Rapport fra Myndighedsudvalget – om delingen af godkendelses- og tilsynskompetencen efter miljøbeskyttelsesloven mellem stat og kommuner efter den 1. januar 2007

Rapport fra Myndighedsudvalget

Bilag 7

Godkendelsesbekendtgørelsens bilag med forslag til s-mærkede listepunkter.

Listepunkt

Begrundelse (kriterier)

Myndighed Staten

Ca. antal berørte virksomheder

Myndighed Kommunerne

Ca. antal berørte virksomheder

A. Fremstilling og forarbejdning af jern, stål og metal samt overfladebehandling af metaller og plast

A 101 (tidl. A1). Jernværker (råjern), stålværker og stålvalseværker. (i) (a)	•Teknisk/fagligt komplekse virksomheder •Betydelig regional luftforurening med bl.a. tungmetaller •store affaldsmængder, hvis bortskaffelse og / eller deponering kræver overvejelser og undersøgelser, der rækker ud over lokalt niveau.	3
A 102 (tidl.A 2 a). Jern- og stålstøberier med en produktionskapacitet på mere end 20 tons pr. dag. (i) (a)	•teknisk / fagligt komplekse virksomheder med alle typer af forurening repræsenteret (integrerede processer). •Stor potentiel luftforurening og affaldsproduktion.	11
A 103 (A 2 b). Jern- og stålstøberier med en produktionskapacitet på mindre end eller lig med 20 tons pr. dag. (a)	•som A 102 •ikke hensigtsmæssigt at der opbygges parallel kompetence i kommunerne, når staten overtager listepunkt 102	11
A 104 (A 3 a og 4a). Virksomheder, der smelter, støber, raffinerer, legerer m.v. ikke-jern metaller (herunder skrot og returgods) med en smeltekapacitet, der overstiger 4 tons pr. dag for bly og cadmium tilsammen, eller med en smeltekapacitet, der overstiger 20 tons pr. dag for andre ikke-jern metaller end bly og cadmium tilsammen (i) (a)	•teknisk / fagligt komplekse virksomheder med alle typer af forurening repræsenteret (integrerede processer). •Stor potentiel luftforurening og affaldsproduktion.	11
A 105 (A 3 b og 4b). Virksomheder, der smelter, støber, raffinerer, legerer mv. ikke-jern metaller (herunder skrot og returgods) med en smeltekapacitet, der er mindre end eller lig med 4 tons pr. dag for bly og cadmium tilsammen, eller med en smeltekapacitet, der er mindre end eller lig med 20 tons pr. dag for andre ikke-jern metaller end bly og cadmium tilsammen, dog med undtagelse af virksomheder af håndværksmæssig karakter, herunder guld- og sølvsmedjer. (a)			39
A 106 (A 5). Virksomheder, der producerer andre metaller end jern fra malm, koncentrater og sekundære råmaterialer ved hjælp af metallurgiske, kemiske eller elektrolytiske processer. (i) (a)	•Teknisk kompliceret proces	0
A 107 (A 6). Smedjer med hamre, hvis slagenergi overstiger 50 kJ pr. hammer, når den samlede indfyrede effekt i ovnene samtidig overstiger 20 MW. (i)			0
A 108 (A 7 a). Virksomheder, der pålægger et beskyttelseslag af smeltet metal, herunder varmforzinkningsvirksomheder, når mængden af materiale, som skal pålægges smeltet metal, overstiger 2 tons pr. time. (i)	•Teknisk / fagligt komplekse virksomheder med integrerede delprocesser og stor luftforurening. •Hensigtsmæssigt at kompetencen opbygges ét sted, da virksomhederne ligger i 5 forskellige kommuner. •Koncernbetragtning relevant, da 4 af virksomhederne har samme ejer.	5
A 109 (A 8 a). Virksomheder, der foretager overfladebehandling af metaller og plastmaterialer ved hjælp af en elektrolytisk eller kemisk proces, når det samlede volumen af de anvendte kar (forbehandlingsbade, procesbade og aftræksbade, men eksklusive skyllekar) overstiger 30 m³. (i)			55
A 110 (A 14). Anlæg til ristning eller sintring af malm, herunder svovlholdig malm. (i) (a)	•Kompliceret proces – vil aldrig blive relevant for Danmark	0

B. Forarbejdning af mineralske råstoffer

B 101 (B 1). Cementfabrikker. Kalkværker og kridtværker med en produktionskapacitet på mere end 50 t/dag. (i) (a)	Listepunktet opdeles i 2 punkter: 1. Cementfabrikker (i): S •Tung kemisk virksomhed med betydelig regional luftforurening. •Teknisk/faglig kompleks virksomhed. 2. Kalkværker og kridtværker med en produktionskapacitet på mere end 50 t/dag. (i): K 3.	1	9
B 102 (B 3.) Glasværker og virksomheder, der fremstiller glasfibre, inklusive fremstilling af glasuldsfibre, hvor smeltekapaciteten er på mere end 20 tons pr. dag. Mineraluldsfabrikker og virksomheder der smelter mineralske stoffer, inklusive fremstilling af mineralfibre, hvor smeltekapaciteten er på mere end 20 tons pr. dag. (i) (a)	•teknisk/fagligt komplekse virksomheder •betydelig luftforurening med NOx og VOC.	5
B 103 (B 4). Virksomheder, der fremstiller keramiske produkter ved brænding, f.eks. tagsten, mursten, ildfaste sten, fliser, stentøj, porcelæn, klinker, glaserede rør, samt molerværker, hvis virksomheden har en produktionskapacitet på mere end 75 tons pr. dag, eller hvis virksomheden har en ovnkapacitet (ovnstørrelse) på mere end 4 m³ og en sættekapacitet på mere end 300 kg pr. m³. (i)			28
B 104 (B 5 c). Virksomheder, der fremstiller kulstof (fuldbrændt kul) eller elektrografit ved forbrænding eller grafitisering. (i) (a)			0
B 105 (B 5 d). Anlæg til udvinding af asbest eller fremstilling af produkter af asbest. (i) (a)	•enestående virksomhed med stort forureningspotentiale med et meget farligt stof. – Ikke relevant i Danmark	0

C. Indvinding og behandling af mineralolie, mineralolieprodukter og naturgas

C 101 (C 1). Raffinaderier, der behandler mineralolie, og anlæg for indvinding af mineralolie, herunder på de kystnære dele af søterritoriet. (i) (a)	•teknisk/fagligt komplekse virksomheder •luftforureningen kan være betydelig med behov for avancerede metoder til bestemmelse af VOC-emissionerne, som ikke er omfattet af nogen vejledning •tunge risikovirksomheder	2
C 102 (C 2). Anlæg for indvinding, lagring, behandling eller oparbejdning af naturgas og gas, herunder på de kystnære dele af søterritoriet. (i) (a)	•Staten er i dag tilsyns- og godkendelsesmyndighed for de 3 DONG-anlæg. •Tunge risikovirksomheder •Flere er teknisk/fagligt komplekse virksomheder.	6
C 103 (C 3). Lagre af flydende gas (carbonhydrider) på mere end eller lig med 200 t. Oplag af mineralolieprodukter på mere end eller lig med 25.000 t.	•		17
C 104 (C 6). Tjæredestillationsanlæg. (a)	•Teknisk/fagligt komplekse virksomheder med integrerede produktionsprocesser, hvor der er et samspil mellem de enkelte delprocesser, både produktionsmæssigt og miljømæssigt.	2

D. Kemisk og biologisk fabrikation mv.

D 101 (D 1 a). Virksomheder, der ved en kemisk eller biologisk proces fremstiller organiske eller uorganiske kemiske stoffer, produkter eller mellemprodukter, herunder enzymer. (i) (a)	•Teknisk/fagligt komplekse virksomheder med integrerede produktionsprocesser, hvor der ofte er et samspil mellem de enkelte delprocesser, både produktionsmæssigt og miljømæssigt. •Større virksomheder med et stort forureningspotentiale til flere medier •Enkelte virksomheder benytter GMOer, enkelte er tunge risikovirksomheder og enkelte har særskilt spildevandsudledning med miljøfremmede stoffer	26
D 102 (D 2). Petrokemisk industri. (i) (a)	•Teknisk/fagligt komplekse virksomheder med integrerede produktionsprocesser, hvor der ofte er et samspil mellem de enkelte delprocesser, både produktionsmæssigt og miljømæssigt..	0
D 103 (D 3). Kunstgødningsfabrikker. (i) (a)	•Teknisk/fagligt komplekse virksomheder med integrerede produktionsprocesser, hvor der ofte er et samspil mellem de enkelte delprocesser, både produktionsmæssigt og miljømæssigt..	0
D 104 (D 4 a). Virksomheder, der ved en kemisk eller biologisk proces fremstiller lægemidler. (i) (a)	•Teknisk/fagligt komplekse virksomheder med integrerede produktionsprocesser, hvor der ofte er et samspil mellem de enkelte delprocesser, både produktionsmæssigt og miljømæssigt. •Virksomheder med et stort forureningspotentiale til flere medier. •Enkelte virksomheder benytter GMOer, enkelte er risikovirksomheder og enkelte har særskilt spildevandsudledning med miljøfremmede stoffer	24
D 105 (D 5 a). Virksomheder, der ved en kemisk eller biologisk proces fremstiller farvestoffer, tilsætningsstoffer eller hjælpestoffer, herunder til levnedsmiddelindustrien. (i)	•Teknisk/fagligt komplekse virksomheder med integrerede produktionsprocesser, hvor der ofte er et samspil mellem de enkelte delprocesser, både produktionsmæssigt og miljømæssigt.	4
D 106 (D 6 a). Virksomheder, der fremstiller basisplantebeskyttelsesmidler eller biocider. (i) (a)	•Teknisk/fagligt komplekse virksomheder med integrerede produktionsprocesser, hvor der ofte er et samspil mellem de enkelte delprocesser, både produktionsmæssigt og miljømæssigt. •Særskilt udledning, fordi der kræves avancerede metoder til rensning af spildevandet. Der vil løbende være behov for fastsættelse af vandkvalitetskrav for nye stoffer som følge af udvikling af nye pesticider og. lign. •Luftforureningen kan være betydelig med behov for avancerede rensningsmetoder •tung risikovirksomhed	1
D 107 (D 11). Virksomheder, der fremstiller skumplast eller andre polymere materialer. (i) (a)			48

E. Oparbejdning af vegetabilske råvarer

E 101 (E 1). Cellulosefabrikker og papirmassefabrikker. Papirfabrikker og papfabrikker med en produktionskapacitet på mere end eller lig med 20 tons/dag. (i) (a)	•Teknisk/fagligt komplekse virksomheder med integrerede produktionsprocesser, hvor der ofte er et samspil mellem de enkelte delprocesser både produktionsmæssigt og miljømæssigt.	6
E 102 (E 6 a). Virksomheder, der foretager forbehandling (vask, blegning eller mercerisering) eller farvning af fibre eller tekstilstoffer med en behandlingskapacitet på mere end 10 tons pr. dag. (i)			8
E 103 (E 8 aa) Oliemøller og andre anlæg for raffinering eller behandling af vegetabilske olier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i) (a)	•Teknisk/fagligt komplekse virksomheder med integrerede produktionsprocesser, hvor der ofte er et samspil mellem de enkelte delprocesser både produktionsmæssigt og miljømæssigt.	2
E 104 (E8ab) Sprit- og gærfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i) (a)			0
E 105 (E8ac) Sukkerfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i) (a)	•Virksomheder med betydelig regional luftforurening. Kulfyrede virksomheder. •Særskilt udledning af spildevand med et meget stort indhold af iltforbrugende stoffer, kvælstof og fosfor.	3
E 106 (E8ad) Bryggerier og mineralvandsfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i)			4
E 107 (E8ae) Brødfabrikker og engrosbagerier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i)			1
E 108 (E8af) Kartoffelmelsfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i)			4
E 109 (E8ag) Møllerier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i)			1
E 110 (E8ah) Andre virksomheder, der foretager behandling og forarbejdning med henblik på fremstilling af levnedsmidler på basis af vegetabilske råstoffer med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i)			0

F. Oparbejdning af animalske råvarer

F 101 (F 1 a). Slagterier med en kapacitet til produktion af slagtekroppe, herunder slagtet fjerkræ, på mere end 50 tons pr. dag. (i) (a)	•De enkelte anlæg er ikke komplekse i sig selv, men da over 20 af anlæggene er samlet i en enkelt koncern, er der tale om en samlet stor, kompleks virksomhed, der flytter råvarer og halvfabrikata rundt mellem de enkelte anlæg. •Virksomheder med luft- og lugtforurening og mange afkast. •Kompleksitet i forhold til fødevarelovgivningen.	26
F 102 (F 2). Virksomheder, der foretager behandling og forarbejdning med henblik på fremstilling af levnedsmidler på basis af animalske råstoffer (bortset fra mælk) med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 75 tons pr. dag. (i)			15
F 103 (F 3 a og 6). Fiskemelsfabrikker og kødfoderfabrikker (destruktionsanstalter), herunder benmelsfabrikker, blodmelsfabrikker, blodplasmafabrikker og fjermelsfabrikker med en behandlingskapacitet på mere end 10 tons pr. dag. (i) (a)	•stor spildevandsudledning, der kan være toksisk, og store lugtemissioner, der rækker ud over det lokale niveau. Der kræves avancerede rensningsforanstaltninger. •Koncernbetragtning relevant.	4+5
F 104 (F 4 a). Garverier med en behandlingskapacitet for færdige produkter på mere end 12 tons pr. dag. (i) (a)			1
F 105 (F 5 a). Virksomheder for behandling og forarbejdning af mælk eller flydende mælkefraktioner, når den modtagne mængde mælkebaseret råvare er på mere end 200 tons pr. dag i gennemsnit på årsbasis. Eksempelvis mejerier og virksomheder for fremstilling af ost, tørmælk, smør og smørblandingsprodukter. (i)	•De enkelte anlæg er ikke komplekse i sig selv, men da størstedelen er samlet i en koncern, er der tale om en samlet kompleks virksomhed, der flytter råvarer, mellemprodukter og restprodukter mellem de enkelte anlæg. •Også kompleksitet i forhold til fødevarelovgivningen. •Stort forureningspotentiale ifm uheld med lud eller stærke syrer. •9 af de 33 mejerier har særskilt udledning af spildevand til recipient.	33
F 106 (F 7 a). Virksomheder i øvrigt for fremstilling af skaldyrs- eller fiskeprodukter, herunder konserverede og dybfrosne produkter, med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 75 tons pr. dag. (i)			19

G. Kraft- og varmeproduktion

G 101 (G 1). Kraftværker, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg med en samlet indfyret effekt på mere end 50 MW. (i) (a)	Listepunktet opdeles i 2 punkter: 1) Kraftværker og varmeproducerende anlæg, der fyres med kul eller orimulsion med en samlet indfyret effekt på mere end 50 MW.(i): S •Betydelig regional luftforurening med flere forskellige stoffer. •2) Andre kraftværker, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg med en samlet indfyret effekt på mere end 50 MW (i): K	9	53
G 102 (G 4). Koksværker. (i) (a)	•Virksomheder med betydelig regional luftforurening.	0
G 103 (G 5). Kulforgasningsanlæg og likvificeringsanlæg. (i) (a)	•Virksomheder med betydelig regional luftforurening. •Virksomheder med integrerede produktionsprocesser, hvor der ofte er et samspil mellem de enkelte delprocesser både produktionsmæssigt og miljømæssigt, som fordrer en særlig teknisk kompetence.	0

H. Flyvepladser

H 101 (H 2). Lufthavne, flyvestationer og flyvepladser. (a)

Den nuværende call-in af støj og luftforurening som fælge af de luftbårne operationer i Kastrup lufthavn bibeholdes.

ca. 100

I. Husdyrproduktion

I 101 (I 1.) Anlæg til husdyrproduktion for mere end

a) 250 dyreenheder, dog 270 dyreenheder hvis mindst 90% af dyreenhederne stammer fra søer med tilhørende smågrise til 30 kg
b) 100 dyreenheder i slagtekyllinger
c) 230 dyreenheder i æglæggende høns
d) 210 dyreenheder i slagtesvin (over 30 kg)

Antal dyreenheder beregnes på grundlag af reglerne i bekendtgørelse om erhvervsmæssig dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.m., jf. dennes § 2, nr. 11. (i)

5 – 600

J. Andre listevirksomheder

J 101 (J 1). Industriel udvinding eller fremstilling af protein eller pektin. (i) (a)	•teknisk komplicerede processer med et stort forureningspotentiale	6
J 102 (J 2). Virksomheder, der er omfattet af pligten til at indhente godkendelse af produktion med anvendelse af genetisk modificerede organismer i medfør af lov om miljø og genteknologi. (a)	•Da staten bliver myndighed for godkendelser og tilsyn på GMO-delen, der har langt det højeste forureningspotentiale, bør godkendelse og tilsyn med den mindre tilhørende miljøgodkendelse også varetages af staten.	5
J 103 (J 3 a). Virksomheder omfattet af § 1, stk. 2, nr. 1, i bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. (a)	•Tunge risikovirksomheder •Flere er teknisk/fagligt komplekse virksomheder.	4
J 104 (J 7). Virksomheder, der behandler overflader på stoffer, genstande eller produkter under anvendelse af organiske opløsningsmidler, navnlig med henblik på afpudsning, bejdsning, påtrykning, coating, affedtning, imprægnering, kachering, lakering eller rensning, med en forbrugskapacitet med hensyn til organiske opløsningsmidler på mere end 150 kg pr. time eller mere end 200 tons pr. år. (i)			8

K. Nyttiggørelse og bortskaffelse af affald

K 101. Anlæg der nyttiggør farligt affald ^[8] efter en af metoderne R 1, R5, R6, R8 eller R9, som nævnt i bilag 6B til affaldsbekendtgørelsen ^[9], med en kapacitet på mere end 10 tons/dag. (i) (a) (K 1a)			28
K 102. Anlæg for bortskaffelse af farligt affald efter en af metoderne D1 - D13, som nævnt i bilag 6A til affaldsbekendtgørelsen. (i) (a) (K 1b)	Listepunktet opdeles i 2 punkter: 1) Anlæg der forbrænder farligt affald med en kapacitet på mere end 10 tons/dag (i): S •Teknisk/fagligt kompleks med særlige indfyringssystemer •Tung risikovirksomhed •Ofte behov for supplerende regulering i forhold til affaldsforbrændingsbekendtgørelsen 2) Andre anlæg for bortskaffelse af farligt affald efter en af metoderne D1 – D13, som nævnt i bilag 6A til affaldsbekendtgørelsen. (i): K (K 1b)	1	48
K 103. Anlæg til biologisk eller fysisk-kemisk behandling som defineret i pkt. D 8 og D 9 i bilag 6 A til affaldsbekendtgørelsen af ikke-farligt affald med en kapacitet på mere end 50 tons affald pr. dag. (i) (a) (K 2a))			11
K 104 (K 2 e). Shredderanlæg. (a)	•Betydelig potentiel forurening med farlige stoffer, herunder PCB og PAHer •Betydelige vibrationsproblemer •Shredderanlæg indgår i overvejelser om nationale regler for genanvendelse af forskellige affaldsfraktioner	7
K 105. Deponeringsanlæg for affald, som enten modtager mere end 10 tons affald pr. dag, eller som har en samlet kapacitet på mere end 25.000 tons, med undtagelse af anlæg for deponering af inert affald ^[10]. (i) (a) (K 3 a)			135
K 106 (K 8 a). Anlæg til forbrænding af dagrenovations- eller dagrenovationslignende affald med en kapacitet på mere end 3 tons pr. time. (i) (a)	•Listepunktet deles i 2: 1). Anlæg til forbrænding af dagrenovations- eller dagrenovationslignende affald med en kapacitet på mere end 3 tons pr. time og mere end 100.000 t pr. år. (i): S •100.000 tons / år udgør en naturlig afgrænsning af de største affaldsforbrændingsanlæg •teknisk / fagligt komplekse •store affaldsfraktioner må p.t. deponeres i udlandet •BAT for affaldsforbrændingsanlæg er en kompliceret vurdering •Kompliceret direktiv / bekendtgørelse. 2). Anlæg til forbrænding af dagrenovations- eller dagrenovationslignende affald med en kapacitet på mere end 3 tons pr. time, men mindre end 100.000 t pr. år. (i): K	11	18
K 107 (K 8 b). Øvrige anlæg, der forbrænder ikke-farligt affald med en kapacitet på mere end 3 tons pr. time. (a)	Listepunktet deles i 2: 1) Anlæg, der forbrænder spildevandsslam med henblik på nyttiggørelse som industrielt produkt med en kapacitet på mere end 3 tons / time: S •Potentielt store lugtproblemer •Potentiel stor luftforurening •Overvejelser om tungmetalkredsløbet i samfundet 2). Øvrige anlæg, der forbrænder ikke-farligt affald med en kapacitet på mere end 3 tons pr. time.: K	1	10

Fodnoter

[8] Farligt affald som defineret i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald.

[9] Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald.

[10] Ved inert affald forstås affald, der ikke undergår signifikante fysiske, kemiske eller biologiske forandringer, jvf. Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald.