Afgivelse af stoffer fra produkter af chloropren

5 Migrationsundersøgelser

5.1 Udvalgte chloroprenprodukter til migrationsundersøgelsen

Efter aftale med Miljøstyrelsen er følgende produkter udvalgt til yderligere migrationsundersøgelse:

Tabel 5.1 Udvalgte produkter

Produktbetegnelse Prøvenummer
Knæbandage 1
Dykkkerhætte 4
Waders 6
Dykkerhandsker 7
Dykkerdragt, Semivåd 8

Prøverne nr. 1, 4 og 8 har alle et forventet chlorindhold i sammenligning med offentliggjorte chloroprenrecepturer. Prøve 6 har et ganske lavt chlorindhold i forhold til standardrecepturer, og prøve 7 har som tidligere nævnt et chlorindhold på sporniveau selv om disse dykkerhandsker som allerede tidligere nævnt markedsføres som neopren og dermed chloroprenbaserede handsker.

5.2 Metodebeskrivelser for migrationsundersøgelserne

5.2.1 Indledende forsøg til fastlæggelse af endelig forsøgsplan

Da det ud fra screeningsanalyserne kunne forudses at de koncentrationer af organiske stoffer der skulle bestemmes ved korttidseksponeringer i migrationsanalyserne, ville være meget lave, blev det besluttet at vælge to af produkterne ud til indledende tests. Valget faldt på prøve nummer 1 (knæbandage) og prøve 6 (waders). Knæbandagen blev valgt da den repræsenterede et typisk chloroprenprodukt, og fordi temperaturen under sportsudøvelse måtte forventes at blive forholdsvis høj. For prøve 6 var der konstateret et relativt højt indhold af toluen i forhold til de øvrige prøver ved headspaceanalysen.

Følgende eksponeringsbetingelser blev valgt ud for de to produkter:

Tabel 5.2 Eksponeringsbetingelser

Produkt Prøvenummer Eksponerings-
tid timer
Eksponerings-
temperatur °C
Kontaktmedie
Knæbandage 1 2 37 Kunstig sved
Waders 6 6 37 Kunstig sved

Eksponeringstemperaturen er sat til normal legemestemperatur hvilket må betragtes som en forholdsvis høj temperatur i forhold til normal hudtemperatur. Der blev anvendt samme GC/MS-analysebetingelser på chromatografen som ved screeningsanalysen på ekstrakter. Den kunstige sved blev fremstillet efter forskrift i litteraturen (DS/EN 1811).

Eksponeringsbetingelserne og prøveforberedelse var som følger:

Der udklippes og vejes et stykke af produktet i størrelsesordenen 1,5 g til analyse. Prøven anbringes i et 250 ml glas med teflonbelagt skruelåg i kontakt med 50 ml kunstig sved. Gummiet holdes nede ved hjælp af et metaltrådnet.

Glasset forsynes med låget og anbringes i ultralydsbad ved eksponeringstemperaturen i den anførte tid. Der foretages opkoncentrering ved Solid Phase Micro Extraction (SPME) i headspacen, og denne desorberes ved analysen. Herefter fjernes gummiet fra kontaktmediet efter at være udsat for en pumpende fysisk belastning (”massering”). Påvirkningen har til formål at pumpe kontaktmediet ud af selve gummiet før analysen. Efter fjernelse af gummiet ekstraheres kontaktmediet med dichlormethan. Der foretages GC/MS-analyse direkte af ekstraktet.

Resultatet af analysearbejdet viser at der ikke opnås supplerende information fra SPME, og det vælges derfor at fortsætte analysearbejdet ved alene at analysere på dichlormethan ekstraktet.

Resultaterne af de indledende forsøg er følgende:

Metode A: SPME-GC/MS

Der er fundet indhold af toluen i prøve 6 (waders). Indholdet er kvantiseret over for toluen-d8 og er bestemt til 3,1 µg/g. I prøve 1 (knæbandage) kunne der ikke måles signifikante indhold af flygtige organiske komponenter.

Metode B: GC/MS af dichlormethanekstrakterne

Der er identificeret to forskellige stoffer i de undersøgte migrationsvæsker. Analyseresultaterne er gengivet i Tabel 5.3.

Tabel 5.3 Analyseresultater fra metode B [11]

Komponent CAS-nr. Nr. 1 (knæbandage) Nr. 6 (waders)
[µg/g] [µg/g]
Dibutylformamid 761-65-9 4,5 -
Butylbenzensulfonamide 3622-84-2 0,52 0,68
Rt:11,04 - - 1,1
Rt:11,36 - 0,39 -
Rt:11,50 - 0,83 1,1
Rt:12,24 - 0,68 -
Rt:12,44 - - 5,2

Identifikation er foretaget ved søgning i NIST MS-bibliotek.

5.2.2 Endelige migrationsforsøg

På baggrund af de indledende migrationsforsøg blev de egentlige migrationsanalyser iværksat. Forsøgene er gennemført under forskellige kontaktbetingelser efter aftale med Miljøstyrelsen. Forsøgene har først omfattet analyse for migrerende stoffer til simulanten enten i form af kunstig sved eller kunstigt havvand. Det kunstige havvand er fremstillet efter en i litteraturen givet recept (Standard Methods).

Efterfølgende er selve prøverne analyseret kvantitativt for indhold af migranterne efter ekstraktion med dichlormethan.

De gaschromatografiske betingelser er identiske med dem der tidligere er listet under metodebeskrivelsen i afsnit 4.2.2.2.

Resultaterne af forsøg og analyser fremgår af Tabel 5.4.

Tabel 5.4 analyseresultater

Kemisk forbindelse CAS nr. Nr. 1 Knæbandage Nr. 4 Dykkerhætte Nr. 6 Waders Nr. 7 Dykkerhand-
sker
Nr. 8 Dykkerdragt semivåd
µg/g µg/cm² µg/g µg/cm² µg/g µg/cm² µg/g µg/cm² µg/g µg/cm²
Aldehyder og ketoner
3,5,5-Trimethyl-2-cyclohexen-1-one (isophoron) 78-59-1                 0,15 0,011
Aromatiske kulbrinter
Toluen 108-88-3         0,12 0,0046        
Aromatiske aminer og phenoler
Phenol 108-95-2             0,90 0,062    
Formamidderivater
N,N-Dibutylformamid 761-65-9 4,9 0,22 0,48 0,031         0,27 0,020
Urinstofderivater
N,N`-diethylthiourea 105-55-5         1,8 0,074        
Andre
Butylbenzen-
sulfonamid
3622-84-2 0,50 0,023     0,64 0,026        

Der er benyttet følgende eksponeringsbetingelser ved den anvendte migrationsmetode:

Nr. 1 Knæbandage: 37°C, 2 timer, kunstig sved.
Nr. 6 Waders: 37°C, 6 timer, kunstig sved
Nr. 4 Dykkerhætte, 28°C, 1½ time, kunstig havvand
Nr. 7 Dykkerhandsker: 28°C, 1½ time, kunstig havvand
Nr. 8 Dykkerdragt semivåd, 28°C, 1½ time, kunstig havvand

I tabellen er resultaterne angivet som migreret mængde pr. gram prøve og som migreret mængde pr. eksponeret areal. Resultaterne er angivet som middelværdien af to bestemmelser. Rådata findes i Bilag C.

Af tabellen ses at følgende stoffer er migreret:

  • Isophoron fra dykkerdragten
  • Toluen fra waders
  • Phenol fra dykkerhandsker
  • N,N,dimethylformamid fra knæbandage, dykkerhætte og dykkerdragt
  • N-Butylbenzensulfonamid fra knæbandage og waders.

5.2.3 Kvantitative analyser af udvalgte stoffer i produkter

Det er efterfølgende valgt at analysere kvantitativt for nogle af stofferne i produkterne. Anilin er medtaget for at se i hvilket niveau stoffet forefindes i forhold til phenol.

Tabel 5.5 Analyser af komponenter i produkter

Stof CAS-nr. Nr. 1
Knæ-
bandage
µg/g
Nr. 4
Dykker-
hætte
µg/g
Nr. 6
Waders
µg/g
Nr. 7
Dykker-
handsker
µg/g
Nr. 8
Dykker-
dragt
semivåd
µg/g
Detek-
tions-
grænse
µg/g
3,5,5-Trimethyl-2-cyclohexen-1-one (isophoron) 78-59-1 - 1,6 1,0 8,9 2,4 1
Toluen 108-88-3 2,1 - 74 - 9,8 1
Phenol 108-95-2 - - 7,7 36 - 5
N,N-Dibutylformamid 761-65-9 240 18 7,2 5,5 12 5
N,N-diethylthiourea 105-55-5 - - 160 - 110 20
Anilin 62-53-3 - - - 5,4 6,8 3

Ved sammenligning af Tabel 5.4 med Tabel 5.5 ses det at der som forventet er overensstemmelse mellem de højeste koncentrationer i migrationstestene og i produkterne. Dette gælder således for:

  • Toluen i waders
  • Phenol i handsker
  • N,N-dimethylformamid i knæbandage
  • N,N-diethylthiourea i waders.

Fodnoter

[11] ”-” betyder under detektionsgrænsen, 0,1 µg/g.

 



Version 1.0 September 2005, © Miljøstyrelsen.