Nøgleindikatorer 2004

13
Antal EMAS registrerede og ISO 14001 certificerede virksomheder

Kilde: Miljøstyrelsen

figur

Indikatoren er valgt til at belyse udviklingen i virksomhedernes evne til at kunne konkurrere på deres miljøindsats. EMAS (Eco-Management and Audit Scheme) er den europæiske fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision. ISO 14001 (afløste i 1996 BS 7750) er den internationale standard for miljøledelse. Tallene i figurerne er akkumulerede og viser antallet af hhv. EMAS registrerede anlægsområder og ISO 14001 certificerede organisationer i Danmark. En stor del af de EMAS registrerede virksomheder er tillige ISO 14001 certificeret.

Fortsat flere virksomheder med miljøledelse

Siden 1994 er antallet af virksomheder med miljøledelse øget hvert år. Således ses at antallet af ISO 14001 certificerede virksomheder er steget fra 712 i 2002 til 771 i 2003. I samme periode er antallet af EMAS registrerede virksomheder steget fra 214 til 255.

Målet er, at virksomheder i stigende grad skal kunne konkurrere på deres miljøindsats. Udviklingen i antallet af EMAS registrerede og ISO 14001 certificerede virksomheder bidrager til at opnå målet. Danmark er blandt de lande i Europa, som har flest EMAS registrerede virksomheder i forhold til antal indbyggere. Udviklingen i antallet af EMAS registrerede og ISO 14001 certificerede virksomheder viser, at det er muligt at konkurrere på miljøindsats.

 



Version 1.0 Maj 2005, © Miljøstyrelsen.