| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Metalafgivelse til drikkevand, DEL 2

5 Resultater, ny undersøgelser

• 5.1 Rustfrit stål
• 5.2 Varmforzinket stål, rør
• 5.3 Kobberrør
• 5.4 Kobberlegeringer
  • 5.4.1 Almindelig messing
  • 5.4.2 Afzinkningsbestandig messing
  • 5.4.3 Rødgods
• 5.5 Forchromet messing og forniklet messing
  • 5.5.1 Blandingsbatterier, forchromede
  • 5.5.2 Vandmålere, afspærringsventil og fittings, forniklede dele

Der er i de to undersøgelser udført kemisk analyse for metalindhold i aftappede vandprøver i perioden maj 1999 til marts 2003. Vandprøver er udtaget efter 12 timers henstand og resultaterne er gengivet i tabelform i Appendix G og H. I de følgende afsnit er undersøgelsens væsentligste resultater beskrevet, illustreret grafisk og kommenteret.

5.1 Rustfrit stål

Ingen undersøgelser. Forrige projekt [1] viste, at der stort set ikke afgives metaller fra rustfrit stål til drikkevand på grund af materialets gode evne til passivering. Der er ikke foretaget nye undersøgelser af rustfrit stål, men rustfrit stål indgår i testrør 1/2, 3/4 og 5/6. Se endvidere figur 6.

5.2 Varmforzinket stål, rør

(Zn, Cd og Pb)

EMNE: ny (2002), nr.7 – 12 i Lysholt.

tidl. (1999), nr.7 – 12.

Zinkafgivelse

Forrige undersøgelse [1] viste, at zinkafgivelse i samme vandtype, var uafhængig af zink lagets sammensætning for 3 afprøvede rørtyper, jfr. figur 12. Derimod havde vandkvaliteten stor indflydelse, således at zinkafgivelsen steg kraftigt med stigende hårdhed, jfr. figur 13.

I den middelhårde vandtype i Lysholt blev der under et års driftstid testet 2 nye rørtyper med bly indhold på henholdsvis 0,7 % (9/10) og 0,05% (7/8). I denne forsøgsserie sås der nogen forskel på Zinkafgivelsen fra de 2 rørkvaliteter indbyrdes (figur 16 a og b).

Niveauet for zinkafgivelse i det middelhårde vand i Lysholt var som forventet ikke så højt som i de hårde vandtyper i Birkerød og Regnemark, og ligeledes mindre end i de bløde vandtyper Astrup og V.Gjesing (figur 16 c og d).

I rørprøve 11/12 var der placeret et fitting af afzinkningsbestandigt messing i de varmforzinkede rør, figur 7. En mindre forøgelse af zinkafgivelsen kunne fra start ses i forhold til rør 7/8 (figur 16 b).

De gamle rør, som blev opsat i Astrup, V.Gjesing og Regnemark i 1999 er fortsat blevet testet og zinkafgivelsen er registreret op til 4 år. Det viste sig, at det alt for høje zink- indhold i det hårde vand i Regnemark efter 2 års driftstid var faldet til værdier under eller lige omkring den af Miljøministeriet fastsatte grænse på 5 mg Zn/l ved 12 timers stagnation, mens zinkafgivelsen forblev nogenlunde på samme niveau andet og tredje år i Astrup og V.Gjesing. En lille forøgelse til nær 3 mg/l sås det fjerde år (figur 17 a, b og c ).

Figur 16. Zinkafgivelse efter 12 timers henstand fra rør af varmforzinket stål i afhængighed af driftstid. 2 nye rørkvaliteter er eksponeret i Lysholt og resultater afbildet grafisk i diagram a. og b. I diagram c. og d. er de nye målinger sammenlignet med andre rør og andre vandtyper fra tidligere forsøg. Se s. 19, fig. 4.13. Zinkafgivelse i Lysholt, hvor vandet er middel i hårdhed (HCO₃^- = 3.8 mmol), er som forventet mindre end i hårdt vand og større end i blødt vand. De viste målepunkter er gennemsnit af målinger på 2 emner.

Figur 17. Zinkafgivelse i 3 kvaliteter rør af varmforzinket stål i en driftsperiode på 4 år i forskellige vandtyper. De viste målepunkter er gennemsnit af målinger på 2 emner.

Figur 18. Blyafgivelse fra 2 nye rørkvaliteter af varmforzinket stål efter eksponering i Lysholt vandværk. Efter 1 år er blyafgivelsen < 3,5 μg Pb/l. De viste målepunkter er gennemsnit af målinger på 2 emner.

Figur 19. Blyafgivelse i 3 kvaliteter rør. Efter ét års driftstid er blyafgivelsen størst for rør med størst blyindhold. De viste målepunkter er gennemsnit af målinger på 2 emner.

Cadmiumafgivelse

I alle tilfælde var cadmiumafgivelsen fra varmforzinkede rør i Lysholt meget lav. Således var cadmium afgivelsen efter 10 ugers driftstid < 0,02 μg/l.

Blyafgivelse

Nye rør af varmforzinket stål blev eksponeret i Lysholt. Rørenes blyindhold var henh. 0,7% (9/10) og 0,05% (7/8). Testrør nr. (11/12), som var udskåret af samme rør som testrør 7/8, havde et indbygget standardfitting af afzinkningsbestandig messing. Messingen får en vis katodisk beskyttelse fra det uædle stålrør. Resultater ses i figur 18. Rør 7/8 med lavt blyindhold viste lav blyafgivelse lige fra start < 4 μg/l og siden < 2 μg/l i 12 timers henstandsprøver. Efter et højere niveau for blyafgivelse de første 6 uger var også rør (11/12) meget lav < 2 μg/l. Rør 9/10 med et højt blyindhold afgav mere bly til testvandet. Efter 32 uger var blyafgivelsen < 5 μg/l fra rør 9/10 ved 12 timers henstand. Forsøgene i Lysholt fortsættes. Alle varmforzinkede rør i Lysholt vil blive undersøgt for at se, om blyafgivelsen stiger i løbet af de næste par år.

De gamle varmforzinkede stålrør, som blev opsat i 1999 i Regnemark, V. Gjesing og Astrup, viste meget interessante resultater på blyafgivelse efter en forlænget driftstid. Det ses i figur 19 a, at blyafgivelsen i det hårde vand i Regnemark efter 2 år steg til et højere niveau. Blyafgivelsen var her lavest (1 – 2 μg/l) efter 1 år for alle rørkvaliteter, men som årene gik, øgedes blyafgivelsen (op til 6 μg/l efter 12 timers henstand). Herefter var det røret med højest blyindhold, der afgav mest bly, og røret med mindst blyindhold, der afgav mindst bly. Det er illustreret i figur 19 b,at for blødere vandtyper var udviklingen anderledes. I V.Gjesing skete et svagt fald i blyafgivelse; mens Astrup, som kan have et lille indhold af aggressiv kulsyre for én af rørkvaliteterne, havde en pendlende blyafgivelse (høj/lav).

5.3 Kobberrør

(Cu )

EMNE: ny (2002), nr.13 og 15 i Lysholt.

Kobberrør, som var monteret med 2 stk. messingfittings blev testet i Lysholt. Messing udgjorde 5% af rørlængden. Kobberafgivelsen i det mellemhårde vand ses på figur 20. I den første tid efter installation blev kobber afgivet efter henstand op til godt 3 mg/l; men efter 3 måneder var maksimum passeret, og afgivelsen holdt sig stabilt under 2 mg/l efter 12 timers henstand.

Blyafgivelsen fra kobberrøret (hidrørende fra overgangsfittings af messing) var lav i hele perioden. Der blev målt 2 – 4 μg/l Pb ved 12 timers henstand .

Figur 20. Kobberafgivelse fra kobberrør emne 13/15, Lysholt (2002). Punkterne viser enkeltbestemmelser. Der ses god overensstemmelse mellem kobberafgivelsen fra de to rør. Den stiplede linie angiver den gældende grænseværdi, der overholdes efter 24 uger.

5.4 Kobberlegeringer

Katagorier: aß-messing, DZR-messing (afzinkningsbestandig) og rødgods

(Cu, Zn, Pb, Cd, Ni, As og Sb),

EMNE: ny (2002), nr.1 - 6, 19 – 20 samt.17 – 18 i Lysholt

tidl. (1999) 13 – 18

Ved vurdering af metalafgivelse fra kobberlegeringer skal det tages i betragtning, at legeringerne ikke bruges som rørmateriale, men kun til emner af arealmæssig ringe udstrækning. Den gennemsnitlige kontakttid med vandet er derfor kortere, og der kan accepteres højere metalafgivelse fra disse materialer end for rørmaterialer. Ved vurderinger antages det rimeligt at gå ud fra, at kobberlegeringer indgår som 10% af rørarealerne. Ved vurdering af niveauer for afgivelse af Pb, Cd, Ni, As og Sb relaterer kravene i Bekendtgørelsen [1]til ugentligt gennemsnit. Man kan ved metalafgivelse af disse metaller som en grov retningslinie antage, at de her målte 12 timers henstandsprøver ligger på et niveau, der er en 2-faktor større end det ugentlige gennemsnit.

I forsøgsserien 1999 var alle kobberlegeringer placeret således, at kobberlegeringerne udgjorde ca. 85% af den testede rørlængde. Der blev i denne forsøgsserie målt utilfredsstillende høje og tilsyneladende stadig stigende afgivelse af kobber, bly og arsen for afzinkningsbestandig messing (jfr. figur 14 og 15). Dette var i modstrid med tilsvarende tyske målinger, Appendix F [13].

I den ny forsøgsserie 2002 blev 3 kategorier af kobberlegeringer afprøvet. Resultater ses på figur 21 – 24. Almindelig messing, DZR-messing (afzinkningsbestandig messing) og rødgods blev testet i form af standard prøveemner. Emnerne var af samme charge som brugt i Tyskland, Appendix C og F. Prøveemner nr. 1 – 6 blev placeret i en rørstrækning af rustfrit stål, således at kobberlegeringerne udgjorde 15% af den testede rustfri stålrørs længde, svarende til 2 standardemner monteret i det rustfrie rør, figur 6. Hvis armaturmaterialernes udstrækning ses i forhold til hele rørlængden af rustfrit stål plus afsluttende plastrørdele i riggen, da udgør armaturmaterialerne 12% af den totale rørlængde.

Prøveemner nr. 17/18 i forsøgsserie 2002, Lysholt vandværk er en variant af afzinkningsbestandig messing (A-metal, Appendix C) afprøvet i form af fordelerrør, figur 5 øverst. Testemnet udgør ca. 85% af rørledningen.

Prøveemne nr. 19/20 består af et sammensat emne (vandmåler, fittings, afspærringsventil), hvori både indgår alm. messing og DZR-messing. Nogle af emnerne er forniklet. Prøveemnet repræsenterer en del af en praktisk installation (afgrening til lejlighed efter stigrør), og også her udgør kobberlegeringerne ca. 85% af testrøret, figur 5 nederst.

Det viste sig, som ved første forsøgsserie, at metalafgivelsen var lavest for de bløde vandtyper og højest for de hårde. Vand fra Lysholt, som er mellemhårdt, har i de ny forsøg vist en metalafgivelse, der ligger på et niveau mellem de bløde og de hårde vandtyper, som forventet. I figur 25 ses eksempler på metalafgivelse (Zn, Cu, As, Ni) fra kobberlegeringer (1/2, 3/4 5/6 og 19/20) i Lysholt vand.

5.4.1 Almindelig messing

De ny testemner fra 2002–serien havde et eksponeret areal, som udgør ca. 15 % af det rustfri testrør. Almindelig messing afgav meget zink; således op til 3000 μg/l. For armaturmaterialer, som kun udgør en lille procentdel af rørsystemet, er zink-niveauet ikke væsentligt.

Afgivelsen af kobber og bly havde efter få uger passeret et maximum og bevægede sig hurtigt mod lave værdier. Efter et års driftstid var afgivelsen efter 12 timers henstand nået et minimum, som følger:

For Astrup var kobber <50 μg/l og bly 4,7 μg/l

For V.Gjesing var kobber <50 μg/l og bly 3,1 μg/l

For Lysholt var kobber <50 μg/l og bly 2,8 μg/l

For Regnemark var kobber <50 μg/l og bly 3 μg/l

I hele perioden var cadmiumafgivelse, som forventet, meget lav, således < 0,7 g/l i alle vandtyper.

I hele perioden var arsen (< 0,9 μg/l) og antimon (< 0,7 μg/l) som forventet meget lav i alle vandtyper. Arsen og antimon legeres ikke til denne almindelig messing.

Heller ikke nikkel legeres til almindelig messing, og afgivelser blev fundet i begrænset mængde (< 10 μg/l). Der blev dog målt højere nikkelafgivelse i Regnemark. Den testede messingdel indeholder kun meget lidt nikkel, (Appendix C), hvorfor de højere værdier målt i Regnemark ikke umiddelbart kan forklares ved metalafgivelse fra messingdelen. Resultaterne må betrages som en forsøgsfejl. (Se resultater i figur 23).

I figurerne 21 og 22 og 26 ses grafisk afbilding af afgivelsen af zink, kobber, bly og arsen i forskellige vandtyper fra almindelig messing i sammenligning med afgivelse fra andre kobberlegeringer. Det ses, at blyafgivelsen er let forhøjet i de første 3 måneder. Denne blyafsmitning til vandet hidrører fra, at der findes udtværet bly på overfladen p.g.a. maskinbearbejdede indvendige overflader. Nogle fabrikanter vasker dette bly bort før anvendelsen af armaturet til drikkevand.

Således er metalafgivelsen ikke kritisk for almindelig messing, om end man af hensyn til brug af rør af varmforzinket stål kunne ønske sig en lavere afgivelse af kobber.

Resultaterne er i god overensstemmelse med tidligere forsøg (jfr. figur 14 og 15).

De er endvidere i god overensstemmelse med tyske undersøgelsesresultater, skønt der ved forsøgene er gjort brug af andet vand, anden testrig og et andet vandforbrug (andet flow regime).

Der er udført fortsatte målinger på almindelig messing, emnerne 13/14 og 15/16 fra 1999 serien. Der blev i alle fire år målt fortsatte lave værdier i afgivelse af kobber, bly, cadmium og nikkel ( jfr. Appendix H). En undtagelse var, at kobberafgivelse fra almindelig messing i Regnemark vand steg fra ca.100 til 500 g/l, se figur 27. Denne forøgelse af kobberafgivelsen, har betydning i rørsystemer af varmforzinket stål, idet kobberholdigt vand er stærkt korrosionsfremmende for dette rørmateriale.

5.4.2 Afzinkningsbestandig messing

De nye prøveemner af afzinkningsbestandigt messing var monteret i rør af rustfrit stål. De udgjorde 15% af den metalliske rørlængde. Det ses af resultaterne i figur 21 og 22,at metalafgivelsen har stabiliseret sig efter et halvt år; bly og arsenafgivelsen er indenfor det acceptable for en 12 timers henstandsprøve. Kobber afgives stadig i mængder, der er generende for rør af varmforzinket stål; men i øvrigt er indholdet faldende og acceptabelt. Mens zink afgives i mindre mængde end fra almindelig messing, så afgives bly, kobber og arsen i højere koncentrationer end for almindelig messing.

Blyafgivelsen er uønsket høj de første 3 måneder, men falder herefter til værdier, der opfylder Miljøministeriets Bekendtgørelse [3]. Blyafgivelsen i nye emner hidrører fra maskinbearbejdede overflader. Dette bly kan vaskes bort før brug.

Cadmiumafgivelse er meget lav i alle vandtyper (<0,3 μg/l).

Nikkel og antimon er ikke legeringselementer i afzinkningsbestandig messing. Efter 1 års driftstid var materialets afgivelse til drikkevandet for nikkel < 2 g/l (figur 23) og antimon < 0,2 μg/l, d.v.s. som forventet tilfredsstillende lavt.

Den nu afprøvede afzinkningsbestandige messing (2001) viser bedre egenskaber m.h.t. metalafgivelse end den først afprøvede legering (1999) [1]. Der er lavet en undersøgelse af årsagen hertil.

Begge legeringer ligger i kemisk sammensætning og egenskaber indenfor legeringstypen afzinkningsbestandig messing. Men den først testede (1999) ligger i yderkanten af intervallet. Den indeholder en anseelig mængde β-fase (5 – 10%), den korroderer lidt mere i kontakt med drikkevand; den efterlader en stor overflade i kontakt med vandet. Emnet har efter en periode i drift en stor ru overflade. De observerede forskelle forklarer de målte forskelle. Kobberindustrien arbejder med en eventuel justering af standarderne for afzinkningsbestandig messing.

Denne forskel samt forhold ved testemnets udformning i 1999-serien og 2002-serien kan udmærket forklare de observerede forskelle på metalafgivelse i de 2 tests. En oversigt er givet i tabel 4.

Tabel 4. Forskelle på afzinkningsbestandig messingemne afprøvet i henholdsvis 1999 og i 2002.

Det sammenbyggede emne 19/20, som er testet i de ny forsøg i alle 4 vandtyper, ses på figur 5 nederst. Nogle af emnerne er forniklede, og der er anvendt en blanding af almindelig messing og DZR-messing. Testemnerne udgør ca. 85% af testrør 19/20. Hvis metalafgivelsen skal sammenlignes med de ny emner 1 – 6, skal den afgivne metal-koncentration divideres med 85/15 = 6. Det ses i figur 21 og 22, at metalafgivelsen er mindre end for afzinkningsbestandig messing (m.h.t. kobber, bly, arsen), til gengæld afgives lidt mere af det mindre problematiske zink. Der vil være en tendens til, at opløsningen af zink fra den almindelige messing beskytter mod opløsning af de mere ædle metaller fra DZR-messingen. Der afgives nikkel fra emne 19/20 i alle vandtyper, (f23 og 24). Afgivelsen er aftagende efter 4 måneder og efter et halvt år, er nikkelafgivelse (< 60/40/20 μg/l ved 12 timers henstand) nede på værdier, der opfylder Bekendtgørelsens krav. Dog kun når drikkevandet ikke i forvejen indeholder nikkel, figur 25.

En anden variant af en DZR-messing (A-metal) blev testet i middelhårdt vand i Lysholt i form af fordelerrør, som under prøvning udgjorde ca 85% af rørstrækning (figur 21, 22og 23). Ved sammenligning med ny emner 1 – 6 divideres niveau for metalafgivelse med 6. Det skal tages i betragtning, at fordelerrøret af A-metal er et uregelmæssigt emne sammenlignet med ny prøver 1 – 6, som er glatte og i mindre grad fanger luftbobler under forsøget. Evt. kan foretages direkte sammenligning med gamle testemner i 1999 – serien (17 –18, anden DZR-messing) i Birkerød vandtype, figur 14 og 15.

Der er udført fortsatte forsøg på de gamle testemner af DZR-messing (17/18), der således er eksponeret fra 1999 til 2002. Metalafgivelsen synes at have toppet efter 1 år. Kobber , bly og arsenafgivelse ses i figur 28. Kobberafgivelsen viste sig at fortsætte i samme høje niveau, blyafgivelsen blev lidt lavere og arsenafgivelsen viste sig tilfredsstillende lav med alle værdier under 3 μg/l.

(Der er også målt videre på 13/14 og 15/16, almindelige messingtyper).

5.4.3 Rødgods

Rødgods er den mest ædle kobberlegering, hvilket resulterer i at metalafgivelsen er acceptabel lav efter et halvt år for en række metaller, figur 21 og 22.Efter et års driftstid er blyafgivelsen meget lav til trods for at blyindholdet i legeringen er højere end i messing. Se blyafgivelse for en række kobberlegeringer i figur 22. Der afgives lidt zink og næsten ingen arsen. Men rødgods afgiver væsentlig mere kobber end messing, hvilket gør den uaceptabel sammen med rør af varmforzinket stål, særligt i hårdere vandtyper. Se sammenligningen i figur 22.

Rødgods er tillegeret lidt antimon. Den lille Sb-afgivelse fra rødgods er illustreret grafisk i figur 29.

Rødgods er tillegeret nikkel. I den aktuelle legering er nikkelindholdet 1,1% . Nikkelafgivelsen ses i figur 23 og 24.Den er uønsket høj.Tyske undersøgelser har vist, at nikkel er et legeringselement, som opløses i særlig grad, d.v.s. fortrinsvis for øvrige metaller. Der anvendes i dag rødgodstyper med lavere nikkelindhold (<0,6%Ni) til brug til drikkevand.

5.5 Forchromet messing og forniklet messing

(Zn, Cu, Pb, Cd, Ni, As, Sb).

5.5.1 Blandingsbatterier, forchromede

Emne ny (2002), nr. 21/22 og 23/ 24 i Regnemark.

I første testserie (1999) blev testet 2 forskellige blandingsbatterier fremstillet af samme fabrikant. Begge typer blandingsbatterier viste da i alle vandtyper en høj afgivelse af nikkel. I den ny testserie er medtaget blandingsbatterier fremstillet af samme fabrikant; men der er gjort forsøg på at reducere nikkelbelægningernes udbredelse på de indvendige overflader.

De ny emner er testet i 2002-serien i Regnemark vand i et år. Afgivelsen af Zn, Cu, Pb og Ni er vist i figur 30. Prøveproduktionen viste en tilfredsstillende lav nikkelafgivelse. I figur 31 er nikkelafgivelsen for de ny emner (2002) vist til sammenligning med målinger på de forrige emner (1999). Det ses, at nikkelafgivelsen er reduceret væsentligt i ny emner. Den ændrede fremstillingsproces har således medført, at produktet har en lav nikkelafgivelse, der opfylder Bekendtgørelsens krav. Imidlertid lader ændringerne sig ikke umiddelbart implementere i fabrikationsprocessen.

5.5.2 Vandmålere, afspærringsventil og fittings, forniklede dele

EMNE: ny (2002), nr. 19/20 (85%).

Emne 19/20 indeholder en forniklet messingvandmåler og en forniklet messing afspærringsventil, samlet med et antal DZR-fittings. Ved afgrening af rør til en lejlighed er det ofte denne gruppe af komponenter, der sidder samlet på rørledningen.Ved testen udgør kobberlegeringerne et eksponeret areal på ca. 85% af testrøret. Ved vurdering af metalafgivelsen skal indkalkuleres, at legeringerne i praksis regnes til en andel af rørinstallationen svarende til 10%. Dette emne er testet i 4 vandtyper, resultatet for afgivelse af zink, kobber, bly og arsen er præsenteret i figur 21 og 22. Afgivelsen af nikkel i 4 vandtyper er vist i figur 23, 24 og 32. Der er betragtelig nikkelafgivelse i det første halve år, men værdierne er stærkt aftagende, formentlig fordi der har været tale om meget tynde lagtykkelser af nikkel på de indvendige overflader. Efter 26 uger er nikkelafgivelsen tilfredsstillende lav, og opfylder krav til drikkevand.

Figur 21. Zink- og kobberafgivelse fra messing og rødgods efter henstand i 12 timer. De viste punkter er gennemsnit af målinger på 2 emner.

Figur 22. Bly- og arsenafgivelse fra messing og rødgods efter henstand i 12 timer. De viste punkter er gennemsnit af målinger på 2 emner.

Figur 23. Nikkelafgivelse fra messing og rødgods efter henstand i 12 timer. De viste punkter er gennemsnit af målinger på 2 emner.

Figur 24. Nikkel enkeltbestemmelse på udvalgte paralleltestede emner. Der er både sammenfaldende værdier og eksempler på væsentlige forskelle.

Figur 25. Zink-, kobber- , nikkel- og arsenafgivelse fra kobberlegeringer efter henstand i 12 timer, Lysholt (2002).Eksponeret areal udgør 15 % for emne 1-6 og 85 % for emne 19/20. Emne 1/2 udgør aß-messing (CuZn40Pb2), emne 3/4 udgør DZR-messing (CuZn36Pb2As ) og emne 5/6 udgør rødgods (CuSn5Zn5Pb5-C ). De viste punkter er gennemsnit af målinger på 2 emner.

Figur 26. Blyafgivelse fra messinger og rødgods efter henstand i 12 timer, Regnemark (2002). Eksponeret areal udgør 15 % for emne 1-6 og 85 % for emne 19/20. De viste punkter er gennemsnit af målinger på 2 emner.

Figur 27. Kobberafgivelse fra messing efter henstand i 12 timer, Regnemark (1999). I alt fire års eksponering i Regnemark. Kobberafgivelsen var i de fleste tilfælde faldende efter et år, som ved emne 15/16. Imidlertid var der en stigning for aß-messingen, emne 13/14 efter 2 år, således fra 100 μg/l til 400 μg/l. De viste punkter er gennemsnit af målinger på 2 emner.

Figur 28. Kobber-, bly- og arsenafgivelse fra afzinkningsbestandig messing efter henstand i 12 timer. De viste punkter er gennemsnit af målinger på 2 emner.

Figur 29. Antimonafgivelse fra rødgods efter henstand i 12 timer. De viste punkter er gennemsnit af målinger på 2 emner.

Figur 30. Nikkelafgivelse fra blandingsbatterier, emne 21-24, eksponeret areal udgør ca. 85 %, Regnemark (2002). De viste punkter er gennemsnit af 2 målinger.

Figur 31. Nikkelafgivelse fra blandingsbatterier, emne 21-24, areal udgør ca. 85 %, foto på figur 11. Efter prøvning i 1999 serien blev fabrikationsmetoden af blandingsbatterierne ændret, således at nikkelmængden på vandberørte overflader blev reduceret. I 2002 serien ses meget lavere nikkelafgivelse, efter ét år < 25 μg/l ved 12 timers henstand. De viste punkter er gennemsnit af 2 målinger.

Figur 32. Nikkelafgivelse fra vandmålere med diverse fittings, emne 19/20, areal udgør 85 %, (2002). Se foto figur 5. Målt efter henstand i 12 timer. De viste punkter er gennemsnit af målinger på 2 emner.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 December 2004, © Miljøstyrelsen.