|
Affaldsstatistik 2003 1 Affaldsproduktion og behandling1.1 Affaldsproduktionen i 2002 og udviklingen 2001-2002 1.1 Affaldsproduktionen i 2003 og udviklingen 2002-2003Affaldsproduktionen i år 2003, samt udviklingen i affaldsmængderne fra 2002 til 2003 fremgår af tabel 1.
Kilde: ISAG, Danisco, Genvindingsindustrien og større skrothandlere, Elsam, Energi E2 og indberetninger til Miljøstyrelsen om slam fra kommunale anlæg til udbringning på landbrugsjord mv. og afbrænding af slam på slamforbrændingsanlæg (For slam til genanvendelse og forbrænding er der er anvendt tal for 2002 i 2003). Slamtallet er angivet i vådvægt, dog er slam til mineralisering omregnet til 20% tørstofindhold fra og med 2001. Slam til langtidslager er indregnet i mængden til udbringning på landbrugsjord mv. Slam til nyttiggørelse er indregnet i mængden til forbrænding. Tallene er renset for import af affald. Affaldsproduktionen er angivet som den tilførte affaldsmængde fra alle primære kilder. Ved primære kilder forstås affaldsproducenter, der ikke er affaldsbehandlingsanlæg (oparbejdningsanlæg, forbrændingsanlæg, komposterings/biogasanlæg og deponeringsanlæg). Derfor indgår f.eks. ikke slagger, flyveaske og røggasrensningsprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg i opgørelsen, idet affaldet i så fald ville blive registreret 2 gange. Endvidere er affald fra primærkilden container/ omlastestationer fordelt ud på de øvrige primære kilder. Der er i bilag 2 redegjort for principperne for denne fordeling. Andet dækker bl.a. fraktionerne: emballageaffald, plast, slam og elektriske og elektroniske produkter. * Tallene for service og industri skal fra og med 2001 læses med forbehold, da der ses fald og stigninger i de to kilder, som ikke umiddelbart kan forklares. I Danmark blev der produceret 12.835.000 tons affald i år 2003. Det er et fald på 2% i forhold til affaldsproduktionen i 2002. Hovedparten af faldet stammer fra en faldende mængde industriaffald på 20 % i forhold til 2002. Der er dog, som nævnt, en stor usikkerhed forbundet med industriens affaldsudvikling. Desuden ses også et mindre fald i affaldsmængden fra husholdningerne og fra byggeri og anlæg. Affaldsmængden fra husholdningerne var i 2003 på 3.009.000 tons. Det betyder et fald i affaldsproduktionen på 4 % i forhold til 2002. De fire affaldstyper under husholdning udviser alle fald. Mængden af dagrenovation er stort set uændret i forhold til de foregående år. Som det fremgår af tabel 1, så er mængden af dagrenovation gennem perioden 1994 – 2002 steget med 1% – der har kun været ganske små udsving fra år til år [3]. Dagrenovation omfatter separat indsamlet papir, glas, organisk affald og andet. Der ses et fald i mængden af storskrald på 3% eller 21.000 tons i forhold til 2002. Mængden af andet er faldet med 19%, hvilket dækker over en samlet mængde affald på 48.000 tons. I mængden af andet er fra og med denne statistik medtaget emballageaffald. Mængden af udsorteret emballageaffald skal indberettes til ISAG fra og med 2001. Men dette gøres endnu ikke i tilstrækkeligt omfang. Derfor viser den registrerede emballage affaldsmængde i ISAG ikke den reelt indsamlede mængde emballageaffald. Produktionen af affald fra servicesektoren var i 2003 på 1.655.000 tons, hvilket er 22 % mere i forhold til mængden i 2002 – i faktiske tal en stigning på 298.000 tons. Affald fra servicesektoren omfatter institutioner, handel og kontor. Stigningen fordeler sig på følgende fraktioner: forbrændingsegnet, ikke forbrændingsegnet, papir og pap, glas, farligt affald og andet, som er steget med hhv. 5 %, 7 %, 26 %, 47 %, 21 % og 107 % i forhold til 2002. Fraktionerne madspild/andet organisk og klinisk risikoaffald viser fald svarende til hhv. 7% og 11 %. Mængden af affald fra industrien [4] er faldet med 20 %. Her har der været tale om et fald på 470.000 tons fra 2.311.000 tons i 2002 til 1.841.000 tons i 2003. Faldet kan primært henføres til fraktionerne: forbrændingsegnet, ikke-forbrændingsegnet, papir og pap, plast, jern og metal og slam, som er mindsket med hhv. 26%, 27%, 30%, 5%, 13% og 10%. I modsætning hertil har der været en stigning i fraktionerne: madspild/andet organisk, farligt affald og andet på hhv. 15%, 44% og 16%. Roejordsmængden er hverken steget eller faldet. Der er siden 2001 sket en forskydning mellem affaldsmængderne fra service og indsutri, således at affaldsmængderne fra service er steget markant samtidig med at affaldsmængderne fra industrien er faldet nogelunde tilsvarende. Det ses bl.a., at mængderne af affald fra industrien faldet med 30 % i perioden 2001 til 2003, mens den er steget med 27 % for servicesektoren. I perioden 2002 til 2003 er affaldsmængderne fra industrien faldet med 20 % mens den for servicesektoren er steget med 22 %. Forskydningerne mellem de to sektorer kan måske skyldes fejlregistreringer, idet den erhvervsmæssige kilde Fremstilling mv. ophørte med at eksistere fra og med 2001 som følge af ændring af affaldsbekendtgørelsen [5]. Det betyder, at affald fra industrien skal registreres som kommende fra en af de 11 undergrupper: Nærings- og nydelsesmiddelindustri, Tekstil-, beklædnings- og læderindustri, Træ- og møbelindustri, Papir og grafisk industri, Kemisk industri mv., Gummi- og plastindustri, Sten-, ler- og glasindustri, Jern- og metalindustri, Anden fremstillingsvirksomhed, Forsyningsvirksomhed, Landbrug, skovbrug fiskeri mv. Det kan tænkes, at nogle transportører finder det lettere at registrere affaldet som kommende fra servicesektoren. Derfor opfordres indberetterne til ISAG til at være meget opmærksomme på denne mulighed for fejlregistrering. En anden årsag til forskydningerne mellem de to sektorer kan være ændringer i erhvervsstrukturen, så samfundet er på vej væk fra industrisamfund til videnssamfund. Forskydningen kan bl.a. understøttes af, at antallet af nye industrivirksomheder i løbet af 1990’erne er faldet, samtidig med at der er sket en fordobling i antallet af nye virksomheder inden for vidensservice. [6] Produktionen af affald i bygge- og anlægssektoren er faldet fra 2002 til 2003. Således var mængden af bygge- og anlægsaffald i 2003 3.785.000 tons, hvilket er 259.000 tons eller 6% mindre end i 2002. Faldet skal findes i fraktionerne: ikke forbrændningsegnet, beton, tegl, jord og sten og andet genanvendeligt der er faldet med hhv. 24%, 0,1%, 13%, 36% og 6%. Derimod findes der stigninger i fraktionerne: andet bygge/anlæg, asfalt og andet med stigninger på hhv. 30%, 28% og 19%. Der er registreret 476.278 tons jord og sten mindre i 2003. Forklaringen skyldes bl.a. at en af de store operatører på området har registreret en markant afmatning af markedet i første halvår af 2003, hvorfor der ikke er blevet indvejet lige så meget affald som i 2002. Det er samtidig blevet oplyst, at andet halvår mere ligner et normalt år. Langt størstedelen af affaldet fra bygge- og anlægssektoren genanvendes, nemlig 93%. Der ses en stigning på 5% i mængden af slam fra de kommunale renseanlæg, mængden var i 2003 på 1.058.000 [7] tons opgjort med 20% tørstofindhold. Det er 47.000 tons mere end i 2002. Slam til mineralisering er fra og med 2001 opgjort med et tørstofindhold på 20%, så det indgår i statistikken med samme tørstofindhold, som det øvrige slam. De tidligere år har tørstofindholdet for slam til mineralisering været 1,5%. Affaldsproduktionen fra de kulfyrede kraftværker er steget med 20% fra 1.228.000 tons i 2002 til 1.473.000 tons i 2003. Dette skyldes for det første, at energiproduktionen var større i 2003 end i 2002. Stigningen skyldes bl.a., at Danmark i 2003 havde en nettoeksport af el, der er mere end tredoblet i forhold til 2002. Over perioden fra 1996 til 2000 ses et fald i mængden af affald fra de kulfyrede kraftværker. Det skyldes bl.a., at der er sket en omlægning af energiproduktionen fra kul til vedvarende energikilder. For første gang i perioden havde Danmark i 2000 en nettoimport af el. [8]. 1.2 Behandlingen af affald i 2002I det følgende belyses udviklingen i behandlingen af de samlede affaldsmængder. Behandlingen sættes desuden i relation til sigtelinierne for behandling i Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008. Det fremgår af tabel 2, at 8.439.000 tons svarende til 66% af de samlede affaldsmængder blev genanvendt i 2003. I faktiske tal er der tale om en stigning på 57.000 tons svarende til ca. 2 % i forhold til 2002.
Kilde: Som tabel 1, samt Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008. Summen af den procentvise fordeling på behandlingsformer for 2001 og 2003 giver ikke 100% pga. afrundingen. Særlig behandling omfatter behandling af farligt affald, herunder klinisk risikoaffald. Mængden af affald, der blev forbrændt i 2003 var på 3.287.000 tons. Faktisk er det et fald i mængden på 57.000 tons i forhold til det foregående år, og andelen af den samlede affaldsmængde udgør 26%. Mængden af deponeret affald var i 2003 på 981.000 tons, hvilket er et fald på 213.000 tons i forhold til 2002. Forholdsmæssigt udgør den deponerede mængde 8% af den samlede mængde affald. Den procentvise andel af affaldsmængden, som deponeres er faldet i perioden fra 1994 til 2003 med 62 % svarende til et fald i den deponerede mængde på 1.632.000 tons. Som det ses af tabellen har der i de seneste år været meget små udsving i den procentvise fordeling mellem behandlingsformerne for de samlede affaldsmængder. Udsvingene kan meget ofte forklares med udviklingen i mængderne af de enkelte fraktioner. For eksempel har udsving i mængderne af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker og bygge- og anlægsaffald stor betydning for den samlede genanvendelsesprocent, da disse to affaldstyper volumenmæssigt udgør en stor del af den samlede affaldsmængde og desuden typisk har en genanvendelsesprocent på 90% eller mere. I Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008 lægges der op til at supplere sigtet om at stabilisere udviklingen i affaldsmængderne med en række kvalitative elementer, som bedre udnyttelse af affaldets ressourcer, bedre kvalitet i behandlingen af affaldet og begrænsning af problemerne med de miljøbelastende stoffer i affaldet. De sigtelinier, der er for de enkelte sektorer og enkeltfraktioner, vil på overordnet plan betyde, at genanvendelsen vil stige, og at der vil blive forbrændt mere affald. De overordnede sigtelinier i Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008 for behandlingen af affald i år 2008 er 65% genanvendelse, 26% forbrænding og max. 9% deponering. Som det ses af figur 1 er de overordnede sigtelinier for behandling af affald i 2008 allerede opfyldt i 2003. I år 2003 findes 1% af affaldet i behandlingsformen oplagring, som er en midlertidig deponering af forbrændingsegnet affald. Det betyder, at affaldet skal forbrændes, når kapaciteten er tilstede. Genanvendelsesdelen er 1% over sigtet, medens forbrændingen og deponeringen er på plads. Det generelle fald i andelen af affald til deponering må til dels tilskrives stoppet for deponering af forbrændingsegnet affald, som trådte i kraft pr. 1. januar 1997. Men der er andre vigtige årsager.
Kilde: Som tabel 1. Bemærk, at figuren er konstrueret sådan, at den samlede affaldsmængde i år 2008 svarer til affaldsmængden i 2002. Dette er ikke et udtryk for en prognose om udviklingen i de samlede affaldsmængder. Mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker er dels blevet reduceret væsentligt, dels er andelen, der genanvendes steget meget i modsætning til tidligere, hvor en større andel blev deponeret. 1.3 Behandlingen af affald uden restprodukter og byggeaffaldMængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker afhænger ikke kun af energiforbruget i Danmark, men er også afhængig af eksporten af el til Sverige og Norge. Desuden sker der som følge af de sidste 10 års strategi om udfasning af kul, et stadig større skift fra anvendelsen af kul og koks som brændsel til anvendelse af naturgas og vedvarende energi. Siden 1996, hvor Danmark havde en specielt stor eksport af el til Sverige og Norge, er mængden af restprodukter således faldet støt frem til 2000 – der har faktisk været tale om et fald på 786.000 tons (se tabel 29), hvilket er et fald på 40 %. I perioden 2002 til 2003 er der dog sket en stigning på 245.000 tons, hvilket primært må skyldes en stigende eksport af el til bl.a. Sverige og Norge. [9] Dette får naturligvis indflydelse på udviklingen i de samlede affaldsmængder, men da restprodukterne i meget stor grad genanvendes, får det også indflydelse på, i hvor høj grad vi er i stand til at leve op til de overordnede sigtelinier for behandling. En tilsvarende problemstilling gør sig gældende for bygge- og anlægsaffaldet. Som det ses af afsnit 5.4, så er genanvendelsesprocenten for bygge- og anlægsaffald typisk omkring 90%. Det kan derfor være interessant at se på, hvordan fordelingen af affaldet på de enkelte behandlingsformer ser ud, hvis restprodukterne og bygge- og anlægsaffaldet holdes udenfor statistikken. Figur 2 viser fordeling på behandlingsformer, når restprodukterne fra de kulfyrede kraftværker lades ude af opgørelsen.
Kilde: Som tabel 1. Hvis restprodukterne holdes udenfor statistikken ses det, at 62% af det øvrige affald blev genanvendt i 2003, hvilket er et fald på 107.000 tons i forhold til 2002. Dette skal sammenholdes med at de samlede affaldsmængder er faldet. Andelen af øvrigt affald, der blev forbrændt i 2003 udgør 29%, hvilket vil sige, at der blev forbrændt 7.000 tons mindre end året før. Andelen af affald til deponering er 9%, altså et fald i forhold til 2002 på 109.000 tons. I absolutte tal betyder det, at der uden restprodukterne i 2003 blev produceret 11.597.000 tons affald svarende til et fald på 2% i forhold til 2002. Heraf blev de 7.085.000 tons genanvendt, mens 3.337.000 tons blev forbrændt og 1.047.000 tons blev deponeret. 20.000 tons blev særligt behandlet og 108.000 tons ligger i midlertidig deponi, indtil der er ledig forbrændingskapacitet [10]. De samlede affaldsmængder uden affald fra de kulfyrede kraftværker er steget 25 % fra 1994 til 2003. I figur 3 er affaldet fra bygge- og anlægssektoren også holdt ude af statistikken. Det får andelen af øvrigt affald, der genanvendes til at stige, mens andelen til forbrænding fastholdes og deponering falder. I absolutte tal betyder det, at affaldsproduktionen uden restprodukter og uden affald fra byggeri og anlæg i 2003 var 7.814.000 tons, hvilket er 20.000 tons mindre end i 2002 eller mindre end 1%. Altså er der tale om et fald i den samlede affaldsmængde, når man ser bort fra restprodukter og affald fra bygge og anlæg. Restprodukterne fra de kulfyrede kraftværker og bygge- og anlægsaffaldet er kendetegnet ved meget høje genanvendelsesprocenter, i 2003 hhv. 97% og 93%, jf. kapitel 5. Som det ses får de derfor også meget stor indflydelse på opfyldelsen af de overordnede sigtelinier for behandling, som er opstillet i Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008.
Kilde: Som tabel 1. 1.4 Behandlingen fordelt på kilder og affaldstyperFigur 4 viser den samlede affaldsproduktion i 2002 fordelt på kilder og behandlingsform. Figur 5 viser affaldsproduktionen fordelt på affaldstype og behandlingsform. Tabellerne, der ligger til grund for figurerne kan ses i bilag 1. Det fremgår af figur 4, at det især er affald fra bygge- og anlægssektoren, kraftværkerne og rensningsanlæggene, der er kendetegnet ved meget høje genanvendelsesprocenter. Sigtelinierne i Affaldsstrategi 2005-2008 for genanvendelse er da også opfyldt for affaldet fra disse tre sektorer. Andelen af affald fra industrien, der genanvendes er også ganske høj, nemlig 63%, mod en sigtelinie om 65% genanvendelse. Den høje genanvendelsesprocent kan imidlertid især tilskrives genanvendelsen af jern og metal. Eftersom der fortsat deponeres for meget affald fra denne sektor, nemlig 21% mod en sigtelinie om kun 15%, ligger der en opgave i at flytte større mængder af de øvrige fraktioner fra deponering til forbrænding eller genanvendelse. Genanvendelsen af affald fra servicesektoren er heller ikke høj nok i forhold til sigtelinien om 50% genanvendelse i 2008. I 2003 blev 44% af affaldet genanvendt. Dette er dog en kraftig stigning, i forhold til 2002 hvor kun 36 % blev genanvendt. Sigtelinien om 45% forbrænding er opfyldt. Der ligger 2 % i midlertidigt oplag, som skal forbrændes, når der er kapacitet tilrådighed. Der deponeres for meget affald; 8% i modsætning til sigtet om 5%. For servicesektoren ligger udfordringen i at få flyttet mere affald fra deponering til genanvendelse. Behandlingen af affaldstypen dagrenovation lever heller ikke op til sigtelinierne i Affaldsstrategi 2005-2008, jf. figur 5. Kun 16% af dette affald blev genanvendt i år 2003. Genanvendelsesprocenten har for perioden 1994-2002 ligget og svinget mellem 14 % og 17 %.
Kilde: Som tabel 1. Det er sigtet, at genanvendelsesprocenten for dagrenovation skal være 20% i 2008, mens sigtelinierne for forbrænding og deponeringer er hhv. 80% og 0%. Andelen af dagrenovationen, der blev forbrændt i 2003 var faktisk 83%, mens ca. 2% blev deponeret [11].
Kilde: Som tabel 1. 1.5 Udvikling i affaldsproduktionen 1994- 2003Den samlede affaldsproduktion i Danmark i årene 1994 – 2003 fremgår af tabel 3. Produktionen er opdelt på erhvervsmæssige kilder. Der ses en stigning i de samlede affaldsmængder på 16 % i perioden fra 1994-2003. Den største affaldsproduktion fandt sted i 2002. På grund af de ændrede opgørelsesmetoder for 2001 skal faldet i affaldsmængden for 2001 tages med et vist forbehold. Affaldsmængderne har i perioden 1994 – 2003 vist udsving, men har samtidig igennem de seneste år ligget omkring de 13 millioner tons. Stigningen i den første halvdel af 1990'erne kan dels tilskrives, at ISAGs dækningsgrad er blevet bedre dels en reel stigning i affaldsmængderne. Den store mængde affald i 1996 må hovedsagelig tilskrives at mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker var specielt stor i 1996 – hvilket skyldtes en stor eksport af el til Norge og Sverige. Derimod må de stigende affaldsmængder i 2000 tilskrives en stigning i affaldet fra husholdningerne og affald fra byggeri og anlæg. De samme forhold gør sig gældende for 2002.
Kilde: Som tabel 1. Andet dækker bl.a. fraktionerne: emballageaffald, plast, slam og elektriske og elektroniske produkter. * Tallene for service og industri skal fra og med 2001 læses med forbehold, da der ses fald og stigninger i de to kilder, som ikke umiddelbart kan forklares. Fodnoter[3] Udviklingen fra 1994 til 2003 beskrives nærmere i afsnit 1.5 [4] De erhvervsmæssige kilder med koderne 20-30 (den tidligere Fremstilling mv.) benævnes i Affaldsstatistik 2002 industri. [5] Bekendtgørelsen om affald, nr. 619 af 27. juni 2000 [6] Statitistisk tiårsoversigte 2003. Danmarks Statistik. [7] Der foreligger endnu ikke en opgørelse for 2003 fra de kommunale rensningsanlæg over mængden af slam til udbringning på landbrugsjord og afbrænding af slam på slamforbrændingsanlæg. For genanvendelse og forbrænding anvendes derfor 2002-tal fra Miljøstyrelsens slamstatistik, mens der for deponering er anvendt ISAG tal for år 2003. Se ”Spildevandsslam fra kommunale og private rensningsanlæg i 2002. Orientering fra Miljøstyrelsen, nr. 5, 2004. [8] Energistyrelsens foreløbige opgørelse af energiproduktion, energiforbrug og CO2- emissioner i 2003. [9] Energistyrelsen, Månedlig elstatitistik. [10] Dispensationsmulighed i § 37, stk. 3, Bekendtgørelse om affald, nr. 619 af 27. juni 2000. [11] Det skal bemærkes, at organisk dagrenovation skal anvises til forbrænding, dog er øer uden landfast forbindelse til et forbrændingsanlæg undtaget fra denne anvisningspligt.
|
