Rapport fra Myndighedsudvalget – om delingen af godkendelses- og tilsynskompetencen efter miljøbeskyttelsesloven mellem stat og kommuner efter den 1. januar 2007

Rapport fra Myndighedsudvalget

3. Sammenfatning

Der eksisterer i dag ca. 6600 godkendelsespligtige virksomheder. Heraf har ca. 2400 amterne som godkendelsesmyndighed og ca. 4200 kommunerne som godkendelsesmyndighed. Fra den 1. januar 2005 opdeles de godkendelsespligtige virksomheder på to godkendelsesordninger: Den eksisterende og en ny forenklet godkendelsesordning. Op til 5200 virksomheder bliver omfattet af den nye forenklede godkendelsesordning. De virksomheder, der forbliver på det eksisterende system, er væsentligst virksomheder under den fælles EU-godkendelsesordning - IPPC-ordningen - og virksomheder, der er omfattet af VVM-direktivets bilag 1 ("VVM-pligtige").

Udvalget har indledningsvist måttet konstatere, at der ikke ligger objektive kriterier til grund for udvælgelsen af virksomheder, som er omfattet af IPPC-, VVM- eller risikodirektivet. Selv om der i høj grad ligger de samme motiver bag udvælgelsen, er listerne over virksomheder meget forskellige i de 3 direktiver. De samme motiver kan således føre til såvel en meget smal model som en meget bred model i forhold til antallet af virksomheder, der får staten som godkendelsesmyndighed.

Et flertal i udvalget finder, at ikke alle de virksomheder, som forbliver på det eksisterende godkendelsessystem, og som ifølge Kommissoriet skal behandles i udvalget, bør have staten som godkendelsesmyndighed. Flertallet finder, at andelen bør være langt mindre. Kommunerne har allerede i dag myndighedskompetencen i forhold til ca. 700 virksomheder på godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1 og kan - blandt andet i lyset af, at de fleste af kommunerne bliver større og fagligt styrket, herunder at der etableres en kvalitetsstyringsordning – på forsvarlig vis varetage godkendelser og tilsyn med hovedparten af virksomhederne. Et mindretal bestående af Danmarks Naturfredningsforening og Amtsrådsforeningen mener ikke, at kommunerne vil blive tilstrækkeligt styrket fagligt og størrelsesmæssigt til at kunne løse de pågældende opgaver på et forsvarligt grundlag.

Et flertal i udvalget peger på tre helt centrale parametre i forhold til snittet i myndighedskompetencen. For det første hvor miljømæssigt kompliceret virksomhederne er, og hvilken miljømæssig risiko, der knytter sig til deres produktion, for det andet hensynet til en rationel tilrettelæggelse af miljøarbejdet hos virksomhederne og for det tredje hensynet til at sikre en høj faglighed og mulighed for rationel tilrettelæggelse af arbejdet på myndighedsside. Disse parametre er udmøntet i 7 kriterier, der er lagt til grund for flertallets anbefaling af snittet mellem statslig og kommunal myndighedskompetence. Ovennævnte mindretal er enige i de centrale parametre og de 7 kriterier, men ikke i det resultat, flertallet er kommet frem til på grundlag af disse.

De 7 kriterier er udmøntet af flertallet ved, at en række listepunkter på godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1 foreslås overført til staten. Dette fører til, at i størrelsesordnen 235 virksomheder anbefales placeret hos staten. Det svarer til ca. 4 % af de godkendelsespligtige virksomheder. Ressourcemæssigt er der dog tale om en større andel, idet der er tale om dels teknisk og fagligt komplicerede virksomheder med et stort forureningspotentiale, herunder blandt andet en række tunge risikovirksomheder og virksomheder, der producerer ved hjælp af genetisk modificerede organismer, dels en række ens virksomheder med samspil mellem driften af flere geografisk adskilte produktionsanlæg, hvor en placering i staten giver administrative fordele for virksomheden.

Et mindretal i udvalget bestående af Danmarks Naturfredningsforening og Amtsrådsforeningen har afgivet en mindretalsudtalelse, som i sin helhed fremgår af bilag 3. Mindretallet finder, at udvalgsarbejdet er gennemført på et mangelfuldt grundlag, som ikke for Folketinget er egnet som grundlag for ny lovgivning. Kommissoriet for udvalgsarbejdet har begrænset udvalgsarbejdet til, at udvalget kun skal komme med anbefalinger om, hvilke virksomheder henholdsvis staten og kommunerne skal godkende og føre tilsyn med. Udvalget har således ikke haft mulighed for at vurdere en placering i de fremtidige regioner uanset, at det er amterne der i dag som regionale myndigheder har ansvaret for godkendelse og tilsyn med ca. 2.400 virksomheder. Frem for at fordele ansvaret for miljøreguleringen af større komplicerede virksomheder på staten og kommunerne, hvorved faglig ekspertise og faglige miljøer vil gå tabt, finder Danmarks Naturfredningsforening og Amtsrådsforeningen, at det er en enklere og billigere løsning samt en miljømæssig fordel at samle ansvaret for godkendelse og tilsyn med de større miljøtunge virksomheder i de nye regioner. Alternativt bør samtlige virksomheder på bilag 1 og a-mærkede virksomheder på bilag 2 samles under statsligt ansvar.

Et flertal i udvalget bemærker, at Danmarks Naturfredningsforening og Amtsrådsforeningen står helt alene med synspunkterne om, at kommunerne ikke vil kunne løfte opgaven og at den foreslåede kvalitetsstyringsordning ikke vil bidrage til at sikre kvalitet og faglig kompetence hos kommunerne.

Københavns Kommune er i dag både kommunal og amtslig myndighed. Det fremlagte forslag vil derfor efter kommunens opfattelse betyde en forringelse for de største virksomheder i Københavns Kommune, fordi disse fremover vil få to myndigheder. Desuden vil det faglige miljø, som siden 1990 er blevet opbygget i kommunen, blive forringet, fordi de mest komplekse virksomheder overføres til staten. Københavns Kommune vil derfor anbefale, at kun de 50 , virksomheder, som var angivet i en oversigt, Miljøstyrelsen har lagt frem i forbindelse med udvalgsarbejdet, overføres til staten. Endelig vurderer Københavns Kommune, at der på baggrund af det fremlagte forslag til fordeling af virksomheder mellem kommunerne og staten vil ske en centralisering fra kommuner og amter til staten. Dette vil efter deres opfattelse være i modstrid med regeringens ønske om at skabe en helhedsforvaltning, der samler hovedparten af opgaverne i kommunerne, således at der bliver skabt en entydig indgang til det offentlige. Endelig finder Københavns Kommune, at den eksisterende call-in-beføjelse, jf. nedenfor, ikke bør udvides.

Myndighedsudvalget har endvidere drøftet de særlige forhold, der gælder for myndighedernes vurdering af udvidelser og nyetableringer af husdyrproduktion. Der er på dette område en meget kompliceret faglig problemstilling vedrørende anvendelsen af husdyrgødning på arealerne og påvirkningen af miljøet. Derfor finder Dansk Landbrug, Landbrugsraadet og Danmarks Naturfredningsforening, at det er nødvendigt, at staten allerede ved kommunernes overtagelse af kompetencen fra d. 1. januar 2007 har udarbejdet bindende retningslinier for arealreguleringen til kommunerne, der sikrer en ensartet sagsbehandling i kommunerne af ansøgningerne om udvidelse og nyetablering af husdyrbrug.

Ministerierne og KL finder bl.a. på den baggrund, at Miljøministeriet skal tilvejebringe vejledende retningslinier for kommunernes behandling af ansøgninger om udvidelse og nyetablering af husdyrproduktion. Udvalget som helhed finder, at der tillige skal tilvejebringes et fagligt grundlag for at fastlægge og afgrænse sårbare områder samt fastlægge hvilken indsats, der er påkrævet for at nå de målsætninger, der gælder for de sårbare områder. Der er enighed om, at dette især sker gennem det arbejde, som staten har iværksat med Lov om miljømål, og hvor der frem mod 2009 vil blive udarbejdet indsatsplaner i forhold til Vandrammedirektivets mål omkring tilstanden i vandområder samt i forhold til Habitatdirektivets krav til tilstanden af NATURA 2000 områder. For så vidt angår ammoniakfølsom natur uden for habitatområderne finder Danmarks Naturfredningsforening, at der er behov for yderligere regulering ud over Lov om miljømål. Allerede i forbindelse med kommunernes overtagelse af VVM-opgaven fra 1. januar 2007, skal der foreligge retningslinier fra Miljøministeriet, som kommunerne kan administrere efter.

DI, CO-industri og Københavns Kommune har tilkendegivet, at de ikke har synspunkter i forbindelse med denne problemstilling. Danmarks Naturfredningsforening og Amtsrådsforeningen finder, at de større husdyrproduktioner bør reguleres af det regionale niveau. De øvrige medlemmer er uenige heri.

Endelig foreslår et flertal i udvalget, at den eksisterende call-in beføjelse, som i dag eksisterer for miljøministeren i miljøbeskyttelseslovens § 82, udvides til undtagelsesvist at kunne anvendes til at overføre virksomheder til staten. Hensigten er, at den enkelte virksomhed skal kunne søge miljøministeren – som udgangspunkt i enighed med den kommunale myndighed – om at blive overført til statslig godkendelse og tilsyn. Udvalget peger i den forbindelse på en række kriterier, der skal være opfyldt for, at der basis for at overveje call-in. Der bør således være tungtvejende miljømæssige og administrative begrundelser for at anvende denne mulighed.

Herudover vil staten som led i "Aftale om strukturreform, juni 2004", få overført tilsynet med alle kommunale spildevandsudledninger og de kommunale affaldsbortskaffelsesanlæg, der har størst forureningspotentiale.