Nøgleindikatorer 2004

7
Antal af kemikalier, der er blevet klassificeret

Kilde: Miljøstyrelsen

figur

Indikatoren viser udviklingen i fælles EU-klassificeringer af stoffer og stofgrupper. Klassificering er en integreret del af det samlede arbejde med at vurdere og regulere kemiske stoffer. Fælles EU-klassificering skaber baggrund for en fælles risikohåndtering herunder forbud mod salg af stoffer og produkter, der er kræftfremkaldende, kan ændre arveanlæggene eller kan skade fostre. Figuren omfatter ikke stoffer, som er selvklassificeret af producenter.

Klassificeringer kommer i ryk

Figuren viser, at antallet af klassificerede stoffer og beslægtede stoffer er mere end fordoblet siden 1993. Stoffer og grupper af stoffer, der er klassificeret ved udgangen af 2004, omfatter i alt ca. 8.000 stoffer af de i alt 100.000 stoffer, der er eller har været på det europæiske marked. Antallet af afsluttede klassificeringer kommer i ryk, da et større antal klassificeringer afsluttes samtidig. I 2004 blev 450 stoffer klassificeret. En ny dansk opdateret liste med disse stoffer offentliggøres i foråret 2005. Arbejdet er fortløbende.

Det øgede antal fælles EU-klassificeringer understøtter målet om, at brugen af farlige kemikalier skal begrænses og forbydes, hvis de kan skade menneskers og dyrs sundhed samt naturen. Men der er stadig lang vej endnu med de mange tusinde kemikalier i vores hverdag.

 



Version 1.0 Maj 2005, © Miljøstyrelsen.