Livscyklusvurdering af deponeret affald - Del I

6 Tidsmæssig og teknologisk afgrænsning

6.1 Tidsmæssig afgrænsning
6.2 Teknologisk afgrænsning

6.1 Tidsmæssig afgrænsning

Den tidsmæssige afgrænsning for emissioner og miljøpåvirkninger fra behandling og deponering er 100 år gældende fra år 2000 til år 2100. En tidshorisont på 100 år er tillige valgt som default i UMIPs PC-værktøj. Emissioner der måtte forekomme efter de første 100 år behandles i Delprojekt II.

Den tidsmæssige afgrænsning for de forskellige behandlings- og deponeringsteknologier, som f.eks. VKI-metoden og Ferrox-metoden er 10 år og skal revurderes senest i år 2010.

Det anslåede tidsperspektiv for miljøpåvirkningerne i projektet er 100 år, men der vurderes ikke at være grundlag for at angive affaldsbehandlings- og deponeringsløsninger i et længere tidsperspektiv end 10 år. Med udviklingen i lovgivning og forbrændingsteknologier vurderes 10 år at være en rimelig tidshorisont til vurdering af deponeret slagge. Data materialet bør således revurderes inden for de næste 10 år.

6.2 Teknologisk afgrænsning

De væsentligste teknologiske forhold som indgår i de vurderede systemer består i:

  • metoder til restproduktbehandling inkl. spildevandsrensning
     
  • forbrændingsteknologi (i LCAGAPS projektet)
     
  • koncept for deponeringsanlæg (membraner, perkolatopsamling evt.)
     
  • energiproduktion
     
  • materialers sammensætning, det vil sige f.eks. type og indhold af blødgører, stabilisatorer, tungmetaller m.m. i PVC og renhedsgraden i det kul, der indfyres.
     
  • transportteknologi.

Forventede og kendte teknologiske ændringer inden for de næste 3 -5 år er inkluderet. Det er udelukkende inden for behandling og deponi af restprodukterne, at der forventes væsentlige ændringer. Inden for energiproduktionen, transport og affaldsforbrændingsteknologien er der ikke regnet med væsentlige ændringer, og der er derfor anvendt nutidige data herfor.

Ændres affaldets sammensætning kan dette give ændringer i restprodukterne fra affaldsforbrændingen, og kan resultere i en ændret emission fra deponeringsanlægget. For de forskellige materialer som sendes til deponi og forbrænding tages der udgangspunkt i deres typiske sammensætning, som den var i år 2000-2001.

Overordnet skønnes udviklingen i materialers sammensætning at gå i retning af færre tungmetaller og relativt flere organiske miljøfremmede stoffer. Samtidig forventes den samlede produktion af restprodukter fra affaldsforbrænding at stige som følge af, at større affaldsmængder sendes til forbrænding og at kravene til røggasrensning skærpes.

I forhold til deponering af ikke forbrændingsegnet affald er ændringer i materialer principielt proportionalt med udvaskningen/emissionen til miljøet set i et uendeligt perspektiv, da de alene nedbrydes og ikke gennemgår nogen form for behandling.

 



Version 1.0 December 2004, © Miljøstyrelsen.