| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Forprojekt til værdisætning af grundvand

6 Værdisætning af forvaltnings-
scenarier for grundvandsressourcen - samlet studie og 2 delprojekter

• 6.1 Indledning
• 6.2 Baggrund
• 6.3 Problembeskrivelse for det samlede projekt samt de to delprojekter
• 6.4 Metoder
• 6.5 Policyændringer og scenarier - punkt 1 i problembeskrivelsen
• 6.6 Baggrundsinformation til respondenterne
• 6.7 CE-projektet: Værdisætning af ændringer i den regionale grundvandsforvaltning
• 6.8 CV-projektet: Værdisætning af ændret grundvandsforvaltning på repræsentativt udvalgte respondenter i hele landet
• 6.9 Aggregeret resultatbeskrivelse, CE- og CV-projektet

6.1 Indledning

I de foregående kapitler er der redegjort for mulighederne for at værdisætte de goder der er forbundet med grundvandet, i relation til de aspekter, der kendetegner grundvandsproblematikken.

I dette kapitel beskrives et samlet projekt, med to delprojekter der belyser forskellige problemstillinger ved forvaltningen af grundvandsressourcen. I de to delprojekter anvendes to metoder der er egnede til at belyse disse problemstillinger; Contingent valuation (CV, interviewmetoden) og Choice experiments (CE, valgmetoden). Konkret omfatter disse problemstillinger forvaltningen af drikkevandsressourcen, som værdisættes med CV, samt de effekter en ændret grundvandsforvaltning har på vandmiljøet generelt med CE; nærmere bestemt værdisætning af ændringer i levevilkår for fauna og flora, vandkvalitet i overfladevand og drikkevandsforvaltning. Disse problemstillinger har relevans i forbindelse med implementeringen af lokal og national vandforvaltning, og ikke mindst med implementeringen af EU's Vandrammedirektiv i den kommende tid. Rammerne for en samlet gennemførelse af de to projekter er beskrevet, samtidig med at de to delprojekter er beskrevet hver for sig.

6.2 Baggrund

Udgangspunktet for at gennemføre værdisætningsstudier er, jf. gennemgangen i kapitel 2, at prisen på en vare eller et gode afspejler den enkelte forbrugers nytte af at forbruge een enhed heraf. Derved kan prisen også bruges som mål for forbrugernes præferencer for godet, idet den viser forbrugernes marginale betalingsvilje for varen. Problemet er, at det for miljøgoder er mere reglen end undtagelsen, at der ikke eksisterer markeder, og derfor forbindes miljøgoder heller ikke med en pris. Dette er dog ikke ensbetydende med, at forbrugerne ikke har præferencer for miljøgoderne – de kommer bare ikke til udtryk i kraft af betalingsviljen på et marked. Målet med at gennemføre værdisætningsstudier er derfor, at tilvejebringe konsistente estimater for forbrugernes betalingsvilje for marginale ændringer i udbudet af ikke-markedsomsatte miljøgoder. Det er en helt grundlæggende forudsætning for økonomisk værdisætning af disse miljøgoder, at godet kan opfattes på linie med konventionelle goder og indgå i substitution med disse samt med hinanden.

I Danmark er der indtil nu udført ganske få værdisætningsundersøgelser, på trods af, at værdisætningen - som disciplin - er i udvikling internationalt, inklusive de øvrige nordiske lande. Det gælder både med hensyn til metodeudvikling og i den konkrete, empiriske anvendelse og afprøvning. De forholdsvis få danske studier har været koncentreret om værdisætning af rekreative værdier i tilknytning til skove (Dubgaard 1996, Dubgaard 1998, Bjørner et al. 2000, Dubgaard 2001, Aakerlund 2000, Hasler et al. 2002; Anthon og Jellesmark 2002), men der er også udført et pilotprojekt vedrørende værdisætning af pesticiders effekter på natur (Schou et al. 2003) samt på forbrugernes betalingsvilje for økologiske produkter (Millock et al. 2004). Et værdisætningsprojekt, der opgør værdien af forskellige udnyttelser af grundvandsressourcen, bidrager således både som grundlag til fastlæggelse af forvaltningen af denne ressource, samtidigt med at projektet vil bidrage til udviklingen af værdisætningsmetoder i Danmark.

Den udenlandske værdisætningslitteratur er derimod omfattende, sammenlignet med den danske. Det gælder også studier der værdisætter forskellige aspekter vedrørende anvendelsen af grundvand. Det er særligt drikkevandsressourcen (kvantitet og kvalitet) der er værdisat i udlandet. Det skyldes bl.a. den fokus der har været på rent drikkevand og en sikker vandforsyning i mange lande – hvilket bl.a. har givet sig udtryk i de mange vandrelaterede direktiver i EU-reguleringen (Vandrammedirektivet, Drikkevandsdirektivet, Nitratdirektivet). Men det skyldes også, at problemstillingerne vedrørende forbrug af vand og drikkevand er velegnede til værdisætning, fordi godet kan beskrives ganske entydigt, med hensyn til både kvantitet og kvalitet. Endvidere er husholdningerne vant til at betale for vand.

Af litteratur-reviewet over udenlandske studier fremgår også, at mange typer metoder kan tages i anvendelse, men at der skal bruges hypotetiske metoder til værdisætningen, dvs. metoder hvor man opstiller et hypotetisk marked for godet. Anvendelsen af hypotetiske værdisætningsmetoder indebærer, som nævnt i forprojektet, at undersøgelsen kan omfatte opgørelse af både eksistens- og brugsværdierne.

Den hypotetiske metode Contingent valuation, der er anvendt i mange studier, er baseret på direkte spørgsmål om folks betalingsvilje i interview eller spørgeskema. Denne metode er bedst egnet til værdisætning af forholdsvis enkle problemstillinger. I nyere studier tages der også andre metoder i brug, blandt andet såkaldte valgmodeller, hvor respondenterne bliver præsenteret for en række markedslignende valg, hvor alternative udfald for miljøgodet bliver beskrevet i scenarier. Respondenten bliver bedt om at vælge det bedste, eller om at rangordne scenarierne. En af disse metoder er Choice experiments. Denne metode tillader en noget større kompleksitet med hensyn til emnet for værdisætningen end Contingent valuation, samtidigt med at den muliggør at opdele værdisætningen på delkarakteristika ved godet, fx opdele grundvandsressourcen på drikkevand og andre miljøeffekter.

6.3 Problembeskrivelse for det samlede projekt samt de to delprojekter

Forvaltningen af grundvandsressourcen skal dels sikre drikkevand af en acceptabel kvalitet og kvantitet, dels medvirke til at de øvrige effekter på vandmiljøet, som følge af udvinding, tilførsel af vand, næringsstoffer og andre forurenende stoffer (fx pesticidrester), holdes på et acceptabelt og bæredygtigt niveau.

Forvaltningen sker dels gennem lokal og national lovgivning, og dels gennem implementeringerne af diverse EU-direktiver, fx Vandrammedirektivet og Drikkevandsdirektivet.

Værdisætning af de ikke markedsomsatte goder som grundvandet leverer, kan anvendes til at prioritere og vurdere målsætningerne for den lokale, den nationale og den EU-initierede forvaltning, ved at sætte tal på befolkningens nytte - hvor meget befolkningen er villig til at betale - for denne forvaltning og evt. ændringer af den.

Problemstillingen for det samlede projekt medfører, at effekterne af den nuværende grundvandsforvaltning samt relevante ændringer i denne vil blive søgt værdisat.

Værdien af en fortsættelse af den nuværende drikkevandsbeskyttelse, eller forbedringer af den, kan beregnes for Danmark som helhed eller for udvalgte områder med evt. særlige karakteristika. Andre natur- og miljøeffekter, som følge af beskyttelse af grundvandet, er mere lokale – fx medfører ændringer i grundvandsstanden, som følge af ændret oppumpning af grundvand eller lignende, lokale effekter på vandfauna etc. Værdisætning af denne form for ændringer bør derfor foretages med udgangspunkt i lokale områder.

Problemstillingen består derfor af følgende delproblemstillinger:

1. At formulere policy-relevante ændringer af forvaltningen af grundvandet, i udvalgte lokalområder samt generelt, som udgangspunkt for værdisætningen. Herunder udvælges også geografiske områder.
2. At formulere relevant og forståelig baggrundsinformation til respondenterne om problemstillingerne
3. At opgøre betalingsviljen for ændringer i grundvandsforvaltningen i udvalgte lokalområder mht. udvalgte deleffekter. På baggrund af tilgængelige data og tilgængelig ekspertviden søges der at værdisætte ændringer i
   • drikkevandsmængden,
   • drikkevandskvaliteten,
   • evt. effekter på grundvandsmagasiner og vandstand i overfladevand,
   • evt. flora og fauna effekter samt
   • evt. vandmiljøeffekter (næringsstoffer, pesticider) på grundlag af eksisterende data
4. At værdisætte beskyttelsen af drikkevandsressourcen på et repræsentativt grundlag
5. At aggregere resultaterne, så der fremkommer estimater der gælder for samlede områder og over tid (diskontering), samt
6. At udføre en sammenligning, og evt. kalibrering, af resultaterne der fremkommer ved anvendelse af to metoder

Punkterne 1 og 2 vil udføres for begge delprojekter, mens punkt 3 og 5 udgør delprojekt 1, og punkterne 4 og 5 udgør delprojekt 2. Punkt 6 løses kun i tilfælde af at begge delprojekter udføres.

Erfaringerne viser, at respondenter kan forstå denne form for værdisætningsspørgsmål (jf. fx Schou et al., 2003), men nogle effekter kan på grund af bl.a. videnskabelig usikkerhed eller kompleksitet (fx vandmiljøeffekterne, vandfaunaeffekter) være svære at formidle. Derfor testes om respondenterne kan forholde sig til forskellige effektindikatorer, fx for faunapåvirkninger i vandløb, forureningsindhold i drikkevand (pesticidrester, nitrat), vandmængde og forsyningssikkerhed. Det samme gælder for forskellige betalingsformater (betaling via vandprisen, over skatten). Litteraturen omfatter mange bud på, hvordan sådanne indikatorer kan udformes, og disse testes i fokusgruppeinterviews. Fokusgruppeinterviews indebærer interviews med fra ca. 7 – 12 respondenter, der ud fra en fast interviewguide samt improviserede spørgsmål, præsenteres for survey-materialet, og giver sine meninger til kende om problemstillingerne og formuleringerne, som grundlag for revision og tilpasning af spørgematerialet. Metoden anvendes i mange andre henseender, bl.a. i marketing.

6.4 Metoder

Som nævnt vil det samlede studie bestå af to delprojekter, der løses med to forskellige metoder. Det anbefales, at de to metoder kombineres, for herved at få belyst bredden i problemstillingen vedrørende værdien af grundvand, og for at kunne vurdere validiteten af resultaterne. I denne metodegennemgang præsenteres derfor først de generelle metodiske krav ved værdisætning af grundvandsressourcen, og derefter præsenteres den konkrete anvendelse af de to metoder på delproblemstillingerne. Der gives eksempler på udførelsen af de to metoder ved spørgedesign.

Som beskrevet i forprojektet er metoden Contingent valuation (CV, interviewmetoden) egnet til at værdisætte forholdsvis enkle problemstillinger vedrørende ændringer i et gode. Metoden kan endvidere bruges til at opgøre den samlede værdi af denne ændring, mens det er svært at bruge metoden til at opgøre respondenternes vægtning af mange sideordnede effekter af et indgreb: fx effekter på drikkevand og overfladevand ved et beskyttelsestiltag af grundvandet i et område. Hvis de enkelte effekter ønskes opgjort særskilt, er valgmetoden Choice experiment (CE) bedre egnet.

Både CV- og CE-metoden er såkaldte direkte værdisætningsmetoder. Ved denne type analyser udledes betalingsviljen for ændringer i et gode hos et udvalgt antal respondenter, der er repræsentative for den befolkningsgruppe der berøres af ændringerne i miljøgodet, som det spørges om. Begge delprojekter vil derfor udføres på et repræsentativt udvalg af befolkningen: nationalt i CV-projektet, og lokalt i CE-projektet.

En afgørende udfordring for begge værdisætningsundersøgelser er derfor, at opnå et rimeligt antal respondenter, uden at undersøgelsen bliver for ressourcekrævende. En mulighed, som det påtænkes at udnytte, er at anvende et analyseinstitut til interviews. Alternativet er postomdelte spørgeskemaer, men disse har ofte en lav besvarelsesprocent (jf. omtale af udenlandske erfaringer). Postomdelte skemaer kan på den anden side være mere omfattende og længere, end et interview foretaget af et analyseinstitut, men den højere svarprocent ved brug af analyseinstitutterne bør veje tungere. Respondenternes holdninger og motivation til at svare som de gør, kan testes indledningsvis i fokusgrupper eller testinterviews, hvor det også er vigtigt at afklare om respondenterne har forstået problemstillingerne enslydende og om de inddrager andre hensyn i vurderingen end det de bliver spurgt om mv.

Udvælgelse af respondenter skal endvidere foretages inden for evt. caseområder, som resultaterne skal referere til. Caseområdet kan være hele Danmark, hvis der er tale om nationale problemstillinger der berører hele befolkningen. Regionale og lokale problemstillinger kræver på den anden side, at der udvælges lokale områder for værdisætningsstudierne, for at belyse regionale forskelle på problemstillingerne forbundet med grundvandsressourcen. Repræsentativiteten omfatter også, at respondenterne skal fordele sig efter forskellige socioøkonomiske karakteristika. Dette er væsentligt, da der sjældent er ressourcer til at gennemføre fuldt dækkende spørgeundersøgelser, og det derfor er nødvendigt med en sammenvejning af resultaterne, svarende til sammensætningen i caseområdet.

Problemstillingerne vedrørende formulering af scenarier og udvælgelse af områder er nærmere beskrevet i de to følgende afsnit (6.5. og 6.6.), der refererer til begge delprojekter.

6.5 Policyændringer og scenarier – punkt 1 i problembeskrivelsen

Som det fremgår af problembeskrivelsen, er de første trin i begge værdisætningsøvelser at afklare og konkret beskrive de policyændringer der er relevante, i forbindelse med lokal, national og EU-initieret forvaltning af vandressourcen. Disse scenarier beskrives af projektgruppen og præsenteres for følgegruppen, hvorefter der træffes endelig aftale om scenarierne. Scenarieformuleringen omfatter også udvalg af relevante geografiske områder for værdisætningen, hvor der lægges op til at vælge 2 til 3 områder for den detaljerede analyse med Choice experiments, mens der lægges op til at vælge et repræsentativt udsnit af befolkningen i hele landet for Contingent valuation-undersøgelsen. I scenarieformuleringen vurderes eksisterende data for opgørelsen af de enkelte deleffekter, dvs. ændringer i drikkevandsmængden, drikkevandskvaliteten, evt. effekter på grundvandsmagasiner og vandstand i overfladevand, evt. flora og fauna effekter samt evt. vandmiljøeffekter (næringsstoffer, pesticider) på grundlag af eksisterende litteratur og kontakt til eksperter.

Et eksempel på et scenarie er beskyttelse af grundvandsområder ved skovrejsning. Et andet er forbedringer i drikkevandskvaliteten og –mængden ved lukninger af forurenende boringer, der erstattes med nye boringer.

6.6 Baggrundsinformation til respondenterne

For begge delprojekter er det væsentligt at formulere baggrundsinformation om problemstillingerne til respondenterne. Informationen skal på samme tid være forståelig og tilstrækkelig i omfang, men ikke unødvendig og kedsommelig. Dvs. at de valgte policy-scenarier og baggrunden for dem beskrives i et forståeligt sprog og i et omfang der sikrer denne forståelse, samtidig med at de holdes på et ikke for omfattende niveau. Dette testes ved fokusgruppeinterviews i begge delprojekter. Hvis der gennemføres et samlet projekt, kan disse interviews teste formuleringerne for begge delprojekter i de samme fokusgrupper. Informationen skal omfatte information om miljøkvaliteten og de ændringer, som respondenten bedes om at værdisætte, samt om hvorledes godet leveres og hvordan ændringerne gennemføres. Endvidere skal respondenterne gøres opmærksomme på deres budgetrestriktion. Dvs. de skal mindes om deres husholdningsbudget, og evt. få hjælp til at beregne dette.

6.7 CE-projektet: Værdisætning af ændringer i den regionale grundvandsforvaltning

Den efterfølgende metodebeskrivelse refererer til delprojekt 1.

For at estimere betalingsviljen for ændringer i grundvandsforvaltningen i udvalgte lokalområder, med hensyn til udvalgte deleffekter, dvs. ændringer i drikkevandsmængden, drikkevandskvaliteten, evt. effekter på grundvandsmagasiner og vandstand i overfladevand, evt. flora og fauna effekter samt evt. vandmiljøeffekter (næringsstoffer, pesticider), bruges CE- metoden. Metoden bygger på interviews af udvalgte respondenter i 2 eller 3 områder, der repræsenterer forskellig grundvandsproblematikker og forvaltninger. Interviewene foretages af professionelle interviewere fra GALLUP.

CE-metoden bygger på simulerede markedssituationer (eksperimenter med forsøgspersoner), hvor respondenterne bedes vælge mellem forskellige goder (fx miljøgoder) til givne priser (se fx Lareau & Rae 1985; Adamowicz et al. 1994, Boxall et al. 1993; Hanley et al. 1998). Tilnærmelsesvis samme metode er anvendt i Schou et al. (2003). Her blev respondenterne bedt om at rangordne fire forskellige scenarier, der hver for sig var beskrevet ved forskellige indikatorer for natureffekter af ændret pesticidanvendelse, samt tilhørende omkostninger. CE-metoden har væsentlige fordele sammenlignet med traditionelle spørgemetoder. Dels kan værdisætningsøvelsen gøres mere kendt og markedslignende for respondenterne, og herved kan usikkerhed, på grund af respondenters forskellige opfattelser af godet, reduceres. Dels kan resultaternes opdeling på diverse attributter (dvs. karakteristika) ved godet være hensigtsmæssig for en eventuel overførsel af resultater eller modeller fra et område til et andet, såkaldt Benefit transfer (McVittie et al. 2001).

Metoden tager udgangspunkt i de formulerede policy-scenarier, og ud fra disse designes valgsituationer, hvor respondenterne bliver bedt om at vælge det bedste af disse. Hver valgsituation er karakteriseret ved forskellige effekter på drikkevandskvalitet, drikkevandsmængde, vandmiljøkvalitet (pesticidrester i vandet, fauna og flora påvirkning). Der skal ikke indgå for mange effekter, da det gør valgsituationen uoverskuelig, og 3 af de nævnte effekter vælges ud. Omkostningerne ved at opnå disse effekter beregnes og indgår som en del af beskrivelsen af hvert scenario/valgsituation. Valgmulighederne fremgår samlet på et valgkort, og et eksempel på et sådant valgkort fremgår af tabel 6.1 nedenfor. Det skal understreges, at dette kun er et eksempel, og at der skal arbejdes meget med et sådant valgkort inden det sendes ud – både med policy-scenarier, valgmuligheder, formuleringer mv. Det viste eksempel vil derfor ikke blive anvendt i de konkrete undersøgelser.

Tabel 6. 1. Eksempel på valgkort – CE undersøgelsen

Som led i projektet vil der således blive arbejdet grundigt med de eksakte formuleringer, udvalget af indikatorer for effekterne mv., og hermed vil valgkortet blive betragteligt udbygget. Forståelsen for problemstillingerne vil afprøves, fx når det gælder hvor mange effekter respondenterne kan forholde sig til. Valgalternativerne testes i fokusgruppe eller testinterviews.

Konkret foregår værdisætningen ved at variere såvel niveauerne for de forskellige effektindikatorer, valgsituationerne imellem, som de tilhørende omkostninger. Respondenterne vælger således mellem en række valgsituationer (eller scenarier) med hver sine karakteristika (dvs. omkostninger og niveauer for effektindikatorer). Omkostningerne skal variere systematisk mellem valgmulighederne, hvorved der genereres et datasæt, der kan bruges til at estimere implicitte værdier for hver effekt.

Ved at respondenterne kan vælge mellem forskellige projekter med forskellige niveauer for natur-, miljø- og omkostningsindikatorer, kan der udledes implicitte værdier af hver af disse effekter. Den samlede betalingsvilje for den ændrede grundvandsforvaltning kan også beregnes (jf. Desvouges et al. 1998). Denne type spørgemetode kan derfor anvendes til både at afdække hvilke effekter, der er vigtigst for respondenterne, og værdien af effekterne.

Bl.a. Vatn & Bromley (1995) påpeger, at denne form for valgmetoder kan give mere valide svar end traditionelle spørgemetoder, fordi de markedslignende valgsituationer i CE er mere velkendte for de respondenter, der ikke er vant til at omsætte værdien af miljøgoder i monetære værdier. Et af problemerne med CE-metoden er imidlertid, at de beregnede implicitte værdier for miljøgodet kan være følsomme over for antallet af valgmuligheder (attributter) (Lareau & Rae 1989), samt den rækkefølge attributterne præsenteres i. Vi tester derfor for betydningen af disse usikkerhedsfaktorer i fokusgruppeinterviewene.

Data analyseres økonometrisk med udgangspunkt i Random Utility modeller, der tager højde for evt. ikke-observerbare karakteristika ved de alternativer respondenterne vælger imellem.

Resultaternes generaliserbarhed (Benefit transfer) testes ved at estimere betalingsvilje for de forskellige områder, for herefter at teste om parametrene for disse funktioner er ens. Er parametrene signifikant forskellige områderne imellem, indikerer det, at der er væsentlige forskelle i befolkningens præferencer, hvilket er problematisk for fremtidig overførsel af resultaterne (Benefit transfer).

6.8 CV-projektet: Værdisætning af ændret grundvandsforvaltning på repræsentativt udvalgte respondenter i hele landet

I CV-studiet søges det at værdisætte problemstillinger vedrørende beskyttelse af drikkevandsressourcen, og der tages ikke lokale eksempler i brug i dette delprojekt.

CV kan enten tage udgangspunkt i spørgsmål om betalingsvillighed (Willingness To Pay) eller spørgsmål om den kompensation, der gør en given (negativ) natureffekt acceptabelt (Willingness To Accept). I forhold til værdisætning af drikkevand/grundvand kan valget være væsentligt, idet man både kan stille spørgsmål, der søger at afdække hvor meget respondenterne er villige til at betale, og hvad de villige til at acceptere. I litteraturen anbefales WTP, og dette format vælges i denne undersøgelse.

NOAA-panelet (Arrow et al. 1993) anbefaler, som nævnt i kapitel 4, at CV-undersøgelser udføres ved personlige interviews og efter en række retningslinjer. Efter at NOAA-panelets retningslinjer blev offentliggjort, er de forskellige anbefalinger diskuteret i litteraturen, og CV-studier skal selvfølgelig udføres med baggrund i den udvikling der er sket, dvs. state-of-the art skal følges.

CV-undersøgelsen vil derfor baseres på spørgeskemaer der udfyldes ved personlige interviews, ved anvendelse af professionelle interviewere fra et analyseinstitut. Inden surveyet gennemføres, testes spørgematerialet i fokusgrupper for at sikre en god udformning.

På baggrund af NOAA-panelets anbefalinger, samt senere erfaringer bl.a. beskrevet i forprojektet og i Bateman et al. (2002), skal CV-undersøgelsen designes, så den giver information om følgende forhold, i nævnte rækkefølge:

1) Introduktion om emnet og scenarier
2) Spørgsmål om attitude til miljø, anvendelse af vand samt interesse i vandmiljøspørgsmål
3) Anvendelse af "vandmiljø" – rekreation mv.
4) Livstilsspørgsmål, dog ikke "påtrængende"

Selve værdisætningen:

5) Værdisætningsscenarie præsenteres
6) Spørgsmål om betalingsvilje

7) Opfølgende spørgsmål

Afsluttende spørgsmål

8) Socioøkonomiske karakteristika (køn, alder, uddannelse, bosted etc.)
9) Evt. spørgsmål om forskerne må vende tilbage med uddybende spørgsmål (identifikation kræves)

Alle disse dele af spørgeskemaet skal udformes med udgangspunkt i problemstillingen for projektet, de nævnte anbefalinger, tidligere studier (jf. forprojektet) og derefter testes i fokusgruppeinterviews. Det gælder både baggrundsinformationen, scenariebeskrivelserne og betalingsspørgsmålene. CV giver mulighed for at stille spørgsmål som såkaldt åbne bud: "hvor meget vil du betale for ...?" , som lukkede bud : "er du villig til at betale x kr. for ....?" eller som mellemløsninger (betingede bud), hvor respondenterne bliver bedt om at angive en bestemt sum, indenfor et på forhånd foreslået interval. Der kan endvidere anvendes auktionsprincipper, hvor det er muligt at give flere bud efter det hollandske auktionsprincip(prisen sænkes) eller engelske (prisen øges).

Det planlægges at anvende betinget lukkede bud inden for intervaller, da dette anbefales i litteraturen. Endeligt valg af format afgøres dog først efter tests i fokusgrupper. Vandafgiften/vandprisen påregnes anvendt som betalingsformat, da befolkningen er vant til at forholde sig til denne.

Designet af undersøgelsen skal endvidere tilpasses til, at fortolkningsproblemer kan opstå – af en række grunde: bl.a. skalaforhold, opfattelsen af godet og strategisk svarafgivelse. Skalaforhold er et alment erkendt problem med CV (såkaldt indlejring, embedding). Dette problem indebærer bl.a. at respondenterne afgiver den samme betalingsvilje, selvom godets omfang ændres. Fx viser Diamond & Hausmann (1994) at respondenterne i deres undersøgelse afgiver samme betalingsvilje for miljøbeskyttelse i hele landet, som i et udvalgt område. En årsag til dette problem kan tilskrives, at respondenter, når de deltager i værdisætningsstudier, ikke afslører betalingsviljen for det ene miljøgode (fx værdien af grundvandsbeskyttelse i et område) men inddrager alle andre områder i betragtningen. Det omvendte kan også forekomme – at de fokuserer på det nære område. Dette problem skal i projektet løses ved præcis formulering og test af spørgsmål.

Der kan også opstå problemer, fordi respondenter simpelthen har forskellige forestillinger om den vare der beskrives, og det er derfor vigtigt at beskrive scenariet og godet entydigt, og teste beskrivelsen. Ellers kan det være uklart, hvad det er for en pris der overhovedet måles. Der kan endvidere være tale om forskellige overvejelser, som leder til strategiske svar. Fx kan der opstå strategisk skævhed når respondenterne (fejlagtigt) tror, at deres svar har betydning for, om godet vil blive leveret eller ej, når de tror, at deres svar vil have betydning for en (senere) betaling, etc. Disse motiver vil lede til, at den enkelte respondent, i sit svar, afviger fra den værdi, han sætter på godet. Dette kan modvirkes ved at tilpasse spørgedesignet.

Protestsvar, fx blanke svar, kan også lede til skæve svar. Denne type svar omfatter: ved ikke, direkte modvilje, overhovedet ingen eller en abnormt høj betalingsvilje, etc. samt svar der er indlysende inkonsistente. Der findes forskellige metoder som kan bruges til at eliminere denne type svar og litteraturen viser, at opgørelser over betalingsvilje er noget påvirket af, om denne type svar elimineres eller ej.

De nævnte problemer søges, som nævnt, løst ved at tilpasse spørgedesignet, nærmere bestemt ved at indarbejde kryds- og checkspørgsmål i spørgeskemaet, for at undgå disse problemer. I tabel 6.2 gives eksempel på spørgsmål der kan bruges til at udlede, om der gives protestsvar (spørgsmål 9).

Tabel 6.2. Eksempler på spørgsmål i CVM-undersøgelsen, specifikt vedr. drikkevand.

Et tillægsspørgsmål kan omfatte at spørge om, hvor meget respondenterne er villige til at betale for flaskevand; i hvilket omfang de gør det og hvorfor. Er det på grund af formodet forureningsindhold, fordi det lugter af klor etc.

Efter interviewene er udført, indlæses data af analyseinstituttet, og på baggrund af disse data, foretages den statistiske databehandling, omfattende en deskriptiv og en økonometrisk analyse. Førstnævnte har til formål at beskrive datamaterialet, respondenternes socioøkonomiske sammensætning samt fordelingen af de afgivne svar, samt resultaterne af eventuelle supplerende spørgsmål. Sidstnævnte omfatter de egentlige estimationer af betalingsvilje, diverse tests af konsistens samt statistiske forudsætninger. WTP-estimaterne aggregeres over tid, hvor der anvendes diskonteringsrater, som anbefalet af Møller et al. (2000), med mindre der foreligger nyere anbefalinger på tidspunktet for afslutningen af projektet. WTP aggregeres også for den samlede befolkning, således at der fremkommer et aggregeret Benefit estimat for den samfundsøkonomiske nytte af drikkevandsbeskyttelse.

6.9 Aggregeret resultatbeskrivelse, CE- og CV-projektet

På baggrund af resultaterne fra CE-projektet og CV-projektet, vil der, som nævnt, for hver af analyserne, beregnes en betalingsvilje, som skal aggregeres, for at få en samlet bud for de samfundsøkonomiske benefits. Disse skal for det første aggregeres over det relevante antal individer der påvirkes af ændringen i grundvandsforvaltningen, samt over den tid, som projektet forventes at have effekt. Med hensyn til de fremtidige benefits anvendes diskonteringsrater, som anbefalet af Møller et al. (2000), med mindre andet anbefales på tidspunktet for afslutning af projektet.

I et samlet projekt sammenstilles resultaterne fra de to undersøgelser; de sammenlignes og muligheder for at kalibrere resultaterne afprøves. Det vil blive vurderet, om forskelle i resultater kan henføres til forskelle i modeldesign, eller at der stilles forskellige spørgsmål.

Mulighederne for Benefit transfer mellem områder og socioøkonomiske grupper af befolkningen, ved overførsel af resultater eller overførsel af estimerede funktioner, kan testes, og det kan vurderes om parameterværdierne er samstemmende.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 November 2004, © Miljøstyrelsen.