav, da aktørerne kun skal indberette én gang til én central database. ad e) Det er vores påstand, at modellen er fleksibel nok til at håndtere eventuelle ændringer i kompetence- og opgavefordelingen, mellem de centrale myndigheder, fordi identifikationen af geografisk kilde baserer sig på p-numre og kun i mindre grad på kommunekoder. ad f) Definitioner og terminologi i den nye model vil blive baseret på de definitioner og den terminologi, der i dag fremgår af affaldsbekendtgørelsen. Definitioner og terminologi vil endvidere være i overensstemmelse relevante direktiver på affaldsområdet. jf. bilag C.5. Der vil blive centralt fastsatte krav til indhold og form af indberetninger. ad g) Ved at indføre en registrering af affaldsproducentens P-nr., øges datakvaliteten med hensyn til geografisk og erhvervsmæssig kilde. Listen over indberetningspligtige anlæg (bilag 7 i Affaldsbekendtgørelsen) udvides for at sikre fangst af oplysninger fra virksomheder som fx er indsamlere eller direkte eksportører af affald. ad h) Data vil ikke være umiddelbart tilgængelige. Der vil være en vis forsinkelse af hensyn til kvalitetssikring og anonymisering af data. Alle godkendte databrugere vil have mulighed for at hente fornødne oplysninger i den centrale database. B8 Kvalitetssikring Det skal nærmere afklares, hvor kvalitetssikringen af data skal ligge. Modellen lægger op til, at det er affaldsproducenten, der har ansvaret for at verificere data om egen affaldsproduktion. Men det skal overvejes nærmere, hvilke procedurer, der skal anvendes og hvor kvalitetssikring ellers skal ske. Fx hvor kvalitetssikring af data fra behandlingsanlæg skal ligge. Fodnoter[8] Der skelnes her mellem en "transportør", som for fremmed regning og uden yderligere aktiviteter transporterer affaldet fra punkt A til B og en "indsamler", som adskiller sig fra en "transportør" ved at overtage ansvaret for affaldets videre håndtering ved dets afhentning. Problematikken er her væsentligt forenklet. Der henvises her til Peter Paghs notat af 15. februar 2004 om Juridisk begrebsafklaring, Projekt vedrørende affaldstransportørers og –mægleres rolle.
|
