Miljøprojekt, 971 – Livscyklusvurdering af deponeret affald

En livscyklusvurdering beskriver den samlede miljøbelastning fra et produkts forskellige faser i livsforløbet fra udvinding af råstoffer, produktion, brug og bortskaffelse af produktet samt transport gennem livsforløbet.

I mange metoder til livscyklusvurderinger, herunder UMIP-metoden ^[1], er det i dag muligt at udarbejde miljøprofiler for produkter. Disse udtrykkes ved en række miljøpåvirkningspotentialer, ressourceforbrug og arbejdsmiljøpåvirk-ningspotentialer. De miljøpåvirkningskategorier, som anvendes i UMIP fremgår af den nedenstående oversigt.

Drivhuseffekt

Stratosfærisk ozonnedbrydning

Fotokemisk ozondannelse

Forsuring

Næringssaltbelastning

Persistent toksicitet

Økotoksicitet

Human toksicitet

Affald til deponi:

- volumenaffald (ikke farligt)

- farligt affald

- slagge og aske

- radioaktivt affald

Som det ses er det således i dag ikke blot i UMIP-metoden, men også i andre LCA-metoder, at affald og restprodukter alene medregnes ud fra et rent mængde perspektiv, dvs. der tages højde for hvor store affaldsmængder, der skal deponeres i produkternes livscyklus. Deponering af fast affald er inkluderet som selvstændige påvirkningskategorier. Der tages derimod ikke højde for den giftighed, som affaldet repræsenterer, eller for det energi- og ressourceforbrug, som bortskaffelsen medfører.

Konsekvensen heraf er bl.a., at det i LCA-beregninger baseret på disse metoder er omkostningsfrit at anvende giftige materialer og stoffer, såsom tungmetaller i industriprodukter, såfremt disse giftige materialer og stoffer til slut havner i et deponeringsanlæg, frem for at blive direkte spredt i miljøet.

Denne tilgang til håndtering af affaldsbortskaffelse beror på, at der ikke hidtil er udviklet modeller til opgørelse af ressource- og energiforbrug samt emissioner fra deponeringsprocesserne i et livscyklusperspektiv. Estimering af ressourceforbrug, energiforbrug og emissioner relateret til bortskaffelsen af materialer og produkter er kompliceret. Dels fordi emissionerne styres af komplekse biologiske, fysiske og kemiske processer. Dels fordi affaldsbortskaffelsen medfører forskellige emissioner og ressourceforbrug, afhængigt af hvilke bortskaffelsesteknikker, der anvendes. Det medfører, at de emissioner, ressource- og energiforbrug, der opstår som følge af behandling og deponering af affald ikke er omfattet, når den samlede miljøbelastning beregnes. Dette gælder bl.a. restprodukter fra affaldsforbrænding og energiproduktion, farligt affald og håndtering af ikke-forbrændingsegnet affald.

Denne rapport diskuterer og søger at komme med løsningsforslag til, hvordan de miljøpåvirkninger, som er knyttet til affald og restprodukter, der deponeres, kan medregnes i LCA.

Formål med projektet

Det primære formål med projektet er at udvikle metoder til opgørelse af produktspecifikke emissioner og forbrug fra affaldsbehandlingsprocesser, således at også deponering af affald repræsenteres ved miljøpåvirkningerne i stedet for blot som en mængde affald. Såvel i Danmark som internationalt synes der at være enighed om at emissioner fra deponeringsanlæg i LCA-sammenhæng bør vurderes i 2 perspektiver:

Behovet for at skelne mellem emissioner på kort og langt sigt beror på, at det dybest set er et politisk valg, hvor langt ud i fremtiden beslutningstagere ønsker at være ansvarlige for deres handlinger.

Uanset hvilket valg der træffes er det med dagens viden klart, at væk ikke eksisterer. Selvom affald og restprodukter anbragt i et deponeringsanlæg umiddelbart er ude af øje betyder dette ikke, at de også skal være ude af sind.

Hertil kommer, at muligheden for at forudsige, hvad deponeringsanlæg bliver udsat for fremover, bliver mindre og mindre jo længere frem i tiden, man kommer. De 100 år benævnes derfor ofte ”foreseeable future”.

Projektet er derfor udført som to delprojekter, hvor delprojekt 1 søger at kvantificere de aktuelle udledninger og ressourceforbrug gennem de første 100 år efter affaldet er blevet deponeret, mens delprojekt 2 mere har karakter af et fremtidstudie, hvor materialers og deponeringsanlægs skæbne diskuteres i en uendelig tidshorisont.

For at kvantificere udledninger og ressourceforbrug i de første 100 år blev følgende delformål formuleret for delprojekt 1:

Modellerne og metodeudviklingen i dette projekt tager udgangspunkt i eksisterende opgørelser og modeller, som er udarbejdet af COWI, Dansk Hydraulisk Institut (DHI), Instituttet for Produktudvikling (IPU) og Tech-wise A/S.

Det skal bemærkes, at de udvalgte affaldsfraktioner kun udgør en lille del af det affald, som deponeres i DK. Oprindeligt var også ikke-forbrændingsegnet affald inkluderet, men denne type affald er for inhomogen til at det er muligt at udvikle generelt anvendelige modeller i LCA-sammenhæng. I projektet blev det derfor i stedet prioriteret at udvikle normaliseringsreferencer og vægtningsfaktorer for miljøpåvirkningerne på lang sigt.

I delprojekt 2 er der fokuseret på det lange sigt dvs. efter 100 år og i princippet til uendeligt.

Dette tidsperspektiv betyder, at rapporten på en række punkter får karakter af et fremtidsstudie, der vurderer forhold som:

At tidsperspektivet rækker indtil uendeligt betyder, at der i princippet skal medtages alle emissioner og påvirkninger, der kan finde sted så længe der findes biologisk liv på jorden. I kraft af at solen på et tidspunkt et par milliarder år ud i fremtiden antages at svulme op, hvorved jorden først udtørres og herefter muligvis opsluges helt af solen, er tidsperspektivet reelt begrænset. Et par milliarder år ud i fremtiden er dog i de fleste sammenhænge meget længe og begrænsningen har næppe betydning for andre mekanismer end de geologiske påvirkninger, der er knyttet til kontinentalbevægelser.

Brug af projektresultaterne

Det samlede projekt åbner mulighed for at inkludere miljøpåvirkningerne ved deponering af affald i LCA-sammenhæng. For restprodukterne fra affaldsforbrænding og kraft-varmeproduktion er der skabt grundlag for en skelnen mellem et kvantitativt mål for emissioner, ressourceforbrug og arealanvendelse i løbet af de første 100 år og en indikation af de potentielle miljøpåvirkninger på længere sigt. Alle øvrige affaldsfraktioner kan repræsenteres ved de potentielle miljøpåvirkninger på lang sigt. Resultaterne kan bruges til at gøre livscyklusvurderinger af produkter, der bortskaffes ved affaldsforbrænding mere fuldstændige. Endvidere kan resultaterne anvendes til at udvide miljøvurderingen af dansk el- og varmeproduktion, og dermed optimere miljøvurdering af produktsystemer, hvori der indgår dansk el og varme. Projektet udgør således et supplement til elsektorens omfattende LCA-studie ”livscyklusvurdering af dansk el og kraftvarme”.

Projektet udgør samtidig et grundlag for det videre arbejde med metodeudvikling og beregning af produktrelaterede miljøpåvirkninger i de første 100 år fra andre affaldsfraktioner end dem, som er omfattet i nærværende projekt, nationalt såvel som internationalt.

Projektets resultater for de første 100 år er udarbejdet med henblik på at repræsentere et gennemsnit for danske forhold. Resultaterne kan derfor principielt ikke lægges til grund for en vurdering af betydningen af forskelle i geografisk placering og recipienter for behandlingsteknologier for restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg og deponeringsanlæg. Her vil det være nødvendigt med en mere detaljeret modellering end den foreliggende. Ved sammenligning mellem behandlingsteknologierne CO₂-stabilisering og Ferrox-stabilisering skal man endvidere være opmærksom på, at data i væsentligt omfang er baseret på resultater fra pilot-skala forsøg og udvaskningstest, som indikerer hvilke forventninger, der er til udvaskning af stoffer efter stabilisering med de pågældende teknologier. Der er således behov for en række forbehold ved eksakte sammenligninger.

Kvalitetssikring

Det er afgørende for anvendelsen af projektets resultater, at data er præsenteret i et overskueligt format og at alle forudsætninger, mellem-regninger etc. er gennemskuelige for brugeren af data.

Kvaliteten af data er sikret ved hjælp af intern kvalitetssikring hos dataleverandørerne.

Det har været muligt at erstatte sparsomme eller ikke eksisterende data med kvalificerede estimater qua projektorganisationens forskellige faglige kompetencer. Specielt med henblik på modellering og vurderinger af fremtidige udvaskninger af stoffer fra deponeringsanlæg, har denne fremgangsmåde været relevant.

Fodnoter

[2] EUREKA projektet EUROENVIRON 1296:LCAGAPS støttet af Erhvervsfremmestyrelsen

Indledning

Baggrund for projektet

Formål med projektet

Brug af projektresultaterne

Kvalitetssikring

Fodnoter