Miljøprojekt, 964 – Model for affaldsdata

Resultater fra fase 1:

Oversigt over nationale og internationale indberetningsforpligtelser
Oversigt over hvilke forpligtelser til dataregistrering og dataindberetning, der er pålagt de enkelte aktører
Beskrivelse af de mest udbredte kommercielle* systemer til opsamling af data og deres sammenhæng
Database med ovennævnte oversigter
Grafisk fremstilling af datastrømme

* Det er valgt at fokusere på de kommercielle systemer, da det er disse systemer, der er interessante. Dels fordi disse systemer skal kunne udveksle data med den nye datamodel og dels fordi, der kan opstå konkurrencemæssige aspekter i relation til disse systemer, hvis datamodellen får en funktionalitet, som gør disse systemer overflødige.

3.1 Nationale indberetningsforpligtelser

Oversigten over nationale indberetningsforpligtelser fremgår af bilag B. Oversigten er opdelt så der for hver bekendtgørelse fremgår oplysning om

3.2 Internationale indberetningsforpligtelser

Oversigten over internationale indberetningsforpligtelser fremgår af bilag C. Oversigten er opdelt så der for hvert direktiv fremgår oplysning om

Gennemgangen af indberetningsforpligtelserne viser, dels hvilke typer af data, der skal indberettes, dels hvem der har ansvaret for at levere data.

Gennemgangen har desuden vist, at specielt Affaldsrammedirektivet og Direktivet for Farligt Affald sætter nogle væsentlige begrænsninger for vores frihedsgrader, når det drejer sig om hvad og hvor der skal registreres. Det belyses nærmere i de følgende afsnit.

3.2.1 Rammedirektivet for Affald

Rådets direktiv 75/442/EØF om affald (ændret ved direktiv 91/156/EØF) opstiller en række krav med hensyn til godkendelse, registrering og indberetning til producenter, indsamlere, transportører og behandlere af affald. Udover præamplen som opstiller det principielle formål med direktivet, drejer det sig om følgende ^[1]:

Kan i henhold til artikel 14 pålægges at "føre et register med angivelse af mængde, art, oprindelse samt, hvor dette er relevant, bestemmelse, indsamlingshyppighed, transportform og behandlingsmetode ..."

Artikel 12: "Anlæg eller virksomheder, der som erhvervsmæssig aktivitet varetager indsamling og transport af affald, eller som for andre (handlende, mæglere) varetager bortskaffelse eller nyttiggørelse af affald, skal, såfremt de ikke skal have en godkendelse, registreres hos de kompetente myndigheder."

Anlæg eller virksomheder, som varetager håndtering af affald som nævnt i direktivets bilag IIA og IIB (R- og D-koder, jf. bilag 6A og 6B i Affaldsbekendtgørelsen) skal "føre et register med angivelse af mængde, art, oprindelse samt, hvor dette er relevant, bestemmelse, indsamlingshyppighed, transportform og behandlingsmetode for de i bilag I omhandlede affaldskategorier og de i bilag II A eller II B omhandlede bortskaffelsesformer."

3.2.2 Direktivet om farligt affald

Rådets direktiv 91/689/EØF om farligt affald er udarbejdet i medfør af artikel 2, stk. 2 i direktiv 75/442/EØF (Rammedirektivet for affald) og tager sigte på indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om håndtering af farligt affald. De 2 direktiver skal ses i en sammenhæng, hvilket betyder at rammedirektivets generelle bestemmelser også finder anvendelse på farligt affald og i øvrigt gælder medmindre andet er bestemt i direktivet for farligt affald.

Af artikel 4, stk. 2 fremgår det at artikel 14 i Rammedirektivet for affald også gælder for producenter af farligt affald. Det vil sige at producenter af farligt affald skal "føre et register med angivelse af mængde, art og oprindelse, samt, hvor dette er relevant, bestemmelse, indsamlingshyppighed, transportform, og behandlingsmetode for de i bilag I omhandlede affaldskategorier og de i bilag II A og II B omhandlede bortskaffelsesformer."

Af samme artikel, stk. 3, fremgår at registret skal opbevares i mindst 3 år og at dokumentation for, at håndteringen er foretaget skal forelægges på anmodning af de kompetente myndigheder.

Af artikel 4, stk. 2 fremgår det at artikel 14 i Rammedirektivet for affald også gælder for alle anlæg og virksomheder, der transporterer farligt affald. Det vil sige at transportører af farligt affald skal "føre et register med angivelse af mængde, art og oprindelse, samt, hvor dette er relevant, bestemmelse, indsamlingshyppighed, transportform, og behandlingsmetode for de i bilag I omhandlede affaldskategorier og de i bilag II A og II B omhandlede bortskaffelsesformer."

Af samme artikel, stk. 3, fremgår at registret skal opbevares i mindst 12 måneder og at dokumentation for, at håndteringen er foretaget skal forelægges på anmodning af de kompetente myndigheder eller en tidligere indehaver.

Direktivet for farligt affald indeholder ikke særlige bestemmelser for anlæg, der behandler farligt affald. Det er derfor bestemmelserne i Rammedirektivet for affald, som gælder, jf. ovenfor i afsnit B.2.

3.2.3 Listen over affald

På baggrund af artikel 1, litra a i Rammedirektivet for affald er der udarbejdet en liste over affald, som falder ind under kategorierne i direktivets bilag I (Rådets beslutning 94/3/EF med senere ændringer). En tilsvarende liste for farligt affald er udarbejdet i henhold til artikel 1, stk. 4 i Direktivet om farligt affald (Rådets beslutning 94/904EF med senere ændringer). De to lister er samlet i en fælles liste over affald. Listen er senest revideret ved Rådets beslutning 2001/573/EF.

Det følger af artikel 1, litra a, samt artikel 4, stk. 2 i Rammedirektiv for affald, at registre som skal føres af producenter, indsamlere, transportører og behandlere af affald, skal føres for affaldskategorier svarende til listen over affald (2001/573/EF).

Tilsvarende følger det af artikel 1, stk. 4, samt artikel 4, stk. 2 i Direktiv for farligt affald, at registre som skal føres af producenter, indsamlere, transportører og behandlere af farligt affald, også skal føres for affaldskategorier svarende til listen over affald.

3.2.4 Opsummerende oversigt

3.3 Krav til affaldsproducenter og transportører

I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de krav, der stilles til affaldsproducenter og transportører i hhv. affaldsbekendtgørelsen og de kommunale affaldsregulativer.

3.3.1 Affaldsbekendtgørelsen

Nedenstående skema giver en oversigt over, hvilke typer af data, som de enkelte aktører ifølge affaldsbekendtgørelsen skal registrere. Affaldsproducenter og affaldstransportører skal efter anmodning kunne indberette oplysningerne til kommunalbestyrelsen eller Miljøstyrelsen.

Kun affaldsbehandlerne er pålagt en fast indberetningsforpligtelse, nemlig en årlig indberetning til Miljøstyrelsens ISAG system.

3.3.2 Kommunale affaldsregulativer

I forbindelse med projektet "Affaldstransportørers og mægleres rolle" er der foretaget en gennemgang af 10 kommunale affaldsregulativer. Regulativerne repræsenterer både store og små kommuner, samt flere affaldsselskaber. Regulativerne er endvidere spredt geografisk.

Helsingør, Middelfart, Årslev, Sundeved, Skagen, Helsinge, Gentofte, Renordvest I/S, BOFA I/S, I/S RENO SYD.

Analysen har bl.a. omfattet en gennemgang af registrerings- og indberetningskrav for affaldsproducenter og transportører. De relevante dele af analysen er gengivet i Bilag D.

I Affaldsbekendtgørelsen stilles en række krav til affaldsproducenter om registerføring, indberetning, oplysningspligt, anmeldelse og dokumentation. Som regel er kravene i de kommunale affaldsregulativer svarende til kravene i affaldsbekendtgørelsen: affaldsproducenten skal på anmodning afgive alle oplysninger vedrørende affaldshåndtering, transportør og affaldsbehandlere og væsentlige ændringer i affaldsproduktionen skal anmeldes til kommunen.

I enkelte regulativer stilles dog også krav om, at alt affald skal anmeldes hvert 4. år og ikke kun ved væsentlige ændringer. Det er forskelligt, hvorvidt der henvises til, at virksomheden skal føre register over sin affaldsproduktion eller ikke. Dette skyldes måske, at kravet om stamkort i affaldsbekendtgørelsens §18 først har været gældende fra 2001, mens nogle regulativer er fra før 2001.

Ifølge §31 i Affaldsbekendtgørelsen kan der i kommunale affaldsregulativer bl.a. fastsættes forskrifter for transportørers registrering og afgivelse af oplysninger til kommunalbestyrelsen.

Hovedbudskabet fra analysen er, at det er meget forskelligt, hvilke oplysningskrav, der stilles til transportøren. I nogle regulativer kræves kun indberetning efter anmodning fra kommunen, andre beder om en årlig indberetning, indberetning hvert kvartal eller hver måned. Indberetning foretages som regel elektronisk og efter ISAG standard.

De oplysninger, der skal registreres svarer som minimum til kravene i §§ 12-14 i Affaldsbekendtgørelsen. I enkelte regulativer stilles yderligere krav om at oplysninger om affaldsproducent og modtageanlæg skal omfatte både CVR-nummer/SE-nummer, adresse, telefonnummer, samt kontaktperson. Kun 1 kommune stiller ikke krav om at transportøren skal registrere oplysninger om transporteret affald.

3.4 Eksisterende systemer

Afsnittet indeholder en præsentation af forskellige kommercielle systemer til opsamling af data. Det er beskrevet, hvilken udbredelse de enkelte systemer har. Desuden indgår der en vurdering af systemernes kompatibilitet.

ISAG er et pc-baseret indberetningsprogram, der er udviklet til at generere indberetningsfiler i STANDAT-format ^[2] til Miljøstyrelsens ISAG database. Det er primært designet til mindre affaldsbehandlingsanlæg, der ikke har automatisk datafangst ved f.eks. en vejebro. Programmet understøtter også import af CSV-filer, hvilket muliggør overførsel af data fra andre software systemer.

For at foretage en registrering i programmet skal først indtastes virksomhedens stamoplysninger og derefter oplysninger om virksomhedens tilknyttede behandlingsanlæg (i mange tilfælde udgør virksomhed og anlæg samme enhed). Herefter indtastes stamoplysninger om relevante transportører (CVR-nummer og navn). I programmet indtastes data angående tilførte og fraførte affaldsmængder med oplysninger om fraktion, erhvervsmæssig og geografisk kilde, affaldstype mv. Programmet sikrer desuden at kun lovlige ISAG kombinationer kan indtastes.

Afslutningsvis kan programmet generere en STANDAT-fil, der overholder formkravene ved indberetning til Miljøstyrelsens ISAG database. Programmet giver ligeledes brugeren mulighed for at generere STANDAT-filer relateret til enkelte kommuner og transportører, i forbindelse med eventuelle indberetninger til disse.

Yderligere er der mulighed for at teste, hvorvidt en eksternt genereret STANDAT-fil overholder STANDAT-formatet og de lovlige ISAG kombinationer, hvilket kan være en nyttig funktion for virksomheder der benytter andre programmer til indberetning til Miljøstyrelsens ISAG database.

Systemet Kytris er udviklet til håndtering af transportør indberetninger om affald indsamlet hos den enkelte affaldsproducent. Systemet Kykos anvendes af kommuner til håndtering af indberetninger fra transportøren.

Kytris sigter på at gøre det så let som muligt for transportørerne at foretage registreringer, samtidig med at kommunerne sikres så korrekte indberetninger som muligt.

Dette sikres ved at transportøren direkte i registreringsøjeblikket har registre til rådighed, der automatisk medtager data, transportøren ikke umiddelbart kender, f.eks. P-nummer, kommune nr. på en afhentningsadresse, eller det specifikke format modtagerkommunen kræver for viderebehandling i deres system (Geokon, Geodata, Kykos osv.).

Ved en samlet aftale for alle transportører i en eller flere kommuner sikres det, at selv små vognmænd med lille investeringsevne indberetter korrekt, i et anvendeligt format.

Systemet udvikles og opdateres jævnligt efter ønsker og krav fra offentlige instanser, samt efter ønsker fra transportørernes side (Kykos dog kun i henhold til kommuners ønsker og krav). Systemet understøtter STANDAT.

GeoEnviron er et sagsbehandler- og administrationssystem, som på nuværende tidspunkt omfatter 15 forskellige moduler dækkende diverse lovgivningsområder. GeoEnvirons affaldsmodul kan håndtere indberetninger fra transportører, modtageanlæg og virksomheder (Stamkort) i overensstemmelse med gældende STANDAT formater, herunder ISAG. Systemet benyttes primært af kommuner/affaldsselskaber og har til formål at skabe overblik over den enkelte affaldsproducents affaldsmængder m.v. på baggrund af indberetninger fra transportører.

Alle data lagres i én SQL database. Brugerfladen sikrer at kun nødvendig og tilstrækkelig information præsenteres i en given sammenhæng. Man kan vælge at præsentere data på Intra- og/eller Internet og/eller i forskellige GIS-systemer.

Systemet anvendes af mere end 80 kommuner, 10 amter, 4 miljøcentre og en række rådgivere, samt flere affaldsselskaber.

Systemet har til formål at håndtere oplysninger om den enkelte affaldsproducents affaldsmængder m.v. Erhvervsaffaldsmodulet indeholder to undersystemer, der er målrettet henholdsvis kommuner og affaldsselskaber. Med CVR eller P-nummer som nøgle er det muligt at få en samlet oversigt over affaldsmængder fra den enkelte virksomhed eller det enkelte produktionssted.

Oversigten indeholder endvidere en liste over eventuelle dispensationer og fritagelser samt alle transportørindberettede poster for den valgte virksomhed eller produktionssted.

Affaldsselskabsdelen indeholder endvidere en import funktion af transportør og modtageanlægs indberetninger, samt en eksport funktion til kommunedelen.

Systemet benyttes af kommunen til håndtering af transportørindberetninger om affald indsamlet hos den enkelte affaldsproducent. Systemet er WEB-baseret og hostes af Geodata, der ligeledes varetager drift og vedligeholdelse. Transportøren indberetter online via et dertil indrettet skærmbillede.

Data kan overføres til Geodatas system Info Vision. Systemet kan ligeledes importere data fra bl.a. Kyborg.

Systemet er et bredt sagsbehandler og administrationssystem for miljødata med et tilknyttet affaldsmodul. Affaldsmodulet i MADS benyttes af kommunen til håndtering af transportørindberetninger om affald indsamlet hos den enkelte affaldsproducent. Systemet kan håndtere indberetninger i STANDAT format.

Systemet rummer oplysninger om affaldsproducent, transportør og modtageanlæg foruden oplysninger om affaldsmængder, affaldstype, fraktioner og EAK-kode.

Systemet benyttes primært af kommuner og har til formål at skabe overblik over transporter af affald samt den enkelte affaldsproducents affaldsmængder til f.eks. brug i forbindelse med opfølgning på affaldsplan, tilsyn m.v.

3.4.1 Sammenhæng mellem systemerne

Systemerne fra Kytris og Netdialog kan benyttes af transportøren til indberetning af affaldsdata til kommunen. Systemerne indeholder oplysninger om:

Disse oplysninger kan overføres og lagres i Kykos, Geokon, Info Vision og MADS systemerne. Systemer der er udviklet til primært kommuner/affaldsselskaber til håndtering af transportørindberetninger. De overførte data kan bruges i forbindelse med tilsyn, opfølgning på affaldsordninger, styring af transportør m.v.

I det omfang en kommune eller affaldsselskab er indberetningspligtig og de ovennævnte systemer kan generere filer i STANDAT-format vil disse kunne benyttes til indberetning til Miljøstyrelses ISAG system.

Miljøstyrelsens ISAG system kan modtage indberetninger fra de nævnte systemer i det omfang de kan generere filer i STANDAT-format. Miljøstyrelsen udsender hvert år CSV-filer til kommuner og amter med oplysninger om affaldsmængder m.v. for den enkelte kommune/amt. Disse oplysninger vil muligvis kunne lagres i Kykos, Geokon, Netdialog og MADS systemerne.

3.5 Database

Lovgrundlaget for de omtalte indberetningsforpligtelser og systemer er blevet overført til en database og anvendt i det interne analysearbejde. For at gøre databasen tilgængelig for et bredere forum, er det besluttet at udvikle en simpel brugerflade, der kan give en systematisk tilgang til de mange oplysninger. Databasen og brugerfladen forventes at blive offentliggjort på projektets hjemmeside primo maj.

3.6 Grafisk oversigt over datastrømme

De mange indberetningsforpligtelser og datastrømme, der er beskrevet ovenfor, er forsøgt indarbejdet i en grafisk oversigt, der skal vise omfanget af dobbeltregistreringer og andre uhensigtsmæssigheder i den nuværende håndtering af data om affald. Indledningsvis har vi forsøgt at lave én figur, der viser alle datastrømme, men reelt set er der så mange datastrømme, at vi ikke kommer i nærheden af noget, der bare minder om et overblik. Vi har derfor valgt at fokusere den grafiske oversigt på hovedaktører i datastrømmene: Affaldsproducenter, Affaldstransportører og Affaldsanlæg.

3.6.1 Affaldsproducenter

Affaldsproducenten er nok den aktør, der er hårdest belastet af det nuværende system til indsamling og håndtering af data om affald i Danmark. Da affald jo ikke er affaldsproducentens hovedaktivitet, medfører det nuværende system et stort ressourceforbrug. Dels skal producenterne sætte sig ind i de mange regler på området, dels skal de indsamle og indberette de mange oplysninger, der stilles krav om.

Selvom nogle af de viste indberetningskrav kun gælder for et mindre antal affaldsproducenter er antallet af regler og involverede myndigheder alligevel skræmmende. Antallet af involverede myndigheder indikerer, at der i høj grad er brug for forenkling af dataindsamlingen.

Samtlige datastrømme i figuren synes at kunne erstattes af et modificeret stamkort, som i forbindelse med den nye model for affaldsdata forventes at kunne genereres automatisk. I fase 3 forventes defineret en række affaldsproducenter, der vil få pligt til at godkende de automatisk generede stamkort i datamodellen.

Figur 2 Del af udtræk fra databasen med centralt fastsatte krav om indberetning

Figur 2 viser en lille del af et udtræk fra den database med indberetningsforpligtelser, der blev udarbejdet i forbindelse med fase 1. Udtrækket viser at affaldsproducenter potentielt skal indberette oplyse mængden af produceret affald til en lang række instanser.

Ved at klikke på kolonneoverskrifter kan man få sorteret databasens indhold efter indholdet i kolonnen, og derved selv skabe sig et overblik over de mange dobbelt- og parallelindberetninger.

3.6.2 Affaldstransportører

Heller ikke affaldstransportørerne har det let med det nuværende system, især fordi mange af transportørerne opererer i flere kommuner. De enkelte kommuner har egne krav til indhold og format for de indberetninger, de kræver fra affaldstransportører. De forskellige krav medfører naturligvis et meget stort ressourceforbrug hos transportøren til disse indberetninger.

I den nye affaldsdatamodel forventes samtlige de viste datastrømme at kunne erstattes af den nederste kasse, hvor affaldstransportøren ved aflevering af affald på et affaldsanlæg skal afgive de oplysninger, som anlægget skal bruge for at lave en korrekt registrering af affaldet, herunder skal der afleveres entydig identifikation af affaldsproducenten (P-nummer). Herudover skal transportører af farligt affald fortsat registrere farligt affald i overensstemmelse med EU-direktivet for affald.

I den nye model for affaldsdata arbejdes der med en stærkt forsimplet registrering af affald, så omfanget af data, der skal afleveres til anlægget er meget mindre end i det nuværende system.

I det omfang affaldstransportøren selv er affaldsproducent, kan der desuden være et krav om, at affaldstransportøren skal godkende det stamkort, der automatisk genereres for ham i det nye system. Dette vil blive nærmere defineret i fase 3.

3.6.3 Affaldsanlæg

For affaldsanlæg, der jo har håndtering og behandling af affald som sin hovedaktivitet, er det normalt ikke det store problem, at skulle afgive oplysninger om aktiviteterne. Imidlertid forlanger en lang række kommuner, at der i forbindelse med modtageaftaler skal afgives oplysninger til kommunerne om det affald, der modtages fra de enkelte kommuner. Igen er der ofte tale om forskelligt indhold og forskellige formater for disse indberetninger, hvilket gør indberetningerne til en belastning for anlæggene.

Bortset fra anlæggenes egen produktion af affald, der skal angives i anlæggets stamkort, er det svært at se nødvendigheden af mere end én datastrøm, nemlig indberetningen via ISAG om alt affald, der vejes ind og/eller slutbehandles på anlægget. Så igen er der i dag i stort omfang tale om dobbelt- og parallelindberetning.

I den nye datamodel opereres der med en stærk forenklet indberetning fra affaldsanlæg, hvor modtageanlæg indberetter oplysninger om P-nummer for virksomheder eller kommunenummer for husholdninger sammen fraktion, mængde og behandling. Slutbehandlingsanlæg skal alene indberette, om affaldet kommer fra husholdninger eller virksomheder sammen med oplysninger om fraktion, mængde og behandling. Alene her vil der være en væsentlig forenkling i forhold til de komplicerede indberetninger, der kræves i dag. Omfanget af indberetningerne vil blive endeligt fastlagt i fase 3.

Footnotes

[1] Der er her kun fremhævet bestemmelser med direkte betydning for opstillingen af en model for affaldsdata. Direktivet skal naturligvis ellers læses og fortolkes i sin helhed.

[2] Miljøstyrelsens standard for udveksling af miljødata, nærmere beskrevet i Vejledning nr. 1, 1990 fra Miljøstyrelsen: "STANDAT version 1.1"

3 Resultater