| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Livscyklusvurdering af deponeret affald - Del I

7 Input og output for de vurderede systemer

7.1 Input og output for behandling og deponi af restprodukter fra affaldsforbrænding
     7.1.1 Emissioner fra deponeringsanlæg til restprodukter fra affaldsforbrænding
     7.1.2 Spildevandsrensning
7.2 Input og output fra deponi af restprodukter fra energiproduktion
     7.2.1 Emissioner fra deponeringsanlæg til restprodukter fra energiproduktion
7.3 Stoftransport ved deponi

I de følgende afsnit 7.1 - 7.3 er givet en oversigt for input- og outputparamet-rene for de vurderede systemer. Data er mere detaljeret gengivet i bilag 1 og 2. Input- og outputparametrene opgøres i forhold til en mængde restprodukt da de enkelte produkter bidrag afhænger af produktets indhold af de forskellige stoffer. Hvorledes dette håndteres ved en produktspecifik modellering beskrives i afsnit 10.

Sammensætning af restprodukter er meget omfattende og indeholder målte værdier for op til 40 forskellige stoffer afhængig af hvilket restprodukt der er tale om. Heraf er hovedparten salte og metaller, hvoraf flere stoffer ikke har nogen væsentlig miljømæssig betydning. Der er derfor nogle stoffer som på forhånd vælges fra og ikke indgår i dataopgørelsen i kapitel 9.

Fælles for de vurderede systemer er, at der indgår transport med lastbil og at der anvendes energi til de forskellige processer (eksempelvis drift af deponeringsanlæg og behandling af restprodukter). Miljøbelastningerne ved transportarbejde og energiproduktion er baseret på allerede eksisterende data.

7.1 Input og output for behandling og deponi af restprodukter fra affaldsforbrænding

Ved affaldsforbrænding opstår der restprodukter i form af slagge, tørt restprodukt, semitørt restprodukt og vådt restprodukt samt flyveaske, som nærmere beskrevet i kapitel 4.

For affaldsforbrændingen er der indsamlet data for følgende systemer.

1. Sortering, modning og deponi af slagge inkl. spildevandsbehandling samt transport mellem processerne.
2. Ferrox-stabilisering af vådt restprodukt inkl. spildevandsbehandling, deponi samt transport mellem processerne.
3. VKI/DHR-stabilisering af vådt og tørt/semitørt restprodukt inkl. spildevandsbehandling, deponi samt transport mellem processerne.

Ud fra ovenstående systemer er der opstillet et gennemsnitsscenario for miljøbelastning ved behandling af restprodukter fra affaldsforbrænding. Selve opstillingen af dette scenario er nærmere beskrevet i kapitel 4 om affaldsforbrænding.
I figur 7.1 til 7.3 er input og output i form af råvarer, hjælpestoffer, samt emissioner fra processerne angivet ved navn. Data herfor fremgår af bilag 1 Data for affaldsforbrænding. På figurerne er de input og output, som ikke indgår i miljøvurderingen af de forskellige systemer skrevet med kursiv. Rækkefølgen for stofferne på figurerne er ordnet efter faldende størrelse, f.eks. udgør CO₂ mængdemæssigt den største luftemission ved transport, hvorfor CO₂ er nævnt først for luftemissioner ved transport. Det skal bemærkes, at et stof som udgør den største mængde ikke nødvendigvis er det mest miljøbelastende. Valg af emissioner som medregnes fra deponeringsanlægget er beskrevet i afsnit 7.1.2 og selve input og output fra spildevandsbehandlingen er beskrevet i afsnit 7.1.3. Hvilke miljøpåvirkninger de forskellige emissioner kan bidrage til er nærmere beskrevet i kapitel 8.

Ad. 1 Slaggemodning
Slaggemodningen omfatter magnetisk og mekanisk sortering af slaggen med en efterfølgende mellemlagring af slaggen. Ved mellemlagringen udvaskes der salte og tungmetaller med regnvandet. Det forurenede regnvand opsamles og ledes til rensning i offentligt renseanlæg før det udledes vandmiljøet.

Input og output for håndtering af slagge fra affaldsforbrændingen er vist i figur 7.1.

Klik her for at se Figur 7.1

Figur 7.1 Håndtering af slagge fra affaldsforbrænding.Stoffer med fed skrift er dem som medtages i vurderingen.
Ad. 2. Ferrox- stabilisering af vådt restprodukt
Stabilisering af det våde røggasrensningsprodukt med Ferrox-metoden foretages ved tilsætning af jernsulfat. Ved stabiliseringen udvaskes en stor del af de letopløselige salte og metallerne stabiliseres. Det brugte procesvand gennemgår en spildevandsrensning som en del af stabiliseringsprocessen. Foregår stabiliseringen kystnært ledes det rensede spildevand ud i havet, og hvis stabiliseringen ikke ligger kystnært ledes det rensede spildevand til offentlig kloak.

Input og output for systemet med stabilisering ved Ferrox-metoden er vist i figur 7.2.

Klik her for at se Figur 7.2

Figur 7.2. Håndtering og Ferrox-stabilisering af vådt røggasrensningsprodukt fra affaldsforbrænding. Stoffer med fed skrift er dem som medtages i vurderingen.
Ad. 3. VKI/DHR-stabilisering af vådt og tørt/semitørt restprodukt
Stabilisering af det våde røggasrensningsprodukt med VKI/DRH-metoden foretages ved tilsætning af kuldioxid, CO₂. Ved stabiliseringen udvaskes en stor del af de letopløselige salte, og metallerne stabiliseres Det brugte procesvand gennemgår en spildevandsrensning som en del af stabiliseringsprocessen. Foregår stabiliseringen kystnært ledes det rensede spildevand ud i havet, og hvis stabiliseringen ikke ligger kystnært ledes det rensede spildevand til offentlig kloak.

Klik her for at se Figur 7.3

Figur 7.3. Håndtering og VKI/DRH-stabilisering af vådt og tørt/semitørt røggasrensningsprodukt fra affaldsforbrænding. Stoffer med fed skrift er dem som medtages i vurderingen.

7.1.1 Emissioner fra deponeringsanlæg til restprodukter fra affaldsforbrænding

Sammensætning af stoffer i restprodukter er meget omfattende og indeholder målte værdier for op til 40 forskellige stoffer afhængig af hvilket restprodukt der er tale om. Heraf er hovedparten salte og metaller, hvoraf flere stoffer ikke har nogen væsentlig miljømæssig betydning. Der er derfor nogle stoffer som på forhånd vælges fra og ikke indgår i dataopgørelsen i kapitel 9.

Emissionerne fra deponeringsanlæg af stabiliserede restprodukter er beskrevet ud fra udvaskningsforsøg foretaget på AV Miljø.

Der er foretaget udvaskningstest for vådt røggasrensningsprodukt/restprodukt blandet med flyveaske, som har gennemgået stabilisering ved brug af Ferrox-metoden. Endvidere er der foretaget forsøg ved stabilisering af både vådt og tørt/semitørt røggasrensningsprodukt stabiliseret ved brug af VKI-metoden. I de angivne resultater for VKI-metoden, er data for vådt og tørt/semitørt restprodukt ikke adskilt. Der findes helt nye data, som er gengivet i Bilag 4. Disse data har det dog af tidsmæssige årsager ikke været muligt at inkludere i beregningsmetoden.

Emissionerne udvasket fra deponeringsanlæg til slagger er baseret på analyser af perkolat-opsamlinger fra et deponeringsanlæg med 85% slagger og 15% flyveaske (Hjelmar, 1996). Data er angivet i intervaller da de er observeret over en 30-årig periode fra 1973 – 2003, men nedenstående tabel dækker kun over de første 19 år.

Emissionerne ved udvaskningsforsøgene og perkolatanalyserne er vist i tabel 7.1. De stoffer, der medregnes som emission fra deponeringsanlægget i nærværende projekt er angivet i tabellens midterste rækker, og de stoffer som ikke medregnes er angivet i tabellens nederste rækker.

Stofferne, som medregnes udgør metallerne:

Cadmium (Cd), Crom (Cr), Kobber (Cu), Bly (Pb), Arsen (As), Nikkel (Ni) og Zink (Zn).

Cd, Cr, Cu, Pb og As udgør tungmetaller/sporelementer, som anses for at have væsentlig betydning i forhold til økotoksikologiske påvirkninger i ferskvands- og marine recipienter og human toksiske påvirkninger i grundvand.

Ni og Zn udgør metaller/sporelementer, som anses for at bidrage i mindre grad med økotoksikologiske påvirkninger (primært på grund af den udvaskede mængde).

Tabel 7.1. Udvaskningsdata fra deponeringsanlæg. De komplette skemaer som er anvendt i videre beregninger er gengivet i bilag 1.

(1) Ferrox-projektet - Statusrapport 2. Fase, februar 2000, Appendix; DTU, AV Miljø, I/S Amagerforbrænding, I/S Vestforbrænding, Ansaldo-Vølund A/S.
(2) A Process for treatment of residues form dry/semidry APC systems at MSW incinerators, VKI, Aug. 1997.
(3) Hjelmar, O. & Christensen, T.H. (1998): Deponering: udvaskningsdeponier. Kapitel 6.3 i Thomas H. Christensen (red.): Affaldsteknologi. Teknisk Forlag. København.
* Baseret på pilotforsøg

De stoffer som ikke medregnes udgør:
Aluminium (Al), Barium (Ba), Molybdæn (Mo), Antimon (Sb), Selen (Se), Chlor (Cl), Calcium (Ca), Kalium (K), Natrium (Na), Magnesium (Mg), Svovl (S), Phosphor (P), Silicium (Si), Strontium (Sr), Jern (Fe), Cobalt (Co), Kviksølv (Hg), Mangan (Mn), Sulfat (SO4 --), Ammoniak (NH4), Titan (Ti), Tin (Sn), Beryllium (Be), Vanadium (V), Sølv (Ag), ikke methan holdig flygtig organiske forbindelser (NMVOC) og Dioxin/furan.

Cl, Na, Ca og Sulfat er salte. Ved udledning af saltene til marine recipienter vil de ikke have en økotoksikologisk eller humantoksisk effekt. Derimod kan udledning til ferske recipienter påvirke vandkvaliteten ved at saltkoncentrationen ændres. Høje koncentrationer af salte i ferske recipienter kan have akut økotoksisk effekt på vandlevende organismer.

Saltene vil kunne opgøres som en engangsemission over 100 år. Dette vil give et forvrænget udtryk af den reelle emission, hvor saltene udvaskes løbende i lavere koncentration.

I forhold til LCA-studiet for DK-forhold vurderes der ikke at være behov for at opgøre udvaskning af salte fra restprodukterne idet emissionen udledes til marine recipienter og derved ikke bidrager til nogen miljøpåvirkning.

Ved LCA-studier af deponeringsanlæg med udvaskning til ferske recipienter bør salte opgøres og karakteriseringsfaktorer for Cl, Na, Sulphat, Ca, K udvikles. Dette forventes at være aktuelt i ikke kystnære europæiske lande. Det skal bemærkes, at der ikke i dag findes karakteriseringsfaktorer for saltene i UMIP.

Hg, Analyseresultater på restprodukter som ikke er stabiliseret viser at udvaskningen af Hg er under detektionsgrænsen. Hg bidrager til økotoksicitet og human toksicitet på lang sigt (> 100 år) men ikke på kort sigt (< 100 år).

Al, Ba, Mo, Sb og Se kunne bidrage i mindre grad til økotoksicitet men data har ikke været tilgængelige til at medtage disse stoffer.

Fe, Co, Ag, Mg, Ti, Be, Sr, Sn, V er ikke medtaget på grund af deres meget begrænsede udvaskning fra deponeringsanlægget de første 100 år eller deres begrænsede økotoksicitet og human toksicitet.

NVOC: Der findes udvaskningsdata for NVOC men der findes ikke data for enkeltsstoffer/stofgrupper og estimering af bidrag fra enkeltstoffer kan ikke gennemføres. Denne udvaskning vil ikke kunne opgøres materialespecifikt og dermed føres tilbage til et produkt.

Dioxin/furan: Dioxin/furaner er endnu ikke blevet påvist i udvaskningstest, hvorfor de ikke umiddelbart opfattes som et emissionsproblem fra deponeringsanlæg.

7.1.2 Spildevandsrensning

Der er foretaget analyser af spildevandet fra stabilisering af røggasrensningsprodukter ved brug af Ferrox-metoden og VKI/DRH-metoden.

Spildevandsanalyserne før rensning samt for udløb efter rensning til vandmiljøet er angivet i tabel 7.2. Den mængde, som tilbageholdes i slammet antages deponeret og medregnes derfor i den samlede deponerede mængde beregnet som forskellen mellem det initielle indhold og udløb efter rensning.

Tabel 7.2 Spildevandsanalyse fra Ferrox-metoden og VKI-metoden. Komplette skemaer findes i Bilag 1.

(1) Anlæg til forceret udvaskning in-situ og rensning af vaskevand ved stabilisering af røggasrensningsrestprodukter i tilknytning til AV Specialdepot på AV Miljø, COWI september 2000.

7.2 Input og output fra deponi af restprodukter fra energiproduktion

Ved energiproduktion opstår der restprodukter i form af flyveaske, slagge, TASP, bioaske og afsvovlingsgips, som nærmere beskrevet i kapitel 5.2. TASP, og afsvovlingsgipsen sendes primært til genanvendelse og er derfor ikke med nærmere belyst. Bioaske genanvendes også delvist da der udvindes kalium herfra, men er medtaget da rester deponeres. Der er indsamlet data for håndtering og deponi af slagge, flyveaske og bioaske:

1. Transport og deponi af slagge inkl. spildevandsbehandling relateret til elproduktion.
2. Transport og deponi af flyveaske inkl. spildevandsbehandling relateret til elproduktion.
3. Transport og deponi af bioaske inkl. spildevandsbehandling relateret til elproduktion.
4. Transport og deponi af slagge inkl. spildevandsbehandling relateret til varmeproduktion.
5. Transport og deponi af flyveaske inkl. spildevandsbehandling relateret til varmeproduktion.
6. Transport og deponi af bioaske inkl. spildevandsbehandling relateret til varmeproduktion.

I figur 7.4 til 7.5 er input og output i form af råvarer, hjælpestoffer, samt emissioner fra processerne angivet ved navn. Data herfor fremgår af bilag 2 Data for energiproduktion. På figurerne er de input og output, som ikke indgår i miljøvurderingen af de forskellige systemer skrevet med kursiv. Rækkefølgen for stofferne på figurerne er ordnet efter faldende størrelse, f.eks. udgør CO₂ mængdemæssigt den største luftemission ved transport, hvorfor CO₂ er nævnt først for luftemissioner ved transport. Det skal bemærkes, at et stof som udgør den største mængde ikke nødvendigvis er det mest miljøbelastende. Hvilke miljøpåvirkninger de forskellige emissioner kan bidrage til, er nærmere beskrevet i kapitel 8.

Ad. 1 og 4. Håndtering af slagge fra energiproduktion
Slaggen fra produktionen af el og kraftvarme sendes direkte til deponi uden nogen videre behandling.

Input og output for håndtering af slagge fra el- og kraftvarmeproduktion er vist i figur 7.4.

Klik her for at se Figur 7.4.

Figur 7.4. Deponi af slagge fra el- og varmeproduktion. Stoffer med fed skrift er dem som medtages i vurderingen.
Ad. 2 og 5. Håndtering af flyveaske fra energiproduktion
Flyveasken fra produktionen af el og kraftvarme sendes til deponi uden nogen videre behandling.

Input og output for håndtering af flyveaske fra el- og varmeproduktion er vist i figur 7.5.

Klik her for at se Figur 7.5.

Figur 7.5. Deponi af flyveaske fra el- og varmeproduktion. Stoffer med fed skrift er dem som medtages i vurderingen.
Bioaske håndteres som flyveaske, blot deponeres det på kontrollerede deponeringsanlæg, hvilket medfører at udledninger foregår til renseanlæg.

7.2.1 Emissioner fra deponeringsanlæg til restprodukter fra energiproduktion

Sammensætning af stoffer i slaggen og asken er meget kompleks og omfatter mange forskellige stoffer. Heraf er hovedparten salte og metaller, hvoraf flere stoffer ikke har nogen væsentlig miljømæssig betydning. Der er derfor nogle stoffer som på forhånd vælges fra og ikke indgår i dataopgørelsen i kapitel 9.

De danske el- og kraftvarmeselskaber har i en årrække fået udført udvask-ningsforsøg med forskellige typer af restprodukter. Udvaskning fra slagge og aske er meget kompleks at beskrive.

I projektet om LCA af dansk el og kraftvarme er der foretaget en beregning af udvaskede mængder fra askedepoter i 1997. Der er ved denne beregning arbejdet med en forudsætning om en deponeringstykkelse på 5 meter. Ved deponering i dag varierer lagtykkelserne mellem 3 og 22 meter. Endvidere har der været arbejdet med en infiltration på 0,2 m/år og en densitet på 1 kg/l. Tidshorisonter er beregnet ud fra de forskellige L/S forhold forsøgene er udført under og en tidshorisont på 100 år svarer ud fra de ovenstående forudsætninger til et L/S forhold = 4. Udvaskningen er beregnet ud fra udvaskningsforsøg (sekventielle batchforsøg eller kolonneforsøg) foretaget af DHI. I tabel 7.3 ses de udvaskede mængder efter 100 år for flyveaske, gips og bioaske. Resultaterne er sammenlignet med andre udvaskningsforsøg foretaget i 1999 med aske fra de samme tre værker. Denne vurdering viser, at udvaskningsresultaterne er repræsentative for udvaskningen fra aske. Der er ikke fundet udvaskningsdata for forudskilt gips, men i stedet er anvendt udvaskningsdata for flyveaske iht. oplysninger fra Elsam Esbjergværket om, at udvaskning fra flyveaske kan gøre det ud for den maksimale udvaskning fra forudskilt gips.

Tabel 7.3. Udvaskningsdata for den samlede udvaskning over 100 år ved en deponeringstykkelse på 5 meter, en infiltration på 0,2 m/år og en densitet på 1 kg/l.

Kilde: (Energi E2) og (VKI, 1993).

Perkolatet fra slaggen og flyveasken er alkalisk (basisk), og over en længere tidshorisont vil udvaskningen af alkalisk materiale og sur nedbør medfører, at pH gradvist sænkes. Dette forventes dog ikke at ændre udvaskningsforløbet draktisk, der skal dog alligevel tages højde for denne pH ændring i vurderingen af udvaskede mængder over 100 år.

Det første perkolat fra flyveaske, slagge og gips er domineret af SO₂^4-, Na, K, Ca og Cl^-. I mindre mængder findes sporelementerne krom, molybdæn, selen, vanadium, arsen, som er de fem mest forventede sporelementer ved de pH forhold, der er gældende for deponerede restprodukter fra kraftværkerne. Endvidere kan der forventes en udvaskning af bor, magnesium og barium, samt i endnu mindre koncentrationer zink, kobber, nikkel, rubidium, caesium og antimon. Indholdet af cadmium, kviksølv og bly er fundet i meget lave koncentrationer i perkolatet. På samme måde er indholdet af organisk materiale fundet at være forsvindende lille. (Hjelmar et al., 1986). Som det fremgår, er Cd desværre ikke analyseret i perkolat fra gips og flyveaske, men *udelukkende fra bioaske.

Stofferne som medregnes udgør metallerne:

Cadmium (Cd), Crom (Cr), Arsen (As), Molybdæn (Mo), Selen (Se), Vanadium (V), Magnesium (Mg), Bly (Pb) og Zink (Zn).

Tungmetallerne/sporelementerne Cr, Cd, As anses for at være af væsentlig betydning i forhold til økotoksikologiske effekter i ferskvands- og marine recipienter og human toksiske effekter i grundvand. Pb og Zn udvaskes i mindre mængder men kan have økotoksikologisk betydning.

Sporelementerne Mo, Se, V og Mg anses for at bidrage i mindre grad med til økotoksicitet, og medtages primært på grund af den store udvaskede mængde.

De stoffer som ikke medregnes udgør:
Af de målte stoffer undlades Klorid (Cl^-), Kalium (K), Calcium (Ca) og Sulfat (SO₄^--) i nærværende projekt. Ved udledningen af disse salte til marine recipienter vil saltene ikke have en økotoksikologisk eller human toksisk effekt. Derimod kan udledning til ferske recipienter påvirke vandkvaliteten ved at saltkoncentrationen ændres. Høje koncentrationer af salte i ferske recipienter kan have akut økotoksisk effekt på vandlevende organismer.

Saltene vil blive opgjort som en engangsemission over 100 år og det vil være et forvrænget udtryk af den reelle emission, hvor saltene udvaskes løbende i lavere koncentration. I opgørelsen af salte bør der derfor kompenseres for koncentrationen i engangsemissionen.

I forhold til LCA-studiet for DK-forhold vurderes der ikke at være behov for at opgøre udvaskning af salte fra restprodukterne idet emissionen udledes til marine recipienter og derved ikke bidrager til nogen miljøpåvirkning.

Ved LCA-studier af deponeringsanlæg med udvaskning til ferske recipienter bør salte opgøres og karakteriseringsfaktorer for Cl, Na, Sulphat, Ca, K udvikles. Dette forventes at være aktuelt i ikke kystnære europæiske lande. Det skal bemærkes, at der ikke i dag findes karakteriseringsfaktorer for saltene i UMIP.

Kviksølv (Hg), Jern (Fe), Cobalt (Co), Sølv (Ag), Tin (Ti), Berylium (Be), Strontium (Sr) og Tin (Sn) er der ikke analyseret for, men stofferne kan forekomme i slaggen og flyveasken fra el og kraftvarmeproduktion. Dette betyder selvfølgelig, at eventuelle miljøpåvirkninger fra emissioner af disse stoffer ikke kan kvantificeres.

7.3 Stoftransport ved deponi

Udvaskningen og dermed mobiliteten af sporelementerne er afhængig af forskellige geokemiske processer. De geokemiske processer, der primært vil kontrollere udvaskningen af sporelementer, er udfældnings/opløsnings-processer, oxidation/reduktions processer og adsorptions/absorptionsproces-ser. Ved beregning af udvaskede mængder fra depoter tages de geokemiske processer ikke i betragtning, men der regnes derimod med, at sporelementerne ikke tilbageholdes af disse processer i de første 100 år depotet eksisterer.

Koncentrationen af forurenende komponenter fra deponerede restprodukter er endvidere afhængig af bl.a.:

• nettoinfiltrationen i området
• koncentrationen af komponenter i restprodukterne
• komponenternes fysiske og kemiske egenskaber
• jordens sammensætning f.eks. pH, indhold af organisk materiale m.v.
• vandets kemiske sammensætning.

Emissioner
Når vi i denne sammenhæng skal vurdere, hvilke påvirkningskategorier, som er vigtige bør det overvejes, hvilke af deponeringsanlæggets egenskaber, som er af særlig betydning. Følgende må anses at have betydning for påvirkningsvurderingen:

• Emissioner foregår ved infiltration af vand i deponi og efterfølgende udvaskning til jord og grundvand og ultimativt marint miljø (der ses bort fra deponeringsanlæg, hvor der udvikles gasser eller deponeringsanlæg, hvor der er deponeret flygtige forbindelser – disse er tidligere modelleret i Nielsen og Hauschild, 1998 og Nielsen et al., 1998)
• Infiltrationen af vand og den deraf følgende emission foregår meget langsomt
• Emissionerne forventes primært at bestå af persistente stoffer/materialer som metaller og evt. dioxiner
• De eneste påvirkninger emissionerne forventes at bidrage til er toksicitet overfor mennesker eller økosystemer
• Deponeringsanlægget anvender et areal og ændrer eventuelt kvaliteten af dette.

Dette projekt omhandler udelukkende deponeringsanlæg til restprodukter fra en eller anden form for forbrænding. Det er derfor primært uorganiske stoffer, som emitteres fra deponeringsanlæggene, selvom det er vist, at de initielle perkolater fra deponeret slagge og aske fra affaldforbrænding indeholder en del organisk stof (Hjelmar, 1991). Det kan heller ikke udelukkes, at eksempelvis flyveaske indeholder betydelige mængder af f.eks. dioxiner. Det anses dog for sandsynligt, at det er et overskueligt antal af de emitterede stoffer, der vil give anledning til miljøpåvirkninger, primært forskellige metaller.

Det vil i nogle tilfælde være muligt at vurdere, hvilken tilstandsform forureningskomponenterne forefindes i, når de udledes fra deponeringsanlæg-get. Deres tilstandsform udenfor deponeringsanlægget er imidlertid styret af en række processer (udfældning, sorption, kompleksering og redox processer), og forholdene for disse vil være forskellige fra sted til sted. Det er derfor ikke muligt at give et generelt bud på hvilken tilstandsform, der vil være den dominerende i miljøet. Metallerne er derfor vurderet på baggrund af de karakteriseringsfaktorer, som allerede forefindes i UMIP. Disse karakteriseringsfaktorer er udarbejdet på baggrund af den mest toksiske form af metallet og giver således en konservativ vurdering.

Hvilke typer af miljøpåvirkninger drejer det sig om?
Den type stoffer, som emitteres vil primært have mulighed for at forårsage toksiske effekter i jordrecipienten, via grundvandet eller når stofferne ultimativt havner i det marine miljø.

For at etablere koblingen mellem emission og miljøpåvirkning er det nødvendigt at vurdere, hvorledes stofferne transporteres til recipienterne (skæbne i miljøet) samt at vurdere de toksiske effekter af stofferne. Da det drejer sig om et forholdsvis begrænset antal stoffer, vil dette være muligt indenfor UMIP-metodens påvirkningskategorier økotoksicitet og human toksicitet, hvis der etableres metoder til at vurdere stoffernes skæbne i jord herunder udvaskning til grundvand og transport heri. Da stoftransporten i jord er yderst kompliceret at modellere, og en gennemsnitsbetragtning er irrelevant pga. af de meget store lokale forskelle, er det valgt at vurdere stofferne som om de har effekt fra det øjeblik de emitteres fra deponeringsanlægget. Dette er en konservativ betragtning. Det antages ligeledes, at jordrecipienten fortrinsvis vil være dybere biologisk inaktive jordlag og at påvirkninger heri vil være ubetydelig i denne sammenhæng.

Sammenfattende opgøres således i dette projekt emissionerne af et begrænset antal metaller. Emissionerne fra deponeringsanlæg anvendes direkte i UMIP karakteriseringsmetoden for toksicitet til modellering af emissionernes potentielle påvirkning uanset deres skæbne i miljøet, og som om de optræder i deres mest toksiske form.

Det er ikke muligt på baggrund af det forhåndenværende datagrundlag, at vurdere i hvilket omfang de udeladte emissioner bidrager til toksiske påvirkninger. De stoffer, som medtages regnes normalt for at udgøre de mest toksiske metaller (når der ses bort fra at Cd ikke medtages i flyveaske og slagge fra kraft- varmeproduktion). Hg er heller ikke medtaget, men på grund af stoffet flygtighed regnes det ikke for at udgøre et problem i restprodukterne. Sb (antimon) er der også ved at være interesse omkring men dette stof er heller ikke medtaget. I de tilfælde, hvor de specifikke stoffer, som er udeladt indgår med en væsentlig andel i et produkt, vil der selvfølgelig være et bidrag, som ikke medregnes i det korte tidsperspektiv. Hvis der derimod indgår en blanding af stoffer i produktet, hvoraf flere er inkluderet i modellen, vil den konservative tilgang sandsynligvis kompensere for at der er udeladt enkelte stoffer.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 December 2004, © Miljøstyrelsen.