|
Affaldsstatistik 2003 2 Genanvendelse2.1 Genanvendelse fordelt på fraktioner 2.1 Genanvendelse fordelt på fraktionerTabel 4 viser, hvor store mængder af de forskellige affaldsfraktioner, der udsorteres til genanvendelse enten i form af oparbejdning, kompostering eller bioforgasning. Det er ikke muligt ud fra tabellen at se den samlede mængde affald, der totalt er produceret af de enkelte fraktioner.
Kilde: ISAG og (1) Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere. (2) Elsam og Energi E2. (3)Indberetninger til Miljøstyrelsen om slam fra kommunale rensningsanlæg til udbringning på landbrugsjord mv. Data er et år forsinket, således at der er brugt 2002 tal for 2003, og 2001 tal for 2002 og så fremdeles. Slam til langtidslager er indregnet i mængden til genanvendelse. (4) Der er foretaget korrektion for jern og metal fraført affaldsforbrændingsanlæg for at undgå dobbeltregistrering. Som det ses af tabellen blev der i 2003 genanvendt 8.219.000 tons affald, hvilket er 2% eller 138.000 tons mindre end i 2002. Dette fald kan især tilskrives mindre genanvendelse af jord, sten og slam fra kommunale rensningsanlæg og jern og metal. Det ses dog samtidig, at en række affaldsfraktioner viser stigninger, bl.a. beton, asfalt og flyveaske og slagger fra kulfyrede værker. 2.2 Papir og papForbruget af nyt papir og indsamlingsprocenten af returpapir i perioden 1994 til 2003 fremgår af tabel 5. Den indsamlede mængde returpapir var i 2003 på 691.000 tons. Det er en stigning på 3.000 tons eller en stigning på mindre end 1% i forhold til den indsamlede mængde i 2002.
Kilde: (1) Statistik for returpapir og pap 2002. Miljøstyrelsen, Miljøprojekt nr. 937, 2004. (2) ISAG indberetninger. (3) Danmarks Statistik. Nettoeksporten af returpapir i 2001 var i Affaldsstatistik 2001 opgivet til 258.000 tons. Danmarks Statistiks endelige tal er 316.000 tons. (4) En del af stigningen fra 1998 til 2000 kan forklares ved korrektioner i indberetningerne til ISAG. Således er der ved kvalitetskontrollen af indberetningen for år 2000 flyttet ca. 100.000 fra sekundære til primære kilder. De pågældende anlæg har (sandsynligvis) også indberettet forkert tidligere, hvilket kan forklare en del af de hidtidige forskelle mellem indsamlet mængde returpapir opgjort ved hhv. ISAG og materialestrøms- overvågningerne for returpapir (Dansk returpapir tilført danske papirfabrikker og Nettoeksport af returpapir). Stigningen i mængden af papir fra handel/kontor og faldet i mængden af papir fra husholdninger skyldes sandsynligvis, at anlæggene har haft problemer med indberetningen af affaldet på primær og sekundære kilder. I forbindelse med kvalitetskontrollen har fx Smørum Papir oplyst, at de ikke længere modtager papir fra husholdninger. Dette alene betyder, at mængden er faldet med 45.000 tons i forhold til 2000. Umiddelbart ser det ikke ud som om andre anlæg har registreret en tilsvarende stigning. Tabel 6 viser fordelingen af det indsamlede papir på kilder og på affaldstypen emballageaffald og øvrige affaldstyper. Ikke overraskende indsamles de største mængder returpapir fra husholdningerne, servicesektoren og industrien. Den største mængde emballageaffald indsamles fra industrien.
Kilde: ISAG indberetninger 1994-2003. Bemærk at der tilsyneladende skete dobbeltregistrering i 1998, hvorfor mængden var ca. 20.000 tons for høj. Der er sket en fejlregistrering af den totale mængde papir og pap i 2000 og 2001 i Affaldsstatistik 2001. De korrekte mængder er nu i tabel 6. Emballageaffald er en ny affaldstype i ISAG og afspejler endnu ikke hele den mængde emballageaffald af pap, som indsamles til genanvendelse i Danmark. I 2002 blev der indsamlet 308.000 tons emballageaffald af papir og pap til genanvendelse [12]. Mængden af indsamlet returpapir fra husholdningerne er steget med 16.905 tons fra 2002 til 2003. Fra 1998 til 2000 har mængden af indsamlet papir fra husholdningerne ligget stort set konstant omkring 180.000 tons [13]. Fra 2001 stiger mængden til ca. 221.000 i 2003. Mængden af indsamlet papir fra servicesektoren er steget med 54.779 tons eller 22% til en samlet mængde i 2003 på 305.093 tons. Den indsamlede mængde papir fra industrien er faldet med ca. 69.311 tons svarende til 30 % i forhold til 2002. I ISAG registreres affald som afleveres på en containerstation/omlastestation med den erhvervsmæssige kilde ”container/omlastestationer”. Det betyder, at det ikke fremgår, hvorvidt affaldet stammer fra husholdninger eller andre primære erhvervsmæssige kilder. Container/omlastestationer skal derfor selv fra 2001 angive en fordelingsnøgle på affaldstyper og primær kilde. Det er ikke en rutine, der er helt indarbejdet endnu, hvorfor ISAG-sekretariatet har foretaget en fordeling, som fremgår af bilag 2. 2.3 PlastDen registrerede mængde i ISAG af indsamlet plast til genanvendelse fremgår af tabel 7 og udgjorde i 2003 49.491 tons, hvilket er et fald på 682 tons fra 2002. Det må imidlertid formodes, at der er indsamlet en del plast, som er eksporteret direkte til genanvendelse i udlandet uden først at være blevet registreret på et dansk behandlingsanlæg. Der er derfor sandsynligvis indsamlet en større mængde til genanvendelse i Danmark end de 49.941 tons.
Kilde: ISAG indberetninger 1994-2003. Fraktionen plast omfatter både produktionsaffald, plasteemballageaffald og andet plastaffald, som i tabel 7 er vist separat. Emballageaffaldet er en ny affaldstype i ISAG og afspejler endnu ikke hele den mængde af plastemballage, der indsamles til genanvendelse og oparbejdning i Danmark. Til belysning af den samlede genanvendelse af plast suppleres ISAG-tallene derfor i det følgende med oplysninger fra en mere udførlig statistik for plastemballageaffald. Statistik for plastemballage 2002 [14] viser, at der i 2002 blev oparbejdet 21.104 tons plastemballage affald i Danmark. Halvdelen af denne mængde var importeret. Der blev i 2002 indsamlet og genanvendt 24.409 tons plastemballageaffald i Danmark. Heraf blev 14.382 tons eksporteret til genanvendelse i udlandet. Den indsamlede mængde svarer til 15,5 % af det samlede danske forbrug af plastemballage. Dette er en svag stigning i forhold til 2001, hvor 13,9 % af plastemballagen blev indsamlet til genanvendelse. Plastaffald af typen polyethylen (PE) udgjorde 83% af de indsamlede mængder. 2.4 Flasker og glasI følge indberetningerne til ISAG blev der i 2003 indsamlet 117.826 tons flasker og glas til genanvendelse i Danmark. Dette er 17.175 tons mindre end i 2002. Forklaringen på dette fald kan skyldes, at glas som emballage i stigende grad erstattes af andre emballager, f.eks.plast. [15] Det fremgår af tabel 8 at mængden af indsamlet glas til genanvendelse er steget i perioden fra 1994 til 2003 med 8.298 tons eller 8 %. Tallene svinger dog en del gennem perioden. Samtidig ses det, at mængden af glasemballage indsamlet fra husholdningerne er faldet markant i perioden 2001 til 2003.
Kilde: ISAG indberetninger 1994-2003. Det ses af tabel 8 at langt den største del af den indsamlede glasmængde er emballageaffald, således udgjorde emballageaffaldet i 2003 86% af den totale glasmængde. Imidlertid giver ISAG ikke et fuldstændigt billede af den samlede materialestrøm. Dette har specielt betydning i forbindelse med genanvendelsen af flasker og glas, hvor der indgår flere indsamlings-, behandlings- og genbrugsled inden glasset falder som affald. Til belysning af den samlede genanvendelse af glas suppleres ISAG oplysningerne, derfor i det følgende med oplysninger fra Statistik for glasemballage, 2002 [16], jf. figur 6.
Kilde: Statistik for glasemballage 2002. Miljøprojekt nr. 935, 2004. Bemærk, at det samlede forbrug i 1999 er opjusteret i forhold til Statistik for glasemballage 1999. Justeringen skyldes en opskrivning af mængden af konservesglas. Forbruget af glasemballage har med mindre udsving, været stigende op gennem 1990'erne. Tilsvarende har mængden af indsamlet og genanvendt glasemballage været stigende. Mængden af indsamlet glas var i 2001 132.000 tons, men er steget til 137.000 tons i år 2002. Også mængden af genanvendt glas er steget; fra 130.000 tons i 2001 til 135.000 tons i 2002. Dette medfører, at indsamlingen i procent af det samlede forbrug i 2002 var 70 %, hvilket er en stigning på 5 % i forhold til 2001. Genanvendelsen i procent af det samlede forbrug var i 2001 på 65%. Øl- og sodavandsflasker produceret til genbrug indgår ikke i denne opgørelse. Returflasker genpåfyldes i gennemsnit 30 gange. Hvis disse flasker var produceret som éngangsflasker ville det svare til en forøgelse af glasaffaldet med ca. 310.000 tons. 2.5 Jern og metalDen samlede mængde af jern- og metalskrot fordelt på aftagere er vist i tabel 9. Det ses, at der i 2003 blev genanvendt 857.000 tons jern og metal, hvilket er en stigning i mængden på 139.000 tons eller 19 % i forhold til 2002.
Kilde: (1) ISAG indberetninger, (2) Oplysninger fra Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere. Bemærk, at opgørelsen i tabel 9 er anderledes end i tabel 4. Bl.a. er der ikke foretaget korrektion for jern og metal fraført forbrændingsanlæg. Der er sket en stort fald i Jern- og metalskskrot importeret af støberier og Stålvalseværket i 2003. Det skyldes at Stålvalseværket er lukket og derfor ikke indberetter længere. Af tabel 9 ses et fald i mængden af jern- og metalskrot importeret af støberier og Stålvalseværket på 106.000 tons eller 91%. Genvindingsindustrien har oplyst, at jern- og metalskrot i stedet for at gå til Stålvalseværket er blevet eksporteret. Det samlede potentiale for jern- og metalskrot kendes ikke præcist, men Genvindingsindustrien vurderer normalt at genanvendelsesprocenten for jern- og metalskrot er over 90%. Ifølge indberetningerne til Miljøstyrelsen har Stålvalseværket og andre danske støberier i 2003 importeret 10.000 tons jern- og metalskrot, mens skrothandlerne har importeret ca. 142.000 tons. Det vil sige, at der i 2003 i alt blev importeret 152.000 tons, hvilket er 40.000 tons eller 21% mindre end i 2002. Skrothandlernes eksport af jern- og metalskrot var i 2003 på 738.000 tons, hvilket betyder at nettoeksporten i 2003 var på 596.000 tons, hvilket er en stigning på 11 % i forhold til 2002. 2.6 Organisk affald til kompostering, træflisning og bioforgasningMængden af organisk affald som er tilført oparbejdningsanlæg enten i form af kompostering, træflisning, bioforgasning eller foder fremgår af tabel 10. Mængden af organisk affald som blev tilført til oparbejdning var i 2003 på 1.306.000 tons. Det er 22.000 tons mere end i 2002. Stigningen skyldes især at tilførte grene, blade m.v. til kompostering er steget med 31.000 tons.
Kilde: ISAG indeholder ikke oplysninger om, hvorvidt det organiske materiale er oparbejdet som kompost, træflisning eller biogas. Tabellen er konstrueret på baggrund af vurderinger og beregninger af indberetningerne til ISAG. En beskrivelse af, hvilke mængder fra hvilke anlæg, der indgår under de forskellige kategorier findes i bilag 3.(1) I Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger 2001, Miljøprojekt nr. 856, 2003, opgøres mængden af tilført organisk dagrenovation til kompostering og bioforgasning til 37.000 tons. Den fraførte mængde af bark/træflis og kompost er ikke udtryk for, hvilken mængde der totalt er produceret på anlæggene, men derimod et udtryk for den mængde som er afsat fra anlæggene. Det ses af tabellen at mængden af afsat bark/træflis var ca. 12.000 tons større end i 2002, mens mængden af afsat kompost var 11.000 tons mindre end i 2002. 2.7 DækDer blev i 1995 indgået en aftale mellem Miljø- og Energiministeren og en række organisationer om tilbagetagning af kasserede dæk fra person- og varebiler, samt motorcykler. Aftalens formål er at sikre indsamling og genanvendelse af dæk, der kasseres i Danmark. Herved undgår man deponering på lossepladser og sikrer en ressourcemæssig fornuftig udnyttelse, hvor genanvendelse prioriteres over energiudnyttelse. Ordningen startede 1. april 1995 og finansieres ved, at der opkræves et gebyr for de dæk, der er omfattet af aftalen, og som bringes på markedet i Danmark. I henhold til aftalen er målet at indsamle mindst 80%. Ordningen er pr. 1. april 2000 udvidet til at omfatte dæk til alle motordrevne køretøjer. Der er derfor et dataspring fra 1999 til 2000 i opgørelsen i tabel 11. Det ses af tabellen, at indsamlingsprocenten for kasserede dæk oversteg 100 % i 2002. Dækbranchens Miljøfond oplyser, at årsagen hertil formentlig er, at der er indført kasserede dæk fra Tyskland, og at der er indsamlet en del kasserede dæk, som har været oplagret i flere år.
Kilde: Afrapportering fra Dækbranchens Miljøfond 1996, 1997, 1998, 1999, 2000, 2001, 2002 og 2003. Fodnoter[12] Indberetning af emballageaffald til EU. [13] Den registrerede mængde i 1998 er formentlig 20.000 tons for høj pga. dobbeltregistrering. [14] Statistik for plastemballege 2002. Miljøprojekt nr. 936, 2004. [15] Det er et mindre fald i forbruget af glasemballage fra 2001 til 2002. Statistik for glasemballage 2002, Miljøstyrelsen, Miljøprojekt nr. 935, 2004. [16] Statistik for glasemballage 2002. Miljøstyrelsen. Miljøprojekt nr. 935, 2004.
|
