| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Model for affaldsdata

3 Resultat

• 3.1 Workshop
• 3.2 Konklusion på workshop
• 3.3 Databehov
  • 3.3.1 Kommuner
  • 3.3.2 Amter
  • 3.3.3 Miljøstyrelsen
  • 3.3.4 Behandlingsanlæg
  • 3.3.5 Affaldsproducenter
  • 3.3.6 Transportører
• 3.4 Dataønsker

3.1 Workshop

Workshoppen blev planlagt i samarbejde med CASA, som stod for den praktiske planlægning og styring. Workshoppen blev afholdt den 17. februar. Referat fra workshoppen fremgår af bilag A

Hovedbudskabet fra dataleverandørerne var, at det i mange tilfælde ikke er et egentligt problem at skaffe data, men at det er ressourcerne, der anvendes til tilvejebringelse og distribution af data, der volder problemer og som er ude af proportioner med datakvaliteten og dermed anvendeligheden for databrugerne.

Workshoppen sluttede med en session, hvor deltagerne blev bedt om at prioritere, hvilke data de bedst kan undvære (databrugerne) eller helst vil undgå at indberette (dataleverandørerne).

Af tabel 1 nedenfor fremgår resultatet af deltagernes prioriteringer. Et X betyder, at det er en datatype, som indberettes af den pågældende aktør. Jo mørkere farve i felterne, jo mere problematisk anses datatypen for at være af dataleverandøren. For databrugerne angiver en desto mørkere farve, at den pågældende parameter bedre kan undværes. Bemærk, at aktørernes prioriteringer vedrørende erhvervsmæssig kilde er under forudsætning af, at der i stedet registreres P-nummer.

Tabel 1. Aktørernes prioriteringer

3.2 Konklusion på workshop

Aktørernes har naturligvis meget forskellige ønsker til og meninger om, hvilke typer af data, der skal indgå i en ny model for affaldsdata. De vigtigste konklusioner forsøges alligevel opsummeret nedenfor, som nogle hensyn/overvejelser, der bør indarbejdes i den kommende datamodel:

• Transportører, der kun foretager transport fra A til B, bør så vidt muligt friholdes fra at registrere og indberette nogen former for data
• Det er vigtigt, at der tages hensyn til fortrolighed. Datamodellen må ikke medføre at transportører i princippet afleverer deres kunderegistre til behandlingsanlæg/affaldsselskaber, som reelt er konkurrenter
• Den nuværende registrering på erhvervsmæssig kilde fungerer ikke. Når først affaldet registreres hos affaldsbehandleren er oplysningen om den korrekte erhvervsmæssige kilde gået tabt. Når man alligevel skal anvende p-koder, hvorfor så ikke erstatte erhvervsmæssig kilde med oplysning om affaldsproducentens p-nummer. Hertil er jo knyttet en branchekode
• Robuste data om erhvervsmæssig kilde er et vigtigt input til kommunernes affaldsplanlægning
• Parameteren Affaldstype er overflødig. Det der er brug for er oplysninger om affaldsart, oprindelse, behandlingsanlæg og transportør. Så forenkl registreringerne
• Selvom registrering af EAK-kode er meget besværlig, så er den nødvendig af hensyn til EU
• Registrering af fraktionsniveau 1 og 2 giver ikke de store problemer
• Såkaldt "grønt" affald, som kan eksporteres direkte til oparbejdning i udlandet uden anmeldelse, skal på én eller anden måde fanges af datamodellen
• Ingen behov for oplysninger om miljøbelastende stoffer og sorteringspotentialer, som i dag registreres på stamkort.

3.3 Databehov

I det følgende følger en oversigt over de forskellige aktørers behov for affaldsdata. Oversigten er dels blevet til på baggrund af fase 1, dels på baggrund af input fra aktørerne i fase 2 ^[1]. Oversigten går dog ikke så langt som til at beskrive disse forhold helt ned på parameter-niveau. En sådan oversigt over, hvilke parametre og oplysninger, som skal afgives i henhold til de enkelte bestemmelser, fremgår af Fase 1 rapporten, bilag B.

3.3.1 Kommuner

Håndteringen af affald i Danmark er hovedsageligt en kommunal opgave. Som følge heraf er det kommunernes ansvar via deres affaldsplanlægning, at pege på, hvilken kapacitet, der er nødvendig til behandling af affald frembragt i kommunen. Kommunerne skal desuden udarbejde regulativer for håndteringen af affald i kommunen, tilrettelægge og eventuelt revidere ordninger, samt føre tilsyn med husholdninger og virksomheder, der producerer og håndterer affald.

Kommunerne indsamler data til brug for deres opgaver i forbindelse med:

• Den kommunale affaldsplanlægning
  • kortlægning og status
  • prognoser
  • fastlæggelse og evaluering af mål og initiativer
  • udarbejdelse af 4 årig plan for affaldsbortskaffelse
• Udarbejdelse af regulativer
  • tilrettelæggelse og evaluering af ordninger
• Fastsættelse og evaluering af gebyrer
• Gennemførelse af tilsyn
  • affaldshåndteringen
  • virksomheder

Nedenstående tabel viser, hvor kommunerne i dag har mulighed for at indsamle data.

* Efter aftale med Kommunernes Landsforening sender Miljøstyrelsen årligt udtræk fra ISAG til kommunerne.

3.3.2 Amter

Amterne har til opgave via regionplanlægningen, at sikre at der udlægges tilstrækkelig behandlingskapacitet. Amterne varetager desuden godkendelsen af virksomheder, der falder ind under kapitel 5 i Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed. Herunder fastsætter amtet krav til virksomhedernes produktionsteknologi og affaldshåndtering. Amterne fører desuden tilsyn med disse virksomheder, herunder med de kommunale affaldsbehandlingsanlæg.

Amterne indsamler data for at kunne varetage deres opgaver med:

• Godkendelse af og tilsyn med kapitel 5 virksomheder, herunder kommunale affaldsbehandlingsanlæg
• Generel overvågning af jord, vand, luft, VVM godkendelser mv.
• Regionplanlægning
  • arealudlæg
  • kapacitet

Nedenstående tabel viser, hvor amterne i dag har mulighed for at indsamle deres data.

* Efter aftale med Amtsrådsforeningen sender Miljøstyrelsen årligt udtræk fra ISAG til amterne.

3.3.3 Miljøstyrelsen

Miljøstyrelsen varetager de overordnede opgaver på affaldsområdet og har således ansvaret for, via rammelovgivning, at regulere produktionen og håndteringen af affald. Hertil kommer varetagelsen af udarbejdelsen af den overordnede nationale strategi og planlægning på affaldsområdet, samt rapportering af diverse oplysninger og data til EU og andre internationale fora.

Miljøstyrelsen har brug for at indsamle data for at kunne varetage opgaverne i relation til

• Udarbejdelse af nationale strategier og overordnet planlægning
  • kortlægning og status
  • prognoser
  • fastlæggelse og evaluering af mål og initiativer
• Udarbejdelse af og opfølgning på national lovgivning
  • kontrol
  • tilstand og målopfyldelse
• Rapportering til EU og andre internationale fora
  • implementering af direktiver mv.
  • kortlægning og status
  • prognoser
  • tilstand og målopfyldelse i relation til EU-strategier og EU- direktiver

Nedenstående tabel viser, hvor Miljøstyrelsen indsamler data og til hvilke formål.

3.3.4 Behandlingsanlæg

Behandlingsanlæg har behov for affaldsdata i forbindelse med udskrivning af fakturaer til affaldsproducenter og transportører, såvel som i forbindelse med planlægning af den løbende drift.

Databehov i forbindelse med driftsplanlægningen vedrører hovedsageligt:

• Kortlægning af modtagne mængder
• Prognoser til brug for kapacitetsplanlægning
• Lokalisering af fejlkilder ved modtagekontrol

I det omfang behandlingsanlægget er ejet af et fælleskommunalt selskab, som varetager planlægningsopgaven for kommunen/kommunerne vil behovet for data desuden vedrøre:

• Kortlægning og status
• Prognoser
• Fastlæggelse og evaluering af mål og initiativer
• Udarbejdelse af regulativer
• Tilrettelæggelse og evaluering af ordninger

3.3.5 Affaldsproducenter

Affaldsproducenterne kan have behov for at registrere affaldsdata i forbindelse med opgaver som:

• Optimering af produktionsprocesser og affaldshåndtering
• Indberetning til myndigheder i relation til fx affaldsbekendtgørelsen
• Miljøledelse og certificering
• Grønne regnskaber

3.3.6 Transportører

Transportører har ligesom behandlingsanlæg primært behov for at registrere oplysninger om affald til brug for udskrivning af fakturaer til affaldsproducenter, samt til driftsplanlægning. Derudover anvendes affaldsdata i forbindelse med opgaver i relation til:

• Indberetning til myndigheder i relation til fx affaldsbekendtgørelsen
• Miljøledelse og certificering
• Grønne regnskaber

3.4 Dataønsker

Fra den kommunale side, har der været fremsat ønske om mere detaljerede data end de typer af data, som i dag kan indsamles via ISAG- systemet. Data med en større detaljeringsgrad angives at være nødvendige dels for at kunne overvåge funktionen af de enkelte affaldsordninger, dels for at kunne kontrollere affaldsproducenter og øvrige aktører.

De typer af data, det drejer sig om, er fx en finere opdeling af fraktioner end den der anvendes i dag i ISAGs fraktionsniveau 1 og 2. Fx ønsker nogle kommuner fraktion 19.00 Forbrændingsegnet opdelt på et mere detaljeret niveau.

Kommunerne udtrykker også behov for at kunne henføre oplysninger om affaldsmængder til specifikke affaldsproducenter. ISAG opererer i dag kun med en opdeling på erhvervsmæssige kilder, hvorfor kommunerne supplerer ISAG- data med indsamling af data fra transportørerne.

I forbindelse med affaldsplanlægningen fremhæves det fra kommunernes side, at det er vigtigt med data, som er robuste på geografisk niveau. Fra mange af aktørerne stilles der spørgsmålstegn ved robustheden af ISAG- data på geografisk niveau. Tilsvarende er det holdningen, at den nuværende ISAG indberetning er så kompleks at data ikke er pålidelige.

Endelig blev det på workshoppen den 17. februar fremhævet fra såvel Miljøstyrelsens, som andre aktørers side, at der er et stort behov for at fange data om import og eksport af affald, som i dag falder udenfor ISAG- systemet eller Transportdatabasen.

Fodnoter

[1] Blandt andet indgår input fra: Affaldsregistrering. Erfaring, problemer og behov. Rapport fra Affaldsregistreringsgruppen. affalddanmark 2004.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Oktober 2004, © Miljøstyrelsen.