Genanvendelse af dansk plast,- pap- og papiraffald i udlandet

Bilag B

Statistiske begreber
Statistikken udarbejdes på basis af indberetninger fra danske virksomheder med en samlet årlig vareimport og/eller vareeksport på henholdsvis 1,5 mio. kr. og 2,5 mio. kr. Indberetningspligten fastsættes særskilt for import og eksport.

----

EX: Et antal mindre danske virksomheder, alle med en omsætning under 2,5 mio. kr. pr. år, eksporterer til samme aftager i Tyskland.

De danske virksomheder har ikke indberetningspligt pga. deres størrelse, mens den tyske virksomhed har (såfremt denne omsætter for mere end 1,5 mio. kr.).

Dette forklarer at data for import/eksport ikke umiddelbart er sammenlignelige.

----
For hver varestrøm (import eller eksport) og måned indsamles følgende statistiske oplysninger:

  • Varekode i henhold til Den Kombinerede Nomenklatur (KN)
  • Partnerland (import=afsendelsesland, eksport=bestemmelsesland)
  • Transaktionsart
  • Fakturaværdi i hele kr.
  • Nettovægt i hele kg og/eller supplerende enhed, fx liter, stk. (hvis det er angivet i KN

Samlet pålidelighed
De første offentliggørelser af UH-tallene er behæftet med betydelig usikkerhed, idet ca. 15-20 pct. af datamaterialet enten helt mangler eller er så fejlbehæftet at det ikke kan medtages ved offentliggørelsen hvorfor der må suppleres med estimation. Pålideligheden af tal for en given måned øges væsentligt ved senere offentliggørelser, idet der foretages estimation for manglende indberetning via momstal. De endelige totaltal må betegnes som særdeles pålidelige, men næppe på detaljeret niveau.

Usikkerhedskilder
Tallene for den totale import og eksport fra/til EU-lande må anses for at være af høj kvalitet i den endelige opgørelse, idet der via estimation kan suppleres med oplysninger på momsangivelsen der dækker alle varetransaktioner mellem Danmark og EU-lande - det kan imidlertid ikke afvises at nogle firmaer afgiver mangelfulde oplysninger på momsangivelsen.
På detaljeret niveau er tallenes pålidelighed påvirket af:

  • Ingen indberetninger fra virksomheder under tærskelgrænserne
  • Decideret no-response fra indberetningspligtige, jf. nedenstående tabel
  • Mangelfulde indberetninger fra de indberetningspligtige
  • Afgivelse af inkonsistente oplysninger: Relationen mellem værdi og nettovægt i kg. og/eller supplerende enhed forekommer usandsynlig
  • Af ressourcemæssige årsager er det ikke muligt at få undersøgt alle indberetninger hvor der er afgivet (sandsynligvis) inkonsistente oplysninger. [41]

Fodnoter

[41] Kilde: . Varedeklaration for dansk udenrigshandel, Statistikbanken

 



Version 1.0 Oktober 2004, © Miljøstyrelsen.