| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Forprojekt til værdisætning af grundvand

4 Generelt om design af værdisætningsstudier

Designet af værdisætningsstudier bygger på de erfaringer der er gjort i de seneste 20 år i den miljøøkonomiske litteratur, herunder på anbefalingerne fra det nævnte NOAA-panel (jf. kapitel 2) vedrørende udformningen af hypotetisk værdisætning.

4.1. Anbefalinger til design

NOAA-panelets generelle konklusion er, at denne type metoder kan anvendes, men der er en række forudsætninger, som ifølge panelet skal være opfyldt, for at hypotetiske værdisætningsstudier med rimelighed kan siges at opfylde formålet. Anvendelsen af den hypotetiske værdisætningsmetode omfatter bl.a. overvejelse af følgende forhold som spiller en rolle for fortolkningen af survey'et:

  • Ejendomsretlige forhold
  • Beskrivelse af godet
  • Den forventede effekt på priserne på andre goder
  • Detaljeret beskrivelse af ændringer
  • Disponibel indkomst for respondenter; budgetbegrænsningen er klar
  • Betalingsmåde
  • Data om respondenterne
  • Beskrivelse af substitutter

Vedrørende de ejendomsretlige forhold, så hviler markedet for private goder blandt andet på, at ejeren af et gode kan udelukke andre fra at bruge godet samt at grænserne for ejendomsretten er klare. Offentlige goder er blandt andet karakteriseret ved at potentielle brugere af et gode ikke kan udelukkes, selv om de ikke er villige til at betale for brugen. Hyppigt er den enkeltes rettighed også uklart defineret. I relation til hypotetisk værdisætning søges denne uklarhed håndteret ved at respondenterne anmodes om at angive betaling for et gode (Willingness to Pay) eller de kan anmodes om at angive den betaling, der kompenserer dem, såfremt de ikke kan opnå det pågældende gode (Willingness to Accept). Udgangspunktet er her, at det implicit er antaget i WTP-studier, at respondenterne ikke har rettigheder til godet, men at de må købe dem. Tilsvarende kan det siges, at WTA-studier hviler på en forudsætning om, at respondenterne har opnået ejerskab, og at de skal betales for at opgive det.

4.2. Faser i studierne

De enkelte faser i et værdisætningsstudie, som de efterfølgende punkter ovenfor udtrykker, vil afhænge af den valgte metode. De for metodedesignet mest væsentlige omtales herunder.

Indledningsvis i et hypotetisk værdisætningsstudie foretages en række beskrivende og kvantitative analyser med det formål at fastlægge referencerammen for studiet. Her fastlægges også de mulige indikatorer som effekten på miljøgoderne beskrives ved, samt den betalingsform, som respondenternes bud på betalingsvilje præsenteres ved. Valg af indikatorer beskrives nærmere i afsnit 4.6. Selve spørgematerialet udarbejdes på dette grundlag, idet det typisk indeholder et informationsmateriale, som orienterer respondenterne om baggrund og formålet med spørgematerialet. Endvidere oplyses om principperne bag svarafgivelsen, fx at man skal forholde sig realøkonomisk ved afgivelse af bud på betalingsvilje. Metoder hertil er, på forskellig vis, at oplyse respondenterne om, at de har en budgetgrænse – dvs. at deres husholdningsbudget skal kunne bære den hypotetiske betalingsvilje for det værdisatte gode.

Dernæst følger de egentlige spørgsmål i spørgeskemaet. Som det fremgår af den nedenstående præsentation af metoderne er der forskellige måder at spørge på – med såkaldt åbne og lukkede spørgsmål vedrørende betalingsviljen (ja/nej svar, fri valg af betalingsniveau eller valg mellem på forhånd definerede alternativer). Ved åbne spørgsmål ("open-ended" formatet) angiver respondenter sin hypotetiske betaling for godet uden nogen form for begrænsning af de afgivne værdier. I modsætning hertil skal respondenterne ved forskellige lukkede formater vælge en betaling blandt på forhånd opstillede forslag. Denne type format kan medføre en vis styring af svarerne, fordi respondenter formentlig vil opfatte de opgivne budmuligheder som de rimelige. Ved formater, som anvender flere bud, kan der gennemføres auktioner efter enten Hollandsk (prisen sænkes) eller Engelsk (prisen øges) mønster.

Afslutningsvis kan der stilles forskellige kvalitative spørgsmål vedr. generelle holdninger til miljø, miljøpolitik, mv. I spørgematerialet kan både tekst, tabeller, billeder mv. anvendes.

Designet af spørgematerialet afprøves normalt i et antal fokusgrupper og bliver tilrettet successivt. Herefter kan der udføres tests af spørgsmål og information på en prøvepopulation, hvorefter der tilrettes og gennemføres fuldskalaundersøgelse på det ønskede antal respondenter. Hver enkelt respondent bedes udtrykke deres præferencer i kraft af betalingsviljen. Denne primære dataindsamling kan foretages ved personinterview, spørgeskema via brev eller telefoninterview. Der er stor forskel på omkostningerne ved de forskellige former for informationsindsamling, men det anbefales typisk at anvende personinterview særligt, hvor der er tale om komplekse problemstillinger. Bl.a. anbefaler NOAA-panelet direkte personlige interviews, navnlig når det gælder komplicerede scenarier og goder, som respondenter må forventes at have ringe erfaring med.

Det indsamlede datamateriale danner grundlaget for de kvantitative økonometriske analyser af respondenternes betalingsvilje, og resultaterne herfra kan derefter anvendes til sammenligning af scenariernes gevinster og omkostninger i eksempelvis cost-benefit analyser.

4.3. Choice experiments og contingent ranking

En tilgang til afsløring af præferencer, som er blevet anvendt hyppigt de seneste år, er de såkaldte choice experiments og contingent ranking metoder. Her bedes respondenterne om at vælge mellem på forhånd definerede alternativer, der hver er forbundet med forskellige realiseringsomkostninger, drikkevandskvalitet, andre miljøpåvirkniner, mv. Eksempler på danske anvendelser af metodetilgangen kan findes i Schou et al. (2003) som har anvendt metoden til værdisætning af pesticideffekter på natur, og Aakerlund (2000), som har anvendt metoden til værdisætning af skovkarakteristika. Forskellen på de to valgmetoder er stort set, at respondenterne ved choice experiments bedes om at vælge det foretrukne alternativ, medens de ved contingent ranking bedes om at give en rangordning af alle opstillede alternativer. Derved fås der en øget informationsmængde ved contingent ranking-studierne, men i praksis har det vist sig vanskeligt at udnytte denne information i de økonometriske analyser (se fx Schou et al., op cit og Foster & Mourato, 2000). Begge metoder er såkaldte indirekte metoder, idet forbrugernes præferencer estimeres på grundlag af foretrukne situationer og ikke ud fra respondenternes konkret udtrykte betalingsvilje. Metoderne medfører, at respondenterne får et eksplicit grundlag for at vurdere omkostninger i forhold til effekter og anbefales derfor i forbindelse med mere komplekse problemstillinger, hvor godet er kendetegnet ved flere egenskaber, eller såkaldte "attributter". Metoderne er også egnede hvis miljøgodets karakter er relativt fjernt fra egenskaberne ved traditionelle forbrugsgoder, fordi valgsituationen gør værdisætningen mere markedslignende end andre former for værdisætningsøvelser – alt andet lige.

4.4. Contingent Valuation

En anden tilgang er contingent valuation (CV), som er en direkte værdisætningsmetode. Her præsenteres respondenterne for et miljøgode og for ændringer i godet, og spørges direkte om, hvad de vil betale for at opnå en given ændring. Man anvender i CV de nævnte forskellige betalingsformater - åbne og lukkede spørgsmål. Ved åbne spørgsmål kan man fx forestille sig følgende spørgsmål stillet til vandforbrugere i områder hvor der har været forureningshændelser:

"Deres vandforsyning er ikke længere af drikkevandskvalitet, da det har vist sig at der er indtrådt en forurening af kildepladserne. Hvor meget vil De være villig til at betale i merpris pr. kubikmeter vand, for igen at opnå vand af drikkevandskvalitet i vandhanen ?"

I den tidligste værdisætningslitteratur blev der ofte stillet åbne spørgsmål, men formatet er efterhånden sjældnere anvendt på grund af problemer med bl.a. "Warm glow" – dvs. at respondenterne angiver en højere betalingsvilje end deres reelle betalingsvilje. Det kan skyldes problemer med at overskue hvor meget man egentlig vil betale for et gode der ellers ikke omsættes i penge, og at man gerne vil agere moralsk "korrekt". Men herved fås ikke et bud på den reelle betalingsvilje. Metoderne til lukkede bud, og mere markedslignende valgsituationer, er derfor videreudviklet indenfor litteraturen i de senere år. I kapitel 5 gives eksempler på typer af lukkede bud og spørgsmål som er anvendt i studier vedrørende værdisætning af grundvand.

CV er den oftest anvendte tilgang i litteraturen og har den fordel, at resultaterne er forholdsvis enkle at analysere økonometrisk. Omvendt kan det være vanskeligt at præsentere mere komplekse problemstillinger, omfattende flere egenskaber ved godet (attributter), og respondenterne får ikke præsenteret et grundlag for at vurdere sammenhængen mellem effekter og omkostninger. Derfor anbefales det, så vidt muligt, at anvende CV på "enkle" problemstillinger, som har en stor lighed med egentlige forbrugsvalg.

4.5. Market stall

En sidste og meget ny tilgang til værdisætning er market stall metoden, som kombinerer enten rangordningsmetoderne eller CV med fokusgruppeinterview eller "lægmandskonferencer" i stil med Teknologirådets konferencer. Målet er også at afsløre præferencerne for ændringer i miljøgoderne, men det søges at opstille valgsituationen så den mest ligner andre større forbrugsvalg, hvor man kan drøfte problemstillingen med familie og venner samt justere sit valg før den endelige beslutning. I praksis foregår dette ved at en gruppe respondenter (10 til 20 personer) først kommer til et møde, hvor de oplyses om problemstillingen og gives informationsmateriale samt orienteres om den forestående valgsituation. Så har respondenterne en uge til at overveje problemstillingen, hvorefter de mødes igen og har mulighed for at stille opklarende spørgsmål. På dette grundlag udfyldes spørgematerialet endeligt.

Ved market stall-tilgangen har respondenterne således god mulighed for at indsamle informationer samt vurdere problemstillingen. Omvendt er det ganske tidskrævende for respondenterne at deltage, ligesom formen lægger betydelige begrænsninger på antal respondenter. Dette kan have væsentlige implikationer for det indsamlede materiales statistiske og repræsentative kvalitet.

Metoden er anvendt bl.a. af Macmillan et al (2002) i forbindelse med værdisætning af ikke-markedsomsatte benefits som følge af beskyttelse af vildgæs i Skotland

4.6. Benefit transfer

Anvendelse af resultater fra eksisterende studier til vurdering af potentielle benefits i nye policy-sammenhænge kaldes "Benefit transfer", og kan øge mulighederne for anvendelse af benefitestimater i miljøøpolitikkens beslutningsgrundlag. Anvendes Benefit transfer vil der som regel opstå en vis grad af overførselsfejl, sammenlignet med hvis der blev udført et originalt studie; der er i litteraturen gjort en del overvejelser desangående. Disse skitseres i det følgende på baggrund af arbejdet i Hasler og Petersen, (2003), som bl.a. bygger på anbefalingerne i Desvousges et al (1992) og Desvousges et al (1998).

Ud fra erfaringer fra litteraturen kan der opstilles to generelle kriterier og krav til studieprojekter i forbindelse med Benefit transfer:

  1. Data skal være adækvate.
  2. Metoderne og modelleringsteknikkerne skal være korrekte i den sammenhæng de anvendes.

Om data og metoder opfylder disse krav kan kontrolleres ved at anvende peer reviewed studier, som er publiceret i internationalt anerkendte tidsskrifter eller bøger.

Endvidere gælder det, at det gode der værdisættes skal være entydigt og detaljeret beskrevet. Dvs. at væsentlige socioøkonomiske karakteristika ved området og miljøkvaliteten skal være beskrevet i et detaljeringsniveau, så der ikke er tvivl om bl.a. hvilke miljøgoder der værdisættes (hvilke arter, hvilken skala, hvilke forudsætninger for tilstedeværelse etc.) og hvilke respondentgrupper der indgår. Dvs. at følgende forhold skal være beskrevet:

  • miljøkvalitet, evt. ændringer heri, skala, evt. tidshorisont, substitutter
  • andre områdekarakteristika af betydning for stedsbundne goder
  • befolkningsforhold og respondentgrupper

Selv om de tests der er udført i litteraturen ikke giver entydige anvisninger på hvilke metoder der er bedst til overførsel, anbefales det at overføre benefit funktioner og ikke benefit resultater. Det skyldes, at overførsel af funktioner sikrer overførsel af så meget information som muligt, om de nævnte forhold (miljøkvalitet, områdekarakteristika, socioøkonomiske forhold etc.) på en konsistent måde. Imidlertid kræver overførsel af benefitfunktionen forholdsvis mange data om policyområdet (om områdekarakteristika, befolkningskarakteristika etc.) og er derfor mere tidkrævende end overførsel af benefitfunktionen, så valget af metode må vurderes ud fra projektets krav om "sikre" resultater.

Erfaringerne fra litteraturen viser, at det er vigtigt at konteksten for det udførte studieprojekt er beskrevet så entydigt som muligt, med hensyn til både forudsætninger, data og metoder, for at projektet senere skal kunne indgå i Benefit transfer til andre områder. Dette gælder specielt for de karakteristika som indgår i de estimerede benefitfunktioner, hvis der skal foretages overførsel af funktioner.

Før man udfører Benefit transfer, og før man designer et nyt studie, er det med andre ord særdeles vigtigt, at vurdere og beskrive konteksten for studiet. Litteraturen viser, at der kan være problemer ved overførsler mellem befolkningsgrupper, fx mellem lande, eller over tid, men også at man kan korrigere herfor, hvis de relevante variabler er velbeskrevne. Her spiller socioøkonomiske forhold stor betydning. Noget andet er politisk klima og kulturelle forhold som påvirker de præferencer som respondenterne udtrykker. Varierer disse meget mellem områder eller over tid, kan Benefit transfer være behæftet med store fejl. Det er oplagt at denne type problemer kan opstå, fx at præferencerne for beskyttelse af grundvandet kan ændre sig meget over tid, på grund af opståede hændelser med påvirkning af drikkevand og overfladevand, eller ved oplysninger til offentligheden om særlige sundhedsaspekter. Tilsvarende er det oplagt, at præferencerne for rent vand, natur der ikke er påvirket af pesticider etc. varierer mellem befolkningsgrupper og områder afhængig af bl.a. substitutter, indtægtsniveau etc., men dette kan der korrigeres for.

I caset med grundvandskvalitet er det vigtigt at tage hensyn til disse krav ved designet af nye studier. Det vendes der tilbage til i kapitel 6.

Anbefalinger fra litteraturen lægger op til at valg- og rangordningsmetoder og andre metoder, der indebærer valg og et højt informationsniveau, er bedre egnet til Benefit transfer, end andre værdisætningsmetoder. Det foreligger dog ikke entydige resultater, og tests af Benefit transfer mellem både områder og populationer kan derfor give mere viden herom. Særlig overførsel mellem populationer har været problematiseret i litteraturen. Et nyt værdisætningsprojekt bør derfor omfatte muligheden for at foretage tests mellem områder på baggrund af svarmateriale og estimerede modeller for flere områder.

Der er, som det vil fremgå af kapitel 5, udført en del udenlandske studier der værdisætter ændringer i grundvand/drikkevandskvalitet og andre problemstillinger i tilknytning til grundvandsressourcen. Hvorvidt disse studier opfylder kravene om adækvate data og metoder, og om den kontekst disse studier indgår i – fx holdninger til vandkvalitet, til sundhed og andre natur- og miljøeffekter, er forskellige fra danske forhold med hensyn til befolkningens præferencer og holdninger, diskuteres i kapitel 5.

4.6. Sammenfatning

Den hyppigt anvendte interviewmetode (Contingent valuation) kan fx anvendes til værdisætning af forholdsvis enkle problemstillinger, hvor det er muligt at spørge respondenter direkte om deres betalingsvilje, enten ved at give dem mulighed for at besvare såkaldt lukkede spørgsmål (er du villig til at betale xx eller yy kr. /år for "sikkert" drikkevand?) , eller ved at stille åbne spørgsmål (hvor meget er du villig til at betale for "sikkert" drikkevand?). Andre metoder kan anvendes til at værdisætte et bredere spektrum af effekter og til at rangordne dem i forhold til hinanden, fx både drikkevandskvalitet og kvantitet samt grundvandets økologiske betydning, jævnfør de forskellige værdier og goder grundvandet påvirker. Det giver en mulighed for at tilnærme værdisætningen til mere almindeligt forekomne markedsvalg (foretrækker du alternativ A eller B, der koster hhv. xx og yy kr.?). I kapitel 5 illustreres hvordan disse metoder er anvendt i konkrete værdisætningsstudier fra litteraturen.

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 November 2004, © Miljøstyrelsen.