Afgivelse af stoffer fra produkter af chloropren

6 ”Real life”-eksponeringsforsøg

6.1 Forsøgsbeskrivelse

For at få en praksisnær vurdering af den reelle eksponering af potentielle migranter fra forbrugerprodukter i chloropren, indgår der et fuldskalaforsøg med erfaren fritidsdykker som afslutning på migrationsstudierne. Forsøget er gennemført ved dykning nær Marselisborg lystbådehavn, Århus hvor der er vanddybder op til 6-7 meter kort fra land. Der blev dykket af to omgange onsdag den 19. november 2003. Af grafen ses betingelserne for det ene dykkerforløb. Havtemperaturen var 8°C, og temperaturen i vandet der senere blev tappet af dragten, lå på 18-20°C.

Profil 19. nov. 2002, Marselisborg

Efter fasen med to gange dykning (65 minutter i alt) og ophold på land (90 minutter) blev dykkerdragten tømt for vand på stedet ved overførsel fra ærmer og ben til et rent bægerglas. Herfra blev vandet overført til rent glas med skruelåg. Dykkerdragten blev sat til afdrypning over nat med et rent bægerglas under benene på dragten. Dette afdryp blev kombineret med aftapningen på stedet. Den samlede mængde vand udgjorde 155 ml. Der blev udtaget en prøve af havvandet som reference til migrationsanalysen.

Foto 6-1 Uddykning efter 1. dyk

Foto 6-1 Uddykning efter 1. dyk

Vand fra sokkerne der også blev tømt på stedet for dykningen var så uklart at det blev besluttet kun at måle for nikkelindhold i dette vand (sokkerne var ikke nye).

6.2 Resultater fra migrationsundersøgelsen

Vandprøverne fra ”real life”-eksperimentet blev analyseret for nikkelafgivelse og for afgivelse af organiske stoffer. Resultatet af analyserne er listet i nedenstående Tabel 6.1.

Omregnet til areal på basis af et samlet hudareal på 20.000 cm² fås følgende koncentrationer af de konstaterede migrerende stoffer pr. cm² hudareal: Isophoron 0,003 ng/cm², N,N-dibutylformamid 0,26 ng/cm², N,N-diethylthiourinstof 0,28 ng/cm² og nikkel på 0,74 ng/cm².

Sammenligner man med den i laboratoriet udførte migrationstest til kunstigt havvand må det konstateres at kun i ”real life” forsøget konstateres der migration af N,N-diethylthiourinstof. Endvidere konstateres det at den afgivne mængde pr. areal enhed for de stoffer der blev bestemt i laboratorieforsøget er mindre end 1 ng/cm² for alle stofferne i ”real life” eksperimentet. For de to stoffer der blev konstateret i laboratorieforsøget, nemlig Isophoron og N,N-dibutylformamid var resultaterne henholdsvis 11 ng/cm² og 20 ng/cm² altså langt højere. Det understreger relevansen i at gennemføre migrationsforsøg under så realistiske betingelser som muligt.

Tabel 6.1 analyseresultater af væske fra dykkerdragt efter dykkerforsøg

Kemisk forbindelse CAS-nr. Nr. 8 Dykkerdragt, dykkerforsøg
µg/ml µg totalt
Aldehyder og ketoner
3,5,5-Trimethyl-2-cyclohexen-1-one (Isophoron) 78-59-1 0,039 6,045
Aromatiske kulbrinter
Toluen 108-88-3 - -
Aromatiske aminer og phenoler
Phenol 108-95-2 - -
Formamidderivater
N,N-Dibutylformamid 761-65-9 0,33 51,15
Urinstofderivater
N,N-diethylthiourea 105-55-5 0,36 55,8
Andre
N-Butylbenzensulfonamid 3622-84-2 - -
Metaller
Nikkel 7440-02-0 0,095 14,7

 



Version 1.0 September 2005, © Miljøstyrelsen.