| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Evaluering af grønne lokale og regionale netværk med deltagelse af myndigheder og virksomheder

1 Indledning

• 1.1 Baggrund
• 1.2 Metode og status
• 1.3 Metodiske problemer i screeningen
• 1.4 Struktur i beskrivelse af netværk
• 1.5 Udformning af beskrivelserne af netværkene
• 1.6 Katalogets opbygning

1.1 Baggrund

Der er en række lokale og regionale, grønne netværk, der er iværksat med henblik på at igangsætte lokale og regionale aktiviteter med udgangspunkt i et udvidet samarbejde mellem virksomheder og miljømyndigheder. Fokus har været på opbygning af miljøkompetence, forbedring af miljøforhold, dokumentering af miljøforhold m.m.

Under Program for renere produkter er der i maj 2002 iværksat en evaluering af regionale miljønetværk med offentligt og privat samspil, for at belyse mulighederne for samspil med Den Produktorienterede Miljøstrategi (POMS) og en eventuel kommende strategi for grøn markedsudvikling i Danmark. Formålet med evalueringen er at tilvejebringe systematisk og dokumenteret viden om danske netværk og deres funktion, herunder at:

• kortlægge eksisterende netværk
• beskrive modeller for grønne netværk
• vurdere effekter af hidtidige netværk
• afdække kritiske succesfaktorer for netværk
• vurdere, hvordan netværk kan udvikles
• vurdere muligheder og begrænsninger for disse netværk som et instrument til at fremme Den Produktorienterede Miljøstrategi og en eventuel kommende strategi for Grøn Markedsudvikling.

Teknologisk Institut, DTU og Marianne Forman ApS gennemfører evalueringen. Delaktiviteterne i evalueringen er:

• Udarbejdelse af et katalog over de eksisterende grønne netværk, hvor de enkelte netværk kort beskrives med hensyn til historie, formål, aktører, aktiviteter, struktur og resultater.
• Uddybende interviewundersøgelse af aktører, der ikke er deltagere i grønne netværk.
• Udarbejdelse af 6 - 8 cases om grønne netværk på basis af uddybende undersøgelse og gennemførelse af fokusgruppeinterview af udvalgte netværk.
• Analyse og afrapportering.

Nærværende notat er et katalog over eksisterende netværk. Formålet med kataloget er at tilvejebringe et overblik over eksisterende, lokale og regionale, grønne netværk med virksomheder og myndigheder. Screeningen skal dels give et overblik over, hvor udbredte lokale og regionale, grønne netværk er, dels indfange forskelle og variationer mellem netværkene. I kataloget er netværkene beskrevet med hensyn til:

• formål
• aktører
• aktiviteter
• strukturer og ressourcer
• resultater.

De netværk, der indgår i denne evaluering, afgrænses ved, at:

1. netværkene skal have et lokalt /regionalt tilhørsforhold,
2. både virksomheder og miljømyndigheder skal være aktive i netværket, og relationen mellem myndighederne og virksomhederne skal være en udvidet relation i forhold til den traditionelle godkendelsesrelation.

1.2 Metode og status

Udgangspunktet for screeningen er:

15. Medlemmer hos Miljøforum Danmark
16. Dogme 2000
17. Amter
18. TIC
19. Lokale miljø-, energi- og naturvejledere
20. Bedriftssundhedstjenesten
21. Private, rådgivende konsulentfirmaer.

Alle aktiviteter i Miljøforum Danmark ligger inden for denne undersøgelses afgrænsningsfelt. Anderledes er det med punkterne 2-7. For punkterne 2-7 gælder, at de er blevet undersøgt med henblik på at afgrænse de aktiviteter, der handler om et udvidet samarbejde mellem myndigheder og erhvervsliv i forhold til almindelig praksis på miljøområdet, og de afgrænsede aktiviteter indgår i dette katalog.

Screeningen er gennemført ved hjælp af Internetsøgning og primært telefonisk kontakt til netværkenes koordinerende personer (sekretariater, kontaktpersoner m.m.).

For punkt 1-4 gælder, at der er taget systematisk kontakt til alle medlemmer hos Miljøforum Danmark, alle kommuner, der er med i Dogme 2000, alle amter i Danmark og alle miljømedarbejdere inden for TIC, for at høre om de havde netværksaktiviteter og / eller om de kendte til netværksaktiviteter. For punkterne 5-7 er der i højere grad slået ned hos enkelte aktører. De er blevet spurgt om egne netværksaktiviteter og om de havde kendskab til andre netværksaktiviteter inden for deres system. Repræsentanterne fra BST er f.eks. blevet spurgt om kendskab til andre aktiviteter inden for BST.

Generelt gælder, at alle interviewpersonerne er blevet spurgt, om de havde kendskab til yderligere netværk. De er derefter blive kontaktet og indgår i kataloget, hvis de er relevante.

I det følgende beskrives kort erfaringerne fra screeningen.

Ad 1. Der er taget udgangspunkt i Miljøforum Danmarks medlemsliste. Af medlemslisten fremgår det, at der er 27 tilmeldte netværk. Der er taget kontakt til alle medlemmerne. Af kontakten fremgår det, at af de 27 netværk er de 17 i dag aktive, og at de øvrige netværk enten aldrig er blevet etableret eller, at de er lukket ned igen.

Ad 2. Kommunerne: Albertslund, Ballerup, København, Herning og Fredericia har tilsluttet sig Dogme 2000. Alle kommunerne er blevet kontaktet, og af kontakten fremgår det, at aktiviteter i forbindelse med Dogme 2000 ikke hidtil har givet anledning til selvstændig dannelse af netværk mellem myndigheder og virksomheder. I nogle kommuner er aktiviteterne etableret i eksisterende netværk, mens der i andre kommuner er aktiviteter på vej. I Ballerup Kommune og Albertslund Kommune er der f.eks. ved at blive iværksat miljøledelsesprojekter.

Ad 3. Der har været kontakt til alle amter i forbindelse med screeningen. I forhold til amterne: Vejle, Sønderjylland, Ribe og Fyn har der kun været indirekte kontakt til amtet gennem kontakt til sekretariatet for de større netværk i amterne. I forhold til de øvrige amter er der blevet taget direkte kontakt. De fleste af de øvrige amter har aktiviteter, der ligger ud over traditionelt tilsynsarbejde med deres tilsynsvirksomheder, men der er forskel på, om amterne definerer aktiviteterne som netværksaktivitet eller som 'informationsarbejde'. I dette katalog har vi fulgt amternes egen opfattelse af, om de har et netværk eller ej, og har kun beskrevet aktiviteter, der hvor amtet selv beskriver det som et netværk. Det betyder for dette katalog, at der kan være amter, som har netværkslignende aktiviteter, der ikke er medtaget.

Ad 4. Der er blevet taget kontakt til alle miljømedarbejderne inden for TIC i forbindelse med screeningen via mail. En miljømedarbejders erfaringer er, at når TIC danner netværk, er det ofte alene med virksomheder. Der er ofte modstand fra virksomhederne mod at have miljømyndighederne med. I kataloget indgår omvendt et netværk, hvor TIC står for projektledelsen omkring et grønt netværk med både virksomheder og myndigheder. Det er derfor tilsyneladende forskelligt, hvilke erfaringer de enkelte miljømedarbejdere har.

Ad 5. I forhold til lokale miljø-, energi- og naturvejledere er der taget kontakt til Samvirkende Miljø- og Energikontorer. Til inspiration blev energispareudvalgene nævnt, men der er ikke private virksomheder med i dem; det er kun kommuner, forsyningsselskaber og græsrødder.

Ad 6. Der er i forbindelse med beskrivelse af et netværk blevet taget kontakt til den BST, der blandt andet har stået som initiativtager til det pågældende netværk. Den pågældende BST-konsulent kendte ikke til andre, lignende BST-initiativer. Tilsyneladende er BST's rolle i forbindelse med netværk typisk, at de indgår i etablerede netværk.

Ad 7. Der er taget kontakt til rådgivende konsulentfirmaer, hvor der har været netværkslignende aktiviteter i gang, for at høre om både myndigheder og virksomheder var med i netværksdannelsen. Cowis koncept med vækstgrupper blev diskuteret, og konsulentens erfaring var, at begge parter typisk kun var med, når vækstgrupperne blev etableret inden for et eksisterende, udbygget samarbejde mellem virksomheder og myndigheder, dvs. oftest i etablerede netværk. En kort beskrivelse af dette er medtaget i kataloget som inspiration.

1.3 Metodiske problemer i screeningen

Erfaringer fra gennemførelsen af screeningen har vist

• At netværk ikke altid er særligt synlige. Et par gange er det blevet bekræftet, at der ikke er et netværk tilknyttet en kommune, hvorefter projektgruppen ad anden vej er bliver henvist til samme kommune, men til en anden medarbejder, som kan fortælle, at der er et netværk.
• At definitionen af, hvad et netværk er, er afhængig af hvem man taler med. Der er en tendens til, at de store, veletablerede netværk, f.eks. Green Network, danner model for, hvad der opfattes som netværk. Det har derfor ofte været nødvendigt at spørge bredt ind til aktiviteter, for på den måde at få italesat netværksaktiviteter.
• Netværk kan opstå, vedligeholdes og dø. I nogle tilfælde har der været forskellige synspunkter blandt involverede aktører i et netværk, på hvorvidt et netværk eksisterer eller er 'dødt'. I et netværk havde der ikke været aktiviteter i en periode, og det gav anledning til forskelle i opfattelse af netværkets eksistens.

1.4 Struktur i beskrivelse af netværk

Et netværk kan beskrives ved dets formål, de deltagende aktører, de aktiviteter, der udføres i netværket og netværkets strukturer og ressourcer.

I nedenstående figur gives en skematisk oversigt over de netværksdimensioner, der indgår i beskrivelsen af netværkene i kataloget.

Figur 2. Skematisk fremstilling over netværksdimensioner og et muligt spektrum i dimensionen

1.5 Udformning af beskrivelserne af netværkene

Efter første kontakt til netværkene er det enkelte netværk blevet vurderet i forhold til om det faldt ind under de kategorier, der er blevet opstillet for denne evaluering. Derefter er der på baggrund af informationer fra hjemmesider, skriftligt materiale om netværket og interview af kontaktpersoner for netværket blevet udarbejdet en beskrivelse af netværket med hensyn til ovenstående netværksdimensioner. Alle beskrivelserne er derefter sent til netværkene for at blive 'godkendt'. Dette skulle sikre, at der ikke er faktuelle fejl i beskrivelserne.

Derudover er netværkene blevet bedt om at vurdere netværkets hidtidige resultater og fremtiden for netværket. Konkret er netværkene blevet bedt om at svare på følgende to spørgsmål:

1. Hvordan vurderes netværkets hidtidige resultater?
2. Hvordan ser fremtiden ud for netværket med hensyn til dets levedygtighed, ændringer i forhold til netværkets hidtidige aktiviteter, ændringer i forhold til dets hidtidige samarbejdsformer m.m.?

Netværkenes egne besvarelser af spørgsmålene indgår direkte i beskrivelserne af det enkelte netværk under overskriften 'Netværkets egen vurdering af hidtidige resultater og fremtiden (Netværkets egne formuleringer)'.

Det er dog ikke konsekvent, at denne selvvurdering indgår. Dels er der netværk, hvor projektgruppen vurderede, at netværket var et grænsetilfælde i forhold til afgrænsningen af relevante netværk i denne evaluering, dels er der netværk, som ikke har besvaret spørgsmålene.

1.6 Katalogets opbygning

I forbindelse med screeningen er blevet identificeret både netværk, der falder ind under de to opstillede kriterier for netværk, der indgår i denne evaluering af grønne netværk, og netværk der kun opfylder det ene af kriterierne, men som rummer ideer, muligheder og erfaringer, der kan være relevante at inddrage. I kataloget er det blevet prioriteret også at beskrive de eksempler, der kun opfylder det ene af kriterierne.

Katalogets opbygning følger, hvorvidt netværkene opfylder begge kriterier eller kun det ene. Opbygningen er:

Kapitel 2. Beskrivelse af netværk, der lever op til begge kriterier, dvs. netværkene er lokale / regionale, og både virksomheder og myndigheder indgår i netværkene.

Kapitel 3. Beskrivelse af netværk, hvor netværkene er lokale / regionale, men kun enten virksomheder eller myndigheder deltager.

Kapitel 4. Beskrivelse af netværk, hvor både myndigheder og virksomheder deltager, men netværket er ikke lokalt / regionalt. I kapitel 4 er blandt andet en beskrivelse af Miljøforum Danmark, der er et netværk for de lokale og regionale, grønne netværk i Danmark.

Det er klart, at listen af netværk, der indgår i kapitel 3 og 4, ikke er fyldestgørende for denne type af netværk, da der ikke er foretaget en systematisk søgning på disse typer af netværk. Kapitel 3 og 4 skal derfor kun opfattes som yderligere inspiration.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Oktober 2004, © Miljøstyrelsen.