Rapport fra Myndighedsudvalget

2. Indledning

Miljøministeren nedsatte september 2004 et udvalg, Myndighedsudvalget, med det formål at komme med anbefalinger til den nærmere arbejdsdeling mellem stat og kommuner, således at der sker en afklaring af, hvilke virksomheder henholdsvis staten og kommunerne skal godkende og føre tilsyn med i henhold til miljøbeskyttelsesloven.

Udvalget er besluttet nedsat i forbindelse med Aftale om strukturreform indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti, juni 2004.

Kommissoriet pålagde blandt andet udvalget at udarbejde ensartede, objektive kriterier for, hvilken instans der tildeles ansvaret for godkendelse og tilsyn med virksomhederne i henhold til miljøbeskyttelsesloven. Kommissoriet for udvalget vedlægges som bilag 1.

Udvalget har afholdt 4 møder og har bestået af repræsentanter forAmtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Dansk Industri, Landbrugsraadet, Dansk Landbrug, CO-industri, Danmarks Naturfredningsforening, Finansministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Miljøministeriet (Skov- og Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen). Formandskabet er varetaget af Miljøstyrelsen v/ kontorchef Claus Torp og sekretariatet af Skov- og Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen. De udpegede medlemmer og suppleanter fremgår af bilag 2.

 



Version 1.0 December 2004, © Miljøstyrelsen.