| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Videreudvikling af ådalstypologi

10 Kravspecifikationer til operationelle værktøjer

10.1 Landskabstype
10.2 Ådalstype
     10.2.1 Afgrænsning af Ådalsmagasin
     10.2.2 Ådalens geomorfologi
     10.2.3 Tilgrænsende hydrogeologisk enhed
10.3 Strømningsvariant
     10.3.1 Geologi i Ådalsmagasinet
     10.3.2 Menneskelige indgreb
     10.3.3 Indikatorer for strømningsveje

En generel kravspecifikation til operationelle værktøjer beskrives, så GOI typologien kan gøres operationel i form af egentlige GIS værktøjer i forbindelse med et eventuelt senere projekt. Metoderne til klassifikation ifølge typologien er nærmere beskrevet i kapitel 5. Følgende temaer / analyser / metoder foreslås beskrevet til behandling med GIS værktøj. I det omfang kravspecikationerne kan præciseres, skal dette gøres i et eventuelt senere projekt.

10.1 Landskabstype

  • Landskabskort over Danmark (Smed, 1981). Kortet er scannet ind med UTM koordinater, men de enkelte landskabselementer foreligger ikke digitaliseret. Tilgængeligt ved GEUS.
  • Digitalt landskabselementkort fra DJF. Landskabselementer foreligger som farvekoder. Tilgængeligt fra DJF.

10.2 Ådalstype

10.2.1 Afgrænsning af Ådalsmagasin

Geografisk afgrænsning

  • Danmarks Digitale Jordartskort (1:25.000) ved GEUS. Postglaciale ferskvandsaflejringer er angivet. Tilgængeligt via AIS.
  • Digitale topografiske kurveplaner (TOP10DK) Tilgængelige ved KMS.
  • Målebordblade / generalstabskort (1:20.000) fra slutningen af 1800 tallet. Tilgængelige ved KMS. Scannede målebordsblade (ikke digitaliserede) med signatur for vådområder opdelt i eng, mose og marsk er tilgængelige på GEUS. Ækvidistance 5 fod (svarende til 1,55 meter). Forsøg på GEUS med GIS 'aflæsning' af farvekoder på målebordsblade har vist, at lavbundsarealer kan udskilles uden større problemer. Operationelle procedurer skal dog udvikles.
  • Grov afgrænsning af lavbundsjorde (1:100.000) på basis af målebordsblade findes i 'Okkerdatabasen' ved DJF. Databasen er digital, men ikke umiddelbart tilgængelig. Operationelle procedurer skal udvikles.
  • Scannede topografiske kort (1:25.000, 1:50.000 og 1:100.00). Tilgængelige ved KMS.
  • Matrikelkort fra 1780-erne kan i visse tilfælde skaffes. Viser engafvanding og beliggenheden af vandmøller før 1780. Tilgængelige ved visse amter.

Dybde afgrænsning

  • Boringer i Jupiter database ved GEUS. Tilgængelige ved GEUS.
  • Database over boringer med UTM koordinater fra okkerkortkortlægningen i lavbundsområder i Jylland ved DJF (Madsen et al, 1984 og 1985). Der eksisterer ca. 8000 korte boringer (1-8 meters dybde) i lavbundsområder med oplysninger om materialetype (minerogent (med tekstur), tørv (med omsætningsgrad) og gytje), grundvandstand, afvandingstiltag, farve og farvepletter (vurdering af redoxforhold). Databasen er ikke umiddelbart tilgængelig. Operationelle procedurer skal udvikles, helst så databasen kan anvendes kombineret med Jupiter databasen ved GEUS.
  • Boringer fra f.eks. Vandmiljøplan II detailundersøgelser. Tilgængelige ved amterne.
  • Geofysiske data fra Gerda databasen ved GEUS. Tilgængelige ved GEUS (Gerda.Geus.dk).

10.2.2 Ådalens geomorfologi

Ådalens geometriske forhold kan bestemmes på grundlag af topografiske data.

Ådalens bredde (skræntfod til skræntfod)

  • Digitale topografiske kurveplaner (TOP10DK) Tilgængelige ved KMS.
  • Digital højdemodel (f.eks 25 x 25 meter grid (TOP10DK) eller finere opløsning (10 x10 m grid ved Fyns Amt). Tilgængelig ved KMS.

Vandløbets bredde er registreret digitalt (TOP10DK) for vandløb bredere end 12m. Tilgængelig ved KMS.

Ådalens relief (skrænthøjde)

  • Digitale topografiske kurveplaner (TOP10DK) Tilgængelige ved KMS.
  • Digital højdemodel (f.eks 25 x 25 meter grid (TOP10DK) eller finere opløsning (10 x10 m grid ved Fyns Amt). Tilgængelig ved KMS.

10.2.3 Tilgrænsende hydrogeologisk enhed

Geologisk opbygning

  • Dybe geologiske lag (under ådalen) kortlægges på grundlag af profiler udtegnet på langs og tværs af ådalen udfra boringer i Jupiter database ved GEUS. Udtrækningsprocedure ved GEUS.
  • Overfladenære geologiske lag (i ådalsskrænten) kortlægges udfra Danmarks Digitale Jordartskort (1:25.000) ved GEUS. Jordartskortet er tilgængeligt ved GEUS. Operationel procedure til udtræk fra jordartskortet og kobling med udtræk af boringer fra Jupiter batabasen skal udvikles.

Afgrænsning af grundvandsmagasiner

  • Udføres i forbindelse med basisanalysen af vandområdedistrikterne i 2004. Tilgængelig i amter ved udgangen af 2004.
  • Dybe grundvandsmagasiner (under ådalen) er kortlagt i forbindelse med regionplanlægning og indsatsplanlægning for beskyttelse af grundvand. Tilgængelig i alle amter.
  • Overfladenære grundvandsmagasiner (i ådalsskrænterne) foreslås kortlagt ifølge ovennævnte metodik (udfra jordartskort).

Udveksling mellem grundvand og vandløb

  • Ækvipotentialkurvekort for dybereliggende grundvandsmagasiner. Kortene indikerer, hvor der er god og dårlig kontakt mellem dybe grundvandsmagasiner og overfladevand. Potentialerne bør dog ideelt set kun relateres til de magasiner, hvori potentialerne er målt. Tilgængelige i alle amter.
  • Kort over potentielle ud- og indstrømningsområder for dybereliggende grundvandsmagasiner. Udtegnes på basis af data for primært trykniveau og frit grundvandsspejl. Operationel procedure skal udvikles, da data for frit grundvandsspejl ikke foreligger operationelt på nationalt / regionalt niveau.
  • Udvekslingens retning og omfang bestemmes udfra synkrone vandføringsmålinger i vandløb. Kort over absolut og specifik baseflow afstrømning i vandløb udtegnes. Data for medianminimumafstrømning er tilgængelige fra DMU. Operationel procedure for udtegning af specifik baseflow afstrømning skal udvikles.
  • Detaljeret analyse af vandløbshydrografen. Analytisk metodik skal udvikles.

10.3 Strømningsvariant

10.3.1 Geologi i Ådalsmagasinet

  • Boringer i Jupiter database ved GEUS. Udtrækningsprocedure ved GEUS.
  • Database over boringer med UTM koordinater fra okkerkortkortlægningen i lavbundsområder i Jylland ved DJF (Madsen et al, 1984 og 1985). Der eksisterer ca. 8000 korte boringer (1-8 meters dybde) i lavbundsområder med oplysninger om materialetype (minerogent (med tekstur), tørv (med omsætningsgrad) og gytje), grundvandstand, afvandingstiltag, farve og farvepletter (vurdering af redoxforhold). Databasen er ikke umiddelbart tilgængelig. Operationelle procedurer skal udvikles, helst så databasen kan anvendes kombineret med Jupiter databasen ved GEUS.
  • Boringer fra f.eks. Vandmiljøplan II detailundersøgelser. Tilgængelige ved amterne.
  • Geofysiske data fra Gerda databasen ved GEUS. Tilgængelige ved GEUS.

10.3.2 Menneskelige indgreb

Hovedafvanding

  • Sammenligning af vandløbets forløb og beliggenhed på historiske og nutidige topografiske kort. Tilgængelig fra KMS.

Detailafvanding

  • Digitaliserede grøfter (TOP10DK). Tilgængelige fra KMS.
  • Drænplaner. Ikke digitaliserede. Tilgængelige fra Det Danske Hedeselskab.
  • Matrikelkort fra 1780-erne kan i visse tilfælde skaffes. Viser engafvanding og beliggenheden af vandmøller før 1780. Tilgængelige ved visse amter.

10.3.3 Indikatorer for strømningsveje

Diffus strømning gennem Ådalsmagasin (Q1)

  • Tør eng. Kortlægges udfra ortofoto og ved feltrekognocering. Operationel procedure for ortofoto analyse skal udvikles.
  • Engsignatur på gamle målebordsblade. GIS behandling af farvekoder kan operationaliseres.
  • Vegetation. Parameter ønskes gjort kvantificerbar så en egentlig GIS behandling af vegetationsdata kan operationaliseres.
  • Kortlægning af højpermeable sedimenter i Ådalsmagasin, eventuelt med georadar.
  • Forhold mellem bredden af ådalens våde engzoner og vandløbets effektive bredde (Langhoff et al, submitted; Nilsson et al, 2003). Operationel metode skal udvikles.

Overfladisk afstrømning (Q2)

  • Våd eng. Kortlægges udfra ortofoto og ved feltrekognocering. Operationel procedure for orthofoto analyse skal udvikles.
  • Signatur for vådområde og mose på gamle målebordsblade. GIS behandling af farvekoder kan operationaliseres.
  • Vegetation. Parameter ønskes gjort kvantificerbar så en egentlig GIS behandling af vegetationsdata kan operationaliseres.
  • Kortlægning af lavpermeable sedimenter i Ådalsmagasin, eventuelt med georadar.

Direkte strømning fra tilgrænsende hydrogeologisk enhed til vandløbsbund (Q3)

  • Tør terrænoverflade. Kortlægges udfra orthofoto og ved feltrekognocering. Operationel procedure for orthofotoanalyse skal udvikles.
  • Hvis nødvendigt kan højpermeabel vandløbsbund kortlægges med f.eks. georadar.
  • Forhold mellem bredden af ådalens våde engzoner og vandløbets effektive bredde (Langhoff et al, submitted; Nilsson et al, 2003). Operationel metode skal udvikles.
  • Forholdsvist lige og dybt forløb af vandløb (forårsaget af hovedafvanding). Operationel metode skal udvikles.

Strømning i dræn og grøfter i ådalen (Q4)

  • Digitaliserede grøfter (TOP10DK). Tilgængelige fra KMS.
  • Temakort over drænrørudmundinger i vandløbsbrink udfra drænplaner og feltrekognocering. GIS behandling af temakort skal operationaliseres.

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 December 2004, © Miljøstyrelsen.