Principper for sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer med henblik på fastsættelse af kvalitetskriterier for luft, jord og vand

Bilag A

Terminologi

Benchmark dose - BMD:

Den nedre konfidensgrænse for en koncentration eller dosis, der fører til en given kritiske effektstørrelse, det vil sige den incidens (f.eks. 1, 5 eller 10%), der estimeres for en given effekt.

B-værdi:

Bidragsværdi, som er den enkelte virksomheds samlede maksimalt tilladelige bidrag til tilstedeværelsen af et forurenende stof i luften i omgivelserne udenfor virksomheden, det vil sige immissionen.

Default værdi:

Pragmatisk fastlagt værdi som anvendes når datagrundlaget ikke er tilstrækkeligt med henblik på fastlæggelse af en eksakt værdi. Anvendes blandt andet i relation til usikkerhedsfaktorer (UF) og standardeksponeringer. På dansk: udgangsværdi eller standardværdi.

Dosis:

Den mængde af et stof (angives sædvanligvis i enheden mg eller mg/kg legemsvægt) som er tilgængelig for optagelse i organismen, f.eks. er det ved indånding volumet af indåndet luft (angives sædvanligvis i enheden m³) ganget med stofkoncentrationen (angives sædvanligvis i enheden mg/m³).

Dosis (koncentration) – effekt vurdering:

Karakterisering af sammenhængen mellem dosis (eller koncentration) af stoffet og de observerede effekter.

Dosis (koncentration) – respons vurdering:

Karakterisering af sammenhængen mellem dosis (eller koncentration) af stoffet og forekomst/hyppighed (engelsk: incidence) og alvorlighed (engelsk: severity) af en effekt.

Eksponeringsvurdering:

Vurdering af de koncentrationer (eller doser) af et stof i forskellige medier (f.eks. luft, jord, vand, levnedsmidler, forbrugerprodukter, indeklima), som et individ udsættes for. Angives for luft sædvanligvis i mg/m³, for jord i mg/kg jord, for drikkevand i mg/liter, og for levnedsmidler i mg/kg levnedsmiddel. Andre angivelser kan være mg/dag og mg/kg legemsvægt per dag.

Farlighedsvurdering:

Vurdering af et kemisk stofs forskellige iboende toksikologiske (sundhedsskadelige) effekter.

Grænseværdi:

En administrativt fastsat værdi, typisk for det maksimale indhold i et givent medie, eventuelt i et produkt. Er som regel et lovbundet reguleringsinstrument fastsat gennem udstedelse af en bekendtgørelse. Tidligere anvendtes termen i forbindelse med en sundhedsmæssigt baseret grænseværdi, hvor der i dag i stedet anvendes betegnelsen kvalitetskriterie.

Hormesis:

En dosis-responssammenhæng, hvor der ved lave doser ses en stimulation og ved høje doser en inhibition og giver sig udtryk ved et U-formet eller omvendt U-formet kurveforløb.

Kravværdi:

Anvendes på tilsvarende vis som grænseværdi, se ovenfor.

Kritisk effekt:

Den toksikologiske effekt, der anses for at være afgørende, det vil sige danner udgangspunkt, ved fastsættelsen af kvalitetskriterier i luft, jord og vand.

Kvalitetskriterium:

Vejledende værdi, det vil sige ikke en lovbundet værdi, der fastsættes af Miljøstyrelsen i relation til for eksempel luft, jord, drikkevand og grundvand. Der eksisterer både sundhedsmæssigt baserede og økotoksikologiske kvalitetskriterier. Denne rapport omhandler udelukkende de sundhedsmæssigt baserede kvalitetskriterier.

LOEL/C (Lowest Observed Effect Level / Concentration) – laveste observerede effektniveau:

Den laveste dosis / koncentration af et stof, som medfører en ændring i morfologi, funktionsevne, vækst, udvikling, og/eller levetid hos eksponerede individer, og som kan påvises i forhold til en sammenlignelig kontrolgruppe. De ændringer, der ses ved LOEL/C, vurderes ikke at være af skadelig karakter.

LOAEL/C (Lowest Observed Adverse Effect Level / Concentration):

Den laveste dosis / koncentration af et stof, som medfører en skadelig ændring i morfologi, funktionsevne, vækst, udvikling, og/eller levetid hos eksponerede individer, og som kan påvises i forhold til en sammenlignelig kontrolgruppe.

Lokale effekter:

Effekter, der optræder lokalt i luftvejene eller i mave-tarmkanalen samt direkte effekter på hud og øjne ved direkte kontakt med stoffet.

NOEL/C (No Observed Effect Level / Concentration) – observeret nul-effektniveau:

Den højeste dosis / koncentration af et stof, som ikke medfører ændringer i morfologi, funktionsevne, vækst, udvikling, og/eller levetid hos eksponerede individer i forhold til en sammenlignelig kontrolgruppe.

NOAEL/C (No Observed Adverse Effect Level / Concentration):

Den højeste dosis / koncentration af et stof, som ikke medfører påviselige skadelige ændringer i morfologi, funktionsevne, vækst, udvikling, og/eller levetid hos eksponerede individer. Der kan ved NOAEL/C ses ændringer i ovennævnte parametre, som ikke vurderes at være af skadelig karakter.

Provisorisk tolerabel ugentlig indtagelse (PTWI):

En foreløbig beregnet indtagelse som mennesker vurderes at kunne indtage ugentligt (tolerere) gennem et helt livsforløb uden at der optræder sundhedsskadelige effekter. PTWI angives sædvanligvis i enheden mg/kg legemsvægt per uge.

Skadelig effekt (adverse effect):

Ændring i morfologi, fysiologi, funktion, vækst, udvikling, eller levetid hos eksponerede individer, som resulterer i svækkelse af kapaciteten til at kompensere for yderligere stress eller øget følsomhed for andre miljøbetingede effekter.

Systemiske effekter:

Effekter der optræder i organismen efter optagelse af stoffet for eksempel via luftvejene, mave-tarmkanalen, og/eller huden.

Toksikodynamik:

Omhandler kemiske stoffers virkning på organismen (på cellulært og molekylært plan) og som fører til observerbare effekter.

Toksikokinetik:

Omhandler kemiske stoffers skæbne i organismen, dvs. optagelse, fordeling, metabolisme samt udskillelse, og beskriver både kvalitative og kvantitative aspekter.

Tolerabel daglig indtagelse (TDI):

En beregnet indtagelse som mennesker vurderes at kunne udsættes for (tolerere) gennem et helt livsforløb uden at der optræder sundhedsskadelige effekter. TDI angives sædvanligvis i enheden mg/kg legemsvægt per dag.

Tolerabel koncentration (TK):

Den koncentration af et stof i luft, jord eller drikkevand som mennesker vurderes at kunne udsættes for (tolerere) gennem et helt livsforløb uden at der optræder sundhedsskadelige effekter. TK angives i enheden mg/m³ (luft), mg/l (drikkevand), og i mg/kg (jord).

Tærskelværdi:

Den koncentration eller dosis hvorunder der ikke observeres effekter, se også NOEL / NOAEL.

Usikkerhedsfaktorer (UF) – tidligere sikkerhedsfaktorer:

Anvendes ved beregning af TDI og kvalitetskriterier for stoffer hvor der anses at være en tærskelværdi for den kritiske effekt.

 



Version 1.0 Januar 2005, © Miljøstyrelsen.