| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Forprojekt til værdisætning af grundvand

5 Litteraturreview vedrørende værdisætning af grundvand

• 5.1. Kriterier for udvalg af studier og beskrivelse af dem
• 5.2.Oversigt over studier
• 5.3 Beskrivelse af udvalgte studier
• 5.4 Opsamling og vurdering af erfaringer

5.1. Kriterier for udvalg af studier og beskrivelse af dem

Formålet med litteraturanalysen er dels at undersøge de metodiske erfaringer fra tidligere udførte værdisætningsstudier af grundvand, samt at vurdere om der findes egnede studier til Benefit transfer.

Udvalget omfatter studier der er beskrevet i internationalt anerkendte tidsskrifter med referee, videnskabelige rapporter med referee-ordning samt working papers og konference-papers der forefindes på internettet mv. Et af kravene til Benefit transfer fra et studieprojekt til andre policyrelevante områder er, at studieprojektet bør være publiceret i et anerkendt tidsskrift eller i en kvalitetssikret rapport for at sikre den videnskabelige kvalitet. Studier beskrevet i arbejdsrapporter og lignende er derfor udelukkende medtaget for at belyse de eventuelle metodiske erfaringer fra disse projekter.

Alle de fundne studier er optegnet i tabeller, og et udvalg af disse er beskrevet med hensyn til følgende faktorer:

1. Forfatter, tidsskrift, årstal
2. Emne
3. Metode
4. Metodiske erfaringer, eventuelle problemer. Herunder evt. erfaringer med spørgsmål, spørgeteknik etc.
5. Resultater
6. Eventuelle anbefalinger til fremtidig forskning
7. Vurdering af egnethed til Benefit transfer

Kriterierne for udvalget af studier har været at undersøge alle studier der findes med anvendelse af søgeordene "Valuation and groundwater", "Valuation and water", "Groundwater and benefits" og "Groundwater and economic value". Endvidere er der også medtaget studier, der ikke omfatter disse søgeord, men som fremkommer i referencerne til de fundne artikler, rapporter og working papers. Gennemgangen er hovedsageligt baseret på publicerede artikler. Mere formelle søgninger må foretages via søgedatabaser, som fx den økonomiske database "Econ Litt". Udvalget af studier er foretaget med hensyn til relevans for metodeudvikling/anvendelse og/eller udnyttelse af resultaterne.

5.2.Oversigt over studier

Oversigten over studier er inddelt efter metodetilgang. Efter oversigten følger en omtale af udvalgte projekter i afsnit 5.3.

1. Contingent valuation studier (tabel 5.1.)
2. Choice-metodier (Choice experiments, contingent ranking etc.) (tabel 5.2.)
3. Averting behaviour, hedoniske metoder (tabel 5.3)
4. Benefit transfer og metaanalyse (tabel 5.4)

Foruden disse studier er der også fundet enkelte konceptuelle studier og forprojekter. Disse er ikke medtaget i den efterfølgende omtale af udvalgte projekter i 5.4, men er medtaget i den efterfølgende oversigt i tabellerne.

Tabel 5.1. Oversigt over værdisætningsstudier af grundvand, Contingent Valuation

Tabel 5.2. Oversigt over værdisætningsstudier af grundvand, choice-metoder

Tabel 5.3. Oversigt over værdisætningsstudier af grundvand, avoidance costs, hedonisk og andre observerede metoder

Tabel 5.4. Oversigt over værdisætningsstudier af grundvand: benefit transfer og metaanalyse

Tabel 5.5. Oversigt over værdisætningsstudier af grundvand, forstudier og konceptuelle rammer

Som det fremgår af tabellerne, er der lavet et stort udvalg af værdisætningsunderssøgelser i udlandet vedrørende værdisætning af grundvand, og særlig drikkevand. Et udvalg af disse studier er kommenteret, særlig m.h.p. metodisk relevans, i det efterfølgende afsnit.

5.3 Beskrivelse af udvalgte studier

I det følgende beskrives et udvalg af disse studier mere uddybende, som erfaringsgrundlag for det konkrete værdisætningsstudie.

CVM-studier

Bergstrom & Dorfmann (1994) har undersøgt betalingsviljen for grundvandsbeskyttelse, og viser at de fleste af de adspurgte respondenter (af dem der svarede), i staten Georgia, USA, var villige til at betale for foranstaltninger der forhindrer forurening af grundvandet. Det primære formål med undersøgelsen var dog ikke at udlede betalingsviljeestimater (disse blev dog beregnet), men at se hvordan disse evt. ændres som følge af forskellig information om dels udbuddet af vand og dels vandkvaliteten. Blandt andet blev der informeret om en række typer af pesticider.

Spørgeskema blev sendt ud til 1440 respondenter. Responsraten var på 51,4 %. 4 forskellige skemaer blev udsendt med forskellig information i to informationsbokse; en med "karakteristisk information", dvs. information om objektive karakterstikker af ressourcen, og en med "service information", dvs. om den service ressourcen kan levere til konsumenterne. Det første skema havde ingen information overhovedet, det andet omfattede karakteristik-information, det tredje serviceinformation og det fjerde begge typer. Formatet var lukkede bud, men med åbne opfølgningsspørgsmål.

Forfatterne konkluderer, at stigende mængde information ændrer betalingsviljen i opadgående retning, men vil ikke konkludere dette generelt før yderligere forskning på dette område er udført. Studiet er metodisk relevant, særlig i forbindelse med belysning af betydningen af information og hvordan man afprøver diverse informationer på respondenter.

Crutchfield et al. (1999) har udført et CVM-studie af værdien af nitratreduktion i forbindelse med drikkevandskvalitet. Spørgsmålene i studiet omfattede et sæt af spørgsmål vedrørende badevandskvalitet og kvalitet i relation til andre former for vandrekreation. Det værdisatte gode var et filter, der kunne monteres på vandhanen. Filteret kan reducere nitratindholdet i drikkevandet fra et niveau over den amerikanske miljømyndigheds (the Environmental Protection Agency (EPA)) godkendte niveau til et niveau som svarer til EPA's "sikre niveau", samt til et helt nitratfrit vand. Hermed udledes betalingsvilje for mere sikkert vand, og for nitratfrit vand. I forbindelse med spørgsmålene blev der givet information om sundhedsaspekter i forbindelse med indtagelse af nitrat, men ordet cancer blev ikke nævnt. Fokusgruppeinterviews blev anvendt for at teste spørgeskemaet. Responsraten var 50 %. Forklarende variable i analysen er personlig indkomst, husholdningens indkomst, viden om nitratforurening, kommunal vandforsyning, indkøb af flaskevand, antal år på samme bosættelsessted, hvilket bosættelsessted (landdistrikt eller urbant område), køn og uddannelse.

Studiet handlede om drikkevandsforsyning fra overfladevand, nærmere bestemt vandområder og floder der i forvejen er undersøgt i betalingsviljestudier. Studiet indeholder derfor også en sammenligning af resultaterne for de undersøgte vandområder. Resultaterne fra studiet lå højere i betalingsvilje, end de studier der blev inddraget i sammenligningen.

Den årlige betalingsvilje med hensyn til at forbedre drikkevandskvaliteten til en kvalitet der er mere "sikker" i de fire undersøgte områder, spænder fra $111 per år til $943 per år. Spændet er størst mellem studier, dvs. at der i det enkelte studier er beregnet værdier for drikkevandskvalitet, som ligger nogenlunde på linje med hinanden for det enkelte vandområde. I Crutchfield et al.-studiet blev der endvidere fundet en betalingsvilje fra $0,1 til knap $10 per år for helt at slippe for nitratforurening af vandet, altså en lav betalingsvilje sammenlignet med viljen for at betale for mere sikkert vand.

Studiet er metodisk relevant på grund af anvendelsen af indikatorer for "Sikker" og "usikkert" drikkevand, som forfatterne bruger i lighed med andre studier. Det kunne dog have været interessant, om undersøgelsen var fulgt op af interviews med respondenter vedrørende deres opfattelse af disse indikatorer og af godet "sikkert drikkevand". Studiet er fra midten af 1990'erne, og amerikansk, hvilket kan føre til at respondenternes præferencer afviger meget fra danske vandforbrugere. Endvidere er studiet ikke videnskabeligt publiceret og kvalitetssikret. Benefit transfer frarådes derfor.

De Zoysa (1995) estimerede betalingsviljen for programmer til forbedring af grundvandskvaliteten samt kvaliteten af overfladevand og vådområder i USA (oplandet til Maumee River and Lake Erie i Ohio), ved anvendelse af spørgeskemaer udsendt til 1050 respondenter. De Zoysa's undersøgelse viser en positiv betalingsvilje for både grundvand, overfladevand og vådområder, dog med den mindste betalingsvilje for grundvand, som i dette område anvendes til drikkevand.

Der findes en detaljeret beskrivelse af resultaterne i den canadiske database EVRI, der omfatter abstrakts og resultater fra en række værdisætningsstudier, men det har ikke været muligt at rekvirere grundundersøgelsen (en ph.d.-afhandling), og der er ikke fundet anden videnskabelig publicering af resultaterne. Derfor er beskrivelsen af metoden begrænset, men det fremgår, at udsendelsen af spørgeskemaer til tilfældigt udvalgte respondenter har medført en relativt lav besvarelsesprocent på 51. Dette er kendetegnende for mange af de undersøgelser der baserer sig på spørgeskema, der udsendes som brev, og som baserer sig på goodwill hos respondenterne (jf. de efterfølgende studier). Dette gælder også selv om der fortages opfølgende rykkere.

Resultaterne på De Zoysa's undersøgelse var en årlig betalingsvilje på $52,8 for bedre grundvandsbeskyttelse. Det vurderes ikke, at denne undersøgelse er af relevans, da den ikke er beskrevet i tilgængelige kilder. Det er dog interessant at vurdere, om resultaterne i undersøgelsen ligger på niveau med andre lignende undersøgelser.

Jordan & Elnagheeb (1993) anvender data fra en spørgeskemaundersøgelse i 1991 i staten Georgia, USA, hvor 567 respondenter blev spurgt om deres opfattelse af grundvandsforurening og drikkevandskvalitet, og om at angive deres betalingsvilje for at opnå forskellige former for drikkevandskvalitet. CVM blev anvendt, og spørgeskemaerne blev udsendt til respondenter med post. Svarprocenten var lav, kun 35 % (192 komplette svar), som nævnt tidligere, ikke unormalt ved denne spørgeteknik.

Ca. 78 % af respondenterne fik vand fra offentlig drikkevandsforsyning og offentlige boringer, mens resten fik vand fra private boringer. Til sammenligning blev 78 % af befolkningen i Georgia forsynet med vand fra offentlig drikkevandsforsyning på dette tidspunkt, så fordelingen var repræsentativ.

I spørgeskemaet blev respondenterne givet information om EPA's regulering af grundvandskvaliteten, og om forekomsten af nitrat- og pesticidforurenede drikkevandsboringer. De blev også informeret om, at tiltag for at reducere forureningen, fx ændret landbrugspraksis, kan føre til højere priser på mad. Respondenterne blev også oplyst om, at renseomkostningerne for at rense for nitrat også ville gå op, hvis landbruget ikke ændrer produktionsmetoderne. Respondenterne blev endvidere spurgt, om de var koblet til offentlig eller privat vandforsyning, og hvis de var koblet til privat (egen boring), blev de bedt om at forestille sig, at nitratindholdet oversteg grænseværdien. De blev informeret om, at de enten kunne betale for et filter, eller bære risikoen ved at drikke nitratkontamineret vand. Respondenterne, der var koblet til offentlig vandforsyning, blev bedt om at forestille sig, at nitratindholdet i drikkevandet blev forhøjet, og at de skulle betale mere for at få renset vand.

Herefter blev respondenterne spurgt om deres betalingsvilje for renset vand. Betalingsformatet var "checklist"-formatet eller "payment card "–betalingskort. Respondenten blev præsenteret for et sæt af værdier, og blev spurgt om at afmærke den højeste værdi, han/hun var villig til at betale for en given kvalitetsændring i forhold til udgangspunktet.

Den information man får fra dette betalingsformat er, at betalingsviljen ligger et eller andet sted mellem den afmærkede værdi og det næste beløb på rangstigen. Ved almindelige lukkede spørgsmål fås denne information ikke, da man kun får ja-nej svar på om respondenten er villig til at svare. Det vil sige, at checkliste-formatet udnytter de positive egenskaber ved åbne og lukkede formater og reducerer de negative: Formatet giver mange valgmuligheder, og stiller respondenten overfor en reel og overskuelig valgsituation, samtidigt med at forskeren får et rimelig godt datagrundlag. Forfatterne nævner, at formatet kræver færre observationer end fx åbne spørgsmål eller referendum-formater, hvilket de 193 respondentsvar også indikerer.

Resultaterne viste, at 27 % af de respondenter der var koblet til den offentlige drikkevandsforsyning mente, at drikkevandskvaliteten var dårlig, og 23 % af den samme gruppe var usikre på kvaliteten. Dvs. at halvdelen vurderede, at drikkevandskvaliteten var i orden. Blandt de private vurderede 13 % at kvaliteten var dårlig, 14 % var usikre og resten vurderede at den var god. For respondenter koblet til den offentlige drikkevandsforsyning var betalingsviljen for forbedret kvalitet på $5,49 per måned, mens den var på $7,38 per måned for respondenter der havde private boringer, dvs. en årlig aggregeret betalingsvilje på henholdsvis $65,9 og $88,6, noget højere end de Zoysa's grundvandsresultater. I begge grupper var mænd mindre villige til at betale for forbedringer end kvinder, og betalingsviljen steg med stigende indkomst samt med uddannelsesniveau. Respondenter, som var usikre på deres drikkevandskvalitet, havde en større betalingsvilje, end dem der vurderede kvaliteten som værende god – dvs. de viste en betalingsvillighed for at undgå usikkerheden. Den aggregerede værdi af forbedret drikkevandsforsyning blev estimeret til $111,5 millioner per år for offentligt drikkevand, og $42,3 millioner for private boringer. Den totale betalingsvilje blev således estimeret til $153,8 millioner, hvilket karakteriseres om et lavt bud på den samlede værdi for forbedret og beskyttet drikkevandskvalitet. Omkostningerne er ikke nævnt i artiklen.

Studiet er metodisk meget relevant, særlig på grund af anvendelsen af checklisteformatet. Forfatterne viser i detalje, hvordan checkliste-spørgeformatet kan anvendes i praksis, og anskueliggør den information respondenterne fik med spørgeskemaet. I artiklen redegøres også grundigt for estimationerne, herunder for håndteringen af de få outliers (meget høje eller på anden måde afvigende bud) der var mellem svarene. Forfatterne konkluderer, at checklisteformatet er et godt betalingsformat, fordi det er forståeligt for respondenterne, og fordi de fleste at estimationerne på disse data gav meget signifikante resultater (på 10-5 % niveau).

Martin & Marceau (2001) har undersøgt betalingsviljen for at sikre grundvandskvalitet og –kvantitet, ved at spørge husholdninger i 5 kommuner i nærheden af Montreal, Canada. Husholdningerne bestod af både brugere og ikke-brugere af grundvand som drikkevandskilde.

Undersøgelsen er baseret på en kombineret anvendelse af CVM og avoided costs. Undersøgelsen blev udført i 1997. Responsraten er opgivet til 63,1 %.

I CVM-studiet blev der anvendt to betalingsformater: en forøgelse af brugerbetalingen for brugere af grundvand, og en forøgelse af skat for ikke-brugere. Avoided costs-undersøgelsen vedrørte kun dele af respondenterne, og avoided costs til indkøb af flaskevand, behandling af vandet, vandpumpe og vandkogning blev opgjort.

Mens avoided costs blev opgjort til $78,3 per år, blev den gennemsnitlige betalingsvilje for at beskytte grundvandskvaliteten beregnet til $48,2 per år. Denne betalingsvilje omfatter både sikker kvalitet og kvantitet. Det er bl.a. metodisk relevant at se, hvordan studiet er lagt op for at belyse begge indikatorer – både kvalitet og kvantitet.

I studiet er der lavet en aggregeret beregning af grundvandsbeskyttelse for hele regionen, og forfatterne finder herved en total værdi af grundvandsbeskyttelsen på $250 millioner. Der er også udført Benefit transfer til Quebec, Canada, hvorefter der er fundet en samlet betalingsvilje for hele Quebec på $5 billioner. Studiet er interessant i forbindelse med inddragelsen af avoided costs og i forbindelse med aggregeringen.

Mullen et al. (1997) udførte et Contingent valuation-studie, der indbefattede at spørge respondenter - i spørgeskemaformat - om deres betalingsvilje for hhv. høj, middel og lav risiko for påvirkning af pesticider i bl.a. grundvand. Først blev respondenterne bedt om at svare på betalingsviljespørgsmål i form af spørgsmål om at undgå risiko (høj, middel, lav). Betalingsviljen blev udtrykt som respondenternes villighed til at forøge det månedlige fødevarebudget, og respondenterne blev initialt spurgt om deres månedlige forbrug. Derefter blev respondenterne bedt om at rangordne hvor vigtigt det er at undgå hhv. høj, middel og lav risiko.

Studiet er metodisk relevant i forhold til anvendelse af indikatorer for risiko, og indikatorer for drikkevandskvalitet, og som grundlag for at udforme spørgsmål i denne retning.

Powell et al. (1994) har udført et CVM-studie af værdier ved grundvandsbeskyttelse. Studiet omfattede spørgsmål om hvilke forureningstrusler respondenterne lagde mest vægt på. Respondenterne blev også bedt om at rangordne grundvandsressourcen i deres område i forhold til kriterierne: sikker, lidt sikker, lidt usikker, usikker – hvor hvert af disse niveauer var beskrevet med ord. Selve CV-skemaet indeholdt information til ca. 2000 respondenter om at der skulle etableres et "vandressourcebeskyttelsesdistrikt", og at de vandforbrugere der var indenfor distriktet ville få en forøgelse af vandregningen. De blev bedt om at angive deres betalingsvilje (= forøgelse af den årlige vandafgift) mellem $0 og $350. Problemet med at angive denne form for intervaller for respondenternes svarmuligheder er som nævnt, at den reelle betalingsvilje kan være større. Der laves dog normalt grundige tests inden fastsættelsen af intervallerne for at afsøge det sandsynlige område. På trods af det er det et af kritikpunkterne mod denne metodiske tilgang.

Resultatet viste en gennemsnitlig betalingsvilje på $61,55 per husholdning per år. Husholdningerne var endvidere villige til at betale $26,01 per år for øget vandbeskyttelse, hvis de havde været udsat for en forureningshændelse. For en husholdning med en årlig indkomst på $35.000 blev det beregnet, at den højeste betalingsvilje lå på $101,84 per år, for en husholdning der havde oplevet en forureningssituation og som oplevede vandsikkerheden som "lidt sikker", mens den lå på $36,15 for en husholdning der ikke havde oplevet en forureningssituation, og som oplevede vandsikkerheden som "meget sikker". Svarprocenten var på 50 % efter en rykker, og R2-værdien var på 0,144. Resultatet var signifikant. Undersøgelsen omfattede respondenter i en række amerikanske byer, og modellerne blev estimeret på data på tværs af byerne.

Studiet er metodisk meget relevant, specielt på grund af en grundig belysning af hvilke faktorer der påvirker respondenternes betalingsvilje for at beskytte grundvandet.

Shultz & Lindsay (1990) beregner betalingsviljen for en hypotetisk plan for grundvandsbeskyttelse i New Hampshire, USA, med en postbesørget spørgeskemaundersøgelse fra 1988, hvor betalingsformatet var øget skattebetaling for forbedret drikkevandskvalitet. Betalingsformatet var lukkede bud, men der var mange budmuligheder, dvs. at svarmulighederne blev givet i intervaller mellem 1 og $500 med $25 intervaller.

I informationsmaterialet til respondenterne blev det understreget, at der ikke var nogen forurening i området p.t., men at der var det i nabostaten, og at en plan ville kunne forhindre forurening i fremtiden, herunder behovet for "flaskevand".

Responsraten var på 59 % Resultaterne blev undersøgt for betydningen af bl.a. indkomstniveau og jordværdier (jordpriser), og resultaterne viste, at betalingsviljen var stigende med stigende indkomstniveau og jordværdi.

Studiet er metodisk relevant i kraft af, at de konkluderer, at en del respondenter nævner at de mangler information om det de skal værdisætte. Endvidere er estimationer og modeller forholdsvis godt dokumenteret, men de metodiske overvejelser omkring spørgsmål er mere sparsomt beskrevet og derfor knap så informativt og brugbart som erfaringsmateriale.

Conjoint analyse

Conjoint analyser anvendes til at afdække hvordan attributterne ved forskellige produkter eller miljøgoder værdsættes forskelligt af forskellige respondenter/forbrugere, hvor metoden anvendes til at analysere hvilke attributter respondenterne lægger vægt på. Analysemetoden kan anvendes til at afsløre præferencehierarkier, og anvendes i bl.a. markedsanalyser.

Stevens et al. (1997) har udført conjoint analyse som alternativ til CVM, bl.a. på baggrund af den store variation i betalingsviljeestimater fra CVM-studier opgjort af Boyle et al. (1994). Studiet blev udført i Massachussets, USA, og der var 1054 respondenter. Fokusgrupper blev anvendt til test af spørgsmål. Der blev spurgt om respondenternes viden om grundvandsforurening, afværgeforanstaltninger i husholdningen etc.

En del af spørgsmålene og problemstillingerne er gengivet i artiklen. Responsraten var på 50 % og halvdelen af disse udførte ikke rangordningen. Selvom undersøgelsen således ikke kan siges at være helt vellykket , er der en række metodisk relevante resultater i artiklen, bl.a. den nøjagtige gengivelse af spørgsmål. Bl.a. på grund af den lave respons kan den ikke siges at være egnet til Benefit transfer.

Averting behaviour

Lee & Nielsen (1987) opgør grundvandsforurening med pesticider og kvælstof (nitrat) og opgør omkostninger til afværgeforanstaltninger (averting behaviour) overfor nitrat- og pesticidforurening. I studiet estimeres den potentielle grundvandsforurening med pesticider og nitrat på baggrund af databaser vedrørende registreret forbrug og modellering af potentiel udvaskning. Endvidere estimeres omkostningerne ved at kontrollere og måle forureningens omfang ved kilderne, for at kunne afværge anvendelsen af kontamineret vand. Forfatterne konkluderer at omkostningerne forbundet med kildekontrol vil være meget omfattende.

Studiet omfatter adækvate data, og det er videnskabeligt afrapporteret. Resultaterne er alligevel ikke egnede til Benefit transfer af flere årsager. Dels er undersøgelsen gammel; den er publiceret i 1987, men data er fra 1982, og dels er opgørelsen af omkostningerne ved at undgå forurenet vand (averting behaviour) ikke dækkende for de omkostninger der er forbundet med henholdsvis nye boringer, eller afværgeforanstaltninger overfor forureningen (nedsatte udledninger etc.). Det vurderes derfor, at studiets resultater er irrelevante i en dansk sammenhæng. Studiet har dog metodisk relevans, fordi det demonstrerer anvendelsen af registerdata over forbruget af drikkevand i sammenhæng med data for forurening af drikkevandskilderne med pesticider og nitrat. Dvs. at studiet anviser nogle metodiske løsninger på koblingen af disse data i en værdisætningssammenhæng, som også vil være mulig at anvende på danske data.

Der findes også andre analyser på vandområdet, hvor averting behaviour-metoden anvendes til at opgøre benefits af reduceret kvælstoftab til vandmiljøet. Fx har Ribaudo et al. (1998) undersøgt effekterne af udtagning af landbrugsjord til nedbringelse af diffus kvælstofforurening i fire forskellige scenarier, der omfatter forskellige reduktioner af kornarealerne; 11,6 % reduktion, 2,5 % reduktion, 1,6 % reduktion og 1 % reduktion. Disse omfang svarer til forskellige tiltag.

Studiet kan være af metodisk relevans i forbindelse med denne form for analyse.

Metaanalyse og Benefit transfer

Boyle et al. (1994) udfører metaanalyse af 8 amerikanske værdisætningsstudier af grundvand udført med contingent valuation. Studierne omfatter værdisætning af både kvantitet og kvalitet af grundvandet med hensyn til nitratforurening. Deres anbefalinger er bl.a. at fremtidig forskning bør definere grundvandspåvirkningerne og ændringer i grundvandskvaliteten ved gennemskuelige ("transparente"), forståelige og konsistente indikatorer, som kan anvendes i scenarier for forskellige udviklingsmuligheder for grundvandskvaliteten. De anbefaler ikke at anvende resultaterne fra metaanalysen til Benefit transfer, da for mange variable er udeladt og fordi forureningsindikatorerne er inkonsistente.

Breethour & Weeersink (2001) og Mullen et al. (1997) (der bygger på et af Mullens studier fra 1995), og Norton & Mullen. (1996) har udført betalingsviljestudie af betalingsviljen for ændringer i pesticidanvendelsen. Breethour & Weersinks studie bygger på Mullens studier (se ovenfor) og indebærer Benefit transfer fra Mullens studie. Både Mullens og Brethour & Weersinks studier tager udgangspunkt i karakteristika ved pesticiderne (giftighed, nedbrydelighed etc.) på grundvand samt på overfladevand, sundhedstilstand (akut) og langtids), fugle, pattedyr mv. Hvert pesticid (aktivstof) tildeles riskioniveau (højt, moderat, lavt) for hver af miljøgoderne nævnt tidligere. Ved at kombinere risikoniveauerne med hvert gode, fås i alt 24 klasser af risici for pesticidpåvirkning koblet til forskellige aktivstoffer, og disse bliver igen koblet til det aktuelle pesticidforbrug i hhv. Virginia, USA, (på æbler og peanuts) (Mullen et al.) og i Ontario, Canada, (Breethour & Weersink) som totalforbrug fra 1983 til 1998. Norton & Mullen. (1996) anbefaler at udføre Benefit transfer fra Mullens resultater fra 1995. I Breethour & Weersink (se oversigt over CVM-studier) blev der således i tillæg til CVM-studiet udført Benefit transfer fra Mullens studier i 1995, gengivet i Norton & Mullen (1996). I Mullen et al. (1997) blev der udført Benefit transfer af betalingsviljen for ændret pesticidanvendelse ved at justere for bl.a. indkomstniveau i Mullens tidligere undersøgelse (Ontario). Studiet er således et eksempel på Benefit transfer der korrigerer for forskelle mellem befolkningsgrupper og områder. Både Breethour & Weersinks og Mullens projekter er derfor blandt de mest væsentlige for erfaringsopsamling og potentiel Benefit transfer, når det gælder metoder og kriterier for Benefit transfer.

5.4 Opsamling og vurdering af erfaringer

De præsenterede studier har en overvægt af CVM-studier, hvor der er vist forskellige former for spørgeformater. Særligt checklisteformatet synes lovende til denne form for undersøgelse.

Men de præsenterede studier indikerer også, at der knytter sig en række metodiske problemer til både udførelsen og fortolkningen af hypotetiske værdisætningsstudier.

Litteraturen viser bl.a. at der kan opstå skævheder og fortolkningsproblemer af en række grunde. Der kan være tale om, at respondenter simpelthen har forskellige forestillinger om den vare der beskrives. Det vil sige, at det er uklart hvad det er for en pris der overhovedet måles ved hypotetisk værdisætning. Forstår respondenterne fx det samme ved "sikker" drikkevandsforsyning, og ved "dårlig" kvalitet? Og er det lige meget, om de forstår det samme ved disse kvalitetsindikatorer? De færreste af de præsenterede studier omfatter opfølgende interviews af respondenterne, der kunne anvendes til at belyse hvorvidt respondenterne associerer til det samme gode, om de forholder sig meget forskelligt til disse værdisætningsbeslutninger, samt om der kan være tale om forskellige overvejelser som leder til strategiske svar. Der opstår, som nævnt i kapitel 2, strategisk skævhed når respondenterne (fejlagtigt) tror, at deres svar har betydning for, om godet vil blive leveret eller ej; når de tror, at deres svar vil have betydning for en (senere) betaling, etc. Disse motiver vil lede til, at den enkelte respondent i sit svar afviger fra den værdi, han sætter på godet. Der kan også opstå skævhed, fordi respondenterne finder altruistiske motiver frem til lejligheden, men dette problem er ikke belyst i de gennemgåede studier.

Fortolkningsproblemer kan mindskes ved at gennemføre flere parallelle analyser eller udføre studier i samme design som tidligere udførte studier for efterfølgende at sammenligne. Det fremgår af oversigten, at dette er sket i USA, da der her er udført mange sammenlignelige undersøgelser ved brug af CVM. Disse er også - i et vist omfang - udnyttet til metaanalyse.

Det fremgår endvidere af den gennemgåede litteratur at repræsentativiteten kan forstyrres ved manglende svarafgivelse og hermed dårlige responsrater. Mange af CV-undersøgelserne, der er udført med postomdelte spørgeskemaer, lider under dette problem, men i de fleste tilfælde konkluderer forfatterne dog, at det ikke har medført problemer med repræsentativiteten. Men de dårlige responsrater kunne meget vel lede til dette problem, hvis særlige delpopulationer blandt respondenterne giver protestsvar eller undlader at svare.

De fleste af forfatterne forholder sig til problemer vedrørende pålidelighed (reliability)og repræsentativitet, med hensyn til at vurdere om respondenternes svar er indbyrdes konsistente, og om der er fejl i survey-metoden og i valg af respondentgruppe. De fleste understreger, at et højt antal respondenter øger pålideligheden og det samme gør selvfølgelig en høj svarprocent. Men udnyttelsen af spørgeformatet, fx checklisteformatet, kan medføre et reduceret behov for et højt antal svar, og denne metode er derfor særlig interessant.

Protestsvar, for eksempel meget lave eller høje bud, men også blanke svar, vil lede til skæve estimater for betalingsviljesvar. Denne type svar omfatter: ved ikke, direkte modvilje, overhovedet ingen eller en abnormt høj betalingsvilje, etc. samt svar der er indlysende inkonsistente. Der findes forskellige metoder som kan bruges til at eliminere denne type svar og litteraturen viser, at opgørelser over betalingsvilje er noget påvirket af, om denne type svar elimineres eller ej.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 November 2004, © Miljøstyrelsen.