| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Afgivelse af kemiske stoffer fra telte og tunneler til børn

5 Vurdering af problematiske stoffer

• 5.1 Vurderingsmetode
• 5.2 Vurdering af de enkelte stoffer
  • 5.2.1 2-Butoxyethanol
  • 5.2.2 2-Ethoxyethanol
  • 5.2.3 3-Caren
  • 5.2.4 Alfa-pinen
  • 5.2.5 Acetaldehyd
  • 5.2.6 2,6-Di-tert-butyl-p-cresol
  • 5.2.7 Dimethylformamid
  • 5.2.8 Formaldehyd
  • 5.2.9 Phenol
  • 5.2.10 Tetrachlorethylen
  • 5.2.11 Toluen
  • 5.2.12 Trimethylcyclohexen-1-on
  • 5.2.13 Xylen
  • 5.2.14 Alifatiske kulbrinter C10-16
• 5.3 Samlet vurdering

5.1 Vurderingsmetode

Det er målet at foretage en vurdering af, om der sker en påvirkning af børn ved leg med de analyserede produkter. Der anlægges en worst case betragtning.

Principperne for vurderingen af sundhedsrisiko er baseret på EU's reviderede Technical Guidance Document (TGD) for risikovurderinger.

Analyseresultaterne har vist, hvilke mængder af de pågældende stoffer, der afgives fra de enkelte produkter. Den mængde, et barn kan risikere at indånde og optage, vurderes.

I de tilfælde, hvor det har været muligt at finde data for NOAEC (No Observed Adverse Effect Concentration) og/eller LOAEC (Lovest Observed Adverse Effekt Concentration), er disse direkte sammenlignet med de målte koncentrationer.

Den mængde, et barn kan optage, er beregnet, og den beregnede værdi er derefter sammenlignet med oplysninger for det pågældende stof i form af NOAEL (No Observed Adverse Effect Level) niveau, hvor ingen blivende effekter er konstateret, LOAEL (Lovest Observed Adverse Effect Level), laveste niveau, hvor blivende effekter er konstateret eller andre relevante data i det omfang, det har været muligt at fremskaffe dem.

Den mængde stof, et barn kan optage, er beregnet ud fra følgende forudsætninger.

Der tages udgangspunkt i, at et barn kan have en legemsvægt på ned til 10 kg. Dette er en konservativ antagelse, der er hente fra TGD'en. Det antages, at barnet eksponeres i 1 time pr. dag, og der fokuseres på optagelse gennem inhalation.

Der foretages en vurdering ud fra den højeste målte koncentration, der forekommer tre timer efter udpakning af produktet. Giver denne anledning til betænkeligheder, inddrages de øvrige analyseresultater, der er målt 3, 10 og 28 døgn efter udpakning af produktet.

Mængden af inhaleret stof kan bestemmes efter retningslinierne i TGD (2002) efter formlen:

Hvor:

Andelen af inhalerbar eller respirabel fraktion, F_resp, sættes til en given fraktion, såfremt data er tilgængelige. I modsat fald sættes den til 1.

Inhalationsraten, Q_inh, sættes til 1,9 m³/time, der angiver inhalationsraten ved høj aktivitet (TGD, 2002).

Varigheden af eksponeringen sættes til 1 time (T_contact) og antal gange pr dag (N_event) sættes ligeledes til 1.

Et barns legemsvægt sættes til 10 kg.

På baggrund af de givne forudsætninger kan [formel 1] reduceres til:

I_inh [ mg/kg BW/dag] = 0,19 • F_resp • C_inh [ mg/m³]

5.2 Vurdering af de enkelte stoffer

5.2.1 2-Butoxyethanol

5.2.1.1 Identifikation

Navn	2-butoxyethanol
CAS nr.	111-76-2
EINECS nr.	203-905-0
Molekylformel	C6H14O2
Molekylstruktur
Molekylvægt	118,20 g/mol
Synonymer	Ethylene glycol monobutyl etherMonobutyl ethylene glycol ether

Stoffets kogepunkt er 171-172°C (Budavari, S., 1989) og dets smeltepunkt er -70°C (American Conference of Governmental Industrial Hygienists; 1986). Stoffets damptryk er 0,88 mm Hg ved 25°C (Dow Chemical Company; 1990).

5.2.1.2 Fundne mængder

Der er fundet væsentlige mængder af 2-butoxyethanol i prøve D på 153 µg/m³ efter tre timer. For de øvrige prøver ligger koncentrationen på under 10 µg/m³ efter tre timer.

For prøve D falder koncentrationen relativt hurtigt, således at den efter 3, 10 og 28 døgn ligger på omkring 10 µg/m³. Det vurderes derfor, at det kun er i det første døgn efter ibrugtagning af teltet, at der kan forekomme koncentrationer på over 100 µg/m³ .

5.2.1.3 Klassificering

2-butoxyethanol er optaget på listen over farlige stoffer og klassificeret under EU index nr. 603-014-00-0 (Listen over farlige stoffer, Miljøministeriet 2002):

5.2.1.4 Sundhedsmæssige forhold

Fra dyreforsøg er det set, at stoffet absorberes hurtigt ved indånding, indtagelse eller hudkontakt, og at det omsættes til 2-butoxyacetaldehyd og 2-butoxy eddikesyre. Den primære effekt er, at stoffet og dets metabolitter er hematoksiske (virker på hæmoglobinet i blod). I rotter er blivende effekter set på centralnervesystemet, lever og nyrer ved højere koncentrationer (kilden angiver ikke mængden). Stoffet virker ikke sensibiliserende, og der foreligger ikke indikationer af, at stoffet er mutagent (World Health Organization, 1998).

I et 13 ugers forsøg udført af NTP (1993) testede man rotter. Man observerede skader på blod og knoglemarv og bestemte LOAEL til mellem 69 og 82 mg/kg/dag. En værdi for NOAEL blev ikke bestemt.

I rapporten over risikovurdering af legetøj (CEN/TC 52/WG9, 2003) er der anført en værdi for TDI (tolerable daily intake) på 0,05 mg/kg.

5.2.1.5 Eksponering

For 2-butoxyethanol antages det, at 100% af dampene inhaleres og optages (F_resp. = 1).

I_inh [mg/kg BW/dag] = 0,19 • 1 • 0,153 mg/m³ = 0,03 mg/kg BW/dag.

Den bestemte LOAEL ligger på mere end 1000 gange den beregnede inhalerede mængde. TDI-værdien ligger lidt over den beregnede værdi.

Det må derfor vurderes, at udsættelse for stoffet i de aktuelle koncentrationer har en minimal sundhedsmæssig betydning.

5.2.2 2-Ethoxyethanol

5.2.2.1 Identifikation

Navn	2-Ethoxyethanol
CAS nr.	110-80-5
EINECS nr.	203-804-1
Molekylformel	C4H10O2
Molekylstruktur
Molekylvægt	90,12 g/mol
Synonymer	Ethylenglycol-monoethylether

Stoffets kogepunkt er 135°C (Lide, D.R., 1994-1995) og dets smeltepunkt er -70°C (Kirk-Othmer Encyclopedia of Chemical Technology,1980). Stoffets damptryk er 5,31 mm Hg ved 25°C (eksperimentelt)(Daubert, T.E., R.P. Danner, 1989).

5.2.2.2 Fundne mængder

Der er fundet 23 µg/m³ efter tre timer kun i prøve F. Efter tre døgn er koncentrationen nede på 6 µg/m³ og efter 10 og 28 døgn målt til 2 µg/m³ eller mindre.

5.2.2.3 Klassificering

Ethoxyethanol er optaget på listen over farlige stoffer og klassificeret under EU index nr. 603-012-00-X (Listen over farlige stoffer, Miljøministeriet 2002):

5.2.2.4 Sundhedsmæssige forhold

2-ethoxyethanol er fundet lidt irriterende ved øjenkontakt og ved slimhindekontakt, hvorimod der ikke er konstateret irritationer ved hudkontakt (Clayton, G. D. and F. E. Clayton (eds.)1981-1982). Kilden angiver ikke ved hvilke koncentrationer.

Den dødelige dosis for mennesker er omkring 1,4 ml/kg svarende til omkring 100 ml for en person på 70 kg (Amdur et al., 1991). Effekterne af 2-ethoxyethanol fra påvirkning af centralnervesystemet er hovedpine, træthed, svimmelhed, omtågethed, utydelig tale samt ændring af opførsel. (Hamilton, A., and H. L. Hardy, 1974).

I et forsøg er det vist, at personer udsat for op til 88 mg/m³ af 2-ethoxyethanol havde signifikant lavere sædproduktion end en kontrolgruppe, selv om både de eksponerede og kontrolgruppen havde lavere spermmængde end andre medarbejdergrupper (American Conference of Governmental Industrial Hygienists, 1991).

I IRIS-databasen er det anført, at data omkring inhalationstoksicitet vurderes med en vis usikkerhed (Medium confidence), da det væsentligste forsøg er af kort varighed. Subkroniske inhalationsforsøg indikerer, at reproduktions-toksicitet er det mest følsomme endpoint. Dog er der ikke fundet kroniske forsøg i den tilgængelige litteratur.

Barbee et al., 1984, har gennemført et subkronisk inhalationsforsøg med rotter og kaniner. NOAEL for rotter blev bestemt til 265 mg/m³, baseret på observerede ændringer i vægten af hypofysen hos hanrotter og formindsket milt hos hunrotter. I forsøg med kaniner blev NOAEL bestemt til 68 mg/m³ og LOAEL til 265 mg/m³, baseret på skader i form af ændringer i hæmoglobinindholdet og hæmatokritværdier samt vægttab.

I rapporten over risikovurdering af legetøj (CEN/TC 52/WG9, 2003) er der anført en værdi for TDI på 0,05 mg/kg.

5.2.2.5 Eksponering

Den målte maksimale koncentration på 0,023 mg/m³ kan direkte sammen-lignes med NOAEC på 68 mg/m³.

For 2-ethoxyethanol antages det, at 100% af dampene inhaleres og optages (F_resp. = 1).

I_inh [mg/kg BW/dag] = 0,19 • 1 • 0,023 mg/m³ = 0,004 mg/kg BW/dag
svarende til 4,3 µg/kg BW/dag.

Den potentielt optagne mængde på 0,004 mg/kg er væsentligt lavere end TDI-værdien på 0,05 mg/kg.

Det vurderes derfor, at der ikke er nogen sundhedsmæssige effekter af betydning i den givne situation, selv om stoffet er erkendt at have reproduktionstoksiske effekter.

5.2.3 3-Caren

5.2.3.1 Identifikation

Navn	3-Caren
CAS nr.	13466-78-9
EINECS nr.	236-719-3
Molekylformel	C10H16
Molekylstruktur
Molekylvægt	136.2364
Synonymer	3,7,7-trimethyl bicyclohep-3-ene Bicyclo[4.1.0]hept-3-ene

Det har ikke været muligt at finde mange oplysninger om 3-caren.

Monoterpener, der blandt andet omfatter limonen og pinener samt carener, er beskrevet under fællesbetegnelsen "turpentine" (på engelsk) med CAS-nr. 8006-64-2. Turpentine består kemisk af 58-65% γ-pinen sammen med β-pinen og andre isomere terpener. Turpentine fra træ, udvundet af affaldstræ eller savsmuld, indeholder 80% γ-pinen, 15% monocykliske terpener, 1,5% terpen-alkoholder og andre terpener (Bingham et al., 2001).

Kogepunktet for terpener ligger på 154-170°C (Lewis, R.J., 1999), smeltepunktet ligger på mellem -50 og -60°C (Clayton, G.D., F.E. Clayton (eds.),1993-1994) og damptrykket på omkring 5 mm Hg ved 25°C for en ikke nærmere specificeret blanding (National Fire Protection Association, 1978).

5.2.3.2 Fundne mængder

Stoffet 3-caren er fundet i to prøver, A og B i mængder på henholdsvis 23 µg/m³ og 11 µg/m³ efter tre timer.

Koncentrationen af 3-caren var efter 3 og 10 døgn faldet betydeligt, således at koncentrationen afgivet fra prøve A var faldet fra 23 til 4 µg/m³, og koncen-trationen afgivet fra prøve B var faldet fra 11 µg/m³ til under 1 µg/m³.

5.2.3.3 Klassificering

Stoffet er ikke klassificeret i sig selv. Der tages her udgangspunkt i gruppen af vegetabilske terpener, som er klassificeret under EU index nr. 650-002-00-6

(Listen over farlige stoffer, Miljøministeriet 2002):

5.2.3.4 Sundhedsmæssige forhold

Dampe er irriterende ved kontakt med øjne og luftveje. Hvis dampe indåndes, kan de forårsage hovedpine, opkastning, omtågethed og besvimelse. Væsken irriterer huden, og hvis den indtages, vil der være irritationer i hele fordøjelsessystemet og mulighed for nyreskader. Hvis væsken kommer i lungerne, vil den forårsage alvorlig lungebetændelse (Prager, J.C., 1996).

Den dødelige dosis for turpentine kan ved indtagelse være så lav som 110 g. Dog er der konstateret overlevelse efter indtagelse af 120 g. Så lidt som 15 g har dog vist sig fatalt for et barn (Bingham, E. et al., 2001).

I et forsøg med mandlige og kvindelige frivillige blev følgende rapporteret: Personer med en gennemsnitsalder på 35 år blev eksponeret til 0 eller 450 mg/m³ af en blanding bestående af 10 dele α-pinen, 1 del β-pinen og 5 dele 3-caren (syntetisk turpentine) i 12 timer 4 gange over en 2-ugers periode. Der blev konstateret akutte lungeskader. Mandlige forsøgspersoner, udsat for eksponering i 2 timer med 450 mg/m³ under let aktivitet, oplevede påvirkning af luftvejene og åndedrætsbesvær efter eksponeringens ophør (Bingham, E. et al., 2001).

LCI (Lowest Concentration of Interest) er 250 µg/m³ for de fleste terpener, baseret på et inhalationsstudie for mennesker med en NOEC for lungesymptomer på 25 mg/m³, det vil sige LCI = NOEC/1×10×10 (Larsen et al., 1999).

5.2.3.5 Eksponering

Sammenlignes den maksimalt målte koncentration på 23 µg/m³ med den fundne LCI-værdi på 250 µg/m³ ses det, at der er en faktor 10 til forskel. Dette betyder, at den mængde stof, der afgives, ikke vil indebære nogen sundhedsmæssig risiko.

5.2.4 Alfa-pinen

5.2.4.1 Identifikation

Navn	α-Pinen
CAS nr.	80-56-8
EINECS nr.	201-291-9
Molekylformel	C10H16
Molekylstruktur
Molekylvægt	136,24 g/mol
Synonymer	2,6,6-trimethyl-bicyclo[3.1.1]hept-2-ene 2,6,6-trimethyl-bicyclo[3.1.1]-2-heptene 2-Pinene

Stoffets smeltepunkt er -62,5°C. Kogepunktet er 156°C (Furia og Bellanca, 1975). Damptrykket er 633 Pa ved 25°C (4,75 mm Hg) (Daubert og Danner, 1989). Vandopløseligheden er 0,65 mg/l ved 250°C (FFHPVC, 2002). Fordelingskoefficienten log Kow er eksperimentelt fundet til 4,83 (Li og Perdue, 1995).

5.2.4.2 Fundne mængder

Stoffet α-pinen er fundet i 4 prøver, nr. A, B, E og F. De mængder, der er fundet, ligger på mellem 7 og 16 µg/m³ efter tre timer.

Analyseresultaterne viser, at mængden af α-pinen, der afgives, bliver mindre med tiden. Den højeste koncentration på 16 µg/m³ efter tre timer faldet til 6 µg/m³ efter 10 døgn. For de øvrige er der et fald til under 5 µg/m³ efter 10 døgn.

5.2.4.3 Klassificering

α-pinen udvindes primært fra træolier og andre vegetabilske materialer, men kan også forekomme i mineralske olieprodukter. Stoffet er ikke klassificeret under eget navn, men kan henregnes under vegetabilsk terpentin, som er klassificeret under EU index nr. 650-002-00-6 (Listen over farlige stoffer, Miljøministeriet 2002):

5.2.4.4 Sundhedsmæssige forhold

α-pinen er primært giftigt ved inhalation (Lewis, 1992) og stærkt irriterende for øjne, slimhinder og hud (Budavari, 1996; Lewis, 1992). Eksempler på effektniveauer er givet nedenfor. α-pinen er kendt som kontaktallergen (Thomsen, 1990).

Akuttoksicitet:

Under beskrivelsen af 3-caren (afsnit 5.2.3) er der beskrevet test og forsøg med turpentine, hvori α-pinen er en hovedbestanddel.

LCI er 250 µg/m³ for de fleste terpener, baseret på et inhalationsstudie for mennesker med en NOEC for lungesymptomer på 25 mg/m³, det vil sige LCI = NOEC/11010 (Larsen et al., 1999).

5.2.4.5 Eksponering

I forhold til det nævnte inhalationsstudium (LCI=0,25 mg/m³) ses det, at den mængde stof, der afgives fra prøverne (maksimalt 0,016 mg/m³), ikke vil indebære en sundhedsmæssig risiko.

5.2.5 Acetaldehyd

5.2.5.1 Identifikation

Navn	Acetaldehyd
CAS nr.	75-07-0
EINECS nr.	200-836-8
Molekylformel	C2H4O
Molekylstruktur
Molekylvægt	44,05 g/mol
Synonymer	Ethanal Ethyl aldehyd

Acetaldehyd har et kogepunkt på 21°C og et smeltepunkt på -123,5°C (Budavari, 1996). Damptrykket er 902 mm Hg ved 25 °C (Boublik et al., 1984).

5.2.5.2 Fundne mængder

Acetaldehyd er fundet i prøverne A, C, D og E i koncentrationer på mellem 2 og 12 µg/m³ efter tre timer.

Prøve C, der medførte den højeste koncentration på 12 µg/m³ efter tre timer, lå på 2 µg/m³ efter tre døgn og blev ikke analyseret ved senere tidspunkter. For de øvrige prøver var niveauet meget lavt efter tre døgn.

5.2.5.3 Klassificering

Acetaldehyd er optaget på listen over farlige stoffer og klassificeret under EU index nr. 605-003-00-6 (Listen over farlige stoffer, Miljøministeriet 2002):

5.2.5.4 Sundhedsmæssige forhold

Grænseværdien vedrørende arbejdsmiljø for acetaldehyd er på 45 mg/m³ (At-vejledning C.0.1).

Databasen IRIS trækker to forsøg frem, udført af Appleman et al., 1986 og 1982, hvor man har bestemt NOAEC og LOAEC ud fra korttidsforsøg. Resultaterne viste en NOAEC på 150 ppm svarende til 273 mg/m³ og en LOAEC på 400 ppm svarende til 728 mg/m³. Forsøgene er baseret på lungeskader, som også er set ved kroniske forsøg.

Acetaldehyd er af IARC placeret i gruppe 2B, som mulig kræftfremkaldende overfor mennesker. Der er eksperimentelt bevis for, at stoffet er kræftfremkaldende overfor dyr, men mangelfuldt bevis overfor mennesker (IARC, 1999).

5.2.5.5 Eksponering

Sammenlignes den målte maksimale koncentration på 0,012 mg/m³ med de fundne værdier for NOAEC på 273 mg/m³ og LOAEC på 728 mg/m³ ses det, at den mængde stof, der afgives fra prøverne, ikke indebærer en sundheds-mæssig risiko.

5.2.6 2,6-Di-tert-butyl-p-cresol

Stoffet er tidligere undersøgt i projektet "Kortlægning af hygiejnebind" (2002). Hvor ikke andet er anført er data herfra anvendt.

5.2.6.1 Identifikation

Navn	2,6-di-tert-butyl-p-cresol
CAS nr.	128-37-0
EINECS nr.	204-881-4
Molekylformel	C15H24O
Molekylstruktur
Molekylvægt	220,4 g/mol
Synonymer	BHT Butyleret hydroxytoluen 2,6-Bis(1,1-dimethylethyl)-4-methylphenol

Stoffet har et kogepunkt på 265°C og et smeltepunkt på 71°C. Stoffets damptryk er 0,015 mm Hg ved 20°C.

5.2.6.2 Fundne mængder

Stoffet 2,6-di-tert-butyl-p-cresol er kun fundet i prøve A i en koncentration på 50 µg/m³. Koncentrationen er svagt faldende over tid, således at den efter 10 døgn er 42 µg/m³ og efter 28 døgn 30 µg/m³.

5.2.6.3 Sundhedsmæssige forhold

Stoffet 2,6-di-tert-butyl-p-cresol er ikke klassificeret, og der er ikke sat en grænseværdi for stoffet.

I "Kortlægning af hygiejnebind" (2002) er det anført, at stoffet synes at være moderat giftigt ved oral indtagelse og har vist allergifremkaldende egenskaber hos mennesker i adskillige tilfælde. Det anføres endvidere, at stoffet mistænkes for at være en kræftpromotor i huden.

I kortlægningsrapporten konkluderes det, at den kritiske akutte effekt på mennesker er hudirritation, og det anføres, at

NOAEL = 0,1 % i ethanol
LOAEL = 1% i ethanol

Den kritiske akutte effekt hos mus er åndedrætsforstyrrelser og forstørrede lunger efter dosering på huden. Man er her kommet frem til:

NOAEL = 145 mg/kg BW
LOAEL = 208 mg/kg BW

5.2.6.4 Eksponering

For 2,6-di-tert-butyl-p-cresol antages det, at 100% af dampene inhaleres og optages (F_resp. = 1).

I_inh [mg/kg BW/dag] = 0,19 × 1 × 0,050 mg/m³ = 0,01 mg/kg BW/dag
eller 10 µg/kg BW/dag.

I forhold til optagelse ved inhalation vurderes det, at den målte koncentration ikke bidrager til en sundhedsmæssig risiko.

Det skal bemærkes, at forhold omkring hudirritation ikke er vurderet, da mængden af stoffet i selve legeredskabet ikke er analyseret.

5.2.7 Dimethylformamid

5.2.7.1 Identifikation

Navn	N,N-dimethylformamid
CAS nr.	68-12-2
EINECS nr.	200-679-5
Molekylformel	C3H7NO
Molekylstruktur
Molekylvægt	73,09 g/mol
Synonymer	N-Formyldimethylamine Formamide, N,N-dimethyl-DMFA

Dimethylformamid har et kogepunkt på 153°C og et smeltepunkt på –61°C (Budavari S., 1996). Damptrykket er 3.87 mm Hg ved 25°C (Daubert T.E., 1989).

5.2.7.2 Fundne mængder

Dimethylformamid er fundet i alle prøver. I prøve A var koncentrationen høj, 380 µg/m³, i prøverne D og E lå koncentrationen på et mellemniveau på mellem 20 og 25 µg/m³. For de 3 øvrige, prøve B, C og F, lå koncentrationen lavt på mellem 1 og 5 µg/m³.

Koncentrationsforløbet over tid udviklede sig noget uventet for de høje koncentrationer i prøve A. Dette er illustreret i figur 5.1.

Figur 5.1 Koncentration af dimethylformamid i prøve A som funktion af tid

For prøverne D og E faldt koncentrationen relativt hurtigt og var for begge prøver på mellem 1 og 5 µg/m³ efter tre døgn.

5.2.7.3 Klassificering

Dimetylformamid er optaget på listen over farlige stoffer og klassificeret under EU index nr. 616-001-0X (Listen over farlige stoffer, Miljøministeriet 2002):

5.2.7.4 Sundhedsmæssige forhold

Grænseværdien i forhold til arbejdsmiljøet for dimethylformamid er sat til 30 mg/m³ (At-vejledning C.0.1).

Adskillige test af personer udsat for dimethylformamid indikerer, at stoffet måske medvirker til udvikling af testikelkræft. Dyreforsøg har ikke bevist, at stoffet er mutagent eller kræftfremkaldende (Ellenhorn et al., 1997).

Det er vist, at stoffet medfører leverskader. I IRIS-databasen er der trukket to forsøg frem til fastlæggelse af NOAEC og LOAEC. Det ene er gennemført af Cirla et al., 1984, og det andet af Catenacci et al., 1984, hvor begge peger på leverskader. I beskrivelsen af forsøgene er det anført, at det ikke var muligt at komme frem til en bestemmelse af NOAEC. Derimod er LOAEC bestemt til 22 mg/m³.

5.2.7.5 Eksponering

Det må forventes, at NOAEC ligger under værdien for LOAEC. Den højest målte koncentration ligger på 0,38 mg/m³ og ligger noget under LOAEC (og NOAEC).

5.2.8 Formaldehyd

Formaldehyd er beskrevet i projektet "Kortlægning af kemiske stoffer i tekstilmetervarer", kortlægningsrapport nr. 23, 2003. Hvor intet andet er anført, er data hentet fra denne rapport.

5.2.8.1 Identifikation

Navn	Formaldehyd
CAS nr.	50-00-0
EINECS nr.	200-001-8
Molekylformel	CH2O
Molekylstruktur
Molekylvægt	30 g/mol
Synonymer	Methanal Formalin

Formaldehyd er en gas ved stuetemperatur. Smeltepunktet er -92°C og et kogepunkt på -19°C.

5.2.8.2 Fundne mængder

Formaldehyd er fundet i alle prøverne. Tre af prøverne, B, C og D, ligger på 100 til 200 µg/m³ ved tre timer. For de tre øvrige prøver ligger niveauet på fra 15 til 25 µg/m³.

For prøve C, hvor koncentrationen efter tre timer er bestemt til 163 µg/m³, ses en halvering af koncentrationen efter tre døgn. Det samme gør sig gældende for prøve B og D.

For de øvrige prøver er niveauet ligeledes faldet til omkring det halve efter tre døgn i forhold til niveauet efter tre timer.

Supplerende analyser er gennemført for to telte, der svarer til prøve B og C. De supplerende målinger omfatter kontinuerlig måling af formaldehyd-koncentrationen over tre døgn inde i teltene og uden for teltene.

Der er gennemført en referencemåling og to målinger af hver af de to telte. De målte koncentrationer ligger relativt konstant i de tre døgn og varierer mellem:

Af disse supplerende målinger ses det, at den højeste koncentration ligger på omkring 37 µg/m³ med en baggrundskoncentration på omkring 25 µg/m³.

5.2.8.3 Klassificering

Formaldehyd er optaget på listen over farlige stoffer og klassificeret under EU index nr. 605-001-00-5 (Listen over farlige stoffer, Miljøministeriet 2002):

5.2.8.4 Sundhedsmæssige forhold

Med hensyn til akut giftighed ved indånding er det vist i forsøg med rotter og mus, at LC50 ligger på omkring 0,5 mg/liter.

Inhalationstest, der varer fra tre dage til to år, viste en NOAEC på 1,2 mg/m³ med læsion af næseepitelet hos rotter.

Kontakt med formaldehyd giver overfølsomhedsreaktioner (allergi). Stoffet er især allergifremkaldende ved hudpåvirkning og ved indånding.

Formaldehyd er mistænkt for at være kræftfremkaldende i dyreforsøg ved indånding.

5.2.8.5 Eksponering

NOAEC for læsion af næseepitelet hos rotter er bestemt til 1,2 mg/m³. For det første sæt målinger ligger niveauet for prøverne B, C og D på 0,1 til 0,2 mg/m³ og ligger således mindre end en faktor 10 under NOAEC. Dette må betegnes som problematisk.

For de supplerende målinger ligger NOAEC omkring en faktor 30 over den højeste målte værdi på 0,037 mg/m³.

5.2.9 Phenol

5.2.9.1 Identifikation

Navn	Phenol
CAS nr.	108-95-2
EINECS nr.	203-632-7
Molekylformel	C6H5OH
Molekylstruktur
Molekylvægt	94,1 g/mol
Synonymer	Hydroxybenzen Phenylalkohol

Phenols kogepunkt er 182°C, og dets smeltepunkt er 41°C. Stoffet har et damptryk på 0,35 mm Hg ved 25°C.

5.2.9.2 Fundne mængder

Phenol er kun fundet i prøve D. Her er fundet en maksimal koncentration på 18 µg/m³ efter tre timer. Efter tre døgn er koncentrationen målt til 15 µg/m³ og efter 10 døgn til 7 µg/m³.

5.2.9.3 Klassificering

Phenol er optaget på listen over farlige stoffer og klassificeret under EU index nr. 604-001-00-2 (Listen over farlige stoffer, Miljøministeriet 2002):

5.2.9.4 Sundhedsmæssige forhold

For phenol findes en grænseværdi i arbejdsmiljøet på 4 mg/m³ (At-vejledning C.0.1). I rapporten over risikovurdering af legetøj (CEN/TC 52/WG9, 2003) er der anført en grænseværdi i arbejdsmiljøet på 2 ppm ( 8,4 mg/m³) og en grænse indendørs på 0,1 ppm (0,4 mg/m³)

Phenol er giftig med en dødelig dosis for mennesker på 50-500 mg/kg. Nogle personer kan være hypersensitive med dødelige eller meget alvorlige effekter til følge efter eksponering af lave doser.

Phenol er hudgennemtrængeligt og absorberes hurtigt for alle optagelsesveje. Effekter ses på centralnervesystemet, hjertet, blodbanen, lunger og nyrer. Observerede effekter fra kortvarig eksponering kan omfattet chok, koma, delirium og død. Længerevarende eller gentagen eksponering kan resultere i skader på lever, nyrer og øjne. Ændringer i hudens pigment er set. Indånding kan medføre lungeirritationer og ødemer.

Phenol er beskrevet i et IUCLID-datablad fra 2000. Heraf fremgår blandt andet det følgende: Test viser, at phenol ikke er sensibiliserende. I et 28-dages forsøg med mus viste oral indtagelse effekter på røde blodlegemer og på niveauet af antistoffer i blodet. LOAEL er bestemt til 1,8 mg/kg legemsvægt.

I en undersøgelse af phenol på rotter (Argus Research Laboratories, 1997), hvor effekter på udviklingen af afkommet blev undersøgt, blev NOAEL bestemt til 60 mg/kg pr. dag. En benchmark dosis blev beregnet til 93 mg/kg pr. dag, og med en sikkerhedsfaktor på 300 blev referencedosis bestemt til 0,1 mg/kg/dag.

I rapporten over risikovurdering af legetøj (CEN/TC 52/WG9, 2003) er der givet en TDI værdi på 1,5 mg/kg BW.

5.2.9.5 Eksponering

Den maksimale koncentration, der er konstateret, er på 0,018 mg/m³. Denne ligger væsentligt under den danske grænseværdi i arbejdsmiljøet og den angivne værdi for koncentrationen indendørs på 0,4 mg/m³.

For phenol antages det, at 100% af dampene inhaleres og optages (F_resp. = 1).

Eksponeringen kan derfor beregnes til:

I_inh [mg/kg BW/dag] = 0,19 × 1 × 0,018 mg/m³ = 0,0034 mg/kg BW/dag
eller 3,4 µg/kg BW/dag.

Den beregnede påvirkning af phenol ligger væsentligt under de angivne værdier for NOAEL og TDI (1,5 mg/kg), og det forventes derfor at det konstaterede phenolindhold i prøve D ikke har nogen betydning.

5.2.10 Tetrachlorethylen

5.2.10.1 Identifikation

Navn	Tetrachlorethylen
CAS nr.	127-18-4
EINECS nr.	204-825-9
Molekylformel	C2Cl4
Molekylstruktur
Molekylvægt	165,8 g/mol
Synonymer	Perchloroethylen Ethylen, tetrachloro-

Tetrachlorethylen har et kogepunkt på 121,3°C og et smeltepunkt på -22,3°C. Stoffet har et damptryk på 18.5 mm Hg ved 25°C.

5.2.10.2 Fundne mængder

Der er konstateret lave koncentrationer af stoffet i prøverne C og D. De maksimale koncentrationer efter tre timer er målt til 1 µg/m³ for prøve C og 2 µg/m³ for prøve D. Efter tre døgn er koncentrationen for begge prøver på under 1 µg/m³.

5.2.10.3 Klassificering

Tetrachlorethylen er optaget på listen over farlige stoffer og klassificeret under EU index nr. 602-028-00-4 (Listen over farlige stoffer, Miljøministeriet 2002):

5.2.10.4 Sundhedsmæssige forhold

Grænseværdien i arbejdsmiljøet for tetrachlorethylen er 70 mg/m³ (At-vejledning C.0.1).

IARC, 1995, har vurderet tetrachlorethylens kræftfremkaldende effekt og er kommet frem til, at stoffet muligvis er kræftfremkaldende. Kraftig udsættelse for stoffet har resulteret i effekter på centralnervesystemet, øjne og hud og i mindre grad lunger, lever og nyrer. Effekterne set på centralnervesystemet har oftest været bevidstløshed, omtågethed, hovedpine, overfølsomhed over for lys samt depressioner.

Skader på menneskers lever er blevet konstateret, almindeligvis efter udsættelse for mere end 100 ppm. Ved gentagne eksponeringer af mennesker for mere end 200 ppm har man set tidlige tegn på depressioner, mens der ikke er nogen effekter på mænd og kvinder, der blev eksponeret for 100 ppm i 7 timer pr. dag. Kliniske analyser indikerer ingen skader på lever eller nyrer ved disse koncentrationer.

I IUCLID (2000) er angivet et 28-dages forsøg med rotter, hvor NOAEL blev angivet til 16 mg/kg og LOAEL til 405 mg/kg, baseret på observation af leverskader. I et 13 ugers inhalationsforsøg med mus blev NOAEC bestemt til 100 ppm (740 mg/m³) og LOAEL til 200 ppm (1.480 mg/m³), baseret på observation af leverskader.

I IRIS-basen er nævnt to forsøg til fastsættelse af NOAEL. I et studie er NOAEL angivet til 14 mg/kg/dag ud fra oral indgivelse på rotter, hvor der blev konstateret skader på blodet samt lever og nyrer (Hayes et al., 1986). I det andet forsøg med mus over 6 uger er NOAEL angivet til 100 mg/kg, hvor man konstaterede leverskader (Buben and O'Flaherty, 1985). For begge forsøg er angivet en sikkerhedsfaktor på 1000, således at den laveste referencedosis bliver på 0,1 mg/kg.

5.2.10.5 Eksponering

Den maksimale koncentration, der er konstateret, ligger på 0,002 mg/m³. Denne værdi ligger mere end en faktor 10.000 under grænseværdien i arbejdsmiljøet på 70 mg/m³

For tetrachlorethylen antages det, at 100% af dampene inhaleres og optages (F_resp. = 1). Eksponeringen kan derfor beregnes til:

I_inh [mg/kg BW/dag] = 0,19 • 1 • 0,002 mg/m³ = 0,0004 mg/kg BW/dag
eller 0,38 µg/kg BW/dag.

Den beregnede påvirkning af tetrachlorethylen ligger mere end en faktor 100 under referencedosis på 0,1 mg/kg, og det forventes derfor ikke, at det konstaterede indhold af stoffet i prøve C og D har nogen betydning.

5.2.11 Toluen

5.2.11.1 Identifikation

Navn	Toluen
CAS nr.	108-88-3
EINECS nr.	203-625-9
Molekylformel	C7H8
Molekylstruktur
Molekylvægt	92,14 g/mol
Synonymer	Methylbenzen Phenylmethan

Toluen har et kogepunkt på 110,6°C og et smeltepunkt på -94,9°C. Stoffet har et damptryk på 28,4 mm Hg ved 25°C.

5.2.11.2 Fundne mængder

Toluen er fundet i alle prøverne i en koncentration på mellem 10 og 20 µg/m³ efter tre timer. Efter 3 og 10 døgn er koncentrationerne på samme niveau eller lidt højere, og derefter ses en svagt faldende tendens. Blindværdierne ligger på omkring 10 µg/m³, og derfor må målingerne betragtes som relativt usikre.

Den højeste målte koncentration er i målt for prøve A efter 10 døgn til 27 µg/m³ og med en blindværdi på 12 µg/m³.

Afdampningen af toluen fra de 6 prøver vurderes til at ligge på et niveau omkring maksimalt 15 µg/m³.

5.2.11.3 Klassificering

Toluen er optaget på listen over farlige stoffer og klassificeret under EU index nr. 601-021-00-3 (Listen over farlige stoffer, Miljøministeriet 2002):

Stoffet er optaget på EU's 29. reviderede liste efter risiskovurderingen (ECB) og forventes ved næste revision af listen over farlige stoffer at få klassificeringen:

5.2.11.4 Sundhedsmæssige forhold

Toluen har en grænseværdi i arbejdsmiljøet på 94 mg/m³ (At-vejledning C.0.1). I rapporten over risikovurdering af legetøj (CEN/TC 52/WG9, 2003) er grænseværdien i arbejdsmiljøet sat til 50 ppm (206 mg/m³). Der er angivet 2 værdier for indendørsgrænser, den ene på 0,07 ppm (0,3 mg/m³) og den anden på 0,7 ppm (3 mg/m³). Endvidere er der angivet en TDI på 0,223 mg/kg.

Toluen er beskrevet i Risikovurderingsrapport nr. 29 fra EU (EU-RAR, nr. 29). Fra denne rapport er følgende oplysninger hentet.

Toluen absorberes hurtigt ved indånding og optages i kroppen. Stoffet er hudgennemtrængeligt og kan optages ved hudkontakt. Toluen spredes i hele kroppen og optages primært i fedtvæv.

Toluen har en lav akut giftighed. Mennesker udsat for toluen får ved koncentrationer på 285 mg/m³ og mere hovedpine, omtågethed, irritationer og træthed. En NOAEC på 150 mg/m³ er blevet fastsat ud fra dette.

Flydende toluen irriterer øjnene, og dampe i koncentrationer omkring og over 150 mg/m³ forårsager øjenirritationer hos mennesker. Dette har ført til fastsættelse af en NOAEC for øjenirritationer på 150 mg/m³.

I forhold til indånding er der angivet en NOAEC på 1.125 mg/m³.

Langtidspåvirkning af høje koncentrationer af toluen har ført til alvorlige hjerneskader. Det har dog ikke været muligt at fastsætte værdier for NOAEC eller LOAEC for langtidspåvirkning med henblik på hjerneskader.

I det følgende vil toluen blive vurderet ud fra en NOAEC på 150 mg/m³.

Toluen er mistænkt for at være reprotoksisk, dvs. mulighed for at skade fostret under graviditeten.

5.2.11.5 Eksponering

Den målte koncentration af toluen er på 0,015 mg/m³ . Den ligger således 20 gange under den lavest angive grænse på 0,3 mg/m³ og langt under de øvrige angivne værdier.

Det vurderes derfor, at afdampningen af toluen ikke har nogen sundhedsmæs-sig betydning.

5.2.12 Trimethylcyclohexen-1-on

5.2.12.1 Identifikation

Navn	Trimethylcyclohexen-1-on
CAS nr.	78-59-1
EINECS nr.	201-126-0
Molekylformel	C9H14O
Molekylstruktur
Molekylvægt	138,21 g/mol
Synonymer	Isophoron 2-Cyclohexen-1-one, 3,5,5-trimethyl

Stoffet har et kogepunkt på 215,32°C og et smeltepunkt på -8,1°C. Stoffets damptryk er 0,438 mm Hg ved 25°C.

5.2.12.2 Fundne mængder

Trimethylcyclohexen-1-on er kun fundet i prøve E i en mængde på 24 µg/m³ efter tre timer. Efter tre døgn er niveauet på 5 µg/m³.

5.2.12.3 Klassificering

Trimethylcyclohexen-1-on er optaget på listen over farlige stoffer og klassificeret under EU index nr. 606-012-00-8 (Listen over farlige stoffer, Miljøministeriet 2002):

5.2.12.4 Sundhedsmæssige forhold

Trimethylcyclohexen-1-on har en grænseværdi på 25 mg/m³ (At-vejledning C.0.1).

I Environmental Health Criteria 174 (1995) er det anført, at trimethylcyclo-hexen-1-on er irriterende for øjne, næse og luftveje og kan forårsage hovedpine, træthed og besvimelser.

Akutte effekter fra hudkontakt på rotter og kaniner varierede fra mild irritation til sår. Alvorlige øjenskader er konstateret efter udsættelse for høje koncentrationer.

I akutte og 90-dages forsøg på gnavere blev der konstateret skader på lever og centralnervesystem ved høje doser. I et 90 dages forsøg med hunde blev der ikke set skader under 150 mg/kg pr. dag.

Stoffet medfører ikke mutationer. I langtidsforsøg er der konstateret leverskader. I et andet langtidsforsøg, hvor rotter og kaniner inhalerede stoffet, blev der observeret irritationer af øjne og luftveje samt skader på lunger og lever.

I et IUCLID datablad (2000) er angivet en række NOAEC-værdier. En af disse tests er ved indånding, hvor NOAEC er angivet til 200 mg/m³ luft med leverskader som effekt. I et 90 dages forsøg med hunde blev NOAEL bestemt til højere end 150 mg/kg pr. dag, da der ikke ved 150 mg/kg blev konstateret skader.

5.2.12.5 Eksponering

For trimethylcyclohexen-1-on antages det, at 100% af dampene inhaleres og optages (F_resp. = 1).

Den maksimale koncentration, der er konstateret, ligger på 0,024 mg/m³. Eksponeringen kan derfor beregnes til:

I_inh [mg/kg BW/dag] = 0,19 • 1 • 0,024 mg/m³ = 0,0046 mg/kg BW/dag
eller 4,6 µg/kg BW/dag.

Den beregnede påvirkning af trimethylcyclohexen-1-on ligger meget langt under de angivne værdier for NOAEL, og den målte koncentration ligger under den fundne værdi for NOAEC. Det forventes derfor ikke, at det konstaterede indhold af stoffet i prøven har nogen betydning.

5.2.13 Xylen

5.2.13.1 Identifikation

Navn	Xylen
CAS nr.	1330-20-7
EINECS nr.	205-535-7
Molekylformel	C8H10
Molekylstruktur
Molekylvægt	106,16 g/mol
Synonymer	Dimethylbenzen (tre isomere, o-, m- og p-xylen Methyltoluen Xylol

Xylen har et kogepunkt på 137-140°C. Smeltepunktet varierer med den isomere form fra -48 °C til 13 °C . Stoffets damptryk er beregnet til 7,99 mm Hg ved 25°C.

5.2.13.2 Fundne mængder

Der er fundet små mængder xylen i alle prøverne. Efter tre timer er koncentrationer målt til mellem 3 og 9 µg/m³.

For målingerne udført efter 3 og 10 døgn er koncentrationerne på samme niveau eller faldende. Koncentrationerne, der er målt efter 28 døgn er væsentlig højere, hvilket efter al sandsynlighed skyldes en fejl, da der ikke kan gives nogen anden troværdig forklaring herpå.

5.2.13.3 Klassificering

Toluen er optaget på listen over farlige stoffer og klassificeret under EU index nr. 601-022-00-9 (Listen over farlige stoffer, Miljøministeriet 2002):

5.2.13.4 Sundhedsmæssige forhold

Xylen har en grænseværdi i arbejdsmiljøet på 109 mg/m³ (At-vejledning C.0.1).

Xylen er beskrevet i Environmental Health Criteria 190 (1997). Her er det anført, at ved inhalation tilbageholdes omkring 60% af den indåndede mængde i lungerne. Xylen omsættes effektivt i kroppen. Mere end 90% omdannes til methylhippursyre, som bliver udskilt med urinen.

Xylen akkumuleres ikke i mennesker. Akut udsættelse for høje koncentrationer medfører irritationer og påvirkning af centralnervesystemet. Kronisk giftighed ser ud til at være lav for laboratoriedyr. Det tyder dog på, at effekter på centralnervesystemet kan forekomme på dyr ved udsættelse for moderate koncentrationer. Det ser ud til, at xylen ikke er mutagent eller kræftfremkaldende. Det kritiske end-point er teratogene effekter.

I IUCLID datablad er angivet NOAEC for teratogene effekter. I et forsøg med kaniner, hvor disse blev udsat for stoffet fra 7. til 20. drægtighedsdag blev NOAEL bestemt til 115 ppm eller 544 mg/m³. I et forsøg med mus, der blev udsat for stoffet fra 6. til 15. drægtighedsdag, blev NOAEC ligeledes bestemt til 115 ppm.

I rapporten over risikovurdering af legetøj (CEN/TC 52/WG9, 2003) er angivet to grænseværdier i arbejdsmiljøet, en på 50 ppm (237 mg/m³) og en på 100 ppm (473 mg/m³). Som værdi indendørs er angivet 2 ppm (9,5 mg/m³). Endvidere er TDI angivet til 0,179 mg/kg.

5.2.13.5 Eksponering

Den maksimale koncentration, der er konstateret, ligger på 0,040 mg/m³. Den målte koncentration ligger mere end 200 gange under den grænse, der er givet indendørs på 9,5 mg/m³ og langt under de angivne værdier for NOAEC. Det forventes derfor ikke, at det konstaterede indhold af stoffet i prøven har nogen betydning.

5.2.14 Alifatiske kulbrinter C10-16

5.2.14.1 Identitet

I nærværende rapport, afsnit 4.2.1.8, er alifatiske kulbrinter beskrevet. Her er det blandt andet anført, at kulbrinterne er linære eller forgrenede kulstofkæder, der kan have en eller flere dobbeltbindinger, og som ikke indeholder aromater.

Kogepunkterne for nogle af de linære kulbrinter er:

Stoffer med dobbeltbindinger kan have lavere kogepunkter. Det gør sig fx gældende for 1-decen, der har et kogepunkt på 140°C, og 1-hexadecen, der har et kogepunkt på 284°C.

Mineralsk terpentin har et kogepunktsinterval på 150 til 205°C og ligner disse kulbrinter en del.

5.2.14.2 Fundne mængder

Der er fundet alifatiske kulbrinter i alle prøverne. De koncentrationer, der er fundet, er vist i tabel 5.1.

Tabel 5.1 Målinger af kulbrinter C10-C16

Som det ses af Tabel 5.1, er koncentrationerne over tid meget forskellige for de 6 prøver. Niveauet for prøve E ligger væsentligt under de øvrige. For prøverne B og F ligger koncentrationerne relativt højt i begyndelsen og falder så efter 10 døgn til et lavt niveau. For prøverne A og C er koncentrationer stadig efter 28 døgn på et relativt højt niveau.

5.2.14.3 Sundhedsmæssige forhold

Det er yderst vanskeligt at foretage en vurdering af kulbrinteblandingen, når stofferne i blandingen ikke kendes.

Mineralsk terpentin har en grænseværdi på 145 mg/m³ i arbejdsmiljøet.

Der er risiko for, at stoffer i kulbrinteblandingen kan være kræftfremkaldende.

Kjaergaard et al., 1989, beskriver et forsøg med decan. Man testede 63 personer for koncentrationer af n-decan på 0, 10, 35 og 100 mg/m³. Man konstaterede irritation af slimhinder, og forsøgspersonerne oplevede forøget følsomhed overfor lugt og reduceret luftkvalitet. Fysiologisk blev konstateret formindsket tåre-film stabilitet.

I et laboratorieforsøg med rotter blev dyrene eksponeret for aromatfri White Spirit indeholdende n-decan. Dyrene blev eksponeret i 6 timer pr. dag, fem dage pr. uge i tre uger med stoffet i koncentrationer på 0, 400 ppm (2290 mg/m³) og 800 ppm (4580 mg/m³). Efter en uge blev konstateret ændringer i koncentrationen af neurotransmittere, og at dette var normaliseret 2-3 uger efter udsættelsen.

Det har ikke været muligt at finde relevante værdier for NOAEC.

B-værdien for mineralsk terpentin er fastsat til 1 mg/m³ (Vejledning nr. 2, 2002). B-værdien er fastsat ud fra lugttærsklen, og af bemærkningerne i vejledningen fremgår det, at den sundhedsmæssige grænse kan være en faktor 10 højere.

5.2.14.4 Eksponering

For kulbrinterne antages det, at 100% af dampene inhaleres og optages (F_resp. = 1).

Den maksimale koncentration, der er konstateret, ligger på 0,519 mg/m³. Eksponeringen kan derfor beregnes til:

I_inh [mg/kg BW/dag] = 0,19 • 1 • 0,519 mg/m³ = 0,099 mg/kg BW/dag
eller ca. 100 µg/kg BW/dag.

Tages der udgangspunkt i grænseværdien for terpentin, må det konstateres, at børn udsættes for mindre end 0,4% af grænseværdien for produktet D, hvor de højeste koncentrationer er målt. B-vædien ligger mindst 2 gange højere den målte værdi.

Dette indikerer, at der formentlig ikke er nogen væsentlig sundhedsmæssig risiko, men det skal også bemærkes, at vurderingen bygger på et meget sparsomt datamateriale.

5.3 Samlet vurdering

Resultatet af screeningen af de 14 stoffer/stofgrupper er samlet i den efterfølgende oversigt.

Stofferne 2-butoxyethanol, phenol, toluen og xylen medfører ikke langtidseffekter i de målte koncentrationer og forekommer i mængder, der ligger mere end en faktor 100 under de niveauer, der kan give skader.

Stofferne ethoxyethanol og dimethylformamid er reprotoksiske. Ethoxy-ethanol forekommer i mængder, der ligger væsentligt under TDI-værdien. Dimethylformamid forekommer i mængder, der ligger væsentligt under de niveauer, der giver skader.

Acetaldehyd, formaldehyd, tetrachlorethylen og trimethylcyclohexen-1-on er mistænkt for at være kræftfremkaldende (Carc3). Formaldehyd forekommer i en måleserie i koncentrationer, der ligger over indeklimagrænseværdien, mens der i et supplerende forsøg blev konstateret relativt lave værdier. Acetaldehyd og tetrachlorethylen forekommer i meget små mængder, og det er vurderet, at risikoen for sundhedsmæssige effekter vil være minimal.

Stofferne 3-caren, α-pinen, 2,6-di-tert-butyl-p-cresol og formaldehyd kan give allergi ved hudkontakt. Der er risiko for at formaldehyd kan give sundhedsmæssige problemer, mens de øvrige stoffer forekommer i meget små mængder, og det er vurderet at risikoen for sundhedsmæssige effekter vil være minimal.

Målingerne viste, at der afgives forskellige alifatiske kulbrinter med kulstofkæder på C10 til C16. Det er vurderet, at denne stofgruppe ligner terpentin, der er kræftfremkaldende. Det har ikke været muligt at fastlægge en NOAEL. I stedet er der foretaget en sammenligning med grænseværdien for terpentin. De målte koncentrationer udgør mindre end 0,4 % af grænseværdien. Der er ligeledes foretaget en sammenligning med B-værdien. Den højeste målte koncentration udgør 50% af B-værdien. På baggrund af dette vurderes det, at den sundhedsmæssige risiko vil være minimal.

Sammenfattende kan det konstateres, at flere af stofferne, der findes i telte og tunneler til børn, er mistænkt for at være kræftfremkaldende, reproduktionsskadende og allergifremkaldende. Formaldehyd er i et produkt fundet i en koncentration over indeklimagrænseværdien, mens to andre produkter ligger tæt på denne værdi. I en supplerende 3 døgns undersøgelse af formaldehydafgivelsen fandtes ingen forhøjet koncentration. Da de målte formaldehydkoncentrationer falder over tid, vil det være i de første timers brug af teltene, at den største afgivelse vil forekomme. For de øvrige stoffer gælder det, at de afgivne mængder er relativt små. Ingen af disse stoffer forekommer i koncentrationer, der gør, at det vil være betænkeligt, at børn leger med de undersøgt produkter.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |