| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Afgivelse af kemiske stoffer fra telte og tunneler til børn

4 Screening af sundhedseffekter

• 4.1 Screeningsmetode
• 4.2 Screening af stoffer
  • 4.2.1 Supplerende oplysninger
• 4.3 Potentielt problematiske stoffer i screeningen
  • 4.3.1 Udpegning af potentielt problematiske stoffer
  • 4.3.2 Forekomsten af de potentielt problematiske stoffer
• 4.4 Ikke problematiske stoffer i screeningen af sundhedseffekter

I det følgende er foretaget en screening af de sundhedsmæssige effekter for de stoffer, der er fundet i analyserne.

Da det klart fremgår af analyseresultaterne, at de maksimale koncentrationer er målt efter tre timers ophold i klimakammeret, er disse resultater anvendt som udgangspunkt.

Det er ikke alle stoffer, der er fundet i de samme prøver. I tabel 4.1 er vist en oversigt over de stoffer og koncentrationer, der er fundet for alle 6 prøver målt efter tre timers udpakning.

4.1 Screeningsmetode

Screeningens mål er at udpege de stoffer, der kan indebære en potentiel sundhedsmæssig risiko for børn ved leg med produkterne.

Screeningen er gennemført ved, at de højeste målte koncentrationer for hvert stof er blevet udpeget.

Dernæst er alle stoffer gennemgået med hensyn til, om de er optaget på listen over farlige stoffer (bekendtgørelse nr.439, 2002) eller Miljøstyrelsens vejledende liste over farlige stoffer til selvklassificering.

For de stoffer, der er fastsat grænseværdier i arbejdsmiljøet, er disse værdier ligeledes anvendt (At-vejledning C.0.1, 2002).

De stoffer, for hvilke den højeste målte koncentration udgør mindre end 1 % af grænseværdien, og for hvilke der samtidig ikke er konstateret langtidseffekter, sorteres fra i første omgang.

For en række stoffer er der ikke fastsat en klassificering eller en grænseværdi. I tabel 4.1 er visse stoffer markeret med "*". Dette indikerer at der ikke foreligger en grænseværdi for stoffet eller at stoffet ikke er klassificeret eller begge dele. Screeningen af disse stoffer er gennemgået i afsnit 4.2.

Tabel 4.1 Oversigt over målte stoffer og deres koncentrationer efter tre timers ophold i klimakammer

4.2 Screening af stoffer

Alle stoffer i tabel 4.1 er screenet. I tabel 4.1 er anført klassificeringen for de stoffer, der er anført på listen over farlige stoffer. Endvidere er det kontrolleret, om der er fastsat en grænseværdi.

Hvis der ikke har været fastsat både en grænseværdi og en klassificering for et stof, er der foretaget en screening med henblik på at finde supplerede oplysninger om stoffer, der strukturmæssigt ligner det aktuelle stof. De stoffer, der er fundet supplerende oplysninger om, er i tabel 4.1 mærket med en "*" ud for nummeret.

4.2.1 Supplerende oplysninger

4.2.1.1 1,2-Propandiol

Stoffet 1,2-propandiol med CAS-nr. 4254-15-3 er ikke klassificeret og ikke tildelt en grænseværdi. CAS-nr 4254-15-3 står for (S)-(+)-1,2-Propanediol. Der er i en videre søgning anvendt CAS-nr. 57-55-6, som står for 1,2-Propanediol eller propylenglycol.

Propylenglycol har ikke en grænseværdi; men der er (AIHA 1999) angivet en gennemsnitlig 8 timers middelgrænse på 8 timer til 50 ppm (Workplace Environmental Exposure Level). En sådan grænse svarer til 155 mg/m³. Ethylenglycol har en grænseværdi på 26 mg/m³. I nærværende screening antages det, at propylenglycol har en grænseværdi på et niveau der svarer til 50 mg/m³.

4.2.1.2 1-Butoxy-2-propanol

Stoffet 1-butoxy-2-propanol med CAS-nr. 5131-66-8 er klassificeret lokalirriterende for øjne og hud (Xi;R36/38).

Stoffet har ikke en grænseværdi. Strukturmæssigt ligner stoffet butoxy-ethanol (CAS-nr. 111-76-2), som er anført på grænseværdilisten med GV= 98 mg/m³ og bemærkningen ”hudgennemtrængende”.

I nærværende screening antages det derfor, at 1-butoxy-2-propanol har en grænseværdi på et niveau, der svarer til 100 mg/m³.

4.2.1.3 2-Ethyl-1-hexanol

Stoffet 2-ethyl-1-hexanol har CAS-nr. 104-76-7. Der findes ingen officiel klassificering for stoffet, og der er ikke angivet en grænseværdi for stoffet.

Stoffet er en C8-alkohol. Alkoholen 1-octanol med CAS-nr. 111-87-5 ligner stoffet til en vis grad. For 1-octanol anfører AIHA 1999 en gennemsnitlig 8 timers middelgrænse på 8 timer til 50 ppm (Workplace Environmental Exposure Level). En sådan grænse svarer til 266 mg/m³.

Stoffet 1-hexanol (CAS-nr. 111-27-3) er klassificeret Xn; R22. I Gosselin et al., 1976, er det anført, at 2-ethylhexanol ligner butylalkoholer med hensyn til giftighed. Som en konservativ indledende vurdering anvendes derfor klassificeringen for butanol (R10 Xn;R22 Xi;R37/38-41 R67).

4.2.1.4 3-Caren og α-pinen

Stoffet 3-caren (CAS-nr. 13466-78-9) er en bi-cyklisk forbindelse med 7 kulstofatomer og 3 methylgrupper. α-pinen er ligeledes en bi-cyclisk forbindelse med 7 kulstofatomer og 3 methylgrupper. Stofferne betegnes terpener.

Begge forbindelser er yderst sparsomt beskrevet i litteraturen. aα-pinen er klassificeret på Miljøstyrelsens vejledende liste som miljøfarlig med N; R51/53, giftig for organismer, der lever i vand; kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet.

Carener og pinener minder i deres struktur til en vis grad om vegetabilsk terpentin. Vegetabilsk terpentin har CAS-nr. 8006-64-2 og er klassificeret sundhedsskadeligt og miljøfarligt (R10 Xn;R20/R21/22-65 Xi;R36/38 R43 N;R51/53). Vegetabilsk terpentin har en grænseværdi på 140 mg/m³.

Terpenen limonen (CAS-nr. 138-86-3) er ligeledes klassificeret R10 Xi; R38 R43 N; R50/53.

Det må derfor antages at carener og pinener er sundhedsskadelige, allergifremkaldende og miljøfarlige. Data for vegetabilsk terpentin anvendes i det følgende.

4.2.1.5 4-Methyl-1-pentanol

Stoffet 4-methyl-1-pentanol har CAS-nr. 626-89-1. Stoffet er ikke klassificeret og antages i denne forbindelse at have egenskaber, der ligner 4-methyl-2-pentanol (108-11-2). Dette stof er klassificeret R10 Xi; R37, og denne klassificering anvendes i nærværende screening.

Pentanoler har en grænseværdi på 360 mg/m³. Da methylpentanol antagelig ikke kan forventes at have en lavere grænseværdi, anvendes denne i nærværende screening.

4.2.1.6 Benzaldehyd

Benzaldehyd (100-52-7) er klassificeret Sundhedsskadeligt, Xn; R22.

Stoffet har ikke en dansk grænseværdi, men AIHA 1999 angiver en gennemsnitlig 8 timers middelgrænse til 2 ppm (Workplace Environmental Exposure Level). En sådan grænse svarer til 8 mg/m³. Denne grænseværdi anvendes i nærværende screening.

4.2.1.7 2,6-Di-tert-butyl-p-cresol

Stoffet 2,6-di-tert-butyl-p-cresol også benævnt BHT har CAS-nr. 128-37-0. Da stoffet ikke er klassificeret, vurderes stoffet som cresol i nærværende screening.

Cresol er giftigt og ætsende og klassificeret T; C, R24/25-34. Grænseværdien for cresoler er på 22 mg/m³.

4.2.1.8 Alifatiske kulbrinter

I analyserne er der fundet en række ikke nærmere identificerede alifatiske kulbrinter med kædelængder på C10 til C16. De kan være lineære eller forgrenede og have en eller flere dobbeltbindinger. Det vides, at disse ikke indeholder aromater.

I listen over farlige stoffer er anført gruppen alkaner, C_12-26. Denne gruppe er tildelt CAS-nr. 90622-53-0 og index-nr. 649-242-00-4. Gruppen er klassificeret Carc2; R45.

Der er ligeledes anført en kategori betegnet carbonhydrider, C_9-16, hydrogenbehandlede og afaromatiserede. Her er anført CAS-nr. 93763-35-0 og et index-nr. 649-429-00-0. Her er klassificeringen Xn; R65.

Det vides ud fra analyserne, at kulbrintefraktionen ikke indeholder aromater, men om de detekterede stoffer kan være kræftfremkaldende, kan ikke afgøres. For nærværende vurderes det derfor, at disse stoffer kan være kræftfremkaldende. Da det ikke er muligt at skelne mellem de enkelte forbindelser, ses der på de givne fraktioner under ét.

Stoffet tetramethyloctan kan være 2,2,7,7-tetramethyloctan. Sumformlen er C₁₂H₂₆ og kan derfor betegnes som hørende til gruppen af alifater C_12-16. Tetramethyloctan-forbindelsen vurderes derfor sammen med de øvrige alifatiske kulbrinter.

Mineralsk terpentin er kulbrinter med et kogepunktsinterval på 150-205°C. Dette ligner meget alifatiske kulbrinter med en kulstofkæde på omkring C_10-16. Mineralsk terpentin har CAS-nr. 8052-41-3, index-nr. 649-345-00-4 og en klassificering, der er R10 Carc2; R45 Xn; R48/20-65. Mineralsk terpentin har en grænseværdi på 145 mg/m³. I nærværende rapport anvendes dette som vurderingsgrundlag.

4.2.1.9 Aldehyder

I analyserne er der fundet en række aldehyder. Disse er vist i tabel 4.2.

Tabel 4.2 Aldehyder og deres egenskaber

Aldehyder er almindeligvis irriterende ved kontakt med hud og øjne og kan virke irriterende ved indånding. En del af aldehyderne anvendes som tilsætningsstoffer til fødevarer.

For propanal er det fundet, at det ikke giver skader på centralnervesystemet og blodet efter indånding i koncentrationer på mindre end 0,5 mg/m³ (Tokanova, 1982).

Stoffet butanal er klassificeret meget brandfarlig med F;R11. Stoffet har ikke en dansk grænseværdi; men AIHA 2001 angiver en gennemsnitlig 8 timers middelgrænse til 25 ppm (Workplace Environmental Exposure Level) En sådan grænse svarer til 74 mg/m³.

Pentanal betegnes også valeraldehyd og har en grænseværdi på 175 mg/m³.

Mættede aldehyder som pentanal og hexanal er ikke giftige (Kaneko, 1988).

Der er ikke fundet en grænseværdi for hexanal, heptanal, octanal, nonal og decanal.

Nonal og decanal er optaget på Miljøstyrelsens vejledende liste og klassificeret Miljøfarlige. Nonal er klassificeret N; R50, og decanal er klassificeret N; R50/53.

Til den indledende screening anvendes en grænseværdi på 0,5 mg/m³ for propanal, 74 mg/m³ for butanal og 175 mg/m³ for de øvrige.

4.3 Potentielt problematiske stoffer i screeningen

4.3.1 Udpegning af potentielt problematiske stoffer

De stoffer, der er fundet i analyserne, og som betegnes potentielt problematiske, er vist i tabel 4.3.

De data, der er anført med grå tone i tabel 4.3 er data, der er estimerede. Begrundelserne er anført i afsnit 4.2.1.

Tabel 4.3 omfatter de stoffer, der er kendt for eller mistænkt for at have langtidsvirkninger, og/eller hvor den målte koncentration udgør mere end 1 % af grænseværdien.

Der er i tabel 4.3 anført en estimeret grænseværdi for alifatiske kulbrinter C10-C16. De er alene vurderet ud fra, at de kan være kræftfremkaldende. Samtidig optræder de i en relativt høj koncentration.

Tabel 4.3 Liste over potentielt problematiske stoffer

Som det ses af tabel 4.3 er der fundet relativt høje koncentrationer af dimethylformamid, formaldehyd og kulbrinter C₁₀-C₁₆ og phenol.

I forhold til en sammenligning med grænseværdier udgør de målte koncentrationer mere end 1% af grænseværdien for

• formaldehyd
• dimethylformamid

Af de udvalgte stoffer er gruppen af hydrocarboner, alifater med kulstofkæder på C_10-16 klassificeret kræftfremkaldende i kategori 2 (Carc2).

Ethoxyethanol er reproduktionsskadende (Rep2;R60-61). Dimethylformamid er ligeledes reproduktionsskadende (Rep2;R61).

Af de udvalgte stoffer er følgende mistænkt for at kunne give kræft (Carc3;R40):

• Acetaldehyd
• Formaldehyd
• Tetrachlorethylen
• Trimethylhexen-1-on

Stofferne α-pinen og 3-caren kan give overfølsomhed ved kontakt med huden (Xn;R43).

Phenol er giftigt og ætsende. Stoffet 2,6-di-tert-butyl-p-crecol har antagelig de samme egenskaber, og derfor er begge stoffer taget med.

Derudover er følgende stoffer udpeget som væsentlige efter aftale med Miljøstyrelsen:

• 2-Butoxyethanol
• xylen
• toluen

4.3.2 Forekomsten af de potentielt problematiske stoffer

I den indledende screening er der taget udgangspunkt i de højest målte værdier. I tabel 4.4 er vist, i hvilke produkter disse stoffer forekommer og i hvilke koncentrationer.

For analyserne af 3-caren og α-pinen er der målt blindværdier på mellem 1 og 3 µg/m³. Dette betyder, at målte værdier for disse stoffer på mindre end 5 µg/m³ må anses for usikkerheder/forureninger.

For kulbrinterne C10-C16 er der målt blindværdier på mellem 10 og 20 µg/m³, hvilket ikke indebærer en væsentlig betydning for tolkning af resultaterne.

Blindværdierne for formaldehyd, dimethylformamid og 2-butoxyethanol ligger under 1 µµg/m³.

Analyseresultaterne vist i tabel 4.4 er korrigeret for blindværdier.

Tabel 4.4 Oversigt over analyseresultater for prioriterede stoffer.

I prøve A er der primært fundet dimethylformamid, 2,6-di-tert-butyl-p-cresol, formaldehyd samt alifatiske kulbrinter. Dertil kommer acetaldehyd, der er mistænkt for at være kræftfremkaldende, samt 3-caren og α-pinen, der kan forårsage overfølsomhed ved hudkontakt.

I prøve B er fundet en høj koncentration af formaldehyd og alifatiske kulbrinter. Dertil kommer 3-caren og α-pinen, der kan forårsage overfølsomhed ved hudkontakt.

I prøve C er fundet høje koncentrationer af formaldehyd og alifatiske kulbrinter. Dertil kommer acetaldehyd, der er mistænkt for at være kræftfremkaldende.

Prøve D er karakteriseret ved høje koncentrationer af 2-Butoxyethanol, formaldehyd og alifatiske kulbrinter. Dimethylformamid, der forekommer i en relativt begrænset mængde, er reproduktionsskadende. Ligeledes er der fundet små mængder acetaldehyd og tetrachlorethylen, der er mistænkt for kunne give kræft.

Prøve E er karakteriseret ved en vis koncentration af alifatiske kulbrinter, der er kræftfremkaldende, og dimethylformamid, der er reproduktionsskadende. Ligeledes er der konstateret formaldehyd og trimethylcyclohexen-1-on, der er mistænkt for at være kræftfremkaldende.

Prøve F er primært karakteriseret ved høje koncentrationer af alifatiske kulbrinter, der er kræftfremkaldende. 2-Ethoxyethanol, der forekommer i en vis mængde, og dimethylformamid, der forekommer i en relativt lav koncentration, er begge reproduktionsskadende. Formaldehyd, der er mistænkt for at være kræftfremkaldende, forekommer i en relativt lav koncentration. Dertil kommer α-pinen, der kan medføre overfølsomhed ved hudkontakt.

4.4 Ikke problematiske stoffer i screeningen af sundhedseffekter

De stoffer, der er fundet mindre væsentlige i screeningen af alle identificerede stoffer, er vist i tabel 4.5. De værdier, der er baseret på vurderinger, er i tabel 4.5 vist med grå baggrund. Vurderingen er anført i afsnit 4.2.1.

Tabel 4.5 Oversigt over mindre væsentlige stoffer i screeningen

Som det ses af tabel 4.5, er der ingen af de viste stoffer, der er kendt eller mistænkt for at have sundhedsmæssige langtidsvirkninger. Dertil kommer, at de højest målte koncentrationer udgør mindre end 1% af grænseværdien.

De stoffer, der er vist i tabel 4.5 vurderes ikke videre.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |