Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 16/2004 – Videreudvikling af ådalstypologi

Videreudvikling af ådalstypologi

11 Erfaringer fra workshop

11.1 Dræn og GOI typologien
11.2 GOI typologiens anvendelse i praktisk myndighedsarbejde
11.3 Styrker / svagheder ved GOI typologien

11.1 Dræn og GOI typologien

Styres vandkvaliteten i vandløbene mere af afvanding end af de naturskabte Ådalstyper ? (Opponent Gitte Rubæk, DJF).

GOI typologien er i sin nuværende form specielt fokuseret på nitrat. Der vil derfor være behov for forskellige stofspecifikke modificeringer af typologien, hvis andre stoffer skal inddrages, så de styrende processer er repræsenteret i Strømningsvarianten. Med hensyn til fosfor betyder dyrkning, dyrkningshistorie, brinkerosion og afvanding rigtigt meget.

Vurdering af GOI typologi i forhold til risiko for fosfortab:

Kan GOI typologien udvikles til i højere grad at omhandle risiko for fosfortab ?
Kan virkemidler mod fosfortab med fordel designes udfra viden om GOI typologien ?
Kan et redskab til udpegning af risikoområder med hensyn til fosfortab arbejde sammen med GOI typologien ?

11.2 GOI typologiens anvendelse i praktisk myndighedsarbejde

Kan GOI typologien finde anvendelse i praktisk myndighedsarbejde ved vurdering af f.eks indvindingstilladelser i vandløbsnære områder, beskyttelse af sårbare vådområder, samt udpegning af ådale med aktiv, potentiel eller ingen nitratbegrænsende indvirkning på grundvandstilstrømningen til overfladevandet ? (Opponent Jens Asger Andersen, Københavns Amt).

Generelle kommentarer vedrørende videreudvikling af GOI typologien:

GOI typologien indeholder en god og nyttig beskrivelse af det fysiske strømningssystem i ådale. Strømningsbeskrivelsen og GOI typologien kan anvendes og eventuelt erstatte Københavns Amts egne stereotyper i Vandståbi'en (Københavns Amt, 2003).
GOI typologien udgør en god vejledning i beskrivelse af vandkvalitet (nitrat) i udvekslingen mellem grundvand og overfladevand.
Metoden til udpegning af ådale med aktiv, potentiel eller ingen nitratbegrænsende virkning er god, men er kun interessant i mindre områder (ca. 20 %) af Københavns Amt, hvor der er landsbrugsdrift.
Hovedfokusområdet i Københavns Amt er kvantitative opgørelser af grundvand/overfladevand interaktion til vurdering af påvirkninger fra indvindinger på søer, vandløb og vådområder. De kvantitative forhold i GOI typologien er ikke tilstrækkeligt operationelle til hjælp ved myndighedsbehandling af vandindvindingssager i disse vandløbsnære områder.
Videreudvikling af GOI typologien med mere fokus på beregningsparametre og beregningsværktøjer vil gøre den væsentligt mere central i Københavns Amts kvantitative opgørelser af grundvand/overfladevand interaktion. Amtets egne analytiske beregningsmetoder (Københavns Amt, 2003) vil blive anvendt til beregning af vandføringsreduktion.
GOI typologien inkluderer ikke betragtninger om søer og deres oplande, herunder fosfortransport.

11.3 Styrker / svagheder ved GOI typologien

Styrker / svagheder ved GOI typologien set fra en amtslig myndigheds synspunkt med udgangspunkt i erfaringer fra ådalsprojektets interaktive valideringsfase (Opponent Holger Prahm, Ringkjøbing Amt).

Styrker ved GOI typologien

Sammenhæng mellem grundvand og vandløb bliver et naturligt tværfagligt interesseområde for biologer (biotoper) og geologer (geotoper).
GOI typologien giver et godt input til grundvandsmodeller.
På den ene side skaber GOI typologien ny viden. På den anden side afdækker den et stort databehov og antageligt et behov for ny IT udvikling, hvor visse datatyper i dag mangler. Typisk fokuserer typen af amtslige data på recipient effekter, for eksempel spildevandsfortynding og ekstrem minimumvandføring, mens der mangler gennemsnitlig minimumvandføringsdata og årsgennemsnitlige vandføringsdata. Der er heller ikke fokus på specifik vandføring per kilometer.

Svagheder / begrænsninger ved GOI typologien

Det har været meget tidskrævende (2 personer) at afprøve GOI typologien, men det betaler sig at bruge denne tid.
Graden af detaljering er ikke umiddelbart klar ved flere vigtige forhold:
- Hvornår har vi det hele med ?
- Der er altid et spørgsmål til som kræver mere tid, nye kort eller flere besøg i felten.
- Ådalen kan være usynlig; hvor slutter den ? Det er ofte detaljer, som bestemmer afgrænsningen.

Helt konkret anser Ringkjøbing Amt GOI typologien for at være til stor gavn i forbindelse med behandling af dambrugssager i et amt hvor dambrugene forekommer i stort antal og er et vigtigt indtægtsgrundlag for befolkningen. Ofte skal amtet tage stilling til, om amtets vandløb skal aflevere yderligere vand til dambrugene med en øget smitterisiko til følge fra nedstrøms beliggende dambrug. For at mindske behovet for brug af vandløbsvand kan der i visse tilfælde gives tilladelse til i stedet at benytte grundvand oppumpet fra en højpermeabel tilgrænsende hydrogeologisk enhed (typisk 0,5-2 millioner m³ grundvand pr. år). I netop disse sager, hvor en vurdering af påvirkningseffekter på vandløbet er væsentlig, anses GOI typologien i mange tilfælde at være en forbedring af amtets faglige grundlag for sagsbehandling.