Model for affaldsdata

Bilag A Referat fra Workshop

Afholdt: Fredag d. 5. marts 2004

Sted: Rambøll, Bredevej 2, Virum

Deltagere: Der deltog 29 personer i workshoppen, samt 7 personer fra projektgruppen (Rambøll og CASA). Se deltagere i vedlagte bilag.

Dagsorden:

  1. VELKOMST
  2. PRÆSENTATION AF DELTAGERNE
  3. PRÆSENTATION AF SKITSER TIL DATAMODEL
  4. INDLÆG FRA 3 AKTØRER
  5. GRUPPEDISKUSSIONER
  6. OPSAMLING OG AFSLUTNING

Ad 1. VELKOMST

Birgit Holmboe bød deltagerne velkommen.

Ad 2. PRÆSENTATION AF DELTAGERNE

Karl Vogt Nielsen præsenterede deltagerne

Ad 3. PRÆSENTATION AF SKITSER TIL DATAMODEL

Erik Nørby præsenterede to skitser til modeller for indberetning af affaldsdata.

Deltagerne stillede efterfølgende et par opklarende spørgsmål /kommenterede oplægget:

  • Det er nødvendigt at skelne mellem transportører (fra A til B) og indsamlere.
  • Hvis transportører og modtager er den samme, kan man ikke bruge det ved tilsyn.
  • Hvor er import/eksport af de tørre fraktioner placeret i modellen? Svar: Hvis en aktør eksporterer noget affald, så bliver han slutbehandler.
  • Lever modellen op til EU's affaldsrammedirektiv? Svar: Ja. Det skal være en forudsætning for modellen.

En kritik lyder, at modellerne forudsætter, at ministerens arbejdsgruppe laver centrale lister over godkendte modtageanlæg. Der er lagt nogen forudsætninger ind, som betyder at man foregriber nogle diskussioner, der ikke er taget endnu i arbejdsgruppen. Svar: Det er hønen eller ægget, processen skal starte et sted.

Ad 4. INDLÆG FRA 3 AKTØRER

Jens Frimand, Uniscrap

Begge modeller er en forbedring i forhold til i dag. Skitse to er den ringeste af de to.

JF fremlægger et ændringsforslag til model 1, se vedlagte OH.

Model 1 er den bedste, men han påpeger at man skal være varsom omkring fortroligheden omkring transportørerne og passe på for meget administration ved dataindberetningerne.

Han peger på nogle punkter til revision/præciseringer af model 1:

  • Anlæg og transportører bør autoriseres
  • Der kører mange transportører rundt i dag som ikke indberetter, det vil en godkendelsesordning luge ud i
  • Indberetningsfrekvensen kan være hver 6. måned, det giver mulighed for at gennemgå data i den mellemliggende periode

Søren Vindfeld, Kommunekemi

Der er en direkte relation mellem affaldsproducenter og mellemhandlere, et direkte afregningsforhold. Det kan udnyttes i et system for opsamling af affaldsdata. I dag har vi ikke krav om at affaldsproducenter skal indberette via ISAG, det sker kun via andre indberetninger. Affaldsproducenterne har deres stamkort, men man skal være varsom med, at der ikke kommer for mange informationer på stamkortene, for eksempel bør oplysninger om transportører ikke være at finde på stamkortene.

Centralt udarbejdede lister over godkendte anlæg vil være en fordel, men ikke et ultimativt kriterium for SV at listen udarbejdes centralt. Man bør være opmærksom på hvilke kriterier, der anvendes ved optagelse på lister.

Torben Hollingdal, Svendborg Kommune

Model 1 er ikke optimal, den bliver en for stor byrde for virksomhederne, hvis alle typer af virksomheder skal indberette.

Model 2 er bedre.

- Et kunderegister til godkendelse af transportører, som ikke vil aflive de små transportører, er en god ide.

- Det må være muligt at anvende regninger og økonomisystemer til at udtrække data.

- Et forbedringsforslag: Også virksomheder skal have mulighed for at trække egne affaldsdata ud, for eksempel til brug ved udarbejdelsen af grønne regnskaber.

ad 5. GRUPPEDISKUSSION

Deltagerne placeres i 4 grupper (sammensætning fremgår af bilag 1), således at aktørerne blandes i grupperne. Grupperne får til opgave at debattere de to skitser til affaldsmodeller og så vidt muligt opnå konsensus om hvilken model, der foretrækkes i gruppen.

Grupperne skal placere følgende post-it lapper på model 1 eller 2:

Grøn lap: Den foretrukne model
Grå lap: Forbedringsforslag til model
Gul lap: Mindretalsudtalelse fra enkeltpersoner i gruppen (databrugere)
Blå lap: Mindretalsudtalelse fra enkeltpersoner i gruppen (dataleverandører)

Afrapportering fra gruppe-sessionen:

Grupperne begrunder deres stemmer, og refererer gruppens konklusioner.

Gruppe 1 (Jens Purup, Charlotte Münter, Thorvald Isager, Bjørn Holdal, Bo Hvidkjær, Birgit Holmboe, Christian Hjort Hansen, Jan Enemark Jensen)

Gruppen vil ikke stemme på en enkelt af de to modeller, men mener at de to modeller kan integreres. De små virksomheder skal kunne indberette i et system, der svarer til model 2, mens de store virksomheder kan indberette direkte som i model 1.

Problemet er, at der med Københavns Kommune som eksempel er 30.000-40.000 affaldsproducenter, hvoraf en stor del er mindre virksomheder, for eksempel grønthandlere. De skal indberette efter model 2, altså via transportører. Mens de store virksomheder, der laver grønne regnskaber mv. sagtens kan håndtere at indberette direkte.

- Gruppen indstiller, at man arbejder med et system, men at der er to måder at indberette på for affaldsproducenterne til dette system.

- Alle affaldsbehandlingsanlæg skal være indberetningspligtige

- Alle blandede læs skal vejes inden de blandes

En deltager i gruppen er bekymret for, at det vil kræve megen administration med et todelt indberetningssystem. Hvem skal afgøre efter hvilken model virksomhederne skal indberette?

En anden mindretalsudtalelse fra gruppen lyder på, at det kun er slutbehandlerne, der skal indberette affaldsdata.

Gruppe 2 (Susanne Linhart, Lotte Wammen Rahbeck, Klaus Müller, Anders Christiansen, Jytte Flintegaard, Heidi Jensen, Katrine Bom Hansen)

Affaldsproducenterne skal have hovedansvaret for data, men gruppen vil stadig gerne have transportørerne med. Således er de ikke så langt fra forslaget fra gruppe 1, om at integrere de to modeller. Virksomhederne har ansvaret for indberetningen, men de kan købe sig fra opgaven via transportørerne. Hvis der ikke er adresse på affaldet bliver transportører indberetningspligtige. Det er vigtigt at skelne mellem transportører og indsamlere, det er forskellige aktører, og det skal lovgivningen styre.

- Der skal ske en kvalitetssikring af data

- Affaldsproducenten skal kunne købe ydelsen for eksempel hos transportører.

Gruppe 3

blev fordelt på andre grupper, da der var frafald i gruppen.

Gruppe 4 (Henrik Fausing, Kai Petersen, Jette Skaarup Justesen, Henning Christensen, Simon Graasbøll, Christina Føns, Jens Frimand)

Er mest stemt for model 1, med stemmerne 6-1. Gruppen støtter ønsket om at virksomheder skal have mulighed for at udtrække egne data fra den centrale database. Indberetningspligten ligger hos indsamlere og behandlere.

Affaldsdata går ind via tilsynsmyndigheden, og de store virksomheder (kap. 5) skal godkende data inden de afsendes. Denne byrde skal de mindre virksomheder ikke belastes med.

- Det er affaldsproducenterne, der har ansvaret for korrekte data

- Affaldsproducenten skal kunne dokumentere at affald er afleveret til godkendt indsamler, her fungerer kvitteringen som dokumentation.

- Der skal udformes en national lov om hvor man kan få behandlet affald

- Der skal være en klar definition af transportører, indsamlere og slutmodtagere.

- Transportøren er ude af denne model, men det er anlægget/behandleren der skal indberette på vegne af virksomhederne.

- Der skal ske en central godkendelse af indsamlere og transportører

Debat i kølvandet på gruppens fremlæggelse

Der stilles spørgsmål ved, om data kan blive så robuste og nøjagtige at de kan anvendes af enkeltvirksomheder, for eksempel til deres grønne regnskaber. Ambitionen bør være, at få data af så god kvalitet at de skaber et godt grundlag for tilsyn og planlægning. Affaldsproducenten må føre sit eget regnskab til brug for miljøledelse og grønne regnskaber.

Det påpeges, at godkendelse af anlæg skal afspejle gennemsigtighed: Hvor meget kan behandleren genanvende? Så kan affaldsproducenten vælge mellem de bedste affaldsbehandlere.

Gruppe 5 (Lis Vedel, Hanne Johnsen, Søren Vindfeld Nielsen, Christian Fisher, Torben Hollingdal, Berit Hallam, Lisbet Hagelund Hansen)

Gruppen støtter overvejende model 2 med stemmerne 5-2. De to er usikre, og foretrækker elementer fra model 1.

- Virksomhederne laver en affaldsselvangivelse en gang om året.

- Virksomhederne skal have adgang til egne data fra systemet, og det bør samtidig verificere data.

- Brugen af p-nummer vil presse indsamlere og transportører til at levere de rigtige oplysninger.

- Der skal knyttes et nummer på transportør til modtageranlæggets dataindberetning.

- Transportørerne skal være godkendt ellers ryger man af listen. En forudsætning for at blive godkendt som transportør er, at man kan levere data i angivet kvalitet.

- Risiko for dobbeltregistrering skal fjernes, det er meget vigtigt.

Bekymringen i gruppen går på at der i runde tal er 400.000 virksomheder, 20.000 transportører og 500 behandlere, der skal indberette. Kan vi administrere et sådant system?

Debat i forlængelse af fremlæggelsen:

Thorvald Isager: Diskussionen viser, at det skal være slutbehandleren, der indberetter alle data.

Hanne Johnsen: Der er fordele og ulemper ved alle modeller. Det gælder om at minimere fejlkilder. Det skal være soleklart, hvem der indberetter hvad, hvis I arbejder videre med en differentieret model for store og små virksomheder.

Jakob Simonsen: Det vigtige er at slå fast, hvem der har ansvaret for indberetningen, så kan aktørerne vælge at løfte denne indberetningsopgave på forskellig vis. Det er affaldsproducenterne, der bør have ansvaret.

Jens Purup: Det er teknik at adskille indsamlere og transportører. Det er også teknik at adskille transportører fra andre affaldsaktører, og det skal gardere imod dobbeltregistrering.

Afrunding

Erik Nørby: Det er positivt, at ingen af jer er imod en fælles central database. Tak for de mange brugbare kommentarer.

I har fortsat mulighed for at blande jer i debatten på www.affaldsdata.dk, man kan få en e-mail hver gang der sker noget på hjemmesiden.

Vi vil nu arbejde videre med de indkomne input. Den videre proces er nu, at der fremlægges en model på arbejdsgruppens møde d. 17 juni, så dette arbejde skal ligge færdigt inden udgangen af maj.

Bilag 1: Deltagere ved workshop

OrganisationNavnGruppe
Københavns KommuneJens Purup1
MiljøstyrelsenCharlotte Münter1
H.J.Hansen genvindingsindustri A/SMiljøchef Thorvald Isager1
DSV-Transport A/SBjørn Holdal1
FAKSBo Hvidkær1
Rambøll/Videncenter for AffaldBirgit Holmboe1
Dansk Transport og LogistikSusanne Linhart2
Helsingør KommuneLotte Wammen Rahbek2
GenvindingsIndustrienKlaus Müller2
Rambøll/Videncenter for AffaldAnders Christiansen2
H.J.Hansen genvindingsindustri A/SJytte Flintegaard2
MiljøkontrollenHeidi Jensen2
Dansk Handel og ServiceChristian Hjorth-Hansen1
Herning KommuneJan Enemark Jensen1
Uniscrap A/SJens Frimand4
Rambøll/Videncenter for AffaldErik Nørby 
Dansk ByggeriHenrik Fausing4
MiljøkontrollenKai Petersen4
MiljøstyrelsenKatrine Bom Hansen2
MiljøstyrelsenJette Skaarup Justesen4
Jernpladsen A/SHenning Christensen4
Rambøll/Videncenter for AffaldSimon Graasbøll4
KLChristina Føns4
MiljøstyrelsenLis Vedel5
AffalddanmarkHanne Johnsen5
Kommunekemi A/S Søren Vindfeld Nielsen5
MiljøstyrelsenChristian Fischer5
Svendborg Kommune (FMK)Torben Hollingdal5
Rambøll/Videncenter for AffaldBerit Hallam5
Dansk IndustriLisbet Hagelund Hansen5
RenosamJakob Simonsen5
CASAKarl Vogt-Nielsen 
CASAMette Lise Jensen (ref.) 

 



Version 1.0 Oktober 2004, © Miljøstyrelsen.