|
Affaldsstatistik 2003 3 Farligt affaldI tabel 12 er behandlingen af farligt affald i 2002 og 2003 opgjort i hovedgrupper. Opgørelsen omfatter affald fra både primære og sekundære kilder. En mere detaljeret opgørelse på ISAG-fraktioner fremgår af bilag 4. Tabel 12 er ændret lidt i forhold til tidligere år i et forsøg på at øge overskueligheden. Det betyder, at visse fraktioner nu kun kan findes i bilag 4. Affald fra sekundære kilder, f.eks. affaldsforbrændingsanlæg indgår ikke i den totale affaldsproduktion, jf. tabel 1. Det skyldes, at affaldet ellers ville blive medregnet i statistikken to gange – første gang ved indvejning på det primære behandlingsanlæg og anden gang som restprodukt. Imidlertid kan det være rimeligt, at medregne affald fra både primære og sekundære kilder, når man skal vurdere kapacitetsbehovet ved håndtering af farligt affald.
Kilde: ISAG 2002 og 2003 samt (1) Registreringer i henhold til EU's transportforordning. (2) Miljøstyrelsens beregninger. Der kan være mulighed for dobbeltregistrering, idet en del af de hermetisk lukkede Ni-Cd-batterier kan være indeholdt i mængden af batterier indberettet til ISAG. (3) Elsam og Energi E2. (4) Baseret på ISAG. Det forventes at mængden fra sekundære kilder eksporteres og deponeres i udlandet. (5) I henhold til Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 660 af 24. september 1986 om asbest, inddeles asbest i 3 kategorier: I) støvende asbest, II) asbest, der kan støve og III) ikke-støvende asbestholdigt affald. Det er alene asbest i kategori I, der er farligt affald, men indberetningerne til ISAG omfatter både asbest fra kategori I og II. Det ses af tabellen, at mængden af farligt affald fra primære kilder i 2003 var på 328.349 tons. Dette er en stigning på 80.848 tons i forhold til 2002. Stigningen stammer fortrinsvis fra fraktionerne: andet farligt affald, oliaffald og andet røggasaffald. Der ses en stigning på kategorien ”andet farligt affald” på 104.736 tons fra 2002 til 2003. Den største del af denne stigning hidrører fra industrien, som det ses af tabel 15. Der ses her en stigning i mængden der går til deponering på 102.401 tons fra 2002 til 2003. Årsagen til den store stigning er, at det er shredderaffald, der deponeres afgiftsfrit: ved afgiftsfri deponering, kan der i ISAG ikke vælges shredderaffald, hvorfor affaldet er registreret som ”andet farligt affald.” Mængden af farligt affald steg med 57% fra 2000 til 2001, men langt den største del af stigningen skyldtes en ændring i indberetningen til ISAG. Fra 2001 skal shredderaffald således indberettes separat til ISAG. Shredderaffald har tidligere i ISAG været registreret, som en del af den ikke-farlige fraktion ”diverse ikke- brændbart”. Mængden af shredderaffald udgjorde i 2002 67.232 tons, mens den udgjorde 0 tons i 2003. [17] Mængden af farligt affald fra sekundære kilder var i 2003 på 88.136 tons, hvilket er 2.290 tons mere end i 2002. Tabellerne 13, 14, 15 og 16 viser, hvor meget farligt affald, der kommer fra de fire sektorer: Husholdninger, Service, Industri og Byggeri og anlæg.
Kilde: ISAG 2002 og 2003.
Kilde: ISAG 2002 og 2003.
Kilde: ISAG 2002 og 2003.
Kilde: ISAG 2002 og 2003. Industrien bidrager med en samlet mængde af farligt affald på 223.600 tons mod ca. 38.000 tons fra Service, ca. 25.000 tons fra Husholdninger og ca. 18.000 tons fra Byggeri og anlæg. Sammenligner man den samlede mængde af farligt affald fra de 4 sektorer, så er der produceret næsten tre gange så meget farligt affald fra industrien i forhold til de 3 resterende sektorer tilsammen. Byggeri og anlæg, som er den sektor med mindst farligt affald, har en primær kilde til farligt affald, og det er asbest. Asbest forekommer også i de andre sektorer, men i en betydelig mindre mængde. En anden fraktion af farligt affald som hovedsageligt stammer fra én sektor er det kliniske risiko affald, som stammer fra service sektoren - mere specifikt fra hospitalerne. Olieaffald, organiske halogenfri forbindelser og "andet farligt affald" er de 3 fraktioner, som forekommer i de største mængder i både industrien, fra service og fra husholdninger. De organiske halogenfri forbindelser dækker bl.a. over opløsningsmidler, farve/lak/maling og tjære og rustbeskyttende olier. I både industrien og fra service forekommer der også betydelige mængder af uorganiske forbindelser, en fraktion, som er meget lille i både husholdninger og byggeri og anlæg. Fodnoter[17] Det skal bemærkes, at shredderaffald nu bliver registreret som afgiftsfritaget deponering.
|
